KimC

Nå, den film ser ud til at være forbeholdt fjæsbog brugere.

Indtil for et par år siden havde jeg "verdens bedste dyrlæge", med mange års erfaring, og som jeg havde tillid til. Folk med mange års erfaring har det med at gå på pension. Efterfølgeren kan der siges meget godt og skidt om. Hvis man vælger dyrlæge med omhu går det. Jeg har prøvet at komme med en hund der ikke kunne komme af med vandet og der var blodigt udflåd. Dyrlægen gad ikke engang se på hunden, men ville sende mig hjem med en pose hills under armen. Jeg afviste, og brugte en nat sammen med google og fandt ud af hvordan jeg kunne hjælpe min hund. Og så ikke alligevel, for et halvt år senere fik han nyresvigt og måtte aflives. Jeg går med en følelse af at den sag ville have haft et bedre forløb hos min gamle dyrlæge. Så var der flapøret der spiste et tyggetov. Jeg var 90% sikker på at det var det der var galt, men nej, dyrlægen mente først at det var rottegift, og gav modgift mod det. Så var det hjerte/lungeorm og så skulle der tages røntgenbilleder af brystkassen. Hvis han havde fået det tyggetov ned i lungerne kunne det sikkert have været diagnosticceret uden röntgenbilleder. Der blev prøvet en hel masse andre behandlinger, herunder også hills, og ved aftenstide insisterde jeg på at få hunden med hjem. Det var umilig at få ham til at spise noget hos dyrlægen, de havde prøvet at presse ham til at spise hills. Hjemme havde jeg forfærdelige forrædder noget foder som slet ikke var hills eller eukanuba, og det ville han godt have. Næste morgen kom et 90 cm langt og 3 cm bredt tov ud den naturlige vej, og jeg tog til dyrlægen og afleverede det med en kommentar om at "her er jeres hjerte/lungeorm" Alligevel skrev de alle de fejlagtige og unødvendige behandlinger på regningen. Så har jeg også en tandplejer som mener at jeg har paradontose, og er lidt vild med at give mig laserbehandlinger og jeg skal komme efter dig. Jeg ved at jeg skal til kontrol igen i December, men inden den tid vil jeg have et tjek uden behandling hos en anden tandplejer. Bliver der store forskelle i deres diagnoser går jeg til en tredie og får en vurdering derfra. Det skader ikke at være på vagt over for dyrlæger, og andet godtfolk. I mellemtiden har jeg skruet bissen på over for dyrlægehuset, og se bare, det har hjulpet. Nu kommer turen til tandplejeren.

Dyrlægernes vurdering kan ikke siges at være helt neutral. De tjener kassen på at neutralisere, og skulle Fido blive overvægtig bagefter har de lige præcist det helt rigtige, og meget dyre foder til at klare den sag.

Det er noget der er forbundet med kulturer og traditioner. I USA gør man det rutinemæssigt af angiveligt hygieniske årsager. Her i Europa hvor vand og sæbe er tilsyneladende er mere tilgængelige for almenheden fungerer det såmænd også uden.

Det du omtaler er også fejltilstande som det er på sin plads at gøre noget ved her og nu frem for at vente. Ifb. neutralisering går diskussionen jo på om det er hensigtsmæssigt at operere på organer der ikke er fejlramte, bare med den begrundelse at det kunne de jo blive en dag. Man læser hele tiden at tæver spares for at få livmoderkræft. Hvis det er så hyppig en sygdom kunne jeg godt lide at vide hvorfor den er det. Og om ikke det var bedre at se på hvad den store hyppighed skyldes frem for bare at skære problemet væk. I mange (hundrede) år har man halekuperet visse hunderacer, i første omgang for at tilpasse sig til standarden, da den kom under pres, var det pludselig for at forebygge haleskader. Da det blev forbudt var der nogen opdrættere der fik sig en overraskelse over hvilke skæve og misdannede haler der voksede ud på deres hunde. Fordi de ganske enkelt ikke anede hvilke haler der gemte sig i deres linjer. Hvis livmoderkræft er så hyppig burde man også se på om der kan være arvelige forhold indblandet, frem for bare at skære problemet væk.

