Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.
Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Artikler

Uafhængighedsdagen i USA er en dag i helvede for hunde

Som altid er fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag, d. 4. juli, gået hårdt ud over de firbenede. Amerikanerne højtideligholder dagen med masser af fyrværkeri, der skræmmer dyrene fra vid og sans. Det volder efterfølgende store problemer, for der gælder ikke de samme krav til registrering og ID af hunde i USA, som der gør i Danmark og andre europæiske lande.
Enormt mange hunde går i panik når naboerne begynder at fyre kanonslag og raketter af. De stikker simpelthen af og forsvinder ud i natten, hvor det konstante bombardement forvirrer deres sanser, og gør at de farer vild. De hunde der ikke selv finder hjem - og ikke bliver kørt over eller på anden måde dræbt ved uheld - bliver som regel indsamlet af dyreværnsorganisationer og private, og afleveret på internater. Her fortsætter problemerne dog.
Et enkelt internat i San Diego har ifølge tv-stationen Fox5 fået indleveret over 70 hunde, som man ikke kender ejerne til. Der er ingen love om chipping, halsbånd eller øretatoveringer, og det er derfor kun muligt at genforene hund og ejer, hvis ejeren selv finder frem til internatet. Da hunde, især de store af dem, kan løbe meget langt i løbet af en enkelt panisk nat, er det dog langt fra sikkert at det er ejerens lokale internat, der har hunden.
Problemet med uafhængighedsdagens hundekaos er blevet så stort, at der i 2014 blev udviklet en app for at afhjælpe det. Appen Finding Rover fungerer som en slags efterlysningsside for forsvundne hunde, og fungerer med ansigtgenkendelsesteknologi, ligesom det politiet bruger til at finde forbrydere med. Det er meget avanceret teknologi, men det er åbenbart nødvendigt, når lovene ikke forslår. Ifølge Finding Rover forsvinder der hele syv millioner hunde om året i USA, allerflest d. 4. juli.
En anden ting, som dyreorganisationerne gør, for at hjælpe med at genforene hund og ejer, er at tilbyde særlige rabtter i ugerne op til uafhængighedsdagen. Således tilbyder mange internater chipping for helt ned til 10 dollars (under 70 kroner), inden rabladeret bryder løs, simpelthen fordi det i længen er mindre ressourcekrævende, end at skulle håndtere horden af vildfarne hunde når uafhængighedsdagen er slut.
I Danmark er nytåraften det nærmeste man kommer på et lignende problem, men på grund af de strenge regler for registrering af hunde, har vi slet ikke samme problem med at de forsvinder sporløst. Der er også en mere udtalt tendens til at sende hunden på pension ude på landet, hvor mængden af krudt er betragteligt mere begrænsen.
Journalisten

Nyt stort velgørenhedsløb for hunde og deres mennesker

En dejlig dag for dig og din familie. Et nyt spændende sted at løbe og finde nye dufte til din hund. En masse penge til et rigtig godt formål. Det er win-win-win med det nye, store velgørenhedsløb HPM Dirty Paws.
Dirty Paws er tre store løb, der kommer til at foregå i august og september 2017, på tre smukke steder rundt omkring i Danmark. Det er en mulighed for at få rørt sig, og især sin hund, men man bestemmer helt selv om man vil forsøge at vinde ved at løbe eller blot vil have en hyggelig, fem kilometer lang gåtur med sine to- og firbenede venner.
Det er hundefoderproducenterne Veterinary HPM og Virbac, der står bag de tre arrangementer, og blandt sponsorerne er dyrehospitalskæden AniCura og eventbureauet Running 26 Events. Pointen med løbene er, udover at give hundeejere og hunde en fantastisk dag, at samle penge ind til udsatte børn.
Det koster indledningsvist 150 kroner for en hund og dens menneske at melde sig til løbet. Heraf går 100 kroner ubeskåret til organisationen Broen. Hvert ekstra menneske en hund tager med, eller hver ekstra hund et menneske medbringer, koster en 50'er ekstra. Broen er en velgørende organisation, der målrettet hjælper udsatte børn fra ressourcesvage familier med at få råd til friluftliv og sportaktiviteter.
Alle deltagere modtager en goodiebag inden løbet starter, en flot bandana til hunden, og lidt at spise efter løbet er slut. Derudover er der forskellige rosetter og lodtrækningspræmier, og priser til Det Sejeste Hold, Den Bedste Spurt og Den Sødeste Hund - så alle hunde har en chance for at vinde noget, også selvom de ikke er greyhounds.
Tid og sted for de tre Dirty Paws løb er som følger:
19. august: Slettestrand
3. September: Møn
16. september: Blåvand
Hunde skal føres i snor, være vaccineret og forsikret. Ejerne forpligter sig til at samle efterladenskaber op.
Læs mere på http://hpmdirtypaws.dk/
Journalisten

