KimC

Jaja de der løse halsbånd med halvkvæl, hvor der hænger en løkke, lige til at fange en pote når hundene leger. Dét har jeg prøvet, og det skal ikke prøves igen.

Mine hunde har altid deres halsbånd på. For at minimere risikoen for at blive hængende med halsbåndet, er halsbåndene i samråd med min dyrlæge sat så stramt på som det er forsvarligt. Det fjerner risikoen for at blive hængende hvis det bliver gjort rigtigt.

En gang, før august 2007 brød jeg mig ikke videre om borzoi racen. "Mine" racer var irsk ulvehund og skotsk hjortehund. Bortset fra størrelsen er d emere almindelige hunde af udseende. Borzoiens meget specielle hoved og den ejendommelige kropsfacon var for meget for mig. Men så nødlandede en borzoi der umuligt kunne omplaceres igen hos mig. Nu nusser jeg med det specielle hoved, og børster med glæde dem mærkelige krop. Eller de mærkelige kroppe og hoveder må jeg hellere sige, for der kom flere til siden. Hvad var det Jens Otto Krag sagde? Man har et standpunkt indtil...

Og her en pose blandede bolsjer af dem begge to, andre hunde der måtte befinde sig på billederne er ikke til formidling! Med alle de poter er det vel intet under at græsplænen ser lidt slidt ud. Som jeg tidligere har nævnt står jeg ikke for formidlingen, men de to kan uforpligtende besøges her efter aftale, så man kan opleve dem direkte, og evt se om der er forståelse ift børn, egen hund, kat, hest, eller hvad.

Så er der Ikaros. Med sine (vurderede) 6 år er spidsen af motionsbehovet aftaget, men han nyder også at strække ud. Som kastrat føler hans ig lidt midreværdig blandt mineintakte hanhunde, men eftesom de ikke på nogen måde lader ham mærke noget, er han ved at vænne sig til det, og han søger primært deres selskab. Han er mere vagtsom end mynder normalt er, og hvis der er lyde i huset han ikke kan identificere giver han lyd fra sig. Han er dog ved at vænne sig til husets spøgelser. Ikaros er også meget kontaktsøgende, og elsker at komme med til "Kattemor", men han kan misgorstå situationer hvor han så reagerer ængstelig. Der skal dog en hel del til før det sker. Når det sker kan han godt vise lidt tænder, men foretrækker et tilbagetog hvor det er muligt. Han har ikke bidt nogen eller noget mens han har været her. Nu til billeder af Ikaros.

- og nu bliver tråden lidt farligere igen. For at holde de to lidt adskilt, og så man kan se hvem der er hvem, tager vi en postering med en hund ad gangen. Ladies first. Galmina er meget tillidsfuld og skal helst røres ved hele tiden. Hun kan dog også slappe af som vi ser. Mynder kan godt gå lange ture, men deres behov er faktisk i højere grad kortere spæneture, 5 minutter gør det. jagtlege med en anden hund er lige det rigtige. den anden hund skal dog helst kunne løbe ca 40 km/t eller mere, ellers er det ikke sjovt. Kan vi forestille os Oluf løbe 40 km/t?.. Her mens det er koldt lader jeg dem nøjes med spæneturene, hvor de kan undvære dækkener, de hindrer dem kun i deres udfoldelser. Galmina er vellidt blandt mine hunde, og har indyndet sig hos mine to tæver, der ellers godt kan være lidt stride. Nu til billederne af Galmina.

Lilletøsen har da godt nok fået sig indyndet hos tæverne her i huset. Jeg foretrækker jo ellers at sammenligne min Malou med Pia Kjærsgaard, og Maruschka med en af de der massive kvindelige sovjetiske partifunktionærer med stram hårknude i nakken, røgfarvede briller og ellers maskulin fremtoning. Der kommer nye billeder i weekenden...

Du skal have fat på en gammel suppeske (genbrugsbutik, eller dine egne gemmer). Suppeskeen binder du så fast til en pind af passende længde, det arrangement har du så i den hånd der er modsat den side hvor du har hunden, og er klar. Det virker hurtigt, og belaster ikke ryggen. Når prøven så er indfanget, skal den blot hældes over i prøveglasset. Det er nogengange lidt mere besværligt på grund af den lange pind. Dimsen virker også til tæver..

