KimC

Også på danske udstillinger kan man nemt opleve store spændinger, det er ligesom alles kamp mod alle. At den slags sker undrer mig desværre ikke.

Der er nok tale om nogen der har indrettet et lille "fjernlager" ude i naturen, for ikke at blive knaldet med stoffet på egen bopæl. Der forekommer også mindre plantager på offentlig jord hvo rignen instanser interesserer sig videre for vegetationen, men der er ikke vækst i noget udendørs endnu, så det er nok et lager. De tæker ikke på at hunde reagerer på lugten, uanset hvor godt lageret er skjult visuelt. I øvrigt meget usmart at annoncere at Politiet "planlægger en tur" med deres hunde for at finde ud af noget. Så kan ejeren af lageret nå at få det flyttet til et mere sikkert sted inden Politet bliver færdig med finplanlægningen.

Den der teori med at der er en alfa der dominerer over alle andre hunde i en flok er vist ikke gyldig længere. Jeg er omgivet af en hundeflok der på mange måder er forskellige, og der er ikke nogen der klart har alle rettigheder og andre der ingen har. Min hundeflok har en fører der i kraft af sin stædighed opnår det han vil, men også hviler i sig selv og giver de utrygge hunde tryghed. Jeg har flere eksempler på at intakte hanhunde ligger tæt nærmest ansigt mod ansigt med ham, de rogså er en intakt hanhund. Men, når tæven i huset er i løbetid fravælger hun klart en af sin egen race, dvs en af de usikre hanhunde. Der bliver "lederen" vraget, og han ved det, og gør sid derfor ingen anstrengelser i den retning. Dengang en fulderik var ved at gå gennem hækken, var det flokkens mest menneskesky hund der for hen og gøede og faktisk skræmte fulderikken væk. "Alfaen" lå og snorkosov, men ville heller ikke have reageret hvis han var vågen. Når noget falder på gulvet i køkkenet er det ligepludselig lille-lort der tager tjansen, de andre ved at de ikke har en chance. Jeg tror mere at der er tale om et komplekst mønster af opgavefordelinger, hvor nogen hunde nok har flere opgaver/privilegier end andre og "i gennemsnit" kan opfattes som af højere rang, men ikke har alle rettigheder på alle punkter, hvor man vil kunne se en hund/e af tilsyneladende lavere rang har rettighederne.

Forrige Jul passede jeg nogen hunde, hvoraf en reelt ikke havde nogen lugtesans. Jeg opdagede det ved at han blev aktiveret ved at en håndfuld tørfoder blev smidt rundt på et gulv. Han fandt kun dem der lå synligt. Slukkede jeg lyset fandt han ikke ret meget overhovedet. Hans øjne var ikke ret gode heller, synsfeltet var begrænset i den ene side. Træls skæbne for en hund på knapt 1½ år. Alligevel var den lille mand i højt humør hele tiden. Han kendte ikke andet.

Er der nogen der kan anbefale en film hvor der forekommer en rigtig god gammeldags lagkagekamp?

s'gerne. Det med hårtottehilsnerne kommer helt af sig selv med langhårede hunde. Man har alligevel altid hår til overs. Løsningen dur bare ikke til email.

Et par ekstra løse skruer. Og så burde det objektiv vist være i orden. Så skal jeg til det med vibratoren. Det vender vi tilbage til.