Frivillig sporhund finder diamantring i Holsterbro

Nogle dage overvejer man om man overhovedet skulle være stået op. Sådan må Githa Kia Hvam have haft det da hendes unikke vielsesring med 150 diamanter i forsvandt ud af det nedrullede bilvindue. Hun ville smide en ferskensten i grøftekanten, men ved et besynderligt tilfælde fulgte ringen, som hendes mand fik speciallavet til hende på Malaga, med.
Githa bad øjeblikkeligt sin veninde om at standse bilen, og de brugte derefter en halv time på at lede området igennem, men uden held. Det er som at lede efter en nål i en høstak, for grøftekanten stor i fuldt flor, og det høje græs er i vejen. Dybt berørt og ulykkelig tog Ghita , sammen med veninden, videre til den grillfest de var på vej til. Senere på aftenen tager hun ud for at lede igen, sammen med sin mand og en metaldetaktor, men ringen, hvis monetære værdi parret ikke har lyst til at afsløre, er og bliver borte.
Heldigvis kommer en bekendt af familien i tanke om, at Dansk Civil Hundeførerforenings Eftersøgningstjeneste har en eftersøger i Holsterbro. Ghita og hendes mand ringer til akut-nummeret, og bliver stillet videre til Margit Hansen, der hurtigt er på stedet med sin labrador Zaxo, selvom klokken er halv elleve om aftenen.
Eftersøgningstjenesten er et korps af frivillige hundeførerer, der alle er medlemmer af Dansk Civil Hundeførerforening. Korpset er så godt som landsdækkende, og hjælper med at finde bortkomne værdigenstande. Eftersøgerne har hjulpet med at finde vitale genstande som speciallavede briller og høreapparater, vigtige ting som nøgler og mobiltelefoner, og ting af høj værdi, som altså vielsesringe og andre smykker. Det er gratis at få hjælp af korpset, der kan kontaktes på telefon 71104069. Man kan læse mere om korpset og foreningen på http://www.dch-danmark.dk/.
Det var ved at blive mørkt da Zaxo gik i gang med at finde færten af ringen, men mørke betyder jo ingenting, når man ser med næsen. Zaxo er otte år gammel og en veteran, når det kommer til at finde tabte genstande, og det tog ham kun et kvarter at finde den ring, som hverken mennesker eller metaldetektoren havde kunnet opstøve.
Dagen endte altså alligevel godt for Ghita Hvam, der nu har fået gjort ringen mindre. Zaxo fik en ordentlig omgang godbidder, Margit Hansen fik en stor æske chokolade, og forhåbentligt har historien om hunden, der fandt en nål i en høstak, givet Dansk Civil Hundeførerforening noget opmærksomhed. Foreningens mål er at kunne dække hele Danmark og hjælpe med at finde folks forsvundne ting, så den er altid på jagt efter entusiastiske hundejere, der vil give deres hund et konstruktivt arbejde.
Journalisten

UK-organisationer advarer imod mikrohunde

Det sker uvægerligt at visse hunderacer oplever perioder, hvor de bliver modefænomener. Det sker som regel ved et enkelt eksemplar bliver berømt i en film, eller ved at diverse berømtheder begynder at interessere sig for racen. Lige så uvægerligt fører en pludselig interesse for en race til særdeles tvivlsomme avlsprogrammer, foretaget af skamløse opdrættere, der kun vil tjene penge og er ligeglade med hundenes ve og vel.
I øjeblikket er det mikrohunde - de såkaldte Teacup dogs - der er moderne, blandt andet fordi celebriteter som Paris Hilton, Jessica Simpson og Britney Spears har købt dem og ladet sig fortografere med dem. Her er der ikke så meget tale om en enkelt race, der er i fare for at blive genetisk ødelagt af rovavl, men hunde af forskellige racer, der individuelt lider af en lang række alvorlige fejl.
Teacups skabes ved at parre de mindste hunde fra allerede bittesmå racer. De populæreste teacup-varianter er yorkshire terrier, shih tzu, pomeranier og - ikke overraskende - chihuahua. Stort set hver eneste af disse hunde, der normalt ville være blevet forhindret i at give deres gener videre, har farlige eller smertefulde fysiske defekter, hvoraf de mest udbredte er blindhed, døvhed, forskellige former for dysplasi, vejrtrækningsproblemer og ekstremt svage knogler, der kan brække under helt normal aktivitet. Dertil kommer en voldsomt smertefuld lidelse, kaldet syringomyeli, der giver cyster på rygsøjlen og i længden gør hunden halt eller helt lam, samt konstante hovedpiner fordi hjernen er for stor til kraniet.
Udover at det er synd overhovedet at lade den slags hunde leve, er der også en økonomisk kriminel side af sagen. De bittesmå hunde er mere end deres beskedne vægt værd i guld, og går i nogle tilfælde for over 10.000 kroner. Mange af dem overlever ikke det første år hos køberen, der dermed har betalt høje summer for en meget plejekrævende hund, der er voldsomt dyr i dyrlægeregninger, og som man ikke får nogen glæde af.
En gruppe af Storbritanniens førende orginasationer for hunde og dyrevelfærd er nu gået sammen om en fælles, officiel advarsel mod at købe teacup-hunde. Indsatsen er startet af Royal Veterinary College, der hurtigt blev bakket op af Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA) og den britiske kennelklub. Sidstnævnte anerkender ikke teacups, der tæller som medlemmer af deres stamracer, men jo langt fra lever op til de forskellige racestandarder, netop på grund af størrelsen.
Opmærksomheden omkring teacups startede i april, hvor RSPCA reddede en mængde mikrohunde fra en importør, der vanrøgtede dem og solgte dødsyge hunde videre til uvidende førstegangskøbere. Importøren, Jamie Parvizi, blev idømt 33 måneders fængsel - fordi man kunne dømme ham for bedrageri, foruden dyremishandling. Organisationerne har nu konkluderet, at problemet er så stort at de måtte advare offentligt imod at støtte teacup-industrien.
Journalisten

