Hop til indhold

KimC

Members
  • Antal indlæg

    2.406
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af KimC

  1. Nogen af jer kender åbenbart ikke så meget til menneskers adfærd når der er penge involveret. Insemineringer koster, det en insemination koster har man således tjent mindre. Forhåbentligt findes der opdrættere der respekterer at en tæve siger fra, men jeg tvivler meget på at en opdrætter bare tager et nej for et nej når man har valfartet til udstillinger og endligt fået de titler man havde sat næsen op efter. Så bliver hejren parret. Og alt afhængigt af hvor langt man er villig til at gå, findes der endda anordninger til at spænde tæven fast i, hvis alt andet svigter.
  2. Nej, det gør den russiske mafia næppe. Men jeg og andre der har hunde fra "min" DKK-pusher har prøvet at få diverse trusler fra manden. Og oplevet at han mærkværdigvis har fuld adgang til feks oplysninger i Dansk Hunderegister. I hans nye version af kennelen indgår en muskelmand der kan tage sig af det fornødne praktiske som en kræftsyg 65 årig med ubehandlet diabetes og hjerteproblemer ikke selv kan varetage længere. Inden for visse forretningsgrene er man interesseret i at beskytte sin gode forretning med alle midler. Jeg har feks. oplevet ubehageligheder da jeg ville fotografere dækkene på en bus der kører for Sydtrafik. Blev gennet væk af chaufførerne. Dækkene var slidt ned så der intet dækmønster var tilbage. Bussen tilhører et vognmandsfirma der næppe heller er ejet af den russiske mafia.
  3. Først skal jeg huske at sige at jeg ikke har læst den omtalte bog. Men jeg har da gjort mig mine erfaringer med hundehandlere, ellere rettere en bestemt af dem. Jeg har også mærket at folk ikke tror på det man fortæller om sine oplevelser med både hunde og hundehandler. Og nogen står helt af når DKK er involveret, men det her findes også i DKK. Det jeg synes er mest skræmmende er hvor stor en support disse hundehandlere har. De gange jeg har skrevet noget her, ell ermåttet bede nogen om hjælp, er der straks nogen der har rapporteret tilbage til hundehandleren - "Christian! Christian! - de taler ondt om dig!". Og så er balladen der. Jeg undres at en mand der gik konkurs, og fik sin gård solgt for 1Kr på tvang for mindre end to år siden, nu kan farte rundt i Europa og købe nyt produktionsudstyr (læs avlshunde). Og at racespecialklubben under DKK tilsyneladende hopper på tungen for at få hans comeback til at forløbe så smidigt som muligt. Og et eller andet sted må han jo have fået penge fra. Virkeligheden er absurd, og det kan måske se ud som noget virker opdigtet hvis man som hundeejer ikke har været i nærkontakt af tredie grad med den slags mennesker. Der er ikke behov for at opdigte noget som helst. Jeg vil næsten tro at en pure opdigtet historie vil virke en anelse kedelig i sammenligning med de originale varer.
  4. Hunderegisteret registrerer heldigvis også racer der ikke er andrkendt af FCI og blandinger. Mht til at der ikke kan uddrages statistik er jeg ikke enig med dig. DKK var meget forhipppet på at beholde entreprisen på hunderegisteret da det første gang skulle i licitation, så meget at Konurrencestyrelsen måtte ind over. Jeg er overbevist om at DKK udtrækker statistik af hunderegisteret til markedsføringsformål. En mangel ved hunderegisteret er at man feks ikke kan melde en hund stjålet, så det tydeligt ses hvis hunden slås op. Chipmærkning er heller ikke særligt effektivt, nogen gange er chippen lidt svær at finde, og så sker der åbenbart det at nogen hurtigt anser hunden for uregistreret. Der er eksempler på at hunderegisteret enten slet ikke er blevet brugt når der var en fundet hund, eller at chippen ikke svarede ved første scan. Og så finder folk deres hunde til formidling.
