Hop til indhold

KimC

Members
  • Antal indlæg

    2.406
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af KimC

  1. Jeg kommer med en af russerne, og en af de nordatlantiske. Borzoien, hvem af dem det så bliver, skal man heller ikke bare fare hen og omfavne, eller lade hunde med voldsomt kropssprog fare hen til. Pga deres tidligere liv er de signalfølsomme. Det er en stor hvid/gylden hund med meget smalt og langt ansigt og en lidt mærkelig bagkrop.
  2. KimC

    Tang til hunde

    Det er korrekt at tangmel kan styrke pigmenter på hunde. Jeg har selv fremstillet tangmel af tang samlet ved danske kyster, det kan også bruges. Men den maskine jeg har til at formale det er i udu. Men det er koncentreret. Af en indkøbspose med tang, får man vel en deciliter tangmel når først vandet er ude af det. En hund i malamutstørrelse skal derfor kun have en teskefuld (uden alt for meget top) om dagen.
  3. Vi er der vel en time eller sådan. Afhænger af hvor meget det regner.. Pladsen ligger der hvor Ahlmanssvej og Ringridervej skærer hinanden. Der er en indkørsel med en gul portal. Der er også en indkørsel fra Kongevej som man kun må køre ind af. Den har også en gul portal.
  4. KimC

    Ren gyser...

    Rene ulve tenderer mest til at undgå mennnesker. Det der kan skabe problemer er når strejfende hunde og ulve parrer sig. Hybriderne der opvokser i naturen har ikke nær den samme angst for mennesker, og alt afhængig af hvilken hund der indgik i avlen kan de have skarphed over for mennesker. Dem skal man ikke stille sig i vejen for.
  5. Ringrider pladsen er ikke indhegnet. Hvad der sker er op til de fremmødte, det hele har været prøvet. Hvor mange der kommer - vent og se. Jeg kommer med to af mine hunde. En af dem har haft en del hoste, derfor ville jeg ikke komme og smitte nogen. Det viser sig at hosten stammer fra at vedkommende har spist en rulle toiletpapir, og det smitter vist ikke.
  6. Jeg har prøvet det med 3 fertile hanhunde i huset og en tæve i hele løbetiden. Det er lidt anstrengende, men det kan gøres. Det er sikkert op til de enkelte hanhunde hvordan de tager det. Jeg har et par trick som er diskuteret i tråden "Trænede hanhunde Mk II" i hanhunde listen for at gøre livet nemmere for hannerne. Klorofyl tabletter kan også hjælpe lidt. Ellers er det et spørgsmål om at have mulighed for at aktivere hundene lidt mere end ellers. Ulempen ved at have en tæve der kan komme i løbetid opvejes for mit vedkommende af at hun er en rappenskalde der kan holde skik på drengene i hverdagen.