Hund med egen førerhund

Internathunde møder mange udfordringer, men få møder så mange som de to schæfere Babs og Bart. Endnu færre klarer sig gennem prøvelserne lige så godt.
Babs og Bart blev fundet i det fri sidste år. De havde levet som vildhunde i et ukendt tidsrum, men var ikke fjendtligt indstillet overfor mennesker, så de må på et tidspunkt have været familiehunde. Om de selv er sluppet løs, eller om de er blevet forladt, vides heller ikke. De blev indleveret til et internat i Texas, og her fik personalet sig lidt af en overraskelse.
Babs havde alvorlige problemer med øjnene. Hun led af grøn stær, der ødelægger nerveenderne i øjnene. Grøn stær kan behandles, men skaderne er permanente. Babs var stort set blind, og dyrlægerne valgte simpelthen at operere hendes øjne ud. Men heldigvis havde hun Bart hos sig.
Bart må have passet på Babs i mange måneder, så fremskreden var hendes sygdom. Ved hjælp af en kombination af hans unikke duft, små puf, berøringer med halen og lavmælte bjæf, fungerede Bart som Babs' førerhund. Kommunikationen mellem de to hunde er meget avanceret, og han er i stand til at føre hende gennem farlige områder - eksempelvis over en vej eller en byggeplads - bede hende ligge stille, hvis der er fare på færde, og sige at hun skal vente et bestemt sted, antageligvis mens han selv er ude at skaffe mad.
Personalet er meget imponerede over detaljerigdommen i schæfernes interne sprog, og leder nu efter en familie, der har plads til to helt særlige hunde, der ikke kan undvære hinanden. Normalt ville en blind hund som Babs blive aflivet, og ikke forsøgt bortadopteret, men på grund af deres helt særlige forhold, gør man nu forsøget alligevel.
Ifølge de frivillige på internatet er det faktisk lige så nemt at have Babs og Bart, som det ville være kun at have en enkelt hund. De er uadskillige, kærlige, børnevenlige og vant til at klare sig selv.
Journalisten

Mops-elsker henter syg hund fra Iran til USA

Nogle hundeelskere gør en ekstra indsats, når det gælder dyrs velvære. Andre går skridtet længere.
At sige, at Izabella St. James er glad for mopser, ville være en blatant underdrivelse. Udover at blogge om racen og drive Facebook-gruppen The Pug Queen, der har 33.000 følgere, er hun også aktivt involveret i redningsarbejde og internatdrift, og er plejemor for hjemløse mopser.
Når man på den måde er en hunderaces ansigt udadtil, bliver man ofte kontaktet af folk, der har problemer og gerne vil have hjælp. I dette tilfælde blev Izabella ringet op af Katy Kargosha, en kvinde med iranske rødder, der bor i New Orleans. Kargosha var blevet opmærksom på en alvorligt syg og tilskadekommen mops i Teheran, gennem noget familie. Mopsen, der senere kom til at hedde Chance, var blevet mishandlet af sine tidligere ejere, og havde slet ikke fået den nødvendige dyrlægehjælp.
Billederne af Chance gik lige i hjertet på Izabella, der ikke tøvede, før hun begyndte at skrive rundt til det kæmpestore mops-elskende netværk, hendes gode arbejde har givet hende. Hun ville have Chance til USA, så han kunne blive opereret og få ordentlig efterbehandling, før hun ville finde ham et nyt og kærligt hjem. St. James, der modtager godgørende bidrag fra sine fans, annoncerede efter en person der ville følge Chance over Altanterhavet - hun skulle nok dække udgifterne. Der var masser af velvilje blandt hendes iranske følgere, men også et særdeles stort problem, der forhindrede dem i at gøre noget.
Det indrejseforbud, som Donald Trump forsøger at få indført, og som i skrivende stund er blevet erklæret gyldigt af den amerikanske højesteret, skræmte de iranske hundeentusiaster. Hvis de tog til USA, kunne de meget vel blive tilbageholdt i lufthavnen og anholdt, hvis forbuddet pludselig blev indført. De kunne også risikere at blive sendt direkte hjem igen, uden mulighed for at aflevere Chance. Chance selv risikerede at blive spærret inde i et karantæneområde, så længe en eventuel indrejsesag var under behandling - noget han næppe ville overleve.
Izabella St. James gav ikke op, men ventetiden blev for lang. En familie i Iran betalte for en operation, men den slog fejl, og Chance fik det endnu dårligere. Ved et grotesk tilfælde endte han hos sin gamle familie, der dog hurtigt dumpede ham i en vejkant, hvor han mirakuløst blev fundet af mops-elskere, der kendte hans historie fra Facebook. Så fik Izabella og Katy nok, og Katy tog afsted.
Det er bestemt ikke ufarligt for en amerikaner med iransk baggrund, at tage til Teheran, og slet ikke i denne tid, hvor Trumps indrejseforbud risikerer at fremprovokere lignende sanktioner mod amerikanske rejsende i de lande der rammes af forbuddet. Men Chance skulle til Staterne og have sin operation, mente hun, og således blev det.
Katy Kargosha tog så få risici som muligt, og forlod ikke engang lufthavnen, da hun ankom til Iran. Chance blev leveret til hende, og hun skyndte sig tilbage til USA. Her spåede dyrlægerne ikke hunden mange chancer, men han levede op til sin nye navn. Der var 50% sandsynlighed for at operationen ville slå ham ihjel, men Chance beviste at der kan være utroligt meget kampgejst gemt i en lille bitte hund. Han er endnu ikke kommet sig helt, men han får det bedre dag for dag.
Journalisten