  5. Forstå det nu folkens. Der har været et uheld med en hund, og nu må nogen da gøre noget! Vi må have en ny lov! Et nyt register! Et nyt ministerium! Det her skal gå ud over alle, for sådan plejer vi at gøre! Skidt med hvad der egentlig er sket, og hvad der burde have været gjort for at undgå en kedelig episode. Det her er alles skyld og sker mindst 50 gange om dagen i lille hundeplagede Danmark! Ja, det står da selv i Ekstra Bladet, så det kan der ikke være nogen tvivl om! Når medierne er på banen, er DF ikke langt væk. De kommer uden tvivl med et rabiat udspil af et beslutningsforslag inden længe. (De havde åbenbart ikke et på lager)
  6. Heelt rolig nu. Ved valget fil Lars Barfod fortalt det alle andre har vidst for længst, at han ikke dur som politiker, så han blev stemt ud. Brian Makkelsen fortolkede sit partis decimering som en valgsejr, hans regnelærer må græmmes. Men heldigvis ingen ministertaburet til Makkelsen. Til gengæld ånder mørkemændene i DF regeringen i nakken, men altså hvis de går for vidt kan der jo også opnås fletal uden dem. Det største problem ligger nok ved medierne, og her burde DR som en public service enhed der koster os dyrt være mere sandhedssøgende, men de er lige så overfladiske som den kulørte presse.
  7. Hvis man tænker tilbage i tiden, langt tilbage, så har hunde ikke altid levet af Hill's eller Eukanuba. Deres forfædre var rovdyr. For rovdyr er blod og blodspor altid interessante, men reaktionerne i dag en anden på grund af domesticering, og fordi der står Hills, Eukanuba eller hvad i madskålen. De hunde jeg har haft eller har kendt har alle reageret på blod på en eller anden måde. Jeg har prøvet at gå et blodspor som en jæger havde lagt med en af mine mynder, det kune de også. Det virkede endda med en chihuahua. Min ældste hund har lært snudetarget i forbindelse med genoptræning efter mishandling. Nu peger han feks på mit ben hvis jeg har revet mig, eller på en flåt, eller på sig selv eller en af de andre hunde hvis de har en flåt eller et sår. Ikke slikker, men bare pege med sin lange snude mens han ser på mig.
  8. For tiden er vi nogle hundeejere der døjer med en DKK opdrætter der truer os til at lade ham avle på vores hunde. Vi har valgt at ville lade hundene afregistrere i DKK, altså at stamtavlen slettes, eller der pålægges hundene et uopretteligt avlsforbud. For at slippe for truslerne fra den opdrætter, som DKK absolut ikke behøver være stolt af. Jeg kan forsikre dig for at DKK og specialklub ikke er samarbejdsvillige på det punkt. De støtter tilsyneladende deres opdrættere, hvor dårlige de end måtte være.
  9. Familien kan jeg glemme alt om, ligesom de heldigvis også har glemt mig. Mine tossede hunde kan ikke bare sættes i en pension, og bare at få nogen til at komme og gå tur med dem dur heller ikke. Så når det endelig skal være, må eg ty til gamle vakkelvorne Kattemor som kommer og ser til hundene her i huset, og sørger for at de kommer ud på græsplænen og bliver hygget lidt med.
  10. Neutraliseringen alene forhindrer ikke at hundene bruges som foder til hundekampe, eller ender i en suppegryde (hvis ellers opskriften kan undvære de manglende ingredienser). Men hvis der er risiko for at opdrætteren sender stråmænd ud for at opkøbe hundene må der naturligvis gøres noget. Dette kunne dog ligesåvel være en annulering af hundenes stambøger, hvilket burde gøre dem uinteresante til avl.
