KimC

En lidt spøjs oplevelse je ghar haft, var da jeg var projektvejleder på en teknisk skole. Skolen har en katine der kan meget mere end man normalt forventer af sådanne steder. Kokken er rablende skør, men han kan lave mad. Kom ikke og sig at den bøf han har lavet er sej. Han har flækket både bøf, tallerken og bord med en brandøkse for at modbevise det... Nå, jeg var projektvejleder, og skulle lige ind til en studerende med nogle papirer. Lod hunden stå ved køkkendøren.. Det var sidste dag før juleferien, så køleskabet skulle tømmes. Der var folk i kantinen, så mesterkokken havde hentet Bento ind i kantinen, og var begyndt at stable diverse kødpålæg på snuden af ham. Stablen var ved at være 20 cm høj, og de havde lagt gamle viskestykker for at opsamle Bentos savl så det ikke kom på gulvtæppet. Så kom det forløsende VÆRSGO og alle i kantinen jublede, også hunden. Heldigvis så jeg hunden i kantinen, og ikke at han var forsvundet fra køkkendøren, så den sag var ikke så ubehagelig endda. I øvrigt var Bento altid glad for at blive parkeret ved en køkkendør, han gik aldrig sulten derfra.

Hvad nu, er du blevet for gammel eller tror du bare ikke at du kan finde ud af det der med at holde hund længere? (Du kalde dig jo Umulia) Jeg ville være forsigtig, de penge du giver går sansynligvis i en stor kasse, og for lidt kommer den enkelte hund til gavn. Ja, det kan enhver jo påstå. Jamen så vil jeg da vise et billed af en hund som jeg ser som en lille smule min. Hunden var sammen med en landevejsridder og havde et problem med det ene øje. I dtedet for at give ham en skilling som hurtigt ville blive til bryggeriaktier, slæbte jeg ham og hunden med til dyrlægen og betalte for at få hundens øje ordnet. Der skulle en efterkontrol til og det ordnede vi ved at dyrlægen fik en sixpack bajere som landevejsridderen ville få udleveret når han kom til kontrol. På den måde fik jeg sikkerhed for at pengene gik til det formål jeg havde ønsket. Så var der sagen med Odyss som er en irsk ulvehundeblanding der sad og var ved at fryse ihjel på et internat i Krakow. Det lykkes ved at løfte i flok, indsamle penge, faktisk for meget. Men vi fik Odyss og en ung chart polski tæve Iris (for de penge der var til overs) overført til en tysk forening der har speciale i at omplacere mynder. Odyss er svært dadfærdsforstyrret og kunne ikke udplaceres. Ved skæbnens ironi fandt man den rigtige familie til Odyss - i Polen, der lever han nu fint i en flok med 2 andre ulvehunde. Jeg snylter lige lidt på de nye ejeres imageshack konto og sætter et par billeder ind. Odyss er også en lille smule min. Malamuteblandingen lever givetvist ikke længere, for billedet er taget i 1994. Men Odyss er der skam stadig.

Jeg har set børn stå og chikanere en schæfer der var bundet foran et supermarked. Var der sket noget var hundeejeren blevet hængt ud. I sidste uge var jeg med mine to borzoi byggesæt en tur i byen, fordi der er nogen øvelser de skal gennemgå hvor der er menesker omkring dem. Jeg har også en gammel mor som nærmest er en slags fuldtidsbeskæftigelse, derfor skulle jeg lige ind til en materialist. Jeg tog chancen og bandt hundene så jeg kunne se dem inde fra forretningen. Det skulle kun have taget et halvt minut. Selvfølgelig bliver man betjent af Trunte fra 8.a som har et fritidsjob, og hun fejlbetjener kaseapparatet, og så tager det tid fodi de kal komme nogen med en nøgle.... Udenfor er der nogen der bare skal hen og røre de to borzoier, selv om de tydeligt kan se at de to hunde bakker væk, og forsøger at undgå berøringen. Klog af skade er deres halsbånd så stramme at de ikke kan bakke ud af dem. Jeg farer ud af butikken og spørger om de da ikke kan se at de hunde er bange, og om de ikke bare kan lade dem være. Det bliver de fornærmede over, for hunde der står bundet uden for forretninger er åbenbart en slags offentlig ejendom. Jeg bliver til de folk er skredet, og så tilbage til forretningen hvor Trunte fra 8.a har fået kassen til at gå helt i sort, så nu skal jeg betale ved en kasse i den modsatte ende af forretningen hvor jeg ikke kan se hundene. Udenfor er de næste ved at mase sig ind på hundene som stadig tydelig tilkendegiver at de ikke bryder sig om det, altså ud igen. Herefter tager jeg hundene med ind i forretningen, og det bryder man sig ikke om, det er chefen selv der meddeler mig dette. Jeg meddeler ham at hvis hanhavde haft en bare nogenlunde kompetent sælger havde jeg været ekspederet for længst. Jeg måtte forlade forretnngen uden at have købt noget. Altså hjem med hundene og tilbage for at købe det som den gamle skulle bruge. Det kostede mig lige tre kvarter som jeg godt ville have brugt til noget andet. Man kan bare ikke have en hund stående uden for en forretning, ikke engang i et eneste minut, og ikke engang selv om man har dem under opsyn.