Kæmpekuld reddet i 11. time

Ava stod til at blive aflivet. Internatpersonalet havde gjort alt hvad de kunne, for at finde et nyt hjem til hende, men ingen havde meldt sig. Men så dukkede Ashlee Holland op.
Der var en meget trykket stemning på internatet Midwest Animal ResQ i Missouri i den forgange uge. Ava - en ung golden retriever/chow chow-blanding, var drægtig, og det var et stort problem. Der var i forvejen overbelægning på internatet, og medmindre nogen adopterede Ava, var man nødt til at få hende aflivet. Der var simpelthen ikke plads til et kuld hvalpe.
Heldigvis hørte Ashlee Holland om Ava. Holland har før ageret plejemor for internathunde, inden de skulle bortadopteres, men hun havde aldrig prøvet at passe en drægtig hund, endsige et hvalpekuld. Hun kunne dog ikke leve med tanken om at en ung alenemor, som hun selv, skulle lide døden, bare på grund af pladsmangel.
Ava kom hjem til Holland, og der gik ikke lang tid før fødslen startede - og overraskelserne begyndte! Hunden var blevet røntgenfotograferet på internatets dyreklinik, men man havde kun kunnet konkludere at Ava var drægtig. Hvlapene lå i vejen for hinanden, så man ikke kunne tælle dem.
Det viste sig at der var hele 18 af dem! Fødslen foregik i fred og ro, og uden komplikationer, men tog alligevel et halvt døgns tid, hvor Ava flere gange tog en pause og slappede lidt af. Det mest utrolige er, at alle hvalpene blev født naturligt, og at ingen af dem var dødfødte eller for skrøbelige til at overleve.
"Det er overvældende!" siger Ashleen Holland. "Jeg ville redde ét liv, og nu har jeg reddet 19. Det er fantastisk!"
De 18 hvalpe, der allesammen er blevet opkaldt efter spillere på Hollands 9-årige søns foretrukne football-hold, er sunde og raske, og venter nu på at nogen skal give dem et godt hjem. Via internatet har Holland efterlyst gode familier, og indtil hvalpene er store nok til at blive taget fra deres mor, beder hun også om donationer i form af mad, legetøj og gamle aviser - en ressource der hurtigt bruges op, med 18 små vildbasser i huset.
Ifølge Guinness' Recordbog er det største kuld hvalpe man har dokumenteret et kuld på hele 24, der blev født af Tia, en mastino napoletano, i 2004. Her var en enkelt hvalp dog dødfødt og tre andre overlevede ikke den første uge efter fødslen.
Journalisten

Smuglerhunde efterlyses i Norge

Norges regering indførte i starten af året, med Norsk Kennelklubs velsignelse, nye og strengere regler for import af hunde. Nu er jagten gået ind på skruppelløse hundesmuglere, men det ser desværre sort ud for de indsmuglede hunde.
I den aktuelle sag handler det "kun" om to franske bulldogs, men når man ser på de mulige konsekvenser, både for hundene og deres nyslåede ejere, er sagen faktisk ganske alvorlig. En mand er blevet anmeldt for at have videresolgt hundene fra Østeuropa, hvor der er langt dårligere kontrol med sygdomme og stamtavler, end der er i Skandinavien. Om han også selv har importeret dem, er endnu uklart.
De to franske bulldogs blev solgt via finn.no, den norske ækvivalent til Den Blå Avis, og køberne har givet 14.000 norske kroner (ca. 11.000 danske kroner) stykket. Den anmeldte påstår, at han har glemt hvem han solgte hundene til. Den norske veterinærmyndighed, Mattilsynet, foretog en razzia mod mandens hjem, men uden at finde flere hunde.
På grund af de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet, er der en stor risiko for at hundene bliver aflivet,hvis de bliver fundet. Regelstramningerne blev lavet efter nogle tilfælde af den meget farlige parasit, Rævens Dværgbændelorm, blev opdaget blandt nylig importerede hunde i 2016. Stramningerne betyder blandt andet, at hundejere skal have meget præcis og opdateret dokumentation på deres hunde, hvis de bringes ind eller ud af Norge. Dette gælder også danske hunde.
I maj oplevede en norsk hundejer reglerne for fuld kraft, efter at han havde haft sin hund med over grænsen, på en sviptur til Sverige. Dokumentationen var ikke i orden, og hunden blev tilbageholdt i tolden, da manden ville hjem igen. Ejeren havde nu to valgmuligheder. Enten ville hunden blive aflivet, eller også skulle den tilbringe 120 dage i karantæne og tjekkes for rabies og rævens dværgbændelorm. Dette ville koste ham omtrent 40.000 norske kroner (over 30.000 danske kroner), og dem havde han ikke. Hunden blev aflivet.
Når Mattilsynet finder de to franske bulldogs, og eventuelle andre hunde, som den anmeldte har videresolgt uden dokumentation, vil deres ejere blive stillet overfor samme valg. Den anmeldte risikerer op til to års fængsel for smugling.
Journalisten

Indisk politihund finder morder på få minutter

Politiet i Bangalore blev tilkaldt til en grov forbrydelse i slutningen af juni. En ung mand, Venkatesh, havde bevidnet hvordan to forklædte mænd på en motorcykel havde stukket hans nære veninde, Divya, ned på åben gade, og derefter var forsvundet i trafikken.
Denne form for forbrydelser er desværre ikke uhørte i Indien, og politiet havde ikke mange forhåbninger om at fange de flygtede mordere. De medbragte dog for god ordens skyld en hund til Divyas hus - Venkatesh forklarede at overfaldet var sket lige udenfor hendes hjem, og at han havde slæbt hende i sikkerhed.. Betjentene bemærkede at der var blodpletter på Venkatesh' tøj, men han påstod at det måtte være blevet tværet af på ham, da han forsøgte at tilbageholde morderne.
Efter et hurtigt tøjskifte blev han taget med til vidneforklaring på stationen. Politiet satte hunden til at følge duftsporet fra Divyas blod, men hunden kunne intet finde ved vejen. Til gengæld blev den ved med at opsøge Venkatesh' tøj. Da han blev præsenteret for den oplysning brød den tydeligt nervøse, unge mand sammen og tilstod mordet. Det viste sig at Divya, hvis familie havde taget hånd om Venkatesh da han selv var hjemløs og arbejdsløs, havde opdaget at han svindlede med pengene på deres fælles arbejdsplads. Af frygt for at blive afsløret, valgte han at myrde hende.
Politiet i Bangalore stoler meget på deres toptrænede hunde - så meget at manglen på spor i dette tilfælde, via udelukkelsesmetoden, altså førte til pågribelsen af en morder. Det er en imponerende udvikling, da Bangalore først for alvor fik et politihundeprogram for tre år siden, da de begyndte at annoncere efter dygtige hunde.
Journalisten

Pas på hvad du spiser på Bali!