Umulias skruer var gået løse og skulle også smøres lidt. Desuden har jeg ordnet hendes motor fordi lejet hoppede ud af hullet når vibratoren skulle arbejde med belastning. Det med vibratoren kan man læse om her. http://www.hunde-forum.dk/lost-snak/35315-nogen-med-forstand-pa-elmotorer.html Det der Nikon objektiv med de løse skruer skulle efterfølgende afprøves. Resultatet ses her. En række mere eller mindre tilfældige hunde der lod sig indfange med de strammede og smurte skruer. Ja,d et var altså ikke hundenes skruer der var blevet strammet og smurt, men objektivets. Somme tider hjælper det at få strammet de løse skruer. Nu kan Umulia komme til at fange flyvelæber. På grund af manglen på flyvelæber kunne jeg ikke afprøve dette. Motoren kommer også snart i gang igen. Så bliver Umulia sikkert ikke til at styre, hvis ikke ungarbejderen i GLS shoppen laver kludder i det hele. Jeg håber ikke at jeg har udtrykt mig så det kunne misforstås Hilsen Kim & Co

Ork jo. Og den første tid med en tæve i huset har jeg af gammel vane rakt ud efter flåt-tangen mange gange. Men OK, det var da måske en mulighed for at få hevet evt skjulte dievorter frem i dagens lys. (Duk og væk)

Spekulerer på om gadgetindustrien kunne nedkomme med en malkemaskine til hunde med indadvendte dievorter.

Danmarks farligste dyr er vel stadig skovflåten. Den har indtil videre ikke kunnet lukke skovbørnehaver eller holde hunde i snor, der hvor de burde have været i snor.

Eller en schæfer, malamut, etc. Forfatteren Jack London rejste en gang med en af de der fødselsdagskage-floddampere medbringende en tam ulv. Han fortalte alle at det var en schæferblanding og så var der ingen problemer. Folk synes den var søøød. Ulvehysteriet("/lille Rødhætte") var ellers på sit højeste den gang. Den gang debatten gik om de lovlige og ulovlige racer, var der nogen der lavede en blind-test - hvor er pitbull'en! Hvis man lavede det samme med én ulv, og en stak malamutter, huskyer, shæfere, og blandinger heraf, så tror jeg at træfsikkerheden ville være tilsvarende lav.

Hundeting kan jeg da heldigvis lave selv. Og endda bruge mine egne hunde som forbilled.

Aj, du kunne da vel ikke finde på at tage den her med? Jeg tvivler på at dagrenovationen i det hele taget ville tage den med.. https://www.etsy.com/dk-en/listing/185571573/a-memento-mori-desk-stand-with-inkwell?ref=shop_home_active_12

Lige et sidespring, men absolut sandt: Jeg vandt en gang en pose hundefoder, af et fabrikat der stort set laver specielt foder til alle racer, fordi det er så vigtigt med specialfoder til lige netop blablabla. På min pose var der afbildet en gul labrador. Jeg har aldrig haft en gul labrador, men mine mynder spiste det uden problemer. Foderfabrikanten har en gratis hotline. Jamen så ringer vi da. Mit problem: Jeg har erhvervet dette foder til labrador, men jeg har en sort labrador (gu har jeg da ej) men posen viser en gul labrador. Kan jeg give dette foder til en sort labrador, eller risikerer jeg at han mister pigmentering fordi foderet jeg har fået er specialfremstillet til gule labrador? Det kunne hotlinen ikke vare på, men de ville få sagen undersøgt og ringe tilbage. Det opkald har jeg ventet på i 3 år. Gad nok vide hvor mange sorte labrador der er endt som forsøgshunde og bliver fodret med labradorfoder med gule labrador på etiketten for at se om pigmenteringen falmer.. Mht til GD har jeg hørt at de blå GD skulle være lidt mindre end de øvrige GD. Og at helt hvide GD skulle have tilbøjelighed til døvhed. Og at P/S Risenschnautzere skulle være noget mere komplicerede at træne end de sorte. Jeg har en gang haft en spinone, som var hvid orange. Racen findes også i en gråmeleret variant, der tidligere har døjet med en bestemt arvelig sygdom, som aldrig er set i de hvide og hvid/orange.

Tak for billeder. Det allerbedste (hvis man er hund) er nemlig når jorden er tøet op i overfladen, men frosset længere nede. Så er der dejlig mudder over alt.

