Igår, d. 4. januar 2010, er en dag jeg aldrig nogensinde vil glemme.

 

Nike - vores dejlige dejlige hvalp på blot 13 uger, blev aflivet.

 

Mange vil sikkert undre sig over at jeg overhovedet er i stand til at sidde her og gengive hele det mareridt min kæreste, bror og jeg selv (ja, faktisk samtlige familiemedlemmer vi sørgmodigt og tudbrølende ringede til for at fortælle om Nikes uretfærdige skæbne), men hvor gør man af al sin sorg når ens venner og veninder aldrig kommer til at forstå hvor meget man kommer til at holde af sådan et kræ på blot 4 uger ? De prøver, men de kan aldrig komme til at forstå det - derfor har jeg lyst til at skrive herinde, få luftet min sorg og genfortalt historien endnu engang ...

 

Jeg er på arbejde og min mobil vibrerer gang på gang i min bukselomme. Jeg smugkigger på skærmen og ser at det er min kæreste der har ringet til mig 7 gange.

 

Jeg vidste med det samme at noget var helt galt - og at det var om Nike!

 

Jeg løber ud i personalestuen og ringer op - det er en grædende kæreste der tager telefonen - men han kan ikke snakke og et øjeblik efter er det min bror der kommer i røret.

 

Jeg kan ikke beskrive det sekund han siger ordet Nike og derefter muskelhund. Jeg hører dårligt nok hvad han siger indimellem.

Jeg bryder sammen ... Det er stadig nu fuldstændigt uvirkeligt.

 

Min kæreste havde været ovre i parken med hende. Hun havde leget med andre hunde som hun plejede.

På hjemturen møder de en hund, en muskelhund. Begge er i snor, og logrer vildt med halen for at komme over og hilse. Jeg kan ikke bebrejde min kæreste for at lade dem - hvad skal man tænke ? Det næste der skete var så uforudsigeligt som noget overhovedet kan være.

Hunden griber pludseligt om Nikes kønne kønne ansigt og rusker. Jeg kan slet ikke forestille mig det skrig hun har udstødt.

Den giver slip og Nike sætter sig straks ved min kærestes fødder - fuldstændig chokkeret. Hun kigger op, og jeg tror ikke min kæreste nogensinde vil glemme det blodige syn der mødte ham.

 

Ejeren sætter sig ned og græder - hun er i ligeså stort chok som min kæreste. Hendes hund lægger sig ned og logrer videre med halen - som om intet er sket...

 

Hvis man overhovedet kan sige noget positivt om hele situationen, er jeg glad for at hun var en ansvarsfuld ejer. Hun gav sit nummer, og senere samme dag var hendes hund ligeledes blevet aflivet. Det kan ikke give os vores dejlige hund tilbage, men det kan forhindre at det sker igen med andre hunde i området.

 

At tage en beslutning om vores lille dejlige hvalps skæbne over en telefonsamtale virker bare fuldstændigt forkert. Ikke at se hende en sidste gang inden dyrlægen giver hende sprøjterne er nok noget jeg aldrig kommer til at tilgive mig selv for .... Jeg fik ikke sagt ordentligt farvel..

 

Men det blev til en aflivning. Muligheden for operation var der, men dyrlægen var ikke positiv.

 

Hendes ene øje var blevet fuldstændigt ødelagt, hendes kæbe brækket og hun havde dybe bidmærker i kinden samt hagen.

Ligeledes ville hun have mén for resten af livet - hun ville aldrig blive den samme glade og rolige hund.

 

Jeg havde slet ikke lyst til at tage fra arbejdet - hvis jeg gjorde det bekræftede jeg jo at det hele virkeligt var sket. At det ikke bare var en dårlig joke eller et mareridt.

 

Da jeg stortudende cyklede mod dyrlægeklinikken var jeg flere gange tæt på at vende om. Havde jeg lyst til at se hende så skamferet ? Havde jeg overhovedet mod nok til at gå ind til hende ? Skulle jeg blot tage hjem for ikke at ødelægge mit sidste billede af vores smukke sunde, raske hvalp jeg havde forladt om morgenen for at tage på arbejde ?

 

Men jeg måtte se hende, om end ikke andet for at se hende en sidste gang.

 

Jeg vidste at hun ville have sovet ind når jeg nåede frem til klinikken. Min kæreste og jeg var blevet enige over telefonen. Hun skulle ikke lide. Vi måtte sætte vores egne behov til side, for at efterleve hvad der ville være bedst for vores hvalp.

 

Hun så så fredfyldt ud. Hendes skadede del af ansigtet lå ned mod bordet, så det jeg så var blot vores lille hvalp der lå og sov, og som snart ville vågne og logre glad med halen når hun så mig. Hvis det bare var så vel.

 

Jeg græd, min kæreste græd.

