KimC

Der hvor jeg træner har vi en "nej" øvelse, som i første omgang har til formål at lære hunden ikke at tage noget som den ikke må tage, men også at lære ordet nej i almindelighed. Vi starter med at kaste godbidder, hvor de fleste er JA, dem m hunden godt tage. Men så kaster vi en NEJ, og den bliver kastet såan at vi selv står lidt i vejen for hunden. Der blive rman stående indtil hunden opgiver godbidden, og den samles op igen. Senere kan man gøre det mere avanceret med at godbidderne ligger på jorden og nogen er ja og nogen nej. Her er en lille video hvor jeg først starter med at kaste godbidden lidt bag mig selv, og til sidst ligger der to godbidder på nogle små låg, hvor den første er JA og den anden NEJ. Happy er ikke perfekt til øvelsen, idet han er blevet meget madglad efter den kemiske kastration, og har sværere ved at holde kontakten. [media] [/media]

Det er muligt at overskriften lyder som spam. Men fra en bekendt i Letland har jeg fået beskrevet en øvelse som de bruger på menneskesky eller dårligt socialiserede hunde. Og de kalder altså øvelsen Swedish Breakfast. Det går ud på at en gruppe mennesker står i en cirkel, der er kun en af menneskene der har hund med og det er den hund der skal trænes på. De står ikke omkring den nervøse hund+ejer, men denne er en del af cirklen. Derved undgår man at der opholder sig nogen bag den nervøse hund. Ejeren omdeler nogen godbidder til deltagerne. De går herefter ud i større afstand, faktisk bare sådan at cirklen bliver større. Herefter er det så meningen at den nervøse hund, enten alene eller ifølge sin ejer skal tage en tur rundt og indkassere godbidderne. Øvelsen kan tilpasses den enkelte hund, og man bruger den ikke på helt totalt panikhunde, siger de. Er der nogen her der har prøvet den øvelse eller noget der ligner? Jeg har et par hundeadfærdsbyggesæt som jeg er ved at prøve at få gjort lidt mindre menneskeangste.

Hundemassage! Jubbbijubbijubbiii!

Det der med dyrlægers gensidige loyalitet er noget sært noget. Jeg har også forsøgt at få en anden dyrlæge til at foretage det jeg mente var nødvendig i en aktuel sag, men nej. Den dyrlæge jeg kontaktede var endda en jeg ikke forventede den store kollegiale loyalitet af. Kontakt den "nye" dyrlæge og hør om de i det hele taget vil overtage en igangværende sag. Jeg har selv en hund med et ledproblem, det bliver behandlet med chondrobion (produktet til heste som kun koster det halve men ellers er identisk med det til hunde). Det betyder at han nu kan kalre sig uden noget smertestillende, fordi det er leddet der bliver styrket på den måde. Men forelæg hele situationen for en ny dyrlæge, evt et par stykker. Den perfekte dyrlæge findes ikke, men nogen er bedre til nogen ting end andre, herunder også kommunikation med kunderne.

Dengang jeg var ved denudenbys dyrlæge og blev brændt af af falck kæledyrstransport, måtte jeg have lirket 60 kilo halvbedøvet hund ind i en bus. Chaufføren var nydansker, men gav alligevel en hånd med til at få skrumlet indenbords. I øvrigt i en linje 13 hvis man kan lægge nogen symbolik i det. Til gengæld har jeg oplevet sure miner hos DSB, men det er vist mere generelt at de gerne vil have passagererne til at blive væk, og derfor sender patetiske hystader ud som togpersonale.

Er jeg den eneste der har en flimmerkasse med en helt genial fjernbetjening? Oppe øverst har den en knap med en lille højtaler og en streg igennem. Trykker man på den er der slet ingen lyd længere. Det er ikke fordi højttaleren er blevet skåret igennem eller er blevet til antimaterie. Hvis man trykker en gang til larmer den ligesom før. Men hvis man er rigtig genial venter man bare med at trykke igen indtil reklamen er slut.