Ja, det var et held at jeg fik fat i den gamle dreng. Han skal jo ud om natten, ca ved 3 tiden. Nogen gange følger en eller to af de andre med ud. Den ene nat var Blissy først færdig og kom ind og lagde sig på sofaen. Jeg lagde en pude under hans hoved, og en plaid over ham, og så nussede han ellers bare hovedet ned i den pude. Nogen andet end et betongulv i en uopvarmet stald. For at give et indtryk af hvor skævt hans forben er, lige et billed mere. Det skulle have kostet 24.000 at få det lavet, desværre kan tidligere ejer ikke huske hvilken dyrlæge. Det var da ellers en dyrlæge der var værd at undgå.

En af mine store hunde, Blistay bliver (om alt går vel) 10 i juni måned. Jeg overtog ham for kun godt et år siden. Han er meget affældig, men har et dejligt væsen, så ham lapper jeg på så længe det er muligt, men for pokker hvor dyrlægen tjener på ham. Han fejler lidt af hvert. Hvis vi starter foran fra, så er tænderne dårlige. Han har fået fjernet 4 tænder som var pilrådne, og de der er tilbage er heller ikke for gode. På indersiden af blinkhinden på det ene øje er der en knude (billed) Det burde opereres, men jeg er betænkelig. Først og fremmet skal han bedøves, og at bedøve en hund i den alder og tilstand er sådan sin sag. Hvis han bliver opereret, bilder jeg mig ind at frostvejr kombineret med den operation ikke er så godt, stedet er jo meget vanskeligt at pakke ind. Så jeg afventer hvad der skal ske videre, og så længe stedet ikke er irriteret går det vel. Hjernen fungerer, men han har tilbøjelighed til epilepsi. Jeg kan dog undgå anfaldene, som kun forekommer i overgangen mellem søvn og vågen tilstand, ved at sørge for at han kan vågne op af sig selv, hvis man kan kalde det sådan. feks at jeg ikke foretager mig noget der vil vække ham fra dyb søvn, eller kalder på ham, før jeg har haft øjenkontakt med ham. Anfaldene kan også forekomme efter opvågning fra bedøvelse. Det ene forben har været brækket, og er vokset temmelig forkert sammen. Det giver skæv belastning af nederste led, og poten står lidt bagover, men mærkeligt nok halter han ikke. Men gåturene skal begrænses i længden. Heldigvis lærer han trods sin alder godt, og det var en smal sag at få ham lært at lade sig køre i en vogn, så han kan komme med os på de længere ture. På grund af potens forkerte stilling, slides kløerne ikke som på de andre poter, så de skal klippes. Han er meget ked af at man rører ved noget som helst på det ben. To gange har han haft infektion i bugspytkirtlen, var meget syg begge gange, men klarede den med penicillin. Han drikker ret meget, mere end normalt, men ellers ingen tegn på dårlige nyrer. Drikkeriet kan være tillært, fordi vand til tider var en mangelvare der hvor han kom fra. Det ene bagben har været svagt, så han slog tæerne til blods. En back on track bandage har hjulpet, og han kan nu gå uden bandage, uden at der sker noget med tæerne. Men jeg skal holde øje med at der ikke opstår noget igen. Sommetider kan jeg høre at han lige slæber en klo, men mere sker der ikke. Når han går i tynd sne, kan man se at han slæber det ben lidt. Hans ene testikel ligger omvendt, men er ellers ikke hævet, og helt samme størrelse som den anden. Den kan faktisk dreje til normal stilling, men foretrækker tilsyneladende den omvendte. Her skal jeg også holde øje med at der ikke opstår problemer. Så har han lidt tendens til forstørret prostata, men ikke noget der generer i det daglige, men også noget der skal holdes øje med. Nogen vil måske mene at det er forkert at holde ham i live. Men han er glad i det daglige, er vellidt af mine andre hunde (og mig) elsket af alle mulige børn, og har fortjent en god tid efter en noget træls liv, som også er en del af grunden til hans dårlige helbred.