Det skal nok passe, mon ikke det har været her? Ikaros: http://ace-charity.org/zoek_detail.php?view_id=5808&taal=1 Galmina: http://ace-charity.org/zoek_detail.php?view_id=7079&taal=8 Billederne er taget ved optagelsen på internatet i Spanien, men alderen er deres nuværende idet ACE siden automatisk opdaterer dette. Hvordan de to reagerer på katte ved jeg ikke endnu. De har indtil videre ikke vist det meget stærke jagtinstinkt som mynder kan have. Her indlader man sig så ikke på en "dark horse", idet hundene kan besøges og "opleves" hos mig, men det er en organisation der står for selve formidlingen.

Ikaros er en 6 årig hanhund der har levet i længere tid som gadehund. Han bleb indfanget og tilbragte nogen tid på en killing station, inden han kom til internatet ACE. Han havde udvilket streotyp adfærd. Han er helt hvid, med få orange aftegninger på bagsiden af ørerne. Spidsen af det ene øre mangler. Kan blev kastreret ved optagelsen efter killing station, men befinder sig ikke helt godt som kastrat blandt mine 3 intakte hanhunde. De mobber ham ikke, men det er som han selv ved at de rmangler noget. Her var han noget usikker til at starte med, men han vil gerne røres ved, og en gang blid massage fik ham til at vende sig og trykke sit ansigt mod mit. Ikaros er noget vagtsom, hvilket sansynligvis dækker over en vis usikkerhed, men han er positiv over for fremmede mennesker. Hankan godt med andre hunde af begge køn, men her holder han sig mest til mine hanhunde, eller for sig selv. Han er nem at have boende, men har nogen vaner som egentlig er til at acceptere. Han vil feks. gerne have lov til at bygge sig en hule, og ligge varmt. Han er meget kuldskær. Han vil gerne ligge hvor han kan hold eøje med hvad der sker, så hvis ikke der ligger et tæppe på det rette sted, tager han selv et med. Ikaros er måske ikke så smuk, men han har humor, men han skal have ro i sindet for at han kommer til sin ret. Her er billeder af Ikaros, også her forekommer billeder af mine egne hunde, uden at de af den grund skal formidles. Når vejret tillader det vil jeg se at få taget billeder af de to uden de lilla dækkener, så de kan ses i hel figur.

Galmina er en nu treårig tæve, som blev kasseret som hvalp, og klarede sig en tid på gaden indtil hun blev indfanget og kom til et internat. Folkene på internatet kæmpede for at holde liv i den lille hvalp, hun er sansynligvis kommet fra moderen for tidligt. Ved første kontakt kan Galmina godt virke lidt sky og reserveret, men hun er yderst tilpasningsvillig, og her er hun hurtigt blevet acccepteret og vellidt af mine egne hunde. Hun er meget kontaktsøgende over for mennesker når hun først har set sig dem an, og vil meget gerne røres ved. Hun skal nok fortælle hvad hun vil. Efter en dag her, tog hun min hånd i munden og manøvrerede den ind på sin mave, som tegn på at hun ville nusses. Hun vil helst være i berøring med nogen hele tiden hvis hun kan. Galmina er steriliseret, formodentlig allerede som hvalp. Hun virker derfor lidt kønsløs, men det har ikke voldt problemer mht til relationer til andre hunde. I selskab med en anden hund, kan hun godt være alene hjemme nogen timer. Her er så nogen billeder af Galmina. Hun er hvid med gaske flotte grå aftegninger, dem må jeg have billeder af en dag, uden dækken. Der kan godt være nogen af mne egne hunde med på billederne,men dem beholder jeg altså!

Som jeg har nævnt i en anden tråd, har jeg p.t. to Galgo Espanol boende. De har boet her en uge nu. Det er sådan set meningen at de kun skal være hos mig midlertidigt, men de fungerer så godt sammen med mine hunde at der er tid til at gøre det rigtige. Jeg vil med mellemrum poste nyt m de to hunde her, og interesserede kan henvende sig til mig om spørgsmål vedrørende de to, men det er ikke mig der står for selve formidlingen. Nærmere derom i en privat besked. Galgo Espanol er en letbygget mynderace, de anvendes til jagt og væddeløb i Spanien. Dyrevelfærd er ikke noget der prioriteres højt i Spanien. En Galgo der ikke fungerer til det formål den er anskaffet, kasseres. Det findes der forskellige sadistiske måder at gøre på. De heldige bliver bare sat på gaden. Galgo Espanol findes i to pelsvarianter, de to her hos mig er den mest almindelige korthårede variant. Man skal være op mærksom på at de på gruned af den meget korte pels, og mynders stort set manglende fedtlag meget nemt fryser. Der følger brugte dækkener og halsbånd med til de to, som er doneret af venlige mennesker. Jeg kan ikke rigtigt hitte ud af at placere billeder i teksten, så i stedet følger her to indlæg med billeder og beskrivelser af hver hund.