Jeg har jo en ung hund der har haft en ledskade i et albueled. (hele historien her Av min Albue! ) Der fik jg anbefalet at give ham chondroitin samt glucosamin. I de produkter der sælges på det danske marked er chondroitinen blevet fjernet pga bivirkninger (der bl.a. ramte en politiker -derfor!) Jeg køber noget der hedder chondrobion i tyskland. Det fås både til hunde og heste. Ingredienserne er 100% de samme, men den til hund koster 4 gange mere pr volumen end en til heste, så jeg køber til hest. Dog skal tuben så opbevares i køleskab efter åbning, for til en hest varer den typisk ca 10 dage, hvor den til en hund af pågældende størrelse kan holde i knapt 2 mdr.

Cola har også en god effekt på totaltyndskid. Jeg har med held lavet havresuppe hvor vand er erstattet af Cola, der behøves ikke tilsættes sukker, for det skal IKKE være Cola light. Visse sukkererstatninger kan give tynd mave, og kan desuden være far,ige for hunde. Havresuppe lavet på cola har jeg ikke haft problemer med at få i hundene, og det smager egentlig ikke så skrækkeligt som man skulle tro.

Man kan købe mange pølser for 399. Nok pølser til at enhver hund kan lære at gå pænt, og hvis man gør sig lidt umage kan der måske blive en til overs til en selv.

Dette er et rent hypotetisk spørgsml (indtil videre ihvert fald...) Hvis nu nogen skulle overtage en hund som er ca 1½ år gammel. Forudsætningerne er at den nye hund passer i flokken, og at dette skal være opfyldt. Men: den "nye" hund har fået et navn som er identisk med det navn som en af de andre hunde i "flokken" har, og denne hund er lige så gammel. I begge tilfælde har hundene modtaget træning hvor dette (ens) navn er blevet brugt, og det er det de er vant til at reagere på. Det er vel upraktisk at have to hunde der lystrer samme navn, så en af dem må skifte (kalde)navn. Og så kommer det gode spørgsmål, hvordan griber man det an i praksis?

Det kan du godt. Target objektet skal bare være noget der ikke er ubehageligt for en hundesnude, men heller ikke i sig selv interessant, altså hvis det er en boldfikseret hund skal det ikke lige være en af de gamle bolde der bliver til target. Jeg bruger en gammel Kong, den har mine hunde aldrig rigtig synes var så sjov, og de er så langbenede at jeg bare kan holde den i hånden.

Hun holdt sig da i skindet så nogenlunde, ingen neonreklamer for DKK, men at man selvfølgelig skal købe hund med tavle... Jeg syntes de spildte en masse tid med at præsentere de enkelte racer. (Måske racer med p.t. mathed i omsætningen?) Og hendes råd med at en springer spaniel "godt kan klare sig med lidt mindre motion..." kan meget nemt misforstås.

Dyrlæger laver også fejl, og de har meget svært ved at indrømme det. Størrelsen på dyrehospitalet skal du ikke tillægge noget, hverken positivt eller negativt når det gælder den enkelte dyrlæges kunnen. Jeg kender nogen der har mistet en hund til hjerte-lungeorm pga at dyrlægerne tøvede for længe. Det er din hund, det er dig der kommer til at betale dyrlægens honorar - såmænd også selv om dennes diagnose er forkert, og hunden dør. Du har ret til at stille krav til din dyrlæge.

Hvis der ikke skal andet end en syntetisk gøen til at tænde den hund, har den i forvejen været en tikkende bombe der på et eller andet tidspunkt ville være gået af alligevel - på grund af et eller andet fuldstændig uforudsigeligt. Men det er da klart at det er Nintendos skyld. Det kan jo ikke være ejeren der slet ikke anede hvor ustabil en hund han egentlig havde, vel?

Og de jordnematooder ser faktisk lidt skumle ud. Målene er i 1/1000 mm dvs at den nematodekoloni er knapt en millimeter lang.

Den ene er en skønhed, og ved det godt selv. Den anden ligner noget der lige er stået op med tømmermænd. Nu ved du jo ikke hvad borzoien gemmer på Han er typen jeg kunne forestille mig bestille "Hills og Eukanuba, rystet, ikke rørt" Det tæller vel også i hundeverdenen? Hvad han ellers finder ydest delikat lader jeg lige være med at skrive.

