KimC

I dette her tilfælde har prislejet været det samme som andre steder, og måske endda lidt mere, netop fordi de hunde faktisk godt kan redde de eftertragtede rosetter på en udstilling. Der findes stadig dommere der er villige til at se bort fra uhensigtsmæssig adfærd hvis eksteriøret er i orden. I forbindelse med politireformen har politiet fået sagkyndige der kan tage sig af dyreværnsspørgsmål. At de ikke gør det er en anden sag. Denne kenel ligger i et område der har været omtalt meget i medierne for ikke så længe siden pga myndighedernes svigt ifb nogen børn, så politi dur nok ikke. Nogen er gået i gang med at bearbejde fødevareregionen som er dem der giver tilladelse til erhvervsmæssigt hundehold. Jeg har forbindelse til foreninger i Tyskland der vil forsøge at overtage nogen hunde hvis der bliver mulighed for at overtale manden til at stoppe. Det er den vej jeg vil gå, og her håber jeg at DKK ikke stiltiende lader ham starte igen når hans ekslusion udløber til næste år. Det kan synes tåbeligt at anskaffe sig en tæve når man har 3 hanner i huset, men af strategiske årsager har jeg købt en tæve som skulle have været hans videre avlsmateriale. Skal han i gang igen bliver det på en 9 år gammel tæve, men det har han gjort før. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at købe en hund derfra, for jeg ved at han opdrætter uden at sikre sig afsætningsmuligheder. De hunde der ikke bliver solgt indgår i samlingen. Netop denne race er ret udsat for "hoarding", dvs en slags hundesamlere og det er nok en af mekanismerne der er med til at drive værket. Ad dialogens vej har jeg kunnet opnå (meget) lidt, hvilket dog stadig er meget lidt mere end andre har kunnet opnå via dyreværn eller myndigheder. Det vil jeg fortsætte med, men er klar over at det ikke kan stå alene. Det skal siges at der ikke kun er en synder - kennelen - i denne sag. Der er mange andre involveret der har bidraget til den tilstand der er opstået i dag. Myndeklubben er en meget besynderlig klub når man sådan betragter den lidt udefra, og som jeg har nævnt er der dem der er villige til at være overbærende for at få en god DkCh kandidat.

Af grunde som jeg har redegjort for ønsker jeg ikke at sætte navn/placering på vedkomende kennel, eller præcisere andre instanser der har været søgt involveret. Selvom det virker indlysende at tage astand fra sådan en kellen er der faktisk nogen der forsvarer den, deres grunde redegør jeg for nedenfor. Jeg tror ikke det vil hjælpe hundene på stedet, mig, eller andre at Myndeklubbens intrigemaskine starter. Gør den det, stiger temperamentet et vist sted, og jeg set nok af hvad det kan betyde. Personer der er nærmere til det end mig og som kender de fysiske forhold bedre har meldt forholdene til DB, og har ikke opnået noget. Der er delte meninger om denne kennel, dette afspejler sig i DKK og Myndeklubbens holdning. Der er medlemmer af sidstnævnte der godt nok synes det er forkert som de hunde lever, men alligevel ender med at købe en hund derfra, fordi pågældende opdrætter godt ved hvordan man laver hunde der vinder til udstilling. Udstilling betyder rigitig meget i MK, derfor denne ambivalens, og derfor medlemmer der på et eller andet plan er rede til at forsvare vedkommende kennel. DKK har været meget længe på vej med at stoppe opdrættet, men ha ralene frataget manden rettighederne til stambogsførin gi DKK og deltagelse i DKK/MK aktiviteter. Man har ikke politianmeldt de forhold som skønnedes ikke at være i orden - mere præcist ved man de jo ikke da inspektionen blev afvist. Normalt er det praksis at DKK ved kennelinspektion hvor de ikke kan få adgang forlanger en ny inspektion inden 2-3 måneder, ellers vanker der eksklusion. Her gik der noget længere tid. Ca 8 år mener jeg, og det kun efter pres fra nogle medlememr af MK som bl.a. havde brugt en artikel jeg har skrevet om at arbejde med en angsthund til at bearbejde DKK med. Det er mit indtryk at DB ikke gerne blander sig i sager hvor DKK er involveret. Det er desuden mit indtryk fra andre dyreværnssager der er denne tråd uvedkommende at DB ikke er til meget hjælp - og hvis man endelig får dem til at foretage sig noget - taler til folk, hvor jeg på egen hånd har opnået mere ved at tale med folk. Jeg fortsætter med at prøve på min måde som så altså ikke involverer direkte kontakt mellem mig og DB eller DKK. Men jeg har for længe siden gjort det klart at hvis nogen, herunder også DB og DKK måtte have interesse i at lade en adfærdsterapeut eller dyrlæge vurdere mine hunde for at få et indtryk af deres baggrund kan dette arrangeres. Jeg vil også give den adfærdsterapeut der har været involveret i hele forløbet og kender alle mine hunde tilldelse til at udtale sig, når jeg ved hvem tilladelsen skal gives til. Der har ikke været nogen endnu.