Nogen gange går det for hurtigt med de gadehunde, og ikke alle er forberedte på hvad det er for hunde de går ind ad døren. Det er ikke altid veltilpassede hunde, og er hverdagen rummelig nok til dét? Sidste søndag blev to Galgo Espanol sat i pleje hos mig, fordi de ikke levede op til forventningerne, og siden var blevet sat i pleje ét sted, hvo rde så ikke kunne være heller.. Somme tider må tærsklen være meget lav, for de to har vist sig at være yderst tilpasningsvillige. De har nogen vaner med, det er klart. Den ene har levet som gadehund i Spanien, og der kan altså godt blive koldt i Spanien. Især for en Galgo der har meget lidt pels og fedt. Han hjælper sig med at bygge hule til at sove i. Første nat var han urolig, indtil jeg fandt ud af hvad hanville. Da han så fik bygget sig en hule under min seng, faldt han til ro og sov som en engel. Det kræver noget mere rummelighed i hverdagen, men det er også interesant at se hvordan de har lært at klare sig.

Når der er glat er der en del der tager snoren af hunden, fordi de så selv har nemmere ved at holde balancen. Så finder de ud af at det der med at gå fri ved fod ikke er noget hunde bare er født med.

Kriterierne er sat for lavt, og de informerer ikke godt nok om hvor besværligt det er at have en hund med adfærdsproblemer. En gadehund har udviklet en adfærd som var nødvendig for at overleve som gadehund, den adfærd kan føre til mange uhensigtsmæssigheder i et almindeligt hjem. Nogle hunde er ikke levedygtige, og helt ærligt er jeg ikke helt overbevist on at dyrlægerne ude på destinationerne gør deres arbejde godt nok når de attesterer at hundene er fri for diverse sygdomme som vi ikke kender til her. Endnu. Kulturen er anderledes, og hvis betalingen er OK kan man få papir på alt. Der er efterhånden internater på de nordlige breddegrader der ikke vil tage disse gadehunde, fordi ganske mange af dem ikke trives, og presset for at hente flere hunde til landet er for stort. Jeg kan godt forstå at der er nogen mennesker der fascineres af disse gadehunde, for de har karisma, og mange har haft grumme skæbner. Men man løser ikkelandenes problemer på den måde. Måske snarere tværtimod. Der er oftest kastrationstvang på disse hunde, dette udføres i oprindelseslandet. Mærkeligt at myndighederne derude kræver dette for hunde der eksporteres, de kan da være ligeglade med om de andre lande får et gadehundeproblem, når de selv er ligeglade ed deres egne gadehundeproblemer? Der er vel nogen dyrlæger derude der har en god stabil indtægt på den konto. Det motiverer ikke ligefrem til at gøre noget ved problemerne derude. "Who cares as long as it pays."

Hmmm. Hvad ville i foreslå af soundtrack til en hund der automatisk hyler kl 3-4 stykker om natten?

Hvis nogen ikke gider handle hos Amazon (kan jeg så'n set godt forstå med de kortgebyrer) er Professorens bøger nu også hos Saxo https://www.saxo.com/dk/forfatter/kim-christensen_8746652 De gratis læseprøver kan fortsat findes på Amazon, dem har Saxo desværre ikke.

Jaja, alt det julehalløj.