Hvis du er en af de mange, der tager på ferie på Bali, skal du være varsom med hvad du vælger fra menukortet. I hvert fald hvis du ikke har lyst til at spise hundekød.
Indonesiens mest populære turistmål, den store ø Bali, er kendt for sine fantastiske sandstrande, ældgamle templer og billige barpriser. Desværre tyder en tilbundsgående undersøgelse, foretaget af en forklædt agent, på, at øens restaurationsbranche ikke lever op til de paradisiske standarder overhovedet. Kødretter, der sælges som kylling, indeholder nemlig utroligt ofte kød fra hunde, og endda hunde der har lidt alskens pinsler før de er blevet slagtet og tilberedt.
Det er den indflydelsesrige australske dyrevelfærdsorganisation, Animal Australia, der har iværksat undersøgelserne. Bali er et af australiernes absolut foretrukne rejsemål, og animal Austrilia prøver at udbrede kendskabet til det forfærdelige marked af torturerede hunde, der udgør mange uvidende turisters diæt, når de besøger øen.
Undercover-agenten blev vidne til grusomheder, som rystede selv en hærdet dyreværnsdetektiv. Hundene bliver ikke holdt som kødkvæg, ligesom køer og svin, men indfanges på åben gade blandt Indonesiens mange gadehunde. Mange af disse hunde er private menneskers kæledyr, hvis ejere aldrig får dem at se igen. Efter de er indfanget spærres hundene inde i bittesmå bambusbure, eller proppes simpelthen ned i gamle rissække. De transporeteres under forfærdende forhold, til hundeslagterier i Balis baggårde, der ikke lever op til nogen acceptabel hygeijnestandard. Her holdes hundene nede, mens man knuser hovedet på dem med køller eller macheter.
En anden tilgangsvinkel er at fodre gadehunde med giftige godbidder, så de dør med det samme. Det virker måske en kende mere humant, men udgør til gengæld en enorm risiko for kunden, der meget let risikerer selv at blive forgiftet, da der ingen kontrol er med kødet.
Det er mest gadesælgere, der snyder med kødet, men Animal Australia har også fundet mindst 70 restauranter, der lyver om madens herkomst. Vel vidende at vestlige turister ser noget anderledes på indtagelsen af hundekød end de selv gør, påstår sælgerne som regel at kødet stammer fra kyllinger. Det er dog ikke nogen sikker måde at gardere sig på. For at kunne være sikker på at undgå hundekød, bør man nok vælge helt vegetariske retter.
Det estimeres at 70.000 hunde dør hvert år, som direkte følge af Indonesiens ukontrolerede hundekødsindustri.
 
Kilde: http://www.independent.co.uk/travel/bali-tourists-eating-dog-meat-unknowingly-undercover-investigation-consumed-chicken-satay-a7797121.html?cmpid=facebook-post
Journalisten

Britiske sygeplejere: "Flere hunde på hospitalerne!"

Hunde og alle andre dyr er som regel forment adgang til hospitaler. Frygten for bakterier og uheld, hvor dyrene vælter eller beskadiger livsvigtigt udstyr, har hidtil afholdt læger og hospitalsledelser fra at ophæve de strenge regler. Men det skal måske til at ændre sig nu.
Det britiske sygeplejeforbund, Royal College of Nursing, der repræsenterer over 430.000 ansatte i sundhedssektoren, har nemlig offentligt meldt ud, at hunde kan virke fremmende for rigtig mange patienter.
Udmeldingen kommer efter børneafdelingen under universitetshospitalet i Southhampton begyndte et forskningsprojekt i starten af juni. Undersøgelsen går ud på, at vurdere om terapi-hunde har en målbar effekt på de unge patienters humør og generelle oplevelse af hospitalsopholdet. Børn er ofte meget utrygge ved at skulle indlægges, især hvis de skal under narkose og opereres - og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i. Til forskel fra voksne patienter kan det dog være svært at forklare børnene, at rutineindgreb ikke er særlig farlige. Hundene hjælper angiveligt med at berolige og distrahere børnene fra den tænkte faresituation. I hvor høj grad skal vil man altså nu finde ud af.
Royal College of Nursing fremhæver dog, at det ikke kun er før en behandling, men også efter den er overstået, at hunde kan være til stor nytte. Forbundet har indsamlet en mængde anekdotisk data fra dets medlemmer, der beretter at hunde også er til hjælp ved genoptræning. Patienter der har gennemgået alvorlige operationer får simpelthen lettere rørt sig, hvis der er en hund der skal luftes. Børn kan støtte sig til større hunde, og dermed genlære fysiske færdigheder mens de leger med et kæledyr.
Til spørgsmålet om risikoen ved bakterier siger forbundets talsmand, Amanda Cheesley, at hvis der overhovedet er et problem, kan det let løses. Den enkelte hund bliver tilknyttet et bestemt lokale eller patient, og kan således ikke sprede bakterier til hele hospitalet. Hundene skal selvfølgelig gennem et meget grundigt vaccine-program, men det er ikke noget problem. Hundens fører kunne også vaske dens poter med hospitalsgodkendte vådservietter med jævne mellemrum.
Herhjemme er hunde og andre kæledyr forbudt stort set overalt på hospitalerne. TrygFondens besøgshunde-program kommer dog ud på plejehjem og hospicer, på afvænningsklinikker og i enkelte daginstitutioner. Det vil derfor blive interessant at se hvad de britiske forskere når frem til, og om det kunne blive relevant for den danske sundhedssektor også.
Journalisten

