KimC

De fleste af mine hunde er problemhunde, og det er i hvert fald delvist selvvalgt. Nogen skulle jo tage sig af de hunde, og jej har deltaget i masser af specialundervisning som jeg synes har givet mig et godt indblik i hvordan hunde fungerer. Og mennesker for den sags skyld. Jeg ville nok tage "projekthunde" igen når jeg en gang om mange år komer til at mangle en hund igen. Med grænser for behandling forstår jeg også hvorvidt man skal blive ved med at lappe på en hund der er ved at være derhenad. Min "blind date" fra sidste år er lidt over 9 år. Han har ikke nogen livstruende sygdome, men næsten alt er dårligt på ham. Han er hundeverdenens svar på et IC4 tog. Han er glad og tillidsfuld, men koster i snit 2000 i dyrlægeregninger om måneden, bare for at holde ham nogenlunde på fode. Ind imellem har jeg da overvejet hvorlænge jeg bør blive ved med at lappe på ham.

Og hvis det forværrer problemet er der ingen undo-mulighed. Det kan være findt nok at kastrere en meget dominant og selvsikker hanhund, hvis man er sikker på at det faktisk forholder sig sådan. Hvis det derimod er en usikker hund der gemmer sig bag en "sej" facade kan problemerne forværres. Det skal være helt klarlagt før man lader dyrlægen svinge kniven, og jeg ved af erfaring at dyrlægerne ikke er de rette til at vejlede om dette. Og at man også skal tage sig lidt i agt for visse adfærds"dimser" med tvangstanker omkrng kastration.

To af mine hanhunde der normalt aldrig har lavet noget indenfor, har haft urinvejsinfektion den ene gang de lavede noget inenfor. Når man alligevel ligger og roder med at få det gjort rent, opdager man at det lugter forkert på en eller anden måde. Hanhunde er mere udsatte for urinvejsinfektoner end tæver. Gennem de sidste 7 år har jeg haft, og har stadig usikre hunde i huset. De har markeret indenfor, men det er gået denrigtige vej efterhånden som det er lykkedes at opbygge deres selvtillid, hvilket har taget år. Der findes ikke nogen hurtig og nem løsning på dét. En usikker hund kan godt finde på at gemme sig bag en "selvsikker" facade. Jeg har ikke set og oplevet Cicero, men hans adfærd med at skrabe efter at have tisset er et af de tegn der normalt kendetegner en selvsikker hund. Om det så måske i virkeligheden skyldes usikkerhed vil jeg overlade til andre at bedømme. Jeg mener ikke det er nogen god ide at kastrere en hund der har et adfærdsproblem som måske er skyldes usikkerhed.

Mange hunde, meget mad. En lastbil med kran svinger et læs hundefoder ned i indkørslen. Hundene må have troet at det foder kom fra himlen. Gamle Blistay var syg igen, det er en infektion i bugspytkirtlen. Han er på antibiotika, og har det fint igen. Men han skal skånes, og må ike gå lange ture. Hvis infektionen kommer tilbage efter antibiotika kuren kan det være kræft. Hvis det er det, får han fred, for hans gamle krop er i forvejen ikke ret meget bevendt. Men indtil videre nyder den gamle dreng livet så længe det går, her på besøg hos Kattemor.

Der er ikke plads til humor i en branche der både er selvhøjtidelig og grådig.

I dag har jeg lavet lidt specielt mad til en syg gammel hund der endelig har fået appetitten tilbage. Blissy skal ikke ud at gå tur de næste dage, men en smut til "Kattemor" i aften (ca 70 meter) går an hvis udviklingen holder. De andre hunde i huset er blevet forsømt de sidste dage, og det skal jeg til at rette op på.

Jeg har holdt vagt ved en gammel syg hund, der ikke har spist siden torsdag aften, og kun har drukket ganske lidt siden. Vagtdyrlægens medicin har ikke haft den store virkning, men så længe tilstanden er stabil, venter de til i morgen med at beslutte hvad der skal ske videre. Der findes sjovere ting at lave med sin hund.

I går aftes ville jeg have haft hundene med på en strandtur. Men det så ud til regn, og hvis man har langhåred ehunde der sover i senen, skal de helst ikke blive våde om aftenen. Så det blev en morgentur i stedet. Først en tur med de røde russere, og så med Lille-P og Blissy til stranden bagefter. Søndag morgen har vi det hele for os selv, og så kan de to godt være uden line når stranden alligevel er øde. Regn på vej ind. Og stilheden bliver pludselig brudt. Af.. The massed bands of the Honourable Artillery Company and the Nottinghamshire Band of the Royal Engineers. Med trompeter og basuner, sækkepiber, trommer... Men de to er da totalt ligeglade. De er ellers tæt på, kun Penticton ser op, om der er nogen der gider nusse. De har ikke tid. En del af jobbet som borgmester i denne by er at have et stort orkester stående i haven en søndag morgen. Byen står nærmest på hovedet på grund af Ringrideresten, og så må borgmesteren følge med. Vi havde vigtigere ting at tage os til. God camouflage. Den gamle hund og havet. Penticton vil hjem og sove igen. Kun tåber står så tidligt op om søndagen.