De lokale tør ikke skælde mig ud. Mit hus har flere gange været omringet af maskinpistolbevæbnede pansere med video og det hele. Grunden er at jeg har en navnebror som er stamkunde hos dem, og han ha rnogen gange opgivet min adresse. Når der så er nye betjenete på vagt kender de ikke "fidusen". Men lige nu ved vi da alle hvor han bor de næste par år. Jeg er en gang blevet skældt ud af en de rikke kendte mig, for en hundelort der lå ca 100 meter foran mig da jeg var ude med hundene. Jeg prøvede at få en forklaring, men den gamle mand blev mere og mere hysterisk, og lilla i hovedet. Konen forsøgte at dæmpe ham ned, men alligevel tog han sig pludselig til hjertet og fik det rigtig dårligt, hvilket dog ikke hindrede ham i at forsøge at fortsætte med at skælde mig ud. Så der er ikke så mange der har anledning eller lyst til at skælde mig ud..

Var det indendørs - i neonlys? Det kan være for meget for de fleste kameraer. der findes en funktinon der hedder hvidbalance, på de fleste kameraer omtalt som WB. Normalt står den til Auto (A). Men neonlys i specielt sportshaller kan den ikke altid greje i Auto, der må man nogen gange efter det manuelt. De fleste kameraer hænger lidt i neglene på max ISO indstilling. Prøv at klare dig med den næsthøjeste indstilling, den kan f.eks. hedde 800 eller 1000. Det afhænger meget af hvad farve ens hund har, og om billedet er action eller stilstand. Det er meget svært at tage ordentlige billeder af f.eks en sort labrador i et snelandskab, specielt i solskin. Hunden bliver formentilg bare en sort silhouet uden detaljer. Hvis jeg tager billeder af en hund, som et portræt hvor hunden sidder elle rligger, tager jeg en af de lavere ISO indstillinger, og undgår værdier over 400, gerne mindre hvis lder er meget lys. Der kommer mere "støj" på billederne når ISO værdien skrues op. Men er man ude efter actionbilleder er det irriterende at de bliver uskarpe fordi kameraet var for langsomt. Der ska man så skrue op for ISO værdierne, og acceptere "støjen" i billederne fremfor at de bliver uskarpe pga bevægelse. Actionbilleder er svære at tage i "mørkt vejr".

Det værste er når folk cykler med hunde med den slags mundkurve på.

Under frudsætning at rådene vedrører noge tmed hunde.. Det bedste råd jeg har fået var at lære Jaroff næsetarget øvelsen. Han er blevet god til at kommunikere på den måde, og peger med næsen når der er noget han vil gøre mig pmærksom på. Det kan være en skovlåt, et utæt vandrør, eller at der er noget i køleskabet som han godt vil have en bid af. Det værste råd var at få lavet en kemisk kastration af min ulvehund Happy. Det mirakelmiddel der siges at være bivirkningsfrit, ser nærmest ud til at forårsage det som det skulle virke imod. Helbredsmæssigt ser det ikke for godt ud, og adfærdsmæssigt har det bare givet flere problemer.