Næsten 100 hunde reddet fra amerikansk hvalpefabrik

I løbet af foråret dukkede der flere historier op fra Danmark om hvalpefabrikker. Disse ucertificerede opdrætningsfarme er en torn i øjet på seriøse avlere, men de lever desværre fedt på at sælge hvalpe af tvivlsom herkomst til uvidende kunder. I de værste tilfælde har avlshundene været udsat for forfærdelige forhold, som i eksemplet fra maj i år, hvor sytten hunde blev reddet fra en fabrik i Kalundborg. De havde orm og skabsmider og andre hudparasitter, og var blevet vasket i terpentin, i et forsøg fra fabriksejerens side, på at fjerne utøjet.
Heldigvis hører den slags historier til sjældenhederne, men overalt i verden slås kennelklubber, dyrevelfærdsorganisationer og seriøse hundeentusiaster mod denne blatante form for vanrøgt. For nylig resulterede det i anholdelsen af kvinden, der er blevet kaldt virkelighedens Cruella de Vil.
Christina Fay drev noget der må betragtes som et ekstremt eksempel på en hvalpefabrik. I sin gigantiske millionvilla i Wolfeboro, New Hampshire, holdt hun tæt på hundrede granddanois-hunde fanget i et helvede af snavs og mishandling. Hundene var låst inde i alt for små bure, eller gik frit omkring i huset, der var smurt ind i afføring og rådne madrester. De fik ingen motion eller træning, men bærer præg af at være blevet udsat for vold.
Politiet modtog en indberetning fra en animal control-betjent (amerikansk dyrepoliti), der var på rutinetjek hos Fays kennel. Hun nægtede at lukke ham ind, hvilket han fortalte det lokale politi. Få dage senere dukkede en ungarbejder, der havde job på kennelen op hos den lokale afdeling for SPCA (Society for the Prevention of Cruelty to Animals). Ungarbejderen var blevet rystet over den tilstand hundene på hvalpefabrikken var i, og havde taget billeder af dem, for at dokumentere det, hvis politiet ville involvere sig.
Det ville de, og meget grundigt endda! Politichefen i Wolfeboro, Dean Rondeau, kunne, på ungarbejderen billeder, se at noget var helt galt på den afsidesliggende liebhaverejendom. Han tøvede ikke, før han satte alle hjul i bevægelse. Et samlet mandskab på 80 personer, fra tre forskellige politistyrker,samt paramedicinere, dyrlæger og dyreværnsfolk, blev samlet og foretog en overraskelsesrazzia mod hvalpefabrikken.
"Vi efterlod én receptionist på politistationen, og håbede bare på at det ellers ville blive en fredelig dag i Wolfeboro," sagde Rondeau om den omfangsrige redningsaktion. "Vi vidste (fra billederne, red.) at der var mindst 78 hunde på stedet. Det ville blive som at flytte en lille zoologisk have!"
Det syn der mødte dem, da de ankom til huset, var dog værre end noget de havde forestillet sig. "Vi havde planlagt efter det værst tænkelige, men intet kunne have forberedt os på det vi så. Det var forfærdeligt. Fuldkommen forfærdeligt," fortalte Rondeau, der har 21 års erfaring i politiet, og er tidligere oberst i den amerikanske hær, med tre lange udsendelser bag sig. "Ord kan ikke beskrive de afskyelige forhold disse dyr boede under."
94 granddanoiser blev befriet fra hvalpefarmen, og har det efter omstændighederne godt nu, skønt de næsten alle sammen er i behandling for øjeninfektioner, underernæring, utøj, gnavesår og andre lidelser forbundet med alvorlig vanrøgt. De bor på et hemmeligt sted, hvor de ifølge Wolfeboro politi har mindst 2300 kvadratmeter at boltre sig på. Stedet holdes hemmeligt fordi hundene gælder som retstekniske beviser imod Fay.
Politichef Rondeau lægger ikke skjul på sin foragt for Christina Fay, og han går efter at få hende dømt så hårdt som tænkeligt muligt. Selvom straffen for dyremishandling i enkelttilfælde ikk er særlig voldsom - en bøde på 2000 dollars og op til et års fængsel - kan hver af de 94 mishandlede hunde tælle som et tilfælde for sig selv i én samlet anklage. Dertil kommer regningen for selve razziaen og genhusningen, medicin, dyrlæger, og lignende, der løber op på en halv million dollars, som Rondeau vil kræve at Fay betaler tilbage til byens pengekasse.
Som sagt hører sager som denne til de sjældne og mest uhyrlige, men man kan da håbe at Rondeaus hårde linie overfor dyre-mishandlere vinder indpas, ikke blot i USA, men overalt.
Journalisten