I går var jeg på aftentur med drengene. På den tur samlede jeg en pantflaske op, der stadig var halvfuld af øl. Nåja, så hælde resterne ud i i græsset. Men Lille-P skal vide alt, og det søger han svar på med hovedet. En halv bajer i knolden på en ruhåret hund, den pels kan optage noget. I løbet af natten sneg han sig så aligevel ind i min seng, med det resultat at hytten lugter som et værtshus. Så jeg har vasket hund. Og sengetøj. Det var en surt tjent pant-krone. Når nu alligevel jeg var gennemblødt blev det til i alt 3 hunde der blev vasket. Den sidste hund, gamle Blissy, slap for vask, fordi jeg ikke havde flere tørre håndklæder. Men han havde heller ikke fået øl i knolden.

Zipp blev aldrig helt tryg, men elskede dog at ligge i arm. Jeg kender ikke årsagen til hans pludselige død, men en af hans brødre døde ligeså pludseligt under omstændigheder der ligner meget, for knapt to år siden. I brorens tilfælde blev skylden skudt på ejeren, og jeg havde da også svært ved at tro at en hund bare sådan dratter død om uden videre, indtil jeg så det ske i går. Der findes en hjertelidelse som kan forårsage en så pudselig død. Det er ikke DKM, det kan man måle sig frem til, og iagttage symptomer på. Denne hjertelidelse som jeg ikke kan huske navnet på, kan ikke diagnosticeres før hunden er død af den, og man ved ikke engang med sikkerhed om, og hvordan den er arvelig. Zipp er blevet hjerteundersøgt ved de årlige tjek, og der har aldrig været noget. Jeg har en søster til Zipp, det er Malou som jeg naturligvis holder ekstra godt øje med nu, men igen, ingen kender dagen.. Der var 6 hunde i det kuld, jeg havde to af dem, og har passet en mere af dem. Jeg har kontakt til to nulevende, og ejeren af den der døde for knapt to år siden. Der går rygter om at disse 6 ikke er helt søskende, men kun halvsøskende, og når man ser dem kan der være noget om det. Lige nu håber jeg næsten at der er fusket lidt med papirerne, og at Malou ikke går rundt med et eller andet som ingen kan se før det er der. Malou er også blevet undersøgt mht til hjerte, og der har heller aldrig været anmærkninger. Men igen, hvis det er det som noget tyder på, kan man ikke se noget før det er der, uanset hvor meget jeg havde lyst til at tage hende med til dyrlægen i morgen og få målt det hele igennem. Det er vel bare med at nyde dem mens man har dem.

Ja, selv om i ikke fik så længe sammen, gør det alligevel ondt. Den sidste tid var dog trods alt den sjove tid i hans liv der god kunne have varet lidt længere.

Uden noget forvarsel, faldt min store bamsede borzohan Zipp død til jorden halv otte i går aftes. Han var altid en bangehund, og altid meget uheldig. Jeg nåede kun at have ham i 1½ år, efter at jeg overtog ham i en alder af 3½ år. Han blev 5år i Maj, så det var ikke meget han fik ud af livet. En bror til ham døde under lignende omstændigheder for knapt to år siden. Nu ligger han, der altid fik æbler i hovedet, begravet under æbletræet.

Det her var de hunde jeg holdt Jul med. - dog ikke alle "mine". (-3) Eneste chance for at få dem alle på et billed var at parkere gamle "Kattemor" midt i flokken med en håndfuld godbidder. Nytårsnat prøvede de alle (bortset fra Kattemor) at komme til at ligge i sengen hos mig. De vejer ca 200 kilo tilsammen.

I anden anledning har je kontaktet min dyrlæge for at spørge om man kan lave DNA anayse på om to hunde rent faktisk er fra samme kuld, eller om der er fusket med stambøgerne. Det kan man ikke, men laboratoriet kan alve en sikker DNA test af om en given hund er fra to forældredyr, såfremt der kan tilvejebringes blodprøver fra begge forældredyr, og det afkom der ønskes analyseret. Idet denne test ikke var mulig i det tilfælde jeg ønskede undersøgt (forældredyrene ikke tilgængelige) gik jeg ikke videre med det, men jeg kunne høre på dyrlægens tonefald at det vist ikke var helt billigt at få lavet.

Forærer.... DKK har da arbejdet hårdt for sagen, jeg tror ligefrem de mener at det er noget de har "fortjent"!

Om 10 - 15 år vil vi opleve at der stadig er mange måder at gøre tingene på, samt at flere metoder er kommet til. De forskellige træningsreligioner kan stadig ikke blive enige om hvad der er bedst, og alle fremfører de deres kæpheste som det eneste rigtige. Det er en almindelig opfattelse af Cesar Millans viden om hundeadfærd ikke er optimal, og at der kan stilles spørgsmål ved hans metoder. Men man kommer ikke udenom at han ved hvordan man skaffer sig sendetid, og markedsfører sig selv. Det vil vi se mere af. De metoder der vinder indpas om 10-15 år vil ikke nødvendigvis være de bedste, eller blot gode. Der vil være mere fokus på måden det præsenteres på, mediepop, selfie, reality osv.. På opdrætssiden: Om 10-15 år vil Jørgen Hindse naturligvis stadig være formand for DKK, hvilket betyder at det stadig kører som det altid har gjort, på at være "den dominerende klub" og "markedsandele" frem for noget andet, og at racesundhed nærmest skader omsætningen. Der vil være kommet nye stambogsførende klubber på arenaen som hævder at de vil/kan gøre det bedre. Men også de vil lide under de samme interne problemer som alle de andre klubber.

Ulvene er så heldige at de ikke har en standard der administreres af FCI

Påske med banden. Der søges efter påskeæg - diverse hundekiks gemt i haven. Der søges og findes. Gamle Blistay har begge ører oppe. Det her er spændende Smukkesen daser i solen, og bliver irriteret over at jeg fotograferer ind i hans næse fra 50 cm afstand. Zipp, som sædvanligt med korslagte ben. Lille P. - "Professoren" og afslutningen på hans 65 cm lange hale. Gamle Blistay Malou vil se hvad jeg laver, men ligger ubekvemt. Bedre sådan? Nej, sådan her. Jaroff, nu 9 år gammel. Om aftenen er det blevet køligere, der leges. Udsnit af billedet ovenfor.

Jeg legede ikke helt. Men jeg vidste hvilken skæbne de hunde stod over for hvis ingen gjorde noget. Der findes værre (og billigere) skæbner end aflivning hos en dyrlæge. Det var ikke fordi jeg havde lyst, for mange penge elelr noget andet. Et grundlæggende element i dyreværnsarbejde er netop at skride ind hvor ejere ikke tager vare på deres dyr. Din holdnng til at Chico er en ting som man bare kan returnere og være ligeglad med skinner tydeligt igennem. Jeg synes ikke min fremfærd i den forbindelse er mere eller mindre provokerende end din fremfærd til alt og alle der ikke er helt enige med dig.

Jeg vidste at du ville brokke dig, det lader til at være en af dine primære kvalifikationer. Der er altså tale om et levende væsen, og ejeren er tydeligvis i bedste fald ligeglad med Chico. Hvad bliver Chicos fremtid hvis han bliver "dumpet" uden for "ejerens" hjem? Har du et bedre forslag der ikke blot er kritik af andre, eller tager udgangspunkt i at der er tale om en defekt støvsuger?

Chico er ikke en defekt støvsuger som bare kan returneres, eller bortskaffes. Prøv lige at tænke på hvad der sker med ham efterfølgende. Der hvor han kom fra, er de ligeglade, og ønsker tydeligvis ikke at se ham nogensinde igen. Får de ham retur, skal de nok sørge for at komme af med ham på billigste og hurtigste måde. En aflivning af en hund i den størrelse koster vel 1000-1500 Kr, man kan da prøve at sælge ham i G&G for 500, det er 1500 - 2000 "tjent". Glem internaterne! For et par måneder siden stod "vi" med en hel masse hunde med diverse skavanker som hurtigt skulle omplaceres. Jeg kan garantere for at "internaterne" og dem der kalder sig dyreværnsforeninger bare overhovedet ikke vil røre ved hunde der ikke er 100% i orden og lige til at formidle! Det bedste var at få Chico aflivet snarest. Der er bare nogen der skal gøre det, og betale regningen. I et lille raceforum gør vi nogen gange det at vi løfter i flok når der er en hund et sted i verden der er på røven, se evt her. http://www.hunde-forum.dk/hunde-historier/27386-sagen-med-odyss.html Hvis tilstrækkeligt mange HF'ere donerer en halvtredser til Chicos sidste billet kan der findes en værdig løsning på det her.

Selv om jeg ikke har en MRI scanner, var jeg nok klar over at det forholdt sig sådan. Nogen der har en billig brugt MRI til salg forresten?