  11. Jeg kender jo tyen af opdrætter der for laaang tid siden lavede rimeligt avslarbejde, men som endte i skuddermudder. Nu er han ved at starte igen, og truer ejere af hunde fra hans opdræt til at lade ham avle på dem, eller sender stråmænd ud for at købe hunde op fordi ingen vil sælge til ham. Vi er dog ved at få hundenes stamtavler (DKK) afregistreret i stedet for kastration. Det er billigere, skader ikke hundene og sikrer alligevel det primære mål. Efter de oplysninger der er tilgængelige i den he rsag lyder det her også som en opdrætter der en gang har lavet noget der var godt, men nu er endt i en elendighed hvor hundene måtte fjernes, men prøver at få "sine" hunde tilbage ad diverse uofficielle kanaler.
  12. OK, det kan så være noget internt ryg-klapper forståelse:P Jeg læste det nemlig nogenlunde som også PBC opfattede det. (Duk og væk)
  13. En politimand fortalte engang noget om riesenschnautzere, som han mente var blevet for overgearede. På det tidspunkt var der kun én riesen i tjeneste hos politiet -en for meget efter hans mening. Problemet er at de kører totalt op i adrenalin når/før de skal til at arbejde, så de skal bruge alt for meget tid på at falde så meget til ro på et arbejdssted til de faktisk kan koncentrere sig om det der skal laves. Til sammenligning fotalte han at ordentlige schæfere og rottweilere er klar til at gå i gang lige så snart de kommer ud af bilen.
  14. De fleste medicinalvirksomheder plejer at være ærlige om deres produkters virkninger og bivirkninger. Mine egen oplevelse med Virbac og deres kastrationschip er dog af en noget anden natur. Åh jo, de lovede mig at sagen med bivirkningerne ville blive indberettet til Lægemiddelstyrelsen. Da jeg bad om aktindsigt var der ikke nogen indrapporteringer på produktet. Troværdigt? nej.
  15. Hvis en beslutning bliver taget på grundlag af (masse)hysteri og pseudoviden, fremfor dokumenterbar viden, kan man vel sige at demokratiet allerede har fejlet. Som jeg læser flere indlæg her, er det dét man er imod, og føler at det legitimerer at loven brydes. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt for demokratiet, men det er hovsalovgivning heller ikke.
  16. Når lovgivning bliver til noget der er baseret på populisme, drevet af hetz, eller en politikers personlige forberedelse til valgkamp, fremfor dokumenterbart vidensbaseret arbejde, opstår der love der rammer vilkårligt. Og som nogen finder så urimelige at de aktivt vælger at bryde loven. Apropos det med at fragte nogen/noget til Sverige. Under Anden Verdenskrig var der danskere der aktivt hjalp med at smugle jøder til Sverige. Det var uden tvivl ulovligt efter daværende regler, men en nødvendighed forårsaget af at nogen - her nazisterne - havde lavet love der bestemt ikke var baseret på dokumenterbar viden, men på - ja hvad? Hetz, populisme, pseudovidenskab? Det var der nogen der følge urimeligt, og handlede på egen hånd. Skulle de have ladet være?
  17. OK nu handler denne her tråd om det med at sende hunde der er ulovlige her i landet videre til sverige. Så er der kommet noget ind fra sidelinjen on Dyreværnets arbejde generelt, og kritik af deres arbejdsmetoder. Her kan jeg bidrage med fortællingen om Lotus og Dmitri som kom til Dyreværnet. L&D var født på en hundefabrik i Nordjylland, hvor hanhundene af den race tilbringer det meste af deres liv i et mørkt rum, der var vand hvis han huskede det, og der blev da også ind imellem ryddet op i afføringen, hvis udstillingskalenderen, telefonen, retssager etc lod noget tid blive til overs. Hundene blev fodret af fælles fad. Takket været et nu forhenværende medlem her på HF blev opdrætteren/fabrikken informeret om hundenes tilstedeværelse, og alt der bliver solgt fra den fabrik får en stribe klausuler med på vejen, en af dem er "tilbage til kennelen" hvis man ikke kan have hunden - så kan han sælge den igen.. L&D blev altså afleveret til indehaveren af den kennel af Dyreværnet personligt. På deres hjemmeside skriver de: Ja, de må vel have ment at det der mørke rum, aka "boxen" var det rette sted for L&D De gad da heller ikke hjælpe da stedet skulle tømmes på grund af tvangsauktion.