Pas nu på med alt det der gør-det-selv. Nu ved jeg jo at dyrlæger anbefaler sterilisation for pengenes skyld Derfor vil jeg opfinde en automat som med tiden vil blive opstillet ved hundeudstillinger, i hundeskove og på træningspladser hvor man kan få det gjort hurtigt og med maskinel præcision. Så får vi se om dyrlægerne stadig er lige begejstrede for den operation. Jeg skal dog lige have fundet ud af hvordan man programmerer den automat så den ikke kastrerer/steriliserer en hund der allerede har været i maskinen. For så er det jo ikke godt at vide hvad automaten snupper i stedet...

Der er en der hedder Ove's, som ligger på Batteriestrasse. De har nogen totalt vildt flotte akvarier i kælderen.

Jeg vil have mine hunde halshugget, hele banden. Derved forebygger jeg ørebetændelse, tandproblemer, øjenproblemer, alle adfærdsproblemer som har deres rødder i hjernen, og at de stjæler noget på køkkenbordet. Jeg forventer heller ikke at de trækker så meget i linen længere, altså en win-win situation. Eneste ulempe jeg lige kan komme på er at den chip de er mærket med ryger med i operationen, men så må man jo til at ændre praksis og sætte dem et andet sted.

Her i huset har jeg to (menneske) angsthunde som jeg har arbejdet meget med. Her er et par forslag til læsning: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/19695-swedish-breakfast.html Projekthund Jaroff Til træning af mennekers nærvær vi en targetøvelse, hvor hunden lærer at holde snuden på en target, og gøre det indtil der bliver "klikket". I stedet for klikker bruger jeg ordet "Yes", det giver en hånd mere fri. På klippet starter jeg med at vise øvelsen, siden går en fremmed forbi, og endelig prøver den "fremmede" selv øvelsen. Den "fremmede" er den træner som jeg har trænet hunden ved siden 2008, og stadig kan vi ikke få det længere end dertil, heller ikke med andre mennesker. [media] [/media] Man bruger denne target øvelse i zoologiske haver, hvor visse dyrearter kan lære at stå og holde snuden på en target, mens en dyrlæge foretager mindre indgreb som at give en sprøjte eller tage blodprøve. En ting er vigtigt, og det er ikke at presse hunden. Det kan skade mere end man tror.