En god hundetræner er en der kan håndtere forskellige ejere, og deres forskellige hunderacer på en måde så alle får noget ud af det. Dem har jeg ikke mødt mange af. I DKK mødte jeg en træner der var bange for hunde, og hvor 95% af undervisningen var lineføring, hvor vi gik som soldater på en excercerplads. Træningen var almindelig lydighed, men lagde op til LP1 og spurgte nogen om hvordan får jeg min hund til... svarede træneren at det skal du ikke til prøve i! I DcH var trænerne vildt forhippede på at slå en anden DcH afdeling til et stævne, derfor var de totalt ligeglade med hvilke behof folk kom med, det skulle bruge stævnedeltagere! I DcH har de mange trænere, og det er åbenbart almindelig,og accepteret at de går bag ryggen på hinanden og siger "du skal ikke gøre sådan men sådan". På den måde fik jeg 6 forskellige versioner at lægge en hund i dæk på, i løbet af en halv time. Så har jeg også mødt Roger Abrantes' bedste mand, sagde Roger selv.. Vi kaldte ham prædikanten. Det var som en video/dvd afspiller der blev trykket "play" og så kørte han bare. Undervisningen bestod af 50/50 teori/praksis, men den praktiske det var reelt teori på praktikpladsen hvor play knappen stadig var aktiveret. Han talte mget om kropssprog men var ikke i stand til selv at læse folk og hundes kropssprog, og se at de var stået af hele vejen rundt. Nyhedsoplæserne på tv kan jo heller ikke se om man er faldet i søvn foran flimmeren, vel? Da jeg kom til træning med min irske ulvehund fik jeg også stukket den ud at den skulle jeg ikke forvente at kunne lære noget, specielt ikke apportering.. 24 timer senere havde træneren et youtube link med en apportering i sin mail. Da jeg så stilte med Projekt - Jaroff fik hun vist endelig en opgave med en "dum mynde" som viste sig at have en meget kompleks tankegang. Trænere kan også lære noget hen ad vejen.

Sidste weekend war Happy irritabel over for de andre hunde. Jeg gik en tur på ½ time med ham alene lige inden vi gik til køjs. Han tissede ikke en eneste gang. For at der ikke skulle kome ballade i løbet af natten, lod jeg ham sove alene. Næste morgen havde han nærmest tisset 20 liter på gulvet. Sådan føltes det i hvert fald at tørre op. Menhan var til gengælld blevet normal over for os andre igen. Det har sikkert gjort skideondt med alt det vand. Det går meget langsomt når han skal af med vandet. Var ved at ringe til dyrlægen, men skulle lige have fat i min foderleverandør først. Tja, hendes hund har også fået sådan en chip, og kan heller ikke komme af med vandet. Der er vist meget fabrikanten af den chip har glemt at fortælle os.

Hvorfor må Umulia ikke? Du har heller ikke ligefrem lagt fingrene imellem i denne her tråd når det gælder postulater om andre.

Jeg vil bare lige tilføje at betegnelsen "froggy" af og til bruges om franskmænd i engelsktalende lande. Så hvem ved, måske kan det virkelig lade sig gøre? (konklusionen af dette må man selv drage)

Jomen, den er god nok. Jeg måtte afsted straks da jeg opdagede at pillerne var væk, og han fik en gang brækmedicin. Sølpapiret kom den anden vej. Om det har været for at begå selvmord, eller bare tossrier skal jeg ikke kunne sige. Men det var tilfældigvis den dag Michael Jackson også fik noget medicn han ikke skulle have haft. Han havde kort forinden med stort besvær fået fat på en forlængeledning med strøm på som jeg ellers havde gemt godt af vejen. Om hunde er villige til at styrte sig ud fra store højder for at tage deres liv, jeg har oplevet at mine hunde bestemt ikke har højdeskræk, og muligvis er i stand til at vurdere den risiko der er forbundet med en stor højde. Dog synes jeg det er en god egenskab for dyr at have i naturen, og når jeg går langs klinterne her finder jeg, eller hundene aldrig vildt der er styrtet ned. Måske er mine hunde virkelig ved at begå selvmord?

Jeg synes elers at nedenstående citat er ret tydelig på det punkt. Du udtaler dig meget sikkert om mig og mine hunde, selv om jeg er overbevist om at du ikke kender hverken mig eller hundene, eller har set hvordan jeg omgås dem. Jeg har bedt dig dokumentere dine udtalelser, jeg venter stadig, og går da ud fra at du kan dokumentere det du skriver om mig. Ellers synes jeg nok at begrebet bedrevidende begynder at passe til situationen. Du er velkommen til at finde min måde at "håndtere" visse aspekter af mine hundes seksualliv frastødende, men du udtaler dig om meget mere end det, og antyder at jeg er komplet uegnet som hundeejer, hvilket jeg kan se man hurtigt liver i dine øjne. Det er det jeg godt vil have dokumenteret. Jeg tør godt have en holdning der afviger fra den store mængdes, ellers havde jeg ikke startet denne tråd. Og der er da kommet mange relevante indlæg i denne tråd, ikke dermed sagt at de er kommet fra dig.

Min "Lille P". har et par gange forsøgt selvmord. Da han blev opereret i albuen fik jeg nogle smertestillende piller med hjem, de skulle vare en uge. Første dag åd han dem alle, men sølvpapir og det hele. Det var tilfældigvis samme dag som Michael Jackson også døde en medicindød.

Jeg synes nok at nedenstående citat drager den sammenligning. Hvor har jeg skrevet at det var nødvendigt? Jeg har skrevet at det gør tilværelsen nemmere. Mht ulve har jeg skrevet at de kun bærer rundt på deres kønsdrift nogle få måneder om året. Men jeg glemmer hele tiden at du jo ved alt om mig og mine hunde, ja, næsten mere end jeg selv ved, både om hvordan jeg håndterer dem, hvordan de trives og alt det der. Jeg bad dig om at dokumentere nogle ting, jeg venter fortsat på at du gør det.

Er det noget der er sandt fordi du siger det, eller er det noget du kan dokumentere i form af henvisning til nogle (anerkendte) adfærdsfolk der har sagt sådan? Og jeg er rystet og irriteret over at du og din kampfælle åbenbart opfatter det at jeg give rmin hund et handjob som et udslag af mit seksuelle behov, samt at du åbenbart ved alt om hvordan jeg kommunikerer med mine hunde, trods det at jeg stadig ikke mener at vi kender hinanden. Er det også blevet en sandhed fordi du siger det, eller noget du kan dokumentere?

Og nogen siger at en frø kan blive til en prins når man kysser den. Vi har ikke brug for flere statsautoriserede fartbøller, så lad hellere være

Det lader til at du kender alt til mine hunde, og ved præcist hvoordan samarbejdet fungerer mellem mig og dem. Jeg mener ellers ikke at jeg skulle kende dig på nogen måde. Men der findes jo eksperter som virkelig ved hvad de taler om, og dem er det svært for os almindelige hundeejere at modsige. Næste gang du iagttager hvordan jeg arbejde rmed mine hunde må du gerne give dig til kende. Det der med at luske uset rundt finder jeg frastødende. Jeg kan forstå at du har overværet situationen med det tivolitog, så her vil jeg gerne have din detaljerede udredning af hvad der skete.

Og du overser at det er menneskets relation til hunden jeg beskriver - ved at sætte det på kanten. Der findes brugshundefolk der kræver fuld perfektion af deres hund = fuld kontrol over hver eneste bevægelse - det er det jeg omtaler som fjernbetjening. Og her gøres hunden til et redskab. Det er et lignende forhold mange hestefolk har til deres heste, det er et rideredskab, og heller ikke mere. Ryger der et led, skal man af med krikken fordi den ikke kan bruges. Selvfølgelig helst på en måde så forsikringen betaler. Jeg har ikke haft en BC og skal heller ikke have en. Detaljerne i visse discipliner er ikke det jeg vil fremhæve, det er menneskets relation til hunden. Og jeg kan forstå at du med vilje misfortolker det meste af det jeg har skrevet i denne tråd. Det jeg vil frem til er venskab frem for dominans. Og på den måde kan man også godt lære mynder at gå løse, og ikke være ligegyldige over for ejeren. Groft oversat: Der findes to måder at lægge en hund i dæk på. A: Man giver den et pighalsbånd på, og jokker hårdt på linen et splitsekund efter at man har råbt dæk. B: Man lokker hunden ned med en godbid, og belønner den for at blive liggende.

Korte snuder og runde hoveder, udstående øjne etc er i sig selv ikke noget problem, hundene kan være sunde nok af den grund. Menmere vil have mere, og snuderne bliver kortere og kortere, øjnene mere og mere udstående, og til sidst dratter de helt ud - det er her det går galt - for det er disse hunde der forlader udstlillingsringem med de bedste resultater = dem der kan forplante sig.

Tager vi nu de stakkels schæferhunde som eksempel, med deres hængende bagkroppe og dinglende bagben.. Jeg har svært ved at se hvordan det har gavnet racen, men schæferhundefolkene mener nu at det har det. Jeg har svært ved at se hvad en brugshunderace har ud af en nærmest uanvendelig bagkrop. Men nu har de jo den der svage bagkrop, og det er mit helt klare indtryk at det er udstillingsringen der har bestemt at den skal se sådan ud, når det nu ikke giver nogen fordel i hundens anvendelse, tværtimod. Det er også udstillingsringen der efterhånden har givet visse hunderacer så korte snuder at de har svært ved at trække vejret. I naturen ville disse "skravl" hurtigt uddø, det ville evolutionen sørge for. I hundeverdenen er de sunde eksemplarer af visse racer uddøde, det har udstillingsringen sørget for. Selvom brugsegenskaberne måske har lidt indflydelse for visse racer, er det udstillingsringen der har det sidste ord at skulle have sagt. Jaaa, den kære udstillingsring er jo nødvendigt for at standarden kan holdes. Men hvis standarden - som ofte er lidt vagt formuleret - overfortolkes, eller som udgangspunkt mere tager højde for udseende end sundhed giver det ikke noget godt resultat. Her kan vi blive uenige om hvad et godt resultat er. Er et godt resultat en sund race der kan anvendes til det den oprindelig skulle bruges til? Eller er et godt resultat at man forlader udstillingsringen med nogle røde bånd og rosetter og et stykke papir hvor der står CAC?

Der er stor forskel på hvordan forskellige hundeejere ser på sameksistensen med deres hund. For mig forekommer det at schæferhundeejere nærmest hader deres hunde af et godt hjerte - sådan sat lidt på kanten. Border Collie folk elsker at de kan styre deres hund totalt med en fjernbetjening - også sat lidt på kanten. I begge tilfælde er hunden mest af alt et slags redskab. De af os der har hunde som er af mere selsvstændig natur har nok en tilbøjelighed til at lade vores hunde være mere selvstændige - ind imellem lade hunde foreslå noget, lytte til den - se hunden som et mere ligeværdigt medlem af familien. Jeg har haft en af mine hunde med på en festplads, hvor hunden tilkendegav at hanhavde lyst til at prøve en tur med et minitog. Efter lidt overtalelse af tivolimanden lykkes det. Mere vil have mere, hunden fik også en tur i pariserhjulet, med linen bundet forsvarligt til midterstoplen i gondolen. Tivolifolkene fandt ud af at den der skøre hund skabte mere belægning på turene, og så gik det hele meget nemere. F.eks at lade hunden hente pakker i fiskedammen til børnene, det øgede omsætningen totalt meget. Jeg kan kun sige at alle involverede havde en god dag ud af det. Jeg tror at "brugshundefolk" vil se det som meget grænseoverskridende at lade deres hund (redskab) vise et sådant initiativ, eller de ville afvise det hvis det skete. Os andre der vælger de mere selvstændige hunde, som bliver behandlet som mere ligeværdige individer har nemmere ved den slags, og selv om tanken om at "gribe til gummihandsken" nok stadig er lidt grænseoverskridende i de kredse også, så er forståelsen helt klart større for denne erstatningshandling. Der findes helt sikkert mange understimulerede BC'ere, det er en af de racer der kræver allermest aktivering. Men man behøver ikke at have får for at kunne aktivere en BC, der findes andre måder. Det er også en slags erstatningshandling.

I en naturlig bestand af whatsoever vil det (incest) også forekomme. Muligvis får afkommet derved nogen skavanker som gør at det ikke kan overleve og forplante sig. Eller i nogen tilfælde kan afkommet få andre/bedre egenskaber end resten af bestanden, og dets chancer for at forplante sig stiger, hvorved arten på sigt styrkes, eller en ny underart kan opstå. Det kaldes evolution. På mange områder har mennesker sat evolutionen ud af kraft. De tror f.eks. at de kan gøre tingene bedre i en udstillingsring. Den slags plejer ikke at gå godt.

Her har jeg i mange år haft flere intakte hanner sammen uden problemer. De har leget og haft det sjovt. Lige nu er der lidt ballade som jeg først troede var egetkønsagression hos en af hundene, nu tyder det mere på at det er to individer der kommunikerer dårligt sammen. Min træner har blogget lidt om at få en ny hund i flokken. http://blog.hundetid.dk/#post1

Jaroff er et mysterium som hele tiden viser nye uopdagede sider af sig selv. At han er blevet som han er, ligger der en sørgelig hstorie bag, og der hvor han kommer fra befinder der sig stadigt mange hunde af samme slags som ikke har noget reelt håb om nogensinde at få sig et hjem der kan tackle de problemer de har med i bagagen. Racen er i sig selv lidt speciel, men de her er endnu mere specielle. Men Jaroff og efterfølgende hans niece har været alt besvær værd.