  7. Vær opmærksom på at det kun er de færreste siteejere der rent faktisk har en server til at stå og snurre i eget hus. Normalt træffer man en aftale med et webhosting firma som man mener kan levere den ydelse man har brug for, til den pris man vil betale. Det er ikke engang sikkert at dette webhosting firma har egne servere. De kan have lejet sig ind hos en serverpark. Dér kan ingen komme ind, og af sikkerhedsgrunde oplyser de kun det allermest nødvendige om hvad de har kørende, billeder får man ingen af. Jeg har to hjemmesider kørende. Selv om jeg bor i Sønderborg, bor min webhost i Lille Skensved, og han har lejet sig ind på en virtuel server i Glostrup. Der har han rådighed over en vis del af en større maskine som over for ham opfører sig som en server hvor han kan installere sit eget operativsystem, her Windows server 2008. Hvilket operativsystem den store server kører på er der ingen der ved. Jeg har installeret mine hjemmesider på hans virtuelle server, at han hen ad vejen har installeret et andet operativsystem har kun opdaget ved at det nu kører mere stabilt (og det var sq* også nødvendigt). Vittigheden med den gamle regnemaskine var ligesom også for at give et praj om at den server som HF kører på ind imellem er ved at kløjs i det.
  8. Tidligere på året gik jeg me samme tanker om en af mine hunde efter en række meget ubehagelige samenstød internt i min flok. Disse sammenstød havde ikke nogen umiddelbar grund. Men det havde de så aligevel ved andet øjekast. Lige nu er du meget påvirket af situationen. Men hvis skaden der er sket ikke får alvorlige konsekvenser for Tyson burde du lade tankerne vende en gang over det der er sket, og analysere lidt på det. I første omgang sikre at lignende ikke kan ske igen, altså passe meget på og evt bruge mundkurv. Så kommer tiden til at eftertænke hvad der foregik op til at det gik galt, studere Caias adfærd, måske også Tysons. Og søge kontakt til folk der har speciale i den slags. Jeg har selv været den tur igennem. To gange. For få mest muligt ud af adfærdsbehandleren, er det vigtigt at have forberedt sig, evt ved at kontakte denne og få at vide hvad man skal være opmærksom på at iagttage. Skrive observationer ned over enhver unormal adfærd. Gerne tage det på video hvis muligt (det var det der skabte gennembruddet i mit tilfælde). Et eller andet sted må man også indse at ligesom der findes mennesker der ikke kan med hinanden, så findes det også blandt hunde. Det ermuligt at man er tilbøjelig til at overse den slags hvis hundenes mennesker kan rigtig godt sammen, og hundene nærmest kun tolererer hinanden, og dog bliver tvunget til samvær. Her ligger løsningen i at de bliver fri for hinanden. Hvis en hund pludselig reagerer helt anderledes end normalt, er det på sin plads at overveje om hunden er rask. Nogen hunde viser ikke smerte, men det at de har ondt viser sig i en lavere irritationstærskel. Det kan man også opleve blandt mennesker iøvrigt. Igen: Iagttag, og iagttag igen, og vær forberedt inden i tager til dyrlægen - for at få undersøgt Caia for noget der kan være årsag til skjult smerte.
  9. Ja, det er skide hemmeligt. Men jeg har været ude med kameraet og fandt serveren. Men sig det ikke til nogen. Det er jo trods alt ulovlig indtrængen.
  10. KimC