Da jeg var 12 år gammel flyttede der nye folk ind i huset ved siden af. De havde boet i lejlighed, men nu skulle der et hus til, og i og med at manden var fritidsjæger også en jagthund. Dengang var jeg nok ikke så begejstret for hunde, men det fik naboens ruhårede hønsehund lavet om på. De gik jo på arbejde, og jeg gik i skole. Så Vicki fik snart mig overbevist om at jeg var en god hundelufter. Selv om det ikke var min hund, gav det en god indsigt i det at have hund. Det skete at hunden havde skåret sig i poten, og så måtte man tage sig af det. En dag opdagede jeg at der var noget galt, det var ikke muligt at få fat på nogen af naboens på deres arbejdspladser. Min mor og jeg tog til dyrlægen med hunden, dengang var der ikke så mange af den slags. Det viste sig at Vicki havde fået en mavevending. Dyrlægens klinik var ikke ret stor, og han var alene om det. Det er lidt dramatisk når en hund bliver opereret for mavevending, og vi stod ved siden af og blev bedt om at holde her, og trække der. Det gjorde et vist indtryk på mig at dyrlægen stod og røg cigar under operationen. Det var en af den gamle skole. Gennem årene blev der legjlighed til at stifte mere bekendtskab med håndtering af syge hunde, og også det at skulle sige farvel. Selv om jeg "fik hund" som tolvårig, skulle der komme til at gå 16 år mere før jeg fik min virkelig helt egen hund. Og så blev der lejlighed til at opleve at skulle op og have en hund ud at tisse 3 gange på en nat, - eller tørre det af gulvtæppet hvis man ikke nåede det. Det er selvfølgelig ikke hverdagen med en hund at man skal det, men det er noget der hører med til det at få en hvalp i huset, og det kan komme igen under sygdomme hos hunden, og såmænd også når den bliver gammel. Jeg har også prøvet søvnløse nætter, hvor man sidder og holder vagt ved en syg hund. Og ved at i morgen skal hunden på sin allersidste tur til dyrlægen. Indtil nu har jeg fulgt en hund på sin sidste tur 4 gange. 3 af dem var mine egne. Der er mange genvordigheder ved at have hund. Men der er også mange gode oplevelser ved det. Det har helt sikkert påvirket mit liv at være vokset op med en eller flere hunde omkring mig. Men en hund er ikke bare en hund. Måske har man kig på en race der ser sød ud. Men hvad kræver den race af sin ejer? Nogen - desværre ikke kun et par enkelte racer har sundhedsproblemer. Er tilbøjelige til at få sygdomme, nogen af dem kan ingen dyrlæge stille noget op imod. Og hvordan er den race i hverdagen? Jeg "voksede op" med de ruhårede hønsehunde. Det er en race som jeg mener må være Gudernes hævn for et eller andet, men derudover er de charmerende og dejlige. Nogen siger at man får godskrevet de år man har haft ruhår hvis man skulle være så uheldig at skulle i Helved. Det burde spare mig for 32 år på den adresse. I går, for et år siden måtte min sidste ruhår på sin sidste tur til dyrlægen. Det er ikke sjovt at sige farvel til en man har levet sammen med i 13 år. Siden har jeg stiftet bekendtskab med andre hunderacer som - tildels uventet - viste sig at passe godt ind i min livsform. At have hund er en videnkab i sig selv, i hvert fald hvis man virkelig vil have noget ud af at være hundeejer. Det kan være virkelg sjovt at være hundeejer, hvis man ved hvordan man håndterer en hund på den rigtige måde, har fundet en hund der passer til en selv, og at det er en hund der er sund og rask. Men man støder uværgerligt på genvordigheder. Hunden kan blive syg, og førstegangsejere løber næsten altid ind i nogen adfærdsproblemer. Helt sikkert kommer den dag hvor man skal sige farvel til hunden. Og desuden det koster det hele en pæn stak penge. Glem den pris man skal betale for hunden, for foder, dyrlæge, forsikring, træning, ekstra støvsugning/rengøring kommer helt sikkert til at koste mange gange mere end det man har betalt for hunden, uanset om det er en blanding til et par hundrede elelr en dyr racehund til et par håndfulde tusser. Den hund du anskaffer dig nu, lever vel i en 10-15 år. Hvad laver du om 15 år? Kan du have en hund til den tid? Prøv at starte som hundelufter, det giver en chance for at se om det virkelig er noget for dig.

Så får dyrlægerne travlt, men det var måske også meningen En hund kan selvfølgelig strejfe efter en løbsk tæve. Men den kan også strejfe hvis der er nogen der har smidt en halv pakke leverpostej på den anden side af motorvejen. Det hjælper kastration ikke på. Måske tværtimod. Aggression og dominans hænger tit sammen med at hundens ejer håndterer hverdagen forkert. Måske kan en kastration hjælpe på symptomerne, men det afhjælper ikke på ejerens fejlhåndtering og forståelse for hundens behov. Og øger risikoen for overvægt REKLAME ON Din dyrlæge har specialfoder til alle slags hunde, med forskellige individuelle behov REKLAME OFF. Hos større racer kan det øge risikoen for knoglekræft REKLAME ON Din dyrlæge kan til hver en tid aflive din hund, hverdage mellem ... og ...., uden for normal konsultation betales tillæg REKLAME OFF Skal det forstås som en overvægtig hund der bare ligger i et hjørne og sover? Har lettere ved at omgås andre hunde... Måske, hvis føreren ikke er god nok til at afværge konflikter. Om det er lettere for hunden at færdes kønsløst i en verden hvor lugte betyder alt?

Det er meget op i tiden at opfatte alle der ikke mener eller gør som en selv som syge afvigere. Minder om noget ubehageligt. Og der findes dem der sikket gerne ville ophøje det til lov, med nogle pseudovidenslabelige argumenter som "bevis". Jeg har en intakt tæve og 3 intakte hanhunde. Måske en underlig kombination, på den anden side villejeg have haft to hunde mindre hivs ikke jeg gjorde min part for at redde hunde fra et dårligt opdræt, så der var noget strategisk i at få fingre i den tæve, så kunne hun ikke blive til flere andetsteds... Min tæve er ikke steriliseret, og jeg vil heller ikke have det gjort af flere årsager. Adfærdsmæssig er hun en selvbevidst lille dame som kan holde skik på og sætte sig i respekt over for mine hanhunde, det har givet hende tilnavnet Kommandusen. Hun har meget pels, men den er sådan set nem nok at holre i orden. Men sterilisation kan give mere pelsvækst, og så bliver/kan det blive et problem. Jeg har en gang set en bror til min hanhund til salg i DBA, den var blevet kastreret, og den pels ville jeg nødig stå for plejen af. Derudover har jeg tilladelse til at avle på hende, hvo ralle andre er rendt ind i et avlsforbud. Hun har gode linjer, men der er en overproduktion af racen som også fylder godt op på div omplaceringslister. Så det er tvivlsomt om jeg gør det, og omtrent lige så sansynligt som at Nepal er medlem af EU i pr 2015. Hun lider ikke af depressioner, og fungerer adfærdsmæssigt så godt som en hund der har haft sin opvækst i en stald nu engang kan fungere. Hvorfor ændre på noget der fungerer, især med det in mente at der ingen vej er tilbage når først man har kastreret/steriliseret og det skulle vise sig at vidundermidlets virkninger udebliver, eller ligefrem er negative.

I denne her sag tor jeg vi ser at justitsvæsenet kammer over ligesom de gjorde med våbenloven. Der skulle en tankpasser et år i spjældet pga en kniv til at åbne papkasser. Tankpasseren skulle i spjældet, bandekrigen fortsatte som intet var hændt. Vi har en statsminister som ikke har nogen heldig hånd mt ministervalg. Han satte Makkelsen til at blive justitsminster, og det ved vi jo hvad der kom ud af. Man skulle ikke tro at der kunne findes noget større skvadderhved til den post, men det kunne Lars Løkke nu alligevel. Intet under at det går som det går. Når nu hundeforseelser er kommet på den meget korte liste over sager som politiet faktisk kan tage sig af, kan det være at vi hundeejere skal til at anmelde dem der lader deres hunde overfuse/overfalde vores hunde. Det er ikke sikkert at det giver bøder i 10000 krs klassen for hunde er jo at betragte som skadedyr, og at en hund overfalder en anden er jo en form for privatiseret skadedyrsbekæmpelse. Men det er vel forsøget værd.

Det var en rigtig øv - oplevelse. Når man går tur med en hund - eller flere - har jeg erfaret at det er en god ting at være forberedt på at alle fremmede hundeejere man møder er idioter indtil det modsatte er bevist. Det har mulivis nok hjupet mig, og dog ikke helt alligevel, for ind imellem har jeg ikke været nok forberedt på at de kunne være SÅ store nogen idioter. Her til aften var jeg ude at gå med Happy selv, fordi han skal træne impulskontrol efter de genvordigheder der har været hen over sommeren. Fra et boligområde kommer en cainr terrier farende ud, løs, ingen ledsager. Den farer over en af byens større indfalsveje, man må køre 50 der, men de fleste kører doppelt så hurtigt, ofte i gamle mantaer og kadett'er. Hunden kunne være blevet smadret, men den ene bil der lige kom i rette øjeblik kørte knapt de tilladte 50 og havde endda ABS bremser der tilmed virkede. Så ingen flad cairn. Øv. Den røg så på min store hund på 60 kilo, jeg sparkede den væk, men den kom igen hele tiden. Endelig kom der en blegfed maddike af en dreng slæbende på cola og chips som langt om længe fik fanget hunden. Han var mere optaget af ikke at tabe sine cola og chipsposer, end at fange hunden, den havde anden prioritet. Men jeg kan glæde mig over at Happys impulskontrol virkede. Giv din hvalp nogle gode oplevelser på det sted. Og hold dig fra labradorer, det er også en erfaring jeg har gjort.

For nu at slippe en ny hest løs i manegen, så vil jeg lige nøvne Casios Excilim serie. Det er ikke spejlrefleks, men nogen af dem kan næsten det samme eller mere end et spejlrefleks. Jeg har et som er anskaffet til brug ved mit arbejde fordi det kan nogen lidt specielle ting. Men sådan i hverdagen kan de også noget smart. Det kan indstilles til selv at tage et billede nor noget bevæger sig ind elelr ud af billedfeltet, og hvis man er til action kan det tage op til 60 enkeltbilleder på ned til et sekund. Så kan man bagefter vælge det helt rigtige af feks en hund der griber en bold. Og så kan de optage både almindelig, HD og højhastighedsvideo. Casioen er på mange måder et anderledes kamera.

Nu er der en del der har udtalt at de kender Tacco, og sådan plejer det ikke at være. Men hvilke agressive signaler skulle det være som Tacco udsender? Det kan ske at Tacco virkelig udsender forkerte signaler. Det kan være at træningspladsen træner med et meget højt stressniveau, og at tænderne på en del hunde derfor sidder løse. Det har jeg desværre ofte oplevet med DcH hunde. Men vi kan gætte i det uendelige. Jeg har oplevet at en video af et advfærdsproblem mellem mine hunde for alvor bidrog til løsningen af hvad der virkelig var galt. Hvi nogen knne tage et par videosekvenser kunne det måske lede til svaret på hvad der egentlig er galt.

Jo, det var mig der oprettede den tråd. Også her forsøgte vi med (kemisk) kastration, det var der så en hel masse bivirkninger ved. Nogen af mine hunde har pga deres fortid haft behov for træning på et problemhundehold. Det er på en måde interessant fordi man der møder andre mennesker med hunde der også volder problemer. Jeg har set nogen stykker der kommer med en hund der har vist problemadfærd. Dyrlægen har anbefalet kastration, og det har man så fået gjort. Men det har enten ikke virket, eller også har man fået problemet byttet om til et andet. Når man så først kommer i gang med adfærdsbehandlingen viser det sig at langt de fleste af de problmer der var skyldes kommunikationsbrist mellem hund og menneske og omvendt. At hundeejeren uden at vide det har bestyrket sin hund i den uønskede adfærd. Muligvis kan der bag en "dominerende" hund gemme sig en meget usikker og lavtrangerende hund, der er overbebyrdet ved at skulle være "leder" for sit menneske, fordi dette ikke viser (tilstrækkeligt) lederskab. Her kan man gøre tingene værre med en kastration. Og der er jo som bekendt ingen vej tilbage. Dyrlægerne bruger for ofte kastration til symptombekæmpelse, men man bør gå den anden vej og finde årsagen til den uønskede adfærd. Hanhvalpe kommer i en alder hvor de skal have deres grænser prøvet lidt af. Det går over igen. Men racesammensætningen der her er tale om kræver en hundeejer der ved hvad denne har med at gøre, og kan tage lederskkabet både nu og senere i livet.

Det kræver en fotograf der kan indstille sit kamera rigtigt, og en hel del erfaring. Ethvert spejlreflekskamera burde kunne gøre det, men det skal læres. Prøv at gå til en fotohandler og få et par kameraer i hånden og prøve med. Det der tæller ved action er at kameraet er rimelig hurtigt til at fokusere, og at det reagerer straks når du trykker på knappen. Det gør spejlreflekskameraer nu normalt, det er kompaktkameraerne der kan være lidt træge. En anden ting du skal være opmærksom på er når du tænder kameraet, og hvor lang tid der går inden det faktisk er klart til at tage billeder. Der kan nogen spejlreflekskameraer nok være lidt træge i det. Det er skide irriterende når nu det helt rigtige billeder er der, og på skærmen står der "Loading - please wait" Vil man tage billeder af dyr der slapper af, skal kameraets funktioner være rimeligt lydløse. Ingen hylende autofokusmotor, og hvis kameraet har en bipper skal den kunne afstilles.

I en nogenlignende sag træner jeg to borzoivrag. Der bruger vi en targetøvelse, hvor hunden lærer at holde snuden på en target, og gøre det indtil der bliver "klikket". Her er det nmenneskeangst, men det kan også bruges hvis det er andre hunde der er årsagen til angsten. I stedet for klikker bruger jeg ordet "Yes", det giver en hånd mere fri. [media] [/media]

I forbindelse med noget andet har jeg medvirket i en radioudsendelse på DR og i en artikel i en gratisavis. Journalisten ved gratisavisen sendte mig udkastet til artiklen som den ville komme til at stå i bladet, sådan at artiklen fagligt set fik det indhold den skulle. Det gjorde man ikke ved DR, apropos kvaliteten af journalistik, men resultatet var dog acceptabelt. Pågøldende træner burde, som den faglige kompetence (bob bob bob) i udsendelsen have et ord at skulle have sagt over hvad der ender med at tone frem på skærmen.

Jo, også herfra tak for i dag - og tak for kage! Fint med actionbilleder. Dem må vi have nogen flere af. Og så skal jeg huske at have batterier med-som er opladet.

Selv om du ikke er skuffet over DR, burde de alligevel læse det du har skrevet. Vi betaler alle et betragtelig beløb til DR fordi Brian Makkelsen mente at de er så gode at de slet ikke kan undværes. DR har en public service forpligtelse som gør at man kan - eller burde kunne - forvente bedre journalistik og et vist fagligt niveau, mere end det som så mange private sendere kunne finde på at træke op af hatten. Og mht det jeg har markeret med rødt - hvis det var min lærer eller censor der udtalte sig sådan om mig, ville jeg være meget flov. Det burde vedkommende faktisk læse. Jeg er skuffet over at Dyrenes Beskyttelse åbenbart har medvirket til fremstillingen af denne film, men på den anden side undrer det mig heller ikke. De er blevet kommercielle, om nogen er.

Hvis du mener at flytte mellen to hjem som et skilsmissebarn, mellem to "ejere" vil jeg anbefale at det ikke gøres. Men der findes hunde der lever samen med vagabonder eller i cirkus som er på farten hele tiden og det kan de befinde sig udmærket ved. Forudsat at hunden er sammen med de samme mennesker/dyr. Dog har alt sine begrænsninger. Her i byen bor der (sommetider) nogen der valfarter mellem Danmark og Sverige hele tiden. Der kræves jo ormekure og jeg ved ikke hvad, og det kunne deres hund ikke tåle - hvilket dog ikke afholdt dem fra at fortsætte med at rejse.

Indse at i har en problemhund, og at de almindelige klubber ikke kan hjælpe på det punkt. At træningen i DCH var spild af penge stemmer med mine iagttagelser. Der trænes med en meget høj stressfaktor og trænerne er for dårligt uddannede til at håndtere problemhunde, og giver ofte modstridende vejledninger. Nu kan det være at der er nogen DCH folk der bliver sure over det jeg skriver, men sådan har jeg oplevet DCH, og det lader til at du også har. Du lader din hund snuse som den selv vil, det er ligesom at surfe planøst på internettet. Det kan være meget sjovt, men der kommer ikke ret meget ud af det. I stedet kan du forsøge at forbinde snuseriet med en opgave, f.eks ved at lægge et spor. Jeg bruger en 1½-2 liters sodavandsfalske som bliver fyldt med vand, og der kommer noget leverpostej i. Det får lov at stå en uge og stinker herefter forfærdeligt. Med det vand kan man lægge et spor, og placere godbidder undervejs.

Kender en der har en søster til en af mine hunde. Hendes alfa døde for et par måneder siden, og nu strides de to tilbageværende tæver af og til. Jeg er ved at sende et brev til hende, og tager lige et print af dit første indlæg i tråden og sender med. Jeg tror hun har gang i noget med en adfærdsbehanler allerede, men bare for at have alle muligheder med.