Nyskabelse i London: Pasbilledautomat til hunde

Skal man til udlandet, og vil have sin hund med, skal den have sit eget pas. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men nu har det britiske forsikringsselskab, MoreThan, gjort det lidt sjovere.
Siden 2001, hvor det såkaldte PETS-samarbejde blev vedtaget i EU, og senere blev udbredt til blandt andet USA og Australien, har hunde og katte skulle have deres eget pas. Reglerne er lavet om gentagne gange, og en masse lande har særregler og forbehold, som man er nødt til at undersøge grundigt, inden man tager afsted. Kun rabies-vaccinerede og chippede kæledyr kan få et pas, og mængden af regler, udgiften til papirarbejdet og den sørgelige tilstand de fleste EU-hjemmesider er i, gør at mange giver op. Så lader man hunden blive hjemme, eller lader simpelthen være med at tage til udlandet.
MoreThan, der har etableret sig primært som et selskab for kæledyrsforsikringer, syntes det var på tide at gøre kæledyrspasset lidt mere sjovt og interessant. Derfor har de sat en pasfotoautomat op i London - og ikke en hvilken som helst pasfotoautomat!
Sammen med automaten, der står i den meget besøgte hundeluftningspark Victoria Park, står en pavillon, hvor ens bedste ven lige kan blive dullet lidt op først. Der er hundefrisører tilknyttet til at børste, klippe spidser og rette pels til, så hunden kan tage sig allerbedst ud på sit nye pasbillede. Selve automaten er forsynet med en hundekurv, der kan højdejusteres, og dermed passer til alt fra chihuahuaer til granddanoiser. Ved selve kameralinsen sidder små højtalere, der siger fløjtelyde eller gøer, så hunden vender sin opmærksomhed imod dem, når billedet bliver taget.
Strengt taget er det faktisk slet ikke nødvendigt at have et billede i et kæledyrspas, men der er gjort plads til et, og MoreThan håber at kunne bruge dette PR-stunt til at udbrede kendskabet til reglerne for rejser med dyr. Nye undersøgelser viser, at 62 % af britiske hundeejere er mere tilbøjelige til at vælge en hundevenlig destination, når de laver ferieplaner. Antallet af udstedte dyrepas i Storbritannien er fordoblet i løbet af de sidste to år. MoreThans intention er, at styrke denne tendens på en måde, der er morsom for både hunden og mennesket.
Det har desværre ikke været muligt at skaffe lignende statistik fra Danmark.
Journalisten

Årets bedste hundebilleder afsløret

Den Britiske Kennelklub, med det fyndige navn The Kennel Klub, udnævner hvert år de bedste billeder af hunde i ti forskellige kategorier. Fotografer, både amatører og professionelle, fra hele verden deltager hvert år, og nu har klubben offentliggjort vinderne for 2017.
 
Blandt kategorierne er de klassiske, som "Hvalpe", "Hunde på arbejde" og "Hunder der leger", men The Kennel Klub har også nogle mere poignante temaer, fotograferne kan arbejde med. Disse kategorier tæller "Oldies", hvor de ofte oversete, pensionsalderhunde får en tur i spotlyset, og "Undsatte hunde", hvor alle billederne forestille hunde der er reddet fra dumpning, bor på et internat eller er blevet adopteret af en ny familie. På den måde for de lidt mere skyggefulde sider af hundelivet også opmærksomhed.
 
"Undsatte hunde" og en anden kategori, "Servicehunde", der fokuserer på forholdet mellem handicappede og deres firbenede hjælpere, er velgørenhedskategorier. Vinderne af disse kategorier vinder retten til at donere 500 pund til en hundevenlig velgørenshedsorganisation.

The Kennel Club er verdens ældste nationale kennelklub, og stiftet af ægte britiske gentlemen. Det bærer præmierne præg af, for der er ikke tale om pengebeløb. Det er derimod et spørgsmål om prestige og ære. Hovedpræmien for hele konkurrencen - "Årets bedste Hundefoto", der bliver kåret på tværs af kategorierne - er blandt andet at den internationalt anerkendte kunstner, Sara Abbott, maler et oliemaleri af fotoet, som man får, samt et kursus med med en af verdens bedste hundefotografer.

Som sagt må alle fra hele verden deltage i konkurrencen. Det kræver ikke medlemsskab af en kennelkub, det koster ikke noget at deltage, og reglerne for billederne er ret enkle. Der er normalt deadline for indsendelse af billeder i starten af marts, Så ønsker man at deltage og måske hive en sejr hjem til Danmark, er der god tid til at tage nogle sjove, vilde, rørende og smukke billeder.

Se alle vinderbillederne og læs mere på: http://www.dogphotographeroftheyear.org.uk/
Journalisten

Mild dom mod hundemorder skaber røre i Australien

Australske dyrevelfærdsorganisationer og private hundevenner er oprørte over dommen mod hundemorderen Jayde Paul Rowan. Rowan blev idømt syv månders betinget fængsel for at have dræbt labradoren Luna.
Forbrydelsen fandt sted i en hundeluftningpark i byen Mirrabooka i maj. Rowan befandt sig i parken med sin egen hvalp, da Luna og en anden hund, begge ejet af en ung kvinde, Bridgette, hvis efternavn ikke er offentliggjort. Rowan reagerede på de to hundes opdukken, ved at trække en lommekniv og stikke Luna en enkelt gang. Han tog derefter sin hvalp under armen, smed kniven fra sig og stak af fra gerningsstedet.
Luna forblødte hurtigt og kunne ikke genoplives. Rowan blev senere pågrebet af politiet og anklaget for dyremishandling. Retsagen tiltrak sig en del opmærksomhed blandt hundeelskere, der var spændt på at se resultatet og håbede på en retfærdig dom. Da dommens milde karakter blev kendt, spredte nyheden sig som løbeild på australske og internationale hunde-fora.
Under retssagen blev Rowan beskrevet af sin forsvarsadvokat, som en mand der elsker dyr, og især hunde. Han er mangeårig hundeejer og har tidligere haft nogle meget ubehagelige oplevelser med andres hunde. For ti år siden blev hans daværende hund angrebet af andre hunde i en park - et angreb den ikke overlevede - og den hvalp han havde med i parken den fatale dag i maj var også blevet truet af andre hunde i parken.
Rowan erklærede sig skyldig i dyremishandling og optrådte som en angrende mand under retssagen. Retten anerkendte at han ikke havde haft nogen intention om at dræbe, men at han, fra sit eget perspektiv, blot beskyttede sin hvalp. Lunas ulykkelige ejer og en række af australske aktivistgrupper, samt det politiske parti Animal Justice Party, betragter dog dommen som en hån mod dyr og dyrs rettigheder, lige meget om Rowan handlede i selvforsvar eller ej.
Modstandere af den milde dom mener, at den sender et signal om at det er i orden at myrde dyr, uden at det har rigtige konsekvenser. Hvorvidt der er tale om en desperat mands overreaktion, et koldblodigt mord på en glad hund eller blot et tragisk uheld, er svært at vurdere, men det tyder på at dommen over Lunas morder kommer til at betyde rigtig meget for dyrevelfærdsarbejdet i Australien i de kommende år.
Journalisten