Det andet middel hedder Promon, og virker i løbet af ca 2 uger. Der siges at være en del bivirkninger ved det, især ved længere tids brug. Ved Suprelorin kommer de allerede efter kort tids brug.

Javist, og her er den oprindelige tråd. http://www.hunde-forum.dk/diverse/16339-kemisk-kastration-af-hanhund.html Der er en bivirkningsfase som man ikke lige får noget at vide om. Her stiger testosterionniveauet markant. I tilfældet med min hund er bivirkningsfasen ovre, men nu har jeg observeret at han har svært ved at komme af med vandet. I manualen til produktet står at man kan fjerne den chip hvis behandlingen ønskes afbrudt. Det har vi forsøgt. Entenkan man ikke fjerne chippen. Eller også ønsker man ikke at gøre det. Lidt tankevækkende at de ikke "kan" finde den nå rman nu kan mærke at den sidder der I denne her sag har jeg mærket at der står meget store interesser på spil for fabrikanten, de har endda ringet til mig og forsikret blablabla, og forsøgt at lukke munden på mig. Dyrlægen er tydeligvis i lommen på fabrikanten, selvom det bliver mig der skal betale deres honorar. Når man står med bivirkningerne af et stort set uafprøvet produkt, men som allerede nu er en salgssucces, står man meget alene i denne her verden. Om der ikke er andre der oplever disse bivirkninger? Givetvist, men de er formentlig ikke klar over det. I mit tilfælde gik det helt galt fordi jeg fik det råd at give ham en suprelorin chip pga interne stridigheder i flokken. Folk der kun har en hund vil formentlig holde klar af andre hunde indtil skidtet virker. Og nøøøj hvor det så virker "godt", for de vil observere en overgang fra toptunet hormonbombe til kastrat. I og med at man ikke fortæller at "hormonbomben" faktisk skyldes produktet, kan denne bivirkning virke som et godt salgsargument over for de hundeejere der ikke får noget at vide om det. Hvor formålet med denne chip var at stabilisere ordenen i min hundeflok har det gjort det modsatte. Ud over den testosteonpeak som har ødelagt meget, er ham der blv kemisk kastreret nu begyndt at sjælle mad i store mængder, og det har før til slagsmål med de andre hunde pga ressourcestrider. Det eneste jeg kan gøre nu er at vente til lortet er dampet af, og så begynde at løse problemet fra bunden med regulær adfærdstræning. Det nytter ikke at træne en hund der er påvirket af et hormonpræparat hvis bivirkninger er så ukendte som det er tilfældet med Suprelorin.

Rangordenen har længe været under pres. Min ex-alfa er en genbrugshund som har oplevet lidt af hvert i sit tidligere liv, og som jeg har overtaget som en slags byggesæt. Han er selvsikker nok over for andre hunde, men er meget angst over for mennesker. En alfa der viser angst kommer nemt under pres, og er egentlig uegnet til formålet. Jeg har en irsk ulvehund som meget gerne ville være alfa, men han er for voldsom, og vil sansynligvis dominere de andre som alfa. Der har været slagsmål mellem ham og Jaroff, min ex-alfa, hvor ulvehunden får alfapositionen, men iløbet af nogen dage overlistes han "mentalt" af Jaroff som er den mest intelligente. Nu er min "lille" antihelt så ved at blive voksen. Han er ikke specielt stærk. Han virker ikke specielt dominerende. Men han kan være ualmindelig stædig og meget tålmodig. Får han en på kassen, prøver han en halv time efter igen. Hvis "Lille P." vil have en bestemt liggeplads, og den er optaget, så sidder han stædigt og kigger på den besatte plads indtil den der ligger der viger. Det mest voldelige han har præsteret er at løfte læberne, men det er åbenbart nok. En tålmodig, intelligent, lidt stædig, ikke-voldelig hund er ikke den værste alfa at have.

Min dyrlæge bad om et ny sæt prøver da det viste sig at dem jeg havde med havde ligget i en kurv bag på cyklen i frostvejr på vej til dyrlægen. Selve analysen af prøven foregår ved alm stuetemperatur eller lidt mere, hvis det er Baermann testen de anvender.

Nå så Umulia vil have mulighed.. Hvad med at kalde dig Mulia så? :slem: Godt det samme.

Hvad forestiller man sig ved en alfahan? Ja, en rigtig macho type hund, ik? Lidt James Bond type, tjekket, stilfuld optræden.... Her er min alfahan. Og det er altså rigitg nok, han har lige afsat en værdig tjekket stilfuld skønhed som flokfører... Den afsatte tjekkede skønhed. Og her er efterfølgeren - Tadaaaa: Lille P. Den perfekte helt, der har tjek på det hele, går gennem tykt og tyndt.... Men selv om han måske virker som lidt af en anti-helt ser de første dage med ham som alfa ud til at fungere rigtig godt. Men jeg skal nok lige vænne mig til at det er flokkens yngste han der ligner et pjok der faktisk er den der har styringen med drengene.

En lille update herfra. Happy har haft problemer med at komme af med vandet. En dag var han aggressiv over for de andre hunde, og jeg lod ham sove i et rum for sig, for at forebygge problemer mens jeg sov. Om morgenen havde han tisset ca 20 liter. Om vandladningsproblemet skyldes den kemiske kastration direkte eller indirekte skal jeg ikke kune sige. På en weekend har Happy præsteret at stjæle 1 kilo jordbærmarmelade og 400 gram margarine. Hans jagtinstinkt er blevet betydeligt sat i vejret hvilket har ført til at han fejludløser det når en af de andre hunde piver, så igen passe på. Natten til Onsdag skete der så noget helt uforudset. Jeg var gået i seng, og skønheden Jaroff lå "i ske" med mig i min seng som det er hans privilegium. Så kom der en lille forpjusket fætter med et ansigt der ligner en eksploderet cigar og stilte sig ved siden af sengen med et stædigt udtryk i ansigtet. Jaroff knurrede at stodderen skulle gå væk. Men stodderen var så stædig som kun en skotsk hjortehund kan være. Et øjeblik efter lå den eksploderede cigar i sengen, men hovedet hvilende på Jaroffs ædle krop. Jaroff knurrede, men knurreriet lød opgivende. Til sidst forlod Jaroff sengen med en lidt fornærmet lyd. Den ædle Hr. Jaroff er blevet afsat som flokkens alfahan af Lille P. som er kommet ind fra sidelinjen. Måske er det rigtig godt det her. Lille P er ikke sådan at få ud af blance rent psykisk, og han er god til at løse og vinde konflikter uden voldsudøvelse. han satser på stædighed og udholdenhed. Jeg synes bare at flokken har fungeret med langt mindre spændinger siden i onsdags. Og at lille P har taget sig de privilegier som tilkommer en alfahan. OM det holder i længden vil tiden vise. Men inden den kemiske kastration havde Happy respekt for Lille P, det har han stadig, og jeg forventer at han også vil blive ved med at have det når virkningen af den kemiske kastration ophører. Nu skal jeg sørge for at supportere Lille P som alfahan. For mig at se er det bedre at have en lidt stædig men psykisk urokkelig flokfører, fremfor et mentalt vrag af en borzoi, eller en bulrebasse af en irsk ulvehund.

Spidshunde degenereret? bob bobobob? Det er da nogen af de mere oprindelige racer hvor overtypning ikke har smadret dem - endnu. Er der en race der er degenereret så er de da i høj grad schæferne.

Det er også det jeg har gjort. Du tor måske at det ermange penge jeg bruger på den konto. Dyrlægebesøget med malamuten kostede mig knapt 400 kr og seks bajere. Hassan var flink da regningen skulle skrives. Det var i 1994. Odyss kostede mig 40€, det var i 2009. Imellem de to sager ligger der en som kostede i samme størrelsesorden. Ca 1000 kr over 16 år, det er ikke meget, og det batter endnu mindre når direktørerne for diverse dyreværnsorganisationer skal have udbetalt løn. I de her tilfælde ved jeg at beløbet gik direkte til det jeg ville støtte, og jeg har set at det hjalp. Jeg har heller ikke alvedens midler til rådighed, men ved at være meget målrettet med det jeg støtter kan jeg gøre en forskel, selv om det ikke sker så tit.