  18. Videoen virker meget professionelt lavet. Jeg ved ikke om det er et PR stunt eller hvad de forventer at få ud af at være så offentlige med den aktion. Aktionen som sådan synes jeg er OK, men de berørte hunde havde været lige så godt hjulpet hvis aktionen var foretaget i diskredition. Det er der bare ingen PR i. Jeg synes smugler er et dårligt begreb, medmindre de smugler hundene forbi den svenske veterinærkontrol. Hvis de ikke gør det, og hundene har papirerne i orden er der ikke noget ulovligt i det - ikke noget videre da... Og ellers skal svenskerne snart få stoppet den trafik. Dan Jørgensen er jo i valgkamp-mode, jeg ved ikke om de forventer at han skal reagere på det. Men Hundeloven er blevet revideret i hans ministertid og der blev raceforbuddet med den tilhørende omvendte bevisbyrde som bekendt opretholdt. Efter et valg vil blå blok sansynligvis danne regering, og traditionelt vil konservespartiet sætte sig på justitsministerposten. Tror ikke man skal forvente at de rydder op efter deres egne; Makkelsen og Barfod.
  19. Ja, DB har rigtigt fået en sag der passer i PR maskinen. Nu mangler vi så bare at de også gider tage sig af de sager der ikke kan køres PR stunts på. Min "yndlings" opdrætter er startet igen. Men fra nu af rører jeg ikke den sag længere. I har aldrig villet røre den sag med en ildtang, det har jeg - langt om længe - lært af. Men nu er det jeres tur DB, næste gang han går på røven. Jeres kredsformand skulle man kontakte ved at ringe/skrive til Grindsted Vandværk, som faktisk er et vandværk i region Nordjylland. Men er man ikke lidt betænkelig ved at skrive til en mailadresse der hedder info@grindsted******.dk? Hvem læser de mails, for det kan ikke undgås at der skal personoplysninger med? Gårdejeren havde ikke betalt sin vandregning så der blev lukket for vandet til en gård hvor der stadig befandt sig 25 hunde, og et større antal ænder og geder. Jeg håber ikke at det var jeres kredsformand der lukkede for vandet til den gård. Det kunne give dårlig presse.
  20. Der er helt sikkert dyr der er så dårlige at det bedste er en aflivning. I den her sag var der da også et par stykker der skulle aflives, tilsyneladede på grund af fysisk dårlig tilstand. At man afliver nogle få ud af mange kan folk vel aceptere, og det ved de i DB. Grundlæggende får sagen et happy-end udfald, det er god presse og kan betale sig på den lange bane omend det lige her og nu kommer til at koste noget. I den sag jeg var involveret i var der tale om lige godt 20 hunde, af noget specielle racer der end ikke i normal stand egner sig som hvermands eje. Fysisk var de dårlige, men ikke så det egnede sig at smøre på forsiden af Ekstra Bladet, eller promovere sig med på DR TV. De var mentalt ødelagte, men det kan man ikke se eller præsentere på billeder. Det var sikkert derfor vi ikke så noget til nogen dyreværnsforeninger. De hunde der var tale om var mentalt meget dårlige, og alternativet til det arbejde vi gjorde havde været aflivning. Men at aflive en mængde hunde der ikke ser ud som de er blevet slæbt gennem et kloakrør skaber dårlig presse. Det ville have kostet ca 25.000 (med moms) at få de hunde aflivet af en dyrlæge, det var der ingen af de involverede privatpersoner der havde mulighed for at stille med, og dyreværnsforeningerne holdt sig ude. Jeg synes det er træls at dyreværnsforeningerne prioriterer på den måde.
  21. Det viser jo at nogen har vidst at det ikke stod godt til. Men igen tror jeg at langt de fleste ser den anden vej, for man vil jo ikke blandes ind i noget?
  22. Det er jeg enig i. Men hvis det sted har fungeret som hundefabrik, så skal der altså sælges nogen hunde hen ad vejen. Og nogen må da have undret sig over hvordan tingene fungerede på det sted. Foruden at der må have været en vis lugt. Ude på landet ved alle alt om alle, så nogen i omgivelserne må have vidst noget. Men man vil vel ikke blandes ind i noget? Direktionen i DB er dig sikkert meget taknemmelige. Nu kan de få lønforhøjelse. Det er propagandastunt som dette de lever højt på. De skal nok være der hvis de kan komme på fjerneren, men ellers ingen DB. Det har jeg desværre oplevet tit nok.
  23. Det hele afhænger af hvor man er henne i landet. Embedsdryrlægen skal ærklære at det her er en dyreværnssag, så kan der ske noget. Det kunne så åbenbart lade sig gøre her. Det går meget mere trægt feks i Region Nordjylland. Jeg kender et grelt eksempel fra de kanter og læser man i DBA og G&G ser det ud til at der findes mange hundefabrikker i regionen. Jeg har været meget involveret i at lukke et af de steder ned - som mærkværdigvis fik tilladelsen og blev lovliggjort i 2009 til trods for at stedet på intet tidspunkt har været i nærheden af at overholde de krav der stilles til indretning af sådanne steder. Den dyrlæge der hele tiden vægrede sig ved at erklære stedet en dyreværnssag arbejdede for øvrigt sort for stedet, så han var reelt inhabil, men myndighederne kan jo ikke se inhabiliteten når der er tale om forbindelser der ikke er officielle. Alle vidste noget, men de eneste der gjorde noget var 3 privatpersoner som havde en travl Jul i 2013 med at få fordelt et større antal mentalt ødelagte hunde. . Dvs jo der var også andre der gjorde noget. Vi blev "stukket" igen og igen hvilket medførte trusler af værste slags. Dyreværnsforeningerne så vi intet til, trods de var inviterede. Også andre gjorde deres til. DKK og samarbejdende specialklub som dette sted har været tilknyttet i mange år bortset fra nogen ekslusionsperioder på grund af nægtet kennelinspektion, har for nyligt været yderst hjælpsomme for at få stedet i gang igen, nu på en anden adresse fordi forrige adresse nærmest falt sammen af sig selv. Jeg er kommet dertil at det ikke nytte at kæmpe mod den slags. Når låget bliver løftet af et af de her steder siger alle åh og frygteligt, men der er endnu flere der gør deres for at holde hånden over de her steder så de kan holde sig kørende.
  24. Vi må se hvad der dukker op under professorens næse. Den der gyllespreder, måske så den os ikke, det var derfor vi slap derfra? Det minder mig om en gammel Otto Waalkes fortælling: Præsten kommer ud på en ødegård, og møder bondens 8 årige søn. -Må jeg tale med din far? -kan du ikke. -hvorfor dog ikke det, min søn? -han er blevet kørt over af traktoren. -åh hvor forfæredligt! Hvad så med din mor? Kan jeg tale med hende? -nej. -men hvorfor dog ikke, min søn? -hun er blevet kørt over af traktoren. -jamen det er jo skrækkeligt! Hvor er din storesøster? -kørt over af traktoren! -jamen er du så helt alene her? -ja. -jamen hvad laver du så her helt alene? -jeg kører traktor!