Schæferhund var ikke ulydig - den talte bare polsk

En fire år gammel schæfer, Caleb, blev indleveret til et britisk internat for tre måneder siden. Hans tidligere ejer var ikke længere i stand til at tage sig ordentligt af ham, men Caleb var sund og rask og virkede glad for menneskeligt selskab. Den slags hunde er som regel nemme at finde et nyt hjem til, men Caleb havde en skavank. Han reagerede ikke når man talte til ham.
Til at starte med troede personalet på internatet, Dog Trust Kenilworth, at Calebs lydighedsproblemer skyldtes, at han savnede sin gamle ejer, eller at han havde svært ved at omstille sig til nye og usædvanlige omgivelser, som mange ellers godt trænede hunde har. En dyrlæge konkluderede at Calebs hørelse ikke fejlede noget, så det kunne ikke være det der var i vejen. En kvik medarbejder begyndte dog at lede efter en bedre forklaring, da Caleb efter lang tid, stadig ikke ville sitte, rulle rundt eller give pote, men i øvrigt var en rolig og velopdragen hund. Det ville simpelthen være for mærkeligt, hvis en flink og afrettet hund, af en race der som regel har let ved at lære, skulle være umulig at træne.
Internatmedarbejderen fandt ud af, at Clabens gamle ejer, var af polsk afstamning, og derefter var der ikke langt til den rette konklusion: Caleb kunne ikke engelsk. Et par dage senere besøgte en polsktalende emigrant, Mariusz Budz, Dog Trust Kenilworth. Han var der for at adoptere en anden hund, men personalet bad ham forsøge sig med rudimentære kommandoer på polsk, sammen med Caleb, bare for eksperimentets skyld. Forandringen var imponerende.
Caleb viste sig at være en meget dygtig schæfer, der lystrer adskillige kommandoer, og er stolt af at kunne demonstrere sine færdigheder. Personalet var glade for endelig at have fundet svaret på gåden om Caleb, og Budz lærte dem en række basale polske kommandoer, inden han tog hjem med sin egen hund. Caleb er nu kommet i sprogskole, hvor personalet prøver at lære ham de engelske ord, ved at bruge dem på skift med de polske, som han kender i forvejen.
"Caleb er en skøn hund," siger Sandra Fould, der leder Dog Trust Kenilworth. "Han elsker menneskeligt selskab og vil lege med alle, bare de har en bold. Han er parat til at få en ny familie, men det ville nok være smartest hvis det bliver nogen der kan tale polsk."
Journalisten

Heroisk internathund modtager hædersmedalje for at redde tre liv

Jordan Ash fra Dartmouth, England, havde nok ikke regnet med, at han tog en livsvigtig beslutning, da han adopterede en hund. Diesel, en livlig og kærlig staffordshire bull terrier, var blevet efterladt af sine oprindelige ejere, og Jordan fandt ham på et internat. Det var en god gerning, der i dén grad betalte sig.
En nat i slutningen af maj vågnede Jordan fordi Diesel gøede. Hunden lå som regel og sov roligt i fodenden af Jordans seng, men nu var Diesel ikke til at styre. Han gav hals og peb, og forsøgte at trække dynen af sin ejer. Jordan rejste sig fra sengen og forsøgte at berolige sin hund, og åbnede soveværelsesdøren for at finde ud af hvad der var i vejen.
Han blev mødt af et inferno af ild og sort, tyk røg. Lynhurtigt løb han ind på gæsteværelset, hvor hans forældre sov, og fik dem vækket. Trappen brændte, så de var fanget på første sal, indtil Jordan kom i tanke om vinduet over garagen. Sammen med Diesel flygtede familien ud ad vinduet, ud på taget og ned på vejen, hvor tililende naboer havde tilkaldt brandvæsenet. De havde alle fire lette knubs fra flugten, og måtte behandles for en mild røgforgiftning. Diesels knurhår var en smule smeltet, men alt i alt havde de det alle sammen godt efter omstændighederne.
Det kunne være endt langt mere tragisk end det. Brandfolkene fandt hurtigt ud af, at branden var opstået i et køleskab, der stod under trappen. Motoren var kortsluttet og de farlige gasser i kølesystemet havde antændt trappen, der var af træ. Jordan, der havde været i gang med at renovere huset, havde ikke fået sluttet brandalarmen til igen, og uden Diesels heltemodige indsats, var familien med al sandsynlighed død af kulilteforgiftning og derefter blevet fortæret af flammerne.
Historien om Diesel nåede vidt omkring i de følgende dage. Hos dyrevelfærdsorganisationen PDSA besluttede man sig for, at Diesel var noget særligt og fortjente en udmærkelse for sