KimC

Gøg og Gokke

På tysk TV har de i mange år reklameret med noget hårspray der hedder Drei-Wetter-Taft. Det skulle kunne klare regnskyl, helikoptere, jetjagere og solskin, så mon ikke det også kan klare en greyhound? Hvis man bruger det i rigelige mængder burde det kunne få ørerne til at blive stående.

Her er lidt billeder fra i går, lagt ind i den rækkefølge de blev optaget. 3 hunde, en lille en stor og en endnu større.. Originalen med nissehat er mig, den anden med nissehat er min hund.. Det der fræser rundt er Bonnie som vi fik ørekuperet og det pyntede gevaldigt med opretstående ører. Bonnies mor klappede ikke Happy nok, og så tog han selv. Ikke mere snak, her er der billeder.

For mig kommer det ikke så meget an på om man har afsonet sin straf eller ej. Nogen går ud og laver de same forbrydelser efter de har afsonet, der har afsoningen ikke hjulpet, måske snarere tværtom. Andrer når dtil det resultat at de har været på gale veje og gør en heljertet indsats for at komme ud af deres kriminalitet. På station2 var der sidste mandag en gut der havde røvet en bank, som virkelig var klar over at det var galt, og bare ville se at komme i gang med et "rigtigt" liv. Men der er kriminelle der bliver til rollemodeller. Sportsfolk kan være meget voldelige, og slippe godt fra det. Når en prominent fodboldspiller begår vold, og politiet lade rham passe sit arbejde, hvorhan egentlig skulle have gjort noget andet, så er det et signal om at det var ikke så slemt alligevel. Nogen kriminelle bliver ligefrem tilbedt, og forstår at markedsføre sig selv. Se feks Peter Lundin der trods det at han sidder i fængsel ofte er i medierne, og åbenbart for nogen har en vis heltestatus.

Det siger jeg også. Jeg fik et par brugbare billeder, de kommer på i løbet af i morgen. Happy er glad for at være sluppet af med hatten, men er lidt groggy fordi han vist alligevel fik ædt et par kilo tørfoder i morges. Han har drukket som en gal hele eftermiddagen.

Tak, jeg fangede pionten Jeg har en del hundefrafald for tiden, den ene har problemer med forbenet, den anden med ryggen. Happy har været skidesyg fordi han åd to franskbrød. Men jeg satser på at komme med Happy alene. Gem franskbrødene af vejen.

Det er svært at afgøre hvem der har ret, og hvad der egentlig er sket. Men jeg er bare bange for at vi efterhåndenkan forvente ganske meget magtbrug fra det offentlige Danmark, og en "staten har altid ret" attitude.

Min hjortehund havde et uheld der betød at han skulle opereres i den ene labue. Han klarer sig fin nu, men ved overanstrengelse får han brug for massage. Jeg har været på massagekursus (3 gange nu) og kan klare det meste selv. Men hvis der er noget der ser mere kompliceret ud, eller ikke hurtigt falder til ro lader jeg en proff om det. Og så er der Happydyret der pr. tradition skal have en omgang massage af en proff. hvert år på sin fødselsdag, uanset om han har brug for det eller ej.

Derudover vil jeg sige at de ruhårede hunde generelt er nemme at holde pelsen på, men de vil altid se uplejede ud. De langåredes pels bliver nemt snavset, men er faktisk i nogen grad "selvrensende" sådan at det ikke er så svært som man skulle tro. Men når man går med langhårede hunde i regnvejr, er det da lidt nemmere hvis man undgår jordstierne i skoven.

Der er noget til fælles med kooikerhondje synes jeg. Googler man på den kommer der odt nok mange der er gyldent/hvide men mon ikke der findes andre farvevarianter?

For kort tid siden overtog jeg en hund fra en ejer der pga personlige forhold måtte skille sig af med sin hund. Jeg har før overtaget brugte hunde, men det var altid hunde der på en eller anden måde var "i overskud." Denne her gang var det anderledes. For den tidligere ejer har det været meget svært, fordi hunden faktisk var elsket. Der var flere muligheder, hvor også aflivning var inde over. Nu blev det så mig der tog over, og vi har løst det på den måde at den tidligere ejer ringer et par gange i løbet af ugen her i starten for at høre hvordan det går. Jeg sender også et par billeder af og til. Det har vist sig at være en god måde for den tidligere ejer. Måske kan du bruge den ide til noget. Måske er det også bedre bare at vide at din hund er kommet et andet sted hen, og det går godt og ellers ikke hlde forbindelsen. Vi er alle forskellige, og du må overveje med dig selv hvad der er bedst for dig.

En kollega i Norge fandt ud af at et skrædderi i nærheden af hvor jeg bor, laver pibekraver. Sådan en skal de bruge til et egnsspil deroppe i ødemarken (Det er i ødemarken!) Når nu jeg lige har sådan en tingest i huset, så skulle det da prøves. Det er klart at det er alfahannen der må holde for.

Så længe det ikke generer eller hæmmer hunden er jeg sådan set ligeglad. Sidste år var jeg til hundetræning og den sidste trænngsdag inden jul havde vi da også nisse hatte på. Min hund og mig altså. Træneren tog dette billed med mobilos. Happy var helt vild med at have den hat på fordi han scorede unger på stribe. De skulle alle hen og snakke med den skøre hund med nissehat. Er der nogen der ikke kan tage det, er det bare ærgerligt. Skriv til DF og få nissehatte forbudt. Hvis man søger rette sted her på forum, kan man også se SFO's bud på intimsmykker til hanhunde Men her er nisserne.

Husk at du få rmest muligt ud af besøget hvis du i forvejen har forberedt dig godt, skrevet det op som du har iagttaget, evt taget videoklip hvis muligt. Det er så ærgerligt at komme i tanker om noget vigtigt man skulle have sagt når adfærdsbehandleren er taget af sted igen.

Jeg har ikke sagt at det er sådan det forholder sig. Men tanken melder sig når timingen og antallet af hvalpe stemmer overens. Opdrætteren som jeg tænker på blev ekskluderet fordi han ikke tillod kennelinspektion. For at kunne komme ind igen er det ikke godt at have lavet opdræt uden tavle i spærretiden, det bryder DKK sig ikke om. Mht at støtte den slags opdræt, så har den opdrætter jeg tænker på det på den måde at avlen kører uden at skele til hvad der kan afsættes, og hos ham selv står der mange dejlige hunde af denne og en anden race som aldrig vil kunne komme ud i et hjem fordi de er ødelagte af at stå i en stald. Det er hvalpe der aldrig blev solgt, de ældste er nu 2½ år. Jeg har selv hunde derfra. Havde jeg ikke haft dem, ville de stadig stå i den stald. Men altså nu ved jeg jo ikke om det er sådan tingene hænger sammen. Synes bare evt interesserede skal spørge godt til bunds, og se sig for. Hvis f.eks. begge forældre befinder sig hos sælger og de viser sig at være tilidsfulde over for fremmede kommer de givetvist ikke fra det sted jeg tænker på. Hvad angår tavleløst opdræt har jeg da selv en hund som er raceren men uden tavle. Han er meget social yderst vellidt overalt hvor han kommer. Endu en gang kommer det ikke an på det stykke papir der evt attesterer at "dette er en hund", men om at være opmærksom både å de gode og dårlige ting ved stedet man besøger.

Jeg ved - tilfældigvis - at en opdrætter i området som er eksluderet fra DKK har fået et kuld whippet, og antallet stemmer. Dem kan han ikke sælge uden at hans eksklusion af DKK forlænges. Vedkommende oprætter chipper ikke sine hvalpe men bruger udelukkende øretatovering. Det foretages jo af DKK's folk, så det kan jo ikke så godt lade sig gøre denne gang, og muligvis behøver dyrlægen heller ikke vide noget af samme grund. Derfor kan adressaten være en stråmand for denne opdrætter.

Tja, sådan er vi alle forskellige. Et sted i huset harjeg billeder hængende af mine tidligere hunde. Under hvert billed hænger navneskiltet, og bag på billedet er der fastgjort en tot hår med tape. Dog uden hud, bare noget af det der alligevel fældede af og som kan findes overalt i et "hundehus".

Tilfældigvis har en af mine hunde tatoveret nummeret D12345 i øret. Det er til at huske. Bogstavet D blev givet til alle hunde som blev tatoveret i 2009. Min borzoihan som er 5 år ældre har et nummer der starter med Z, og jeg vil tro at de hunde der tatoveres i 2010 starter med E. Stambogsnumeret i DKK er det samme nu, dog uden bogstav. Sådan er det dog ikke med min han der starter med et Z. Han har et stambogsnummer der er vidt forskelligt fra hans øretatovering, dog står begge dele på stambogen, så det må være blevet lavet om siden. For at gøre forvirringen større, tilføjer Dansk Hunderegister et "Hundenummer" som er et 7 cifret nummer uden bogstav, eller sammenhæng med noget af det andet.

På det problemhundehold hvo rjeg gik med mine byggesæthunde var der en der havde en chi med noget der i høj grad minder om de samme problemer. Den tilsyneladende aggression viste sig at bunde i usikkerhed, men de var også en tur rundt dyrlægen for at se om der var noget der evt gjorde ondt. Dyrlægen fandt ikke noget, og det lykkes kun at opnå mindre resultater, ejeren ville prøve at tage til dyrlægen igen for en mere tilbundsgående undersøgelse. Træneren gjorde opmærksom på at der kunne ligge arvelige problemer bag, idet chi'en lider af de problemer som modehunde nemt får, idet nogen har avlet på hunde der ikke burde have været avlet på. Jeg har selv haft brug for en adfærdsbehandler i forbindelse med en af mine hunde, og det der virkelig hjalp var en videooptagelse af hundens adfærd. Ofte ændrer hunde adfærd når der kommer mennesker på besøg og så kan man ikke vise adfærdsbehandleren hvad problemet er, men de tkan et videoklip ihjemlige omgivelser forinden hjælpe meget på. Held og lykke med det.

Tager jeg meget fejl, eller har forskellige militære institutioner (USA og Sovjet) ikke også eksperimenteret med at bruge delfiner som intelligente torpedoer? Ja, der er mange syge mennesker.

Det er også vigtigt at kunne have flere indgangsvinkler til hundehold og - håndtering. Man siger at det eneste to hundetrænere nogensinde vil kunne blive enige om er at den tredie hundetræner tager fuldstændigt fejl. Der er mange ismer inden for det område. Den ene isme kan være bedre egnet til den ene hund end til den anden. Jeg har selv prøvet at få på puklen da jeg i en anden tråd bragte (han)hundes seksualitet på bane, og min måde at ...håndtere det på. "Eksperter" som hverken kender mig, mine hunde eller deres adfærd, ville vide at det var et overgreb, selv om mine hunde viser tegn på alt andet når man tager udgangspunkt i almindelige antagelser om hundeadfærd. Ved CM's håndtering af hunde kan de samme iagttagelser i en del situationer bruges til at se at de hunde han har med at gøre er utrygge ved situationen, selv om han kalder det "calm", og hans påstande om at en hund gør noget frivilligt modsiges i høj grad af de signaler hunden sender, og jeg kan ærlig talt ikke se noget frivilligt i at en hund f.eks bliver hevet ind i en bil i sit halsbånd, selvom CM siger at det er frivilligt... Nu vi er ved det med bilen, jeg har lige gået på et problemhundehold med mine "byggesæt". En af de andre deltagere havde en hund der ikke brød sig om at køre bil. Det lykkes helt uden tvang, men med positiv forstærkning, selv om det nok tog lidt mere end den halve time som det helst kun må i fjernsynet. Man har sendt CM her i Europa i mangel på andre programmer. Victoria havde TV2 sikret sig rettighederne til, interessen for programmet fik andre kanaler til at ville tage hundeprogrammer på programmet, og når vi nu alligevel importerer det emste flimmergøgl fra USA kom CM med i købet, han hitter jo derovre. Man forsøgte at lave nogen udsendelser med Irene Jarnved. Dem skulle man være uddannet ekspert for at få noget ud af, for hun gjorde bare noget og "sådan", se det fungerer. Bevares, metoderne var der ikke noget at udsætte på, men hun var åbenbart blevet pålagt at bruge max 25 ord i hele udsendelsen, derfor tror jeg at de fleste sad tilbage med spørgsmålet om hvad der egentlig foregik. Der findes mange eksperter. Nogen kalder sig eksperter. Nogen er endda eksperter i noget de intet aner om. Andre er bare eksperter. Nogen er eksperter, men kan ikke give deres viden videre til andre. Eksperter er ofte uenige. Det er de fordi der er så mange forskellige slags. Fælles for dem alle er at de kan tage fejl.

Der er en stor kulturforskel på hver side af atlanten når det gælder holdningen til kæledyr. "Over there" kan man købe hunde i dyreforretninger, og "puppy mills" er et almindelig begreb. Man klipper gladeligt hale og ører af hunde, og på opdragelsesområdet bruger man stadig metoder som os på denne side af Atlanten åske brugte for 30 - 40 år siden eller mere. På medieområdet er der mere gang i fabrikationen i USA, og mange af vores TV kanaler køber i læssevis derovrefra, og alt de selv skal gøre er bare at sætte danske tekster på. Dejligt nemt. Ofte kommer "alt nyt" fra Amerika, men lige på det her punkt er det dem der kan lære noget af os. Victoria Stilwell har lagt ridepisken og lakstøvlerne og er taget på missionstur for at vise at det går med blidere metoder. Hurra for det. Amerikanerne køber sq* ikke noget af det vi laver. Er der endelig en europæsik film de synes om kan det være at de laver en remake på amerikansk. Sikkert derfor at Victoria måtte tager derover. Det bliver sikkert ikke let at overbevise amerikanerne om at det Cesar laver er noget lort, for hvor vi har janteloven, har de den amerikanske drøm. Cesar er "Selfmade VIP", man har endda set ham på fjernsynet og han er kendt from eastcoast to westcoast. Og han ved hvordan man skal optræde foran et kamera. Han får det til at virke legende let, og det kan desværre opfattes af mange som "den rigtige måde" at gøre det på. Jeg har en hund som har været udsat for en ret grov håndtering tidligere i livet. De der har set ham ved hvor svært det er at få lov til at røre ham. Jaroff har en bror som stadig bor der hvor Jaroff kom fra. Man kan ikke sådan komme til at røre denne bror. Som dog er DKCH.. Hvordan kan han være blevet det når man ikke kan røre ham? Jo, et knæ i siden, så finder han sig i at blive berørt. Det trick har ejeren måske ikke lært af Cesar, men havde han konsulteret Cesar kunne det meget vel have været metoden - eler noget tilsvarende der var blevet valgt. Gad nok vide hvilken af de to hunde der i grunden har det bedst? Og hvad angår Cesar......

Nogen gange funderer man vel lidt over hvilken relation fremede kulturer har til deres hunde. Her er der en japaner som jeg kender fra et internationalt ulvehundeforum der har lavet et tilbageblik som minde over sin hund Ulli der døde tidligere på året.

Om jeg vil anmelde noget? Kommer an på hvad det er. Hvis det bare er en hund der ikke går med mundkurv bare fordi Makkelsen synes at det skal den, er det ikke mit problem. Men et bestemt sted er mine hunde blevet angrebet henved 10 gange af en der har sin hund løs i en park hvor der er påbud om snor, så ham melder jeg nok, idet enhver form for dialog har vist sig umulig. Ellers foretrækker jeg at søge at løse problemet med dialog først.

Det kan godt være at nogen ankalger mig som racist, men vi har fået en befolkningsgruppe til landet hvoraf en del unge i høj grad er afstumpede.