Jeg kan ikke lide at man gør det i det hele taget.. Specialdogs skriver selv: http://hXXp://www.specialdogs.dk/neutralisering-af-hvalpe.html ret selv hXXp til http

Ja. Men specialdogs skriver at det er billigere, om det betyder at det gøres på "smågrisemaner" melder historien ikke noget om, men hvis det er sådan de gør, kunne der være noget at komme efter.

Jo, der ser faktisk ud til at være afsætning i produktet. Om det er den tidlige neutralisation, eller "racerne" - diverse "mode-doodler" skal jeg ikke kunne sige.

De fleste af mine hunde er gult-bånd hunde, og de har også gule bånd på. Men ingen ved åbenbart hvad det betyder.

Kan ikke huske om jeg har vist det her billed, men det er så typisk dansk.

De hund ejeg har set i træning for den slags, gennemløb et program hvor ejeren tog kontakt til hunden, og holdt kontakten med godbidder indtil forstyrrelsen, hvad den end var, ikke længere udgjorde et problem. Hele tiden skulle ejeren sørge for at hundens sikkerhedsafstand - den afstand hvor hunden ikke reagerer uheldigt - ikke blev overskredet, men hunden skulle kunne iagttage den anden hund. Når først det sidder, oplevede ejerne at hunden af sig selv tog kontakt til dem når den så en anden hund, fik sine godbidder indtil de var passeret, og problemet for hunden løst ved at den anden hund nu var på vej væk. Når det fungerer kan man efterhånden mindske sikkerhedsafstanden. Men som Freddy W Christensen siger, det eneste to hundetrænere kan blive enige om er at den tredje tager helt fejl. De har alle deres metoder, og hvis det virker går det vel også.

Nu er jeg kommet lidt i tvivl om hvad du mener med udfarende. Er det når i går forbi andre hunde, eller er han generelt impulsiv i alle sammenhænge? Byttedrift? Hvis det er andre hunde, er det så uanset køn, eller kun hanner? Impulskontrol øvelserne brugte jeg fordi Happys jagtinstink gik amok, og alt der bevægede sig hurtigt eller peb blev til byttedyr. Som jeg skrev var succesraten her ikke 100%, men det havde dog en effekt. Faktisk kunne jeg se når det virkede, for hvis der løb en kanin forbi, gav det et lille ryk i ham,. Instinketet fyrede af, og det går stærkt. Tankeprocessen - hvor er mit JA? tager lidt længere tid, men nåede dog at stoppe ham, så der ikke skete noget. Op til den kemiske kastration havde jeg brugt Happy som figuranthund på en række projekthundehold, hvor han også på grund af sin størrelse var god til at træne hunde med lineaggression. Så det sad så god i ham at det ikke blev noget problem ifb med den kemiske kastration. Detagerne i projekthundeholdene er godt instruerede inden øvelerne går i gang, og de kender deres hunds "sikkerhedsafstand", som også føreren af figuranthunden kender. Det er den afstand hvor det er muligt at gå forbi andre hunde uden aggresiv reaktion. Så begynder de at belønne deres hund for blot at kigge på figuranthunden. Sker der et udfald stopper belønningerne og man går væk fra figuranthunden. Jeg er ikke instruktør, og kan ikke rådgive dig til hvordan du skal gøre, jeg skitserer bare hvad øvelserne indebærer, så du kan danne dig et billed af hvad der venter jer. Det er mit indtryk at succesraten i de hold jeg har deltaget i er høj når det gælder lineaggression, og holdene er trods alt kun på 6-8 lektioner á 1 time. En hund med egenkønsaggression komer næppe til at lege med andre hunde af samme køn, men man kan gå på offentlige steder uden større problemer, men naturligvis skal man være på vagt over for uopmærksomme hundeejere.