Forholdene er graverende, men DB og andre kommercielle organisationer har ikke foretaget sig noget. Der findes ingen happy end her. Der er ca 30-40 hunde og de fleste vil skulle aflives. Det dur ikke til medierne. Der er tale om racer som i forvejen er mindre hyppige, og antallet af hjem der har interesse i selv velfungerende eksemplarer af racerne er beskedent. Antallet af hjem der kan og vil tage sådanne problemhunde er noget nær 0. Nu kan jeg mærke at du nærmest "ved bedre", så for at overbevise lidt, lige et splatterbillede. Du vil kunne se at der mildest talt mangle rnogen tænder. halvdelen af undermunden er ryddet, og på den modsatte side er der knækket noget af hjørnetanden iovermunden. Min dyræge mener at en sådan skade sandsynligvis stammer fra et spark der er komet ind højre og skråt op gennem en åben mund. Det er ikke sket i min tid, sådan var han da jeg fik ham, samt derudover et psykisk vrag. Og der har kun været én tidligere ejer.

Sidste efterår kom der et kuld af en anden mynderace til verdenen på stedet "ved et uheld". De mangler også nye hjem, så tragedien fortsætter.

På det problemhundehold hvor jeg pt træner med et at mine byggesæt, er der en der har en border der jagter biler og cykler. Er din hund en hyrdehundereace? Du skal i hvert fald have det stoppet så tidligt som muligt. Det bedste er at fange hundens opmærksomhed med en godbid inden bilen fanger dens opmærksomhed, og holde hundens opmærksomhed låst på godbidden og flere godbidder indtil bilen er ude af interesseområdet. Kan du nå at aflede hundens opmærksomhed hvis den har set bilen må du stadig belønne hvis du kan fastholde opmærksomheden indtil bilen er væk. Er hyrdeinstinktet først tændt må du ikke længere belønne. Her kan du evt give hunden et sprøjt vand. Brug en gammel flaske fra opvaskesæbe (og husk at gøre den godt ren først) og lad vandstrålen fortsætte indtil den uønskede adfærd stopper. Her vil nogen nok kalde det straf, og ja, det er det. Men hellere en våd hund, end en hund der en dag ligger under en bil.

De står stadig i deres uopvarmede og uisolerede stald. Det er ikke lykkedes at omplacere nogen af dem, men det er lykkedes at undgå at en af hans ex-hunde skulle tilbage i stalden. Det er begrænset hvor mange der har lyst til at betale fuld pris for en halvvoksen hund som ikke er socialiseret på noget som helst, og er blevet menneskeangste, foruden at de naturligvis ikke er stuerene. Som det ikke var nok, er hundene belagt med et udstillings og avlsforbud frem til medio 2012. Læg dertil at opdrætteren har en omgangskreds der ikke går af vejen for et par intriger mod hvalpekøbere ("Jeg havde ikke råd til at købe den hund, men du skulle nu heller ikke have haft den"). Enkelte hvalpekøbere har måttet have etableret polititilhold mod opdrætteren som havde truet med vold. Du kan godt se at det ikke er dagens bedste tilbud. Selv om stedets faciliteter på ingen måder lever op til kravene for indretning af erhvermæssigt hundehold, gør Dyrenes Beskyttelse ikke noget fordi man ikke kan lave nogen medieevent ud af det. Og hundene kan ikke omplaceres = ren underskudsforretning. Jeg vil ikke skrive åbent her hvilke racer der er tale om fordi myndeverdenen er ret lille, men en PB giver andre muligheder på det punkt.