    Vanrøgt

    Generelt er infektion i folderne på en Shar Pei en typisk racesygdom, så det er vel ikke noget helt uventet at din Shar Pei har kunnet få det. Derudover er der tale om et vægttab. Men helt ærligt, hunde er sociale dyr, og 3 uger i fremmede omgivelser, med andet spisemønter, og håndtering af personale der ikke kan ventes at kende alle racers specielle risiko for problemer, så voldsom er den rapport da heller ikke. Jeg har et par gange prøvet at overtage genbrugshunde, og problemer som vægttab og diarre i den første tid er altså ikke noget helt usædvanligt. Det sker når hunde "skifter hjem" også selv om det kun er for en tid.
  11. Sikke en træls besked, men et helt at det blev opdaget. Min ulvehundhar haft de orm for et par år siden, og fik den der ormekur. Der var sådan set ikke det store at observere under selve kuren, men han er nu også galvaniseret indvendigt. Jeg prøver en test med Smukkesen, han har lidt sære vaner, så der skal nok være noget at se på.
  12. Nå, nu skal vi i gang med et nærstudium af en hundelort! Her til morgen havde der samlet sig lidt i bunden af slangen som sidder under tragten. Det er det bundfald vi skal til at se nærmere på. Det gør jeg ved meget kortvarigt at åbne ventilen, og lade snasket bundfælde lidt igen i et reagensglas. Derefter tager jeg noget med en pipette og lægger på et objektglas til mikrospopet. Her er bundfaldet indcirklet med rødt. Til almindelig visuel brug andvender jeg et ældre "Toci" mikroskop, som oprindelg thar været brugt til at nærstudere bakterier i akvarier. Det kan forstørre fra 50 til 1200 gange. Ved 1200 gange kan det ikke en skid... Jeg bruger 50 x forstørrelse og det virker fint. Her er Toci mikrospopet. Skal der tages billeder som her hvor vi skal til at se på hvad der i grunden var i det bævand, bruger jeg et hjemmelavet mikrosop der er lavet af kasseret fotoudstyr. Her er fotomikroskopet hvor lyset kommer nedefra via et lyslederkabel og en halogenlampe. Normalt bruger man et objektglas som præparatet ligger på, og et megatyndt dækglas. Men ved lave forstørrelser som her kan man godt snyde og bruge to objektglas. Her ligger præparatet klar i fotomikrosopet, Våde præparater skal altid ligge helt lige. Der går en vandret linje gennem præparatet, det er grænsen mellem vådt og tørt. En partikel har løftet det øverste glas lidt. Lad os så lige se hvad der var at se i det bævand. Der ser ud til at være en masse, men dog ikke alligevel. Der er ufordøjede planterester, en af dem er markeret med 1. 2 viser en luftboble i præparatet. 3 viser en lille nematodekoloni. Ang størrelsesforholdet, så er apparatet indstillet sådan at billedets bredde svarer til 1.6 mm Malou som prøven stammer fra er ikke den der spiser jord, ellers havde der været mange flere nematoder. Der var kun denne ene i hele præparatet. Her var der ikke noget mistænkeligt. Også selv om det ser skummelt ud, cellestrukturen og farven viser at det er plantemateriale. Her er der et hår. Malou er ikke god til at holde sig selv ren. Ellers ville der have været mange flere. Der var kun dette ene. Men denne prøve viste ikke noget foruroligende. Dog vil jeg ikke sge at de prøver er grundige nok til at erklære en hund ormefri. De kan bruges som retningsvisende. Her er et par link til hvordan det skulle se ud hvis det var noget skummelt i de prøver. Vetterslev-Høm Dyreklinik - Hjerteorm Lunge-hjerteorm hos hund, Dahlgaard's Dyreklinik, dyrlæge i Birkerød Nordsjælland - Dahlgaard Dyreklinik ApS Fransk hjerteorm Hvis de så oveni er levende, er de ikke til at tage fejl af.
  13. Lige mht til hvorfor små hunde ser ud til bare at gøre hvad der passer dem.. Der tror jeg at årsagen er at de får lov til det. Små velopdragne hunde findes, men er nok lidt en mangelvare. Jeg har nogen dumme mynder. Dvs de har nu snøret adfærdsbehandleren flere gange. Ja, de kan da lære noget, men motivationen og læringsprocessen er en anden. Til træning synes jeg ikke at jeg er dårligere stillet med mine mynder end de andre. Min store ulvehund på 65 kilo kan da godt lave en del agilityøvelser, men ikke konkurrere på tid. Han skal nærmst kravle igennem en tunnel. Myterne om hvad de enkelte hundetyper kan lære eller ikke beror nok meget på de personkredse der holder den slags hunde og deres motivation til at kunne og ville lære en hund noget. Hvis man lægger vægt på noget bestemt som feks sporsøg, agility eller lignende går jeg ud fra at man har det med i overvejelserne når man anskaffer sig en hund, og vælger en hund der er optimeret til de opgaver ud fra det kriterie.