Et lidt sent svar, men jeg læser ført dette nu. Hvis det havde været en ligetil bidsag, og der skulle behandling til, ville de være taget til dyrlægen snarest. Min dyrlæge tager billeder af bidsår forårsaget af andre hunde, det er vist ikke ualmindeligt. Hvis ikke du havde fået lov til at se hundens sår direkte, burde du kræve at se dokumentation for skaden. Men de tøvede, og ville ikke vise dig et sår. Det er mistænkeligt. En af mine hunde markerede for nogle år siden over for en anden hund. Pludselig havde jeg en dyrlægeregning på 1500 liggende i postkassen. Mærkeligt eftersom der ikke var gået hul på den anden hund. En af mine egne hunde var forinden blevet behandlet af samme dyrlæge for en læsion opstået ved løb, det var et temmeligt stort sår, og til søndagstakst kostede det 1200. Så der må da godt nok have været gang i symaskinen hvis regningen lød på 1500 til hverdagstakst! Jeg nærlæste regningen. Metacam, ja, OK. Men de andre medikamenter, inklusive noget som viste sig at være specialfoder tydede på alt andet. Jeg ringede til dyrlægen, og bad om en forklaring. Hunden var blevet behandlet for en kronisk lidelse, og ejeren hvade blot ladet dyrlægen se på "såret" som dyrlægen i øvrigt ikke kunne finde... - og derefter sendt hele regningen til mig. På dette tidspunkt havde jeg allerede sendt regningen til forsikringen, jeg kontaktede dem igen. Herefter overgik sagen til forsikringsselskabets bedrageriafdeling. Konsulenten spurgte om jeg havde påtaget mig nogen skyld i denne sag. Det skal man nemlig aldrig gøre, det bør man overlade til de involverede forsikringsselskaber, eller politiet. Der er altså nogen der prøver at lade forsikringerne betale deres dyrlægeregninger. I din sag var det måske det de var ude på, eftersom du ikke måtte se skaden, men så har de måske fået kolde fødder, og er bakket ud. Forsikringerne gider ikke den slags. Bliver nogen taget i at forsøge at "tørre" nogens forsikring for noget, risikerer de at blive "risikoforsikringstagere". Det betyder at enhver henvendelse til ethvert forsikringsselskab med henblik på udbetalinng vil blive gransket nøje, og at de som forsikringstager helt sikkert går glip af alt der hedder rabatter fremover.

Min skotske hjortehund som har tilnavnet "Professoren" er blevet bedt om at skrive en børnebog, eller to. Det har han så gjort nu. Begge bøger er E bøger, som fås via Amazon. I den første bog følger vi hans vej fra opdrætteren til et skørt menneske med 3 andre halvskøre hunde. Han finder ud af at jorden er rund, undrer sig over at noget vand smager dårligt, og andet vand smager godt. Men kan fyrtårne virkelig bruges til noget af hunde? Og hvorfor fejrer vi Jul? Hvad er det for støjende genstande som originalen i huset arbejer med? Det skal der skaffes svar på. I den anden bog kommer Professoreni hundeskole, hvor han lærer nogen gode ting helt uden Cesar metoder. Han får snart brug for sin kunnen, og så opstår der problemer med hans forben. Hvad skal der nu ske? Bringer skorstensfejere altid held, og hvorfor er russerne ude efter hans hale? Begge E bøger er på 63 sider, og deres mål er at få børn (og barnlige voksne) til at interessere sig mere for deres omgivelser. Det må en hund der helst skal vide hvad der er under hver en sten være den rigtige til at skaffe svar på. De oprindelige bøger er skrevet på engelsk, fordi de danske forlag synes ideen var komplet idiotisk. Det kan da godt være at de har ret. Nu er der så alligevel lavet danske udgaver af dem. Det er første gang jeg forsøger mig som forfatter, derfor er prisen sat til Amazons mindstepris på 3.74$ eller 2.99€. Om der kommer mere end de to bøger må tiden vise. Professoren flytter ind: http://www.amazon.com/gp/product/B016IT2R7K?*Version*=1&*entries*=0 Professoren går i skole: http://www.amazon.com/gp/product/B018CCX66C?*Version*=1&*entries*=0 Amazon har gratis apps til at læse E bøger til de fleste platforme. Idet der er en del billeder i bogen, anbefales ikke alt for små skærme.