Om natten står alle døre internt i huset åbne, og hundene kan være hvor de vil. Dvs at der som regel er to i min seng, og en der ligger ved siden af, klar tl at overtage når en af de andre bliver overophedet. Det er nu ganske hyggeligt at ligge på ryggen og have en dejlig blød borzoi liggende på maven, og en anden at varme fødderne på.

Har du fået at vide hvilken slags krystaller det er? Hvis det er oxalat krystaller, dannes de af noget der hedder puriner, som især findes i kød. Der findes en liste over nogle ting og deres indhold af puriner her: http://www.britishdalmatianclub.org.uk/downloads/Purine%20Table%202003.htm Det gælder om at finde noget ens hund kan tåle, og lide med færrest muligt puriner.

Gennem de sidste måneder er mine hunde også blevet angrebet oftere end elers af småskravl (og lab'er). Jeg tror mange er dovne og lader hundene gå uden snor fordi det hele tiden er så glat alle steder. Problemet er bare at mine hunde ikke kan forstå at de ikke må besvare angrebet, for så kommer Makkelsen/Skoløs og forlanger dem aflivet. Men det er mig der er flokfører, og det er flokførerens opgave at konfrontere den angribende. Nu har jeg bevæbnet mig med en ekstra hundeline der kan bruges til at binde mine hunde fast til et træ eller skilt, - eller til at slå - og en "citronflaske" med citronsaft, de har faktisk et godt lukketøj så de kan ligge i en lomme uden at lække. Hvis alt andet svigter så sparker jeg faktisk den anstormende/angribende hund. Skal jeg vælge om jeg evt vil beskadige angriberen eller få mine egne hunde ofret på "retfærdighedens" alter så synes jeg ikke at valget er så svært.

Du har ikke meget kontakt til en hund der flagrer rundt i en lang flexiline. De problemer du har lyder i høj grad som manglende kontakt til hunden. Kontaktøvelserne går ud på at du lærer hunden at holde kontakten til dig, og kunne abstrahere fra hvad der foregår ude omkring. Jeg har trænet på problemhundehold i en del år nu, og det er noget som mange hundeejere kommer med. Prøv at søge på hund +kontaktøvelse det skulle give lidt ide om hvad det kunne være en godt at gå i gang med.

Det er så trist når noget der skulle have været starten på noget nyt blev til en afslutning. Visse hunderacers immunsystem kan have sværere ved at tackle bestemte sygdomme. Men virus kan også mutere så der opstår varianter som den oprindelige vaccine ikke kan bekæmpe effektivt. Så skal fabrikanterne til vaccinen til at opdatere, deres produkt, men det tager også tid med forskning, godkendelse, og fremstilling.

- som er meget overfladisk. DSG med ældre damer på slæb kan godt være en krydret oplevelse.

Her i området er der en hadicappet som sidder i kørestol, han har en howavart blanding som han træner indkald med i en park hvo rder i ovrigt er påbud om at hunde skal gå i snor. Når hans hund ser andre hunde sætter den afsted og angriber, og hanhar svært ved at følge efter med kørestolen. Hans hund har været på mine de første 10 gange, og jeg har meldt det til politiet. Hvad gør de? Fortæller mig at den slags småproblemer må jeg selv finde ud af at løse. Om det indebærer en accept af at jeg næste gang smadrer den hunds hoved med en mukkert ved jeg ikke.

Bonnie til Lab-træf? Nogt lignende det her? Sig lige til hvis der kommer et labtræf her på egnen, for så skal jeg ingen steder med hundene.

Køb pizzaerne dybfrosne, og varm dem selv i ovnen.

Åh, ellers tak, vi klarer os med dem vi har!

Jeg kan fortælle lidt om baggrunden for de to anerkendte racer. Den tjekksike ulvehund er et eksperiment lavet af de daværende tjekkeiske grænsevogtere for at få "en mere bidsk" hund til at patruljere ved grænsen. Der går mange myter om ulve, og hvor bidske de egentlig er. Realiteten er at de faktisk er meget menneskesky, og derfor var den tjekkeiske ulvehund en fiasko som det den blev skabt til, og de fremavlede individer blev beordret destrueret. En menneskesky hund duer ikke til at patruljere en grænse! Nu var der dog nogen der havde fundet ud af at disse hunde havde nogen andre egenskaber som nok var værd at bevare, og derfor blev der gemt nogen stykker ad vejen, men racen har først fået et mere internationalt fundament efter murens fald. Saarlos wolfhond er en krydsning af schæfer og kanadisk ulv. Nikolas Saarlos ville avle nogen af de mange dårligdomme ud af schæferen med "friskt blod", og det lykkes da også. Næsten, for der har været en epedemi i Holland hvor der døde en del Saarlos hunde. Det viser sig at deres imunsystem ikke kan håndtere en eller anden virus som alle andre hundes immunsystem godt kan klare så man næsten ikke mærker det. Saarlos wolfhond er helt god til agility, og der er også nogen der bruger dem til mantrailing.