Ja. Der er alt for mange detaljer som kræver at man har set hvad der foregår. Selv timingen af hvornår du giver ham godbidder er kritisk. Det kan feks betyde forskellen på om han opfatter godbidden som en belønnng for at holde kontakten til dig, og ignorere den anden hund, eller om godbidden er en belønning for at springe frem og gø. Jeg deltager jævnligt i projektundehold med mine hunde som figurant hunde over for hunde der har netop de problemer, men på trods af at mange af sagerne ligner hinanden er de ikke ens, og skal derfor ikke nødvendigvis håndteres på samme måde. Succesraten er høj hvis ejerne acepterer at den nemme løsning der virker på under 5 minutter ikke findes, men at der er tale om et forløb der strækker sig over uger. Hundene kommer næppe til at kunne lege med andre hunde, men man kan gå en tur uden alt det stress.

Hvem skulle man have den tilladelse af? Skulle ligende tilladelser også gælde for erhvervelsen af katte, kaniner, guldfisk, og kanariefugle?

Kort før Jul, det var d. 23 December om aftenen, så det var kort før jul, overtog jeg to unge whippet hanner. Det hastede med at få dem omplaceret, forhistorien vil jeg ikke gå i detaljer med. En omplacering i Danmark forekom svært, idet der forinden var blevet omplaceret mange whippet fra samme sted. Dertil havde mange opdrættere haft hvalpe i 2013. Det var meningen at de skulle bo hos mig indtil EU rejsepapirerne kunne blive klargjort, dvs der skulle gå 21 dage fra vaccinen. Man får ikke hunde rabiesvaccineret d 23 december ved 18 tiden. Stedt de komemr fra er lidt kompliceret, jeg vil bare bekendtgøre at jeg ikke ved hvor de to er i dag. Jeg vil ikke vide det, og har ingen mulighed for at finde ud af det. Vi har ikke brugt emial, men TORchat. Det kan godt være at NSA kan optrevle TOR netværket ved at lade deres supercomputere arbejde et par døgn, men de gør det næppe i den her sag. Jeg tager chancen. Naturligvis var de to ikke stuerene, trods en alder på 1 år og 4 måneder, men det var jeg forberedt på. Første ad-hoc løsning var at få et halsbånd på de to. Det er svært d 23 December ved 18 tiden. Første lidt brutale løsning var kabelbindere. Dagen efter fandt jeg nogen kraftige snørebånd. De to var Thor og Tom. Begge i starten noget sky af sig, og bange for lys. Thor viste sig dog at være en rigtig lille vil-gerne-være-alfa knægt. Han fik næen lidt i klemme i russerne på den konto i starten. Men med tiden kom de til at holde af ham. Thor var meget karismatisk. Og ikke særlig køn. Han havde et mærkeligt genskær i øjnene, som "vi" ikke vidste præcist hvad var. Via "dark web" har jeg fået at vide at han nu er blevet øjenfotograferet, og at problemet hedder MPP - Membrana Pupillaris Persistens. Det er en fejl der er opstået i embryostadiet, og skyldes nogen blodkar der normalt trækker sig tilbage ved den tid hvor øjnene åbne, men hos Thor har de ikke gjort det helt. Hans synsfelt mod højre, og i venstre side aller øverst er indskrænket, men den gode nyhed er at tilstanden er stabil. Han vil altså ikke miste synet som ellers frygtet. Tom var billedskøn, men lidt intetsigende. Typen der holder sig tilbage, og ikke gør opmærksom på sig selv. Hans lugtesans var god, han fandt hurtigt et rottehul som jeg ikke kendte til, og sammen med sin bror fik de ryddet det hul effektivt på selve juleaftensdag. Dejlige trætte nisser! Men træls jul for rotterne. Betegnelsen nisser fik de fordi de var helt (næsten) hvide, og stråmanden havde strikket nissehatte til dem. Whippet fryser nemt, især de papirstynde ører. Thor med sin nissehat. Tom med hat og dækken. Whippet har det ikke sjovt i frost. De foretækker saunatemperatur. Nisserne blev meget hurtigt glade for min store borzoi han Zipp. Han blev deres onkel Zipp. Det startede i det små med at de bare var omkring ham, men blev med tiden mere intenst. Og herefter bare en stak billeder af de to. Sidste billed af Tom, han rejste som den første af de to. "Tykke" og Thor leger. Her løber Thor hen mod sin nye ejers søn eller datter. Sidste billed af Thor. Onkel Zipp brugte en del tid på at søge efter sine nisser, som han gjorte sit bedste for at holde varme. Trods et hus der næsten stod under gulligt vand, en sofa der skal ombetrækkes, og meget andet, savnede jeg alligevel de to. Man kan godt overføre billeder via TORchat, jeg har set dem i deres nye omgivelser, men de billeder er private. De kendes kun af ejerne og mig. Og NSA.