  14. Du kan også stille kameraet på et stativ. Men det kan være klodset at have med. En pose med riskorn kan bruges som et blød og fleksibel for et kamera, man kan så lægge posen på et bord, eller et eller andet udenfor, og så lade kameraet stå på posen. Det kan nok hjælpe lidt på at gøre billederne skarpere. I stedet for ris kan man også bruge de der "popcorn" der tit bruges som emballage. ISO kan også kaldes ASA det er de gængse betegnelser For blænder bruge rman f-stop eller bare f og lukkertiden står oftest som en brøk feks 1/125 hvilket nogen har forkortet til 125 fordi nogen skærme har svært ved at vise brøker.
  15. Selv om man bor i et område der er kendt H/L orm positivt, kan man gøre noget for at holde problemet nede lige der hvor man lader hunden søge. Har man frugttræer skal nedfaldsfrugt undgås, eller straks fjernes. Græsset og ukrudt skal holdes kort. Og man kan få noget mod snegle som er dyrt men effektivt, og ufarligt for hunde.
  16. Jeg har oplevet flere hvalpekuld. Og jeg kender forskellen på at der "vises interesse" og til der rent faktisk ender med at blive købt en hvalp den dag de er der. Der er meget stor forskel. 5 interessenter er ikke fem hvalpe solgt. Måske kun en, måske slet ingen. Sådan er livet. Men sig du bare adieu til de der ikke vil give dig ret. Den dag du afleverer halvdelen af dit hvalpekuld på et internat, kan du glæde dig over at der er mennesker der tager sig af den slags.
  17. Her er første del af "Bäermann testen home version" Her ar jeg brugt et metalrør, hvor den ene ende er lukket med et stykke brudeslør som er lagt doppelt og holdt fast til røret med en elastik. Der er lagt noget bæ i røret. Her har jeg med vilje taget noget væ der har været en tur på jorden, forhåbentlig vil det give mulighed for at se nogle jordnematoder i morgen. Derefter bliver prøven sat ned i en tragt som her er afsluttet med et stykke slange og en kleme til at holde det hele lukket. I tragten fylder jeg lidt vand der gerne må være tilsat lidt salt (ca en teskefuld til en halv liter) Ormene skal jo have det godt. Bæprøven skal ligge i vandet. I stedet for tragt osv kan man også bruge de omtalte engangs vinglas. Man kan lægge et låg på for at tage noget af lugten. Herefter skal det stå i et døgns tid, ved nogenlunde stuetemperatur. I morgen vil det vise sig hvad der gemmer sig i den prøve.
  18. Hvis du kom for at få bekræftet dine holdninger lykkes det ikke. Det er muligt at du har haft hund i 3 år. Jeg har haft hund i 20 år, i alt 7, og mange af de der har svaret dig i denne tråd har også en hel del erfaring i bagagen. Nogen af os beskæftiger os også idt med dyreværnsarbejde på et eller andet plan, og kender lidt til de hunde der står på overskudslager rundt omkring. Tag dog ud på et internat og se om du synes at der virkelig er brug for at proppe flere hunde ind der. Det er muligt at nogen uforpligtende har sagt at de måske kunne være interesseret i en hvalp. For tiden kan jeg ellers se mange annoncer med folk der skal af med deres hunde fordi de skal flytte i lejlighed. Velfærdsboblen har tabt gassen lidt. I morges var der 234 træffere for "labrador" i Gul og Gratis. Nu, to timer senere er det blevet 236. Det kan meget vel være at de er måske var interesserede har købt hos en af de 236 annoncører, eller noget helt andet. En ting er at vise interesse, noget andet er virkelig at købe. Men det ved du jo sikkert meget mere om end nogen anden, du har jo trods alt villet avle på din hund i 2 år.
  19. I morgen sætter jeg en baermann test igang på en af mine hunde. Skal nok tage billeder, men resultatet kan jeg først komme med på tirsdag. Så tager vi lige et kig på hvad der dukker op i mikroskopet til den tid.