Når man vender ryggen til de der hvalpe i stalden med de gråmalede vinduesglas (så ingen skal kigge kunne ind) forsvinder de jo ikke af den grund. De vil stadig være der, og hvad skal der så ske med dem? Glem dyreværnsforeningerne, de tager kun sikre sællerter. Jeg har taget min andel af skrothunde, og jo det er anstrengende, men også indsatsen værd hvis man ellers har rummeligheden.. Naturligvis skal den slags "opdræt" stoppes. Men her hører enigheden tilsyneladende op. Jeg har kostateret at hjælpsomheden er enormt stor for at få en hundehandler i gang igen. Især da hvis vedkommende er, eller vil være medlem af DKK. Alt kan lade sig gøre, og der er mange der stiller sig til rådighed og indsamler oplysninger til vedkommende, og stiller avlsmateriale til rådighed. Mottoet ser ud til at så længe der er penge i lortet... Min "Yndlings" hundehandler har gennem tiderne sat flere penge til på sin kennel end han har tjent, men han har altid drømt om det helt store gennembrud, som hidtil er udeblevet. Men han har da deltaget i mange udstillnger, og fået hunde stambogsført der senere henslæbte et helt liv i en mørkelagt stald. Nogen har da i det mindste tjent penge på det, og så længe der findes opdrætsorganisationer, herunder også DKK, der giver pokker i avlsrestriktioner til fordel for markedsandele, ja så vil den slags fortsætte. Dét er der ingen problemer i kan jeg forstå. Men når "Achmed" sælger hvalpe fra sit bagagerum på rastepladsen, hvalpe der er vokset op under lignende forhold som førnævnte, så kan alle naturligvis se et problem - ikke at dyreværnsorganisationer gider røre en finger for de hvalpe heller.

Jeg undres over deres "søg på race" funktion. Jeg ved ikke hvad sorteringskriteriet er, men det er helt sikkert ikke alfabetisk!

Som der allerede er svaret, der kan være mange årsager. Prøv at eliminere dem en ad gangen. Hvis i har noget smertestillende, så prøv at give jeres hund et, husk at hunde ikke må få Panodil. Det bedste er at drøfte problemet med en dyrlæge og få et egnet smertemiddel. Ændrer det på adfærden, er der et problem med smerter. Så er det bare at få fundet ud af hvor de smerter er. Og det kan drille helt utroligt. Det kan være at gåturene er blevet kedelige, eller dårlige oplevelser. Så prøv at gå tur i helt nye omgivelser, hvor jeres hund aldrig før har været. Der kan være tale om træthed forårsaget af mineralmangel, eller foderallergi. Hvis jeres hund ikke er på en elle randen specialdiæt, så prøv at skifte til et helt andet fabrikat af foder en måneds tid. Alle foderfabikanter hævder at have fundet den helt rigtige sammensætning, og dog er deres deklarationer forskellige. Prøv disse ting en ad gangen, selv om fristelsen til at prøve det hele samtidigt er stor, for at ville løse problemt hurtigst. Men hvis der så opnås en bedring ved man stadig ikke hvad årsagen er.

"Professoren" følger med i hvad jeg laver i køkkenet. Og "Lille Lort" snuppede Tyrkiet. Jeg er ved at skrive en børnebog, dertil skal bruges et Europakort. Det har jeg så lavet af modellervoks. Modellervoks kan åbenbart spises, i hvet fald af en Lille Lort. Havde han også snuppet Grækenland, havde han nok fået en EU medalje.

Smukkesen var ved gulvbrækkeren i dag. Første billed er inden vi skal ind. Han har blikket fast rettet mod udgangen. (Ved Brand: Følg denne hund) Andet billed, midt i det hele. Der slkulle renses tænder og tandlommer, og en tand skulle ud. Tredie billed: Resultatet af et møde mellem en træskosnude og en hundesnude. Der er en dyb (ca 1 cm) tandkødslomme der samler tandsten. Der kan jeg ikke selv komme ind og rense. Fjerde billed. På vej hjem i vognen. Den gamle dreng (10½) er pakket godt ind i varme tæpper, og har en varmedunk. 50 meter før vi er hjemme kom der et skybrud, man kunne kun se ca 20 meter frem. Femte billed. Skønheden sover den ud under et tæppe. Sjette billed: Sådan ser det ud under tæppet. Smukkesen har stadig varmedunk, nu i form at "Lille-Lort" der gerne er varmedunk hvor han kan komme til det. Nu har han sovet den ud, og er kommet på benene. Men den står på søbemad de næste to uger. Nåja, og foruden at der gik en dag med det, og vi blev gennemvåde, kostede fornøjelsen 3520,50.