Der findes racer som saarlos wolfhond og tjekkeisk ulvehund, der faktisk er en slags ulvehybrider. De er tilladte i DK men forbudt i Sverige. De er ret populære i Finland. Jeg har tilfældigvis mødt begge racer, og kan stadig skrive med alle 10 fingre på min PC. Saarlos wolfhond er sådan set en ganske alsidig hund der kan bruges til meget i de rigtige hænder. De har en international sammenslutning der laver nogle ret gode arrangementer. Den tjekkiske ulvehund er mere ulveagtig, og i feks Finland er der ikke nogen opdrætter der sælger en hvalp af denne race, førend køberen er blevet kendt egnet til racen af mindst to uafhængige vurderingsmænd/k tilknyttet foreningen. "Brian" skal ikke have SWH eller CsV! De kan bruges som trækhunde, og "sparker røv" foran en slæde i Finmarken. De kan ikke være alene hjemme, fordi de er meget flokorienterede. Så i de rigtige hænder, og med de rigtige fordusætninger er deet fascinerende hunde. Modsat kan det meget let blive katastrofalt. Men det lader til at de respektive foreninger er klar over dette. Dog er jeg lidt i tvivl om hvordan moralen i klubberne er her i DK, men i Tyskland, Holland og Finland er den høj. Og man har kunnet undgå uheldig fokus på disse racer.

Det første jeg spørger om er nu nok deres forsikringspolice fremfor stamtavlen. For mig at se er det sådan set ligemeget om det er F1 eller Pølseversionen. De har samme problemer.

Officielt går labradoren jo for at være sååå søød, og en hund der er så nem som nogen hund snart kan blive. Måske er virkeligheden en lidt anden. I går aftes da jeg gik godnattur, blev vi inden for 20 minutter angrebet ikke mindre end 3 gange, alle tre gange af en labrador, og en anden hver gang. Det er ikke noget med "jeg kan ikke lide dig, du kan ikke lide mig", bare direkte angreb uden forudgående forsøg på kommunikation. Norpmalt plejer det ellers kun at ske hver 14 dag at vi blive angrebet af løse hunde uden kontrol, også her ligger labradorandelen på ca det halve. Det er jo lidt svært for mig med store stærke hunde som jeg har gjort alt for skal være fredelige over for andre hunde, når de hele tiden bliver udsat for den slags. Jeg mener ikke at en hund der går direke til angreb på 3 hunde der hver i sær er større end den selv kan være rigtig klog. Så vidt de fantastiske labrador. Jeg ser mere og mere en frustreret race der har mistet evnen til at komunikere, frem for den fantastiske allroundhund. Jaja, de findes sikkert, men jeg har ikke mødt dem endnu.

I dag var jeg på indkøb, og der står en lille hund bundet af uden for supermarkedet. Der kommer en mand med en sort labrador, som får fuld flexi og får lov til at gå hen og "hilse" på den lille hund, hvilket i praksis betyder at gøre udfald. I øvrigt ikke en af de hunde som overfaldt mine hunde på turen i aftes. Jeg får besked på at holde kæft da jeg påtaler at manden lader sin hund angrige den mindre hund. Manden binder sin af ved en anden krog og går ind i supermarkedet. Labradorhader som jeg er tager jeg hans hund og flytter den sådan at han selv kommer til at opleve at hans hund er blevet "pillet ved"/taget når han kommer ud, men at han hurtigt vil kunne finde den igen. Jeg binder naturligvis hans hund forsvarligt, for der kan bindes mange knuder med en 8 meters flexiline.