  20. Lige nu får jeg 223 træffere på "Labrador" i Gul og Gratis. Bag de fleste annoncer er der flere af slagsen til salg. Labrador og ditto blandinger ser ikke lige ud til at være en mangelvare. Jeg kender til en opdrætter - ikke af labrador, bevares - men vedkommende har gennem mange år avlet løs, uden at spekulere på om der var afsætningsmuligheder eller ej. Han har ikke fået solgt det sidste kuld før det næste er på vej. Nu står der et sted mellem 30 og 40 hunde i hans stald, en del af dem er produktionsoverskuddet fra mange år. De har ikke fået nogen ordentlig prægning, og er ikke socialiseret overhovedet - og derfor mangler de egenskaber man som hvalpe/hundekøber kan forvente af en hund der på en eller anden måde skal fungere i en familie. De har ikke en jordisk chance for nogensinde at komme til et rigtigt hjem. Jeg har været med til at "præge" et kuld hvalpe som blev født hos naboen, og sørge for dem i deres opvækst. Det er 8 drøje uger. Meningen siger at hundene finder nye hjem lige med det samme. I naboens kuld var der 7 hvalpe. To blev afsat som 8 ugers, deraf var den ene betilt alerede inden kuldet blev undfanget. Den næste blev solgt med 10 uger. To blev solgt med 12 uger. De sidste blev der længere endnu. En beholdt han selv, den blev 13 år gammel. Jeg overtog en, han blev 12½ år gammel. En blev solgt til jagtvenner, den blev 10 år. Det mindste skravl overlevede dem alle og blev 14. Så var der den sidste hanhund der blev aflivet som toårig, efter 4 omplaceringer. Han forlod først sin opdrætter som halvårig, og opdrætter var ikke helt trg ved den nye ejer, men trængte til at komme af med hunden. Og hvalpen der døde efter to uger i det nye hjem. De kunne ikke forstå at den ikke blev på grunden, for det plejede deres forrige hund da ..? Og den lille tæve som ingen nogensinde så eller hørte noget til igen. Dette var hunde med brugsprøvede forældre, HD kontroleret og alt det der skal til. Måske var det en ide at undersøge om der er behov for de hunde man sætter i verden - inden man sætter dem i verden? Edit: Nu giver Gul og Gratis 233 træffere på "Labrador" Edit igen: Her mandag morgen giver G&G 234 hit....
  21. Om det fungerer med to eller flere hunde er i høj grad et spørgsmål om individerne. Nu skriver du at det er en forsigtig hund, så det kunne muligvis udvikle sig til en hund der er god til at indordne sig. Det kan være en ulempe at kastrere en hund der i forvejen er meget underdanig og forsigtig. Han kan blive "den fødte taber" på den måde. Kastration er desværre ved at udvikle sig til dyrlægernes vidundermiddel mod alt. Ulemperne finder man ud af bagefter, og så er der ingen vej tilbage. Jeg har haft hanhunde siden 1990. De eneste tilfælde hvor der er landet noget på gulvet: I hvalpealderen, inden de fik et lært udendørs.. Da jeg overtog en voksen hund der havde levet sit liv i en stald. (var hurtigere at afvænne end en hvalp) Da jeg fik flapøret kemisk kastreret. Han kunne ganske enkelt ikke holde på vandet. Nu har jeg også en tæve i huset, som også har været i løbetid. Og der her ikke været strinteri af den grund. Det der med at hanhunde bare går og tisser hele tiden synes jeg virker som en myte, men det kan dog sagtens tænkes at en meget understimuleret hund kan komme på den slags ideer.
  22. Hvad er det for et fragtfirma? De har lidt forskelige terminologier, og eftersom der ikke er stednavne på bortset fra den første kan det være behandling på omlæsningsterminaler. Meeen, toldvæsener kan også være besværlige. Da jeg bestilte et kamera i Hong Kong, tog det FedEx to dage at få det fra Hong Kong til Kastrup. Fra Kastrup til Sønderborg tog det 8 dage.
  23. Den test dyrlægerne bruger er det der kaldes en Bäermann test. Den er ikke specielt pålidelig, på den måde at den kan vise negativ selv om den er positiv. Positiv diagnostceres ved at hjertelungeormene er meget aktive at se i mikroskopet, og derfor helst skal være i live. Derfor er jeg blevet advaret mod at køle prøverne af, faktisk har min dyrlæge bedt mig om et nyt sæt fordi dem jeg kom med havde ligget bag på cyklen de to kilometer til dyrlægen, i to graders frost. Efter at jeg har fået indrettet mit laboratorium laver jeg testen selv, så er de penge sparet..
  24. KimC