Men jeg fik sagt farvel til hende - så godt som jeg nu kunne...

 

I vil nok ikke se os herinde i et godt stykke tid, det er simpelthen for hårdt at se andre hunde, og høre gode såvel som mindre gode beretninger om Jeres hunde.

 

Men jeg ved at I elsker billeder af dejlige hunde, så her får I de sidste af dejlige Nike ....

 

 

 

 

Redigeret Januar 5, 201016 år af Hewlett

:ae:

 

RIP, Nike....

Det gør mig ondt for dig.

hilsen Marianne

Jeg mangler ord

 

:ae:

 

RIP Nike

sidder her og stor tuder på jeres vegne hvor er det dog en skrækkelig historie og lige det vi alle går og frygter. hvil i fred smukke Nike, dine forældre savner dig forfærdeligt, intet kan hele jeres sorg, men jeg tænker på jer og føler med jer, håber i en dag får mod på at få en ny lille hund som i kan få en masse glæde af kæmpe knus

Gud hvor forfærdeligt :ae:, sender min dybeste medfølelse:ae:

jeg er ked af det på jeres vegne..et meget sørgelig måde at miste sin hund på.

 

Alt for kort tid i har haft sammen.

 

R.I.P. Nike :kys:

Nej hvor grimt.

Puha..jeg ved slet ikke hvad jeg kan sige.

Jeg er glad for at det var en ansvarsbevidst ejer i det mindste. Havde det ikke været det, kunne jeg forestille mig at mareridtet ville være endnu slemmere..

Jeg føler med dig og alle dem der var omkring Nike !

Hvor er det dog forfærdeligt Jeg sender jer min dybeste medfølelse

Det er en forfærdelig oplevelse, du har været i gennem, det virke så meningsløst Vi græder for dig...

 

Godt at høre, at den anden hund er blevet aflivet... Der burde være flere af sådanne ansvarsbevidste ejere..

Sikke dog en forfærdelig historie, jeg føler med jer :ae:

 

R.I.P Nike

Det gør mig så forfærdelig og uendelig ondt :megaked:

 

1.000.0000.000 x :ae:

:megaked:

Hvor er det dog forfærdeligt:megaked:

 

Det gør mig virkelig ondt for jer:megaked:

Jeg er virkelig ked af det på dig og din kærestes vejne! Hvor må det have været forfærdeligt.

 

Nike ser ud til at have været en rigtig smuk og dejlig hund. Hvil i fred, Nike!

Fik kuldegysninger og en klump i halsen, da jeg læste din beretning..

Fy for pokker en grim oplevelse.. Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive.. Jeg er så rystet..

 

Mine varmeste tanker til jer og Nike..

 

R.I.P Nike

Hvor er det da bare fordærdeligt.

Det er jo alt, alt for kort tid i fik med hende - Hun skulle jo have været jeres tro følgesvend de næste mange år

 

Men i traf helt sikkert den rigtige beslutning.

Det ville have været forfærdeligt for hende, at skulle igennem oprerationer, og smerte i så lang tid, uden at kunne nyde sit hvalpeliv.

 

Så tror jeg bestemt hun har det bedre på den anden side af regnbuebroen!

 

Hvil i fred smukke tøs.

 

Og en million og mange flere af dem her til jer:

 

:ae::ae::ae::ae::ae:

Det gør mig utrolig ondt:cry:

Hvor er jeg ked af det på jeres vegne :ae:

Hvor er det dog tragisk. Det gør mig ondt :ae:

For fanden da også.... Jeg kom sgu til at tude over din historie og fik helt kvalme over at tænke på hvad der skete med lille Nike. Det er nok det man frygter allermest skal ske med en lille hvalp som jo er så forsvarsløs.

 

 

 

 

 

Rest in peace, lille Nike.

Åh nej,hvor forfærdeligt, håber trods jeres sorg og senere savn, at i vil have lyst, til endnu en lille smuksak, at gå tur med.

:megaked: Din historie fik mig sørme til at græde, en helt del.

Ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at det gør mig virkeligt ondt, ingen skulle have oplevet den smerte i har.

Sidder bare og kigger på min egen hvalp og kan slet ikke forstille mig hvordan i har det, men jeg håber, som de andre, at i en dag føler jer klar til at byde en lille ny velkommen ind i jeres familie og jeg tror på at Nike er oppe i hundehimlen og kigger ned. I gjorde det rette, det gør mig virkeligt ondt:megaked:

Hvor din fortælling trækker tåre

 

Mange tanker til jer :ae:

De varmeste tanker herfra :ae: Tudbrøler mens jeg skriver dette for det er jo det vi alle allermest frygter mht vores små vovser...

 

R.I.P. lille Nike, håber de passer godt på dig i hundehimlen hvor du alt alt for tidligt kom op