Du spurgte om Gorm Madsen, og ham er der åbenbart ingen der kender. Men når nogen begynder at anbefale specifikke dyrlæger til reelt set simple indgreb bliver jeg lidt skeptisk, for det burde være noget enhver dyrlæge skulle kune gøre. Noget med nogen der kender hinanden og vil hjælpe hinanden sådan lidt forretningsmæssigt. Hvis du virkelig elsker din hund så meget lader du være med at kastrere. Man kan også træne sig ud af de problemer du har, som dybest set er kontaktproblemer. Jeg har 3 intakte hanner og to ditto tæver i huset. Det fungerer også hvis man er villig til at gøre den indsats det kræver. Hvis du vælger at få din hund kastreret er det sådan set et ret udramatisk indgreb, og hunden vil ikke ligge syg i flere dage, men det er klart at en nyligt opereret hund ikke lige skal ud og bade i et vandhul, og jeg ville vente til al denne her frost og sjap er ude af verden. Du har også spurgt om nogen forhold ved kastration som der findes mange svar på allerede her i HF, men jeg tager gerne nogen af dem her: Kastration har nogle bivirkninger. Hanhundens penis skrumper lidt ind med tiden, og det kan øge risikoen for urinvejsinfektioner hos individer der i forvejen er disponeret for urinsten. Med alderen kan kastrerede hanhunde udvikle inkontinens. Pelsen kan blive noget længere kedelig på langhårde hunde. Ruhårede hunde kan i sjældne tilfælde få pelsproblemer fordi den tætte pels giver bedre vilkår for svampeinfektioner. Der er som regel ingen pelsproblemer ved korthårede hunde. Der er risiko for overvægt. Tidligt kastrerede hanhunde kan blive lidt større end tilsvarende ikke kastrerede hunde. Tidligt kastrerede hanhunde af store racer kan have større risiko for knoglekræft.

En hund der står foran en butik er fælles ejendom. Den kan stjæles. "Heute gestohlen, Morgen in Polen." - tysk ordsprog. Drenge med en stok der mangler noget at slå på, behøver ikke søge længere. Folk med løse og/eller aggressive hunde, har en hund de kan hilse på. Børn kan gå hen og stikke fingre i øjnene på den. Alle kan bare gå hen og klappe, selv om de tydelig kan se at hunden er utryg. Fulderikker har noget de kan falde over, eller sparke på hvis de kan holde balancen. - og sikkert meget mere som jeg ikke har fået med.

Du må spørge dig selv om du har eller ikke har tillid til din nuværende dyrlæge. Her i byen havde vi en dyrlægeklinik som med ejerens alder mere og mere udvilkede sig til en slagtebutik. Alligevel var der hobevis der svor til denne dyrlæge, selv om en banal tandrensning kunne være dødelig. Der er kun en ting der virker, og det er at du danner dig dit eget indtryk. Du har en dyrlæge som vel egentlig er OK, men heller ikke mere, og du er ikke vild med at gå til denne med en kastration som er en ret almindelig og uproblematisk sag. I stedet er du klar til at gå til en du ikke kender, og som i øvrigt heller ikke kender din hund. Det betyder også noget. Jeg tror du skal overveje hvem der skal være din dyrlæge fremover, og så udskyde det indgreb indtil du har fundet et svar. En god dyrlæge er en man har tillid til, og som ikke pådutter en en hel masse som man reelt ikke har brug for. Men en god dyrlæge bor heller ikke længere væk end at man være der hurtigt hvis der opstår noget akut. Det med at den ene dyrlæge laver noget, den anden noget andet, etc giver roderi i længden, og det er heller ikke rart for hunden.

Du er parat til at gå til en dyrlæge som du ikke kender, fremfor en du kender? Mang er har den opfattelse at den eneste der kan noget er deres egen dyrlæge. En kastration af en hanhund er ikke specielt kompliceret, og burde kunne laves af enhver dyrlæge. Jeg har overtaget en hund hvor den tidligere ejer fik vaccineret ved dyrlæge A, steriliseret ved dyrlæge B, og repareret en tå ved dyrlæge C, sat at dyrlæge D har kigget på noget med fordøjelsen. Det er altså rimeligt svær for min dyrlæge (dyrlæge E) at finde ud af hvad der tidligere er blevet lavet, og hvorfor. Du er bekymret over pels, og adfærd. Må man spørge hvad grunden til kastrationen er? Er det uønsket adfærd, eller hvad?