  25. Min 7 årige hjortehund har et par tilnavne. Et af dem er Professoren. Han skal vide alt, er lidt verdensfjern, stædig og har tilbøjelig til Einstein frisure. Og så er han min alfahan. Nå, Professoren og jeg tog på en videnskabelig ekspedition.. - turen startede med en skolebus, det var et virak for en hund der elsker at nulre med unger. Efter at de var stået af lykkedes det at tage dette billed af Professoren. Efter at være steget af bussen ude på Lars Tyndskids mark, gik turen videre til fods/pote. Alt blev behørigt undersøgt undervejs. Morgendug på Professorens mest værdsatte måleinstrument. Det mystiske mål for ekspeditionen... Hvad der dette? Det skal undersøges nærmere! Professoren starter sine undersøgelser ved en runddysse. Dette er et system af rund og langdysser, det består af to gravhøje med hver sin stendysse, og to langdysser, den ene noget større end den anden. Det er meget heldigt at dette sted er bevaret. I 1700 tallet var der gang i byggeriet af slottene i Sønderborg og Augustenborg, til hvis fundamenter der skulle bruges store sten. Der var ikke noget derhed fredning den gang så de formodet hedenske gravhøje blev rippet for sten - indtil man i en lille skov midt på øen Als under plyndringen fandt en sten med et primitivt kors. Arbejderne ville nu ikke fortsætte med at plyndre gravene, også bygherrerne fik kolde fødder. Det satte gang i egnens dengang spirende teglværksindustri. Derfor blev disse gravhøje skånet. Et kammer i dyssen undersøges. Den mindre af de to langdysser. Professoren "on location". Så undersøges den store langdysse. Professoren efter de underjordiske undersøgelser... Den mindre af langdysserne. Det ser ud som han står på et stort urtiddsmonsters underkæbe. Den lille langdysse. Naturstyrelsen har for længst befalet at træer der står på gravhøje skal fjernes. For træer der står på privat ejede gravhøje skulle det ske straks - for statens egne gravhøje kunne det vente til træerne var skovningsmodne. Som man kan se gavner det bestemt ikke gravhøjen. Hr. Professoren. Langdyssen UNdersøgelserne afsluttet - troede vi, tid til et tilbagetog. Professoren er træt. Men - et jordskred har spærret vores tilbagetog. Der må lægges nye planer for at redde ekspeditionen! Jordskreddet. Der skulle lige tages en jordprøve. Men jordskreddet havde bragt noget mere for dagens lys! En stenøkse, vel ca fra den tid hvor dysserne opstod. Vi fortsatte vores tilbagetog og kom til denne ensomme vej. Ingen trafik overhovedet. Stille. Måske husker i Alfred Hitchcocks film North by Nortwest, på dansk Menneskejagt. Cary Grant kommer ud i det åbne land, hvor han snart bliver angrebet af et lille fly der sprøjter insektgift over markerne. Vi så ikke noget fly, men den her kan også sprøjte. Bliver vi mon angrebet? Nej, den drejer af. Her fandt vi et nødshelter. En lille plakat anoncerer et arrangement fra August 2014, har der ikke været mennesker her siden? Vi så ikke noget til de indfødte. Holdt de sig skjult, eller var de mon uddøde? Strandet i intetheden. Hvad gør vi? Professoren analyserer mulige tegn på tidligere liv. Og den her har sat sig til rette for at vente på sit måltid. Os? Hurra! Vi bliver reddet! Den her bus vil man ikke misse. Tænk at overnatte herude i intetheden? Men det kan være at der er ordentlig gang i den omkring de gravhøje ved nattetid? Vi er de eneste passagerer i redningsbussen. Sikker hjemme i civilisationen igen. Professoren analyserer sine oplevelser. - og overlader det praktiske analysearbejde til mig. Øksehovedet, lidt mere end 12 cm langt. Lerprøven viste at der her er tale om smeltevandsaflejringer fra istiden. Alle aprtikler er lige små, der er ingen småsten eller sand. Det gør terrænet mere udsat for jordskred. Hvis der havde været tale om tærræn som istiden har skubbet sammen og æltet til en blanding af ler, sand, og større sten, kan det holde til meget mere. Men nu mangler der altså 25 meter af Alsstien. Selv om de små partikler klumper sig er det tydeligt at der ikke er større partikler som ikke lige lader sig dele. Og det var så den ekspedition.
×
×
  • Tilføj...