    Swedish Breakfast

    Ja, nu har jeg... Der er mange gode artikler, og jeg kan genkende nogen af forløbene. Men idealtilfældene kan sjældent opnås. Da Jaroff kom hjem - ells skulle have været hjem til mig, ville vejrguderne afprøve hvor meget det egentlig kunne regne her på egnen, og det var meget. Gaden var oversvømmet og jeg faldt over en kantsten. Væk var Jaroff, slæbende snoren efter sig. Jeg gik ud fra at en så angst hund ville søge ud på landet, også fordi jeg bor lige på grænsen mellem by og land. Det viste sig at han havde søgt tilflugt i en park ind emidt i byen, og til sidst overgav sig ved at lægge sig midt ude i byens mest befærdede kryds. Politiet ringede og jeg hentede ham. Mindre end 24 timer senere blev han angrebet af en løs hund og vristede hovedet ud af halsbåndet. Han var væk i 3 dage, og overgav sig til en dyrlæge, ude af stand til at kunne gå..... på grund af en burre der sad i pelsen ved det ene forben! Endelig hjemme fandt Jaroff sit "safe corner" - i min seng. Vi var begge godt trætte efter 4 dages jagt, så jeg insisterede på at sove i min seng, skrot lige hans safe zone. På den måde fik Jaroff lært at sove i arm. Jeg kunne stadig dårligt håndtere ham, men han mangler ganske mange tænder og de der var tilbage var tykt belagt emd tandsten. Altså, bare tage fat og så rense tandsten, uanset om han ikke ville, for han kunne næsten ikke spise. Da jeg havde fået tænderne renset kunne han spise, og da jeg dagen efter skulle rense tænder på min gamle hund lagde Jaroff sig frivilligt til at få renset tænder, hvad er dog ikke var brug for så hurtigt igen. Det var en hård start for en i forvejen ødelagt hund, men herhjemme fungerer han nu fint. Det var helt sikkert ikke det han havde brug for at opleve, men det kune nu engang ikke have været ret meget anderledes. Siden har jeg truffet en søster til Jaroff, hun har samme symptomer men dog i lidt mindre omfang. Min egen tæve som er fra samme sted, men tre kuld senere har også samme symptomer. Det sære er at de kun er bange for mennesker der retter deres opmærksomhed mod dem. Jeg kan godt gå med dem ad en gågade med mange mennesker, så længe de passer deres eget er de sådan set nogenlunde afslappede. Jeg har oplevet at en jeg stod og snakede med, kunne stå og klø Jaroff på ryggen, fordi han var afledt af vores samtale. Til træning har Jaroff præsteret at stå helt afslappet og drikke af trænerens kaffekop som hun holdt i hånden, mens hun var ved at fortælle os noget, og derfor ikke havde opmærksomhed på Jaroff. Grunden til at de reagerer sådan er at menneskelig kontakt der hvor de kommer fra åbenbart sjældent betyder noget godt. Jeg har accepteret at ingen af dem nogensinde bliver meget meneskesociale, men jeg vil bare gerne have at andre kan håndtere dem, hvis de rnu skulle ske noget hvor jeg bliver nødt til at have andre til at se efter hundene, eller vi skal til dyrlægen til lidt mere end bare en vaccination. Men bare dertil er der et godt stykke vej. Men så længe de kræ lever vil jeg arbejde det jeg kan med dem.
  25. KimC

    Swedish Breakfast

    Det er heller ikke en øvelse jeg ville bruge til en total angsthund. Men sådan lidt midt imellem. Det ene af mine byggesæt har præsteret uopfordret at tage kontakt til en dreng, fordi han lige nøjagtigt havde verdens allerbedste pind som hun bare så gerne ville have. Og det lykkes. Derfor kunne det være at hun kunne klare en gang svensk morgenmad. "Stakkels Jaroff" ville jeg ikke sætte på den øvelse. Han kan lidt target, og personen i slutningen af filmen er den træner han har været trænet hos i de sidste to år. Ellers ville der være endnu mere panik. Han var ved dyrlægen til vaccination, og skulle "lige" hjertetjekkes. Det lykkes at få taget et EKG med en puls på 225 ! [media] [/media]
×
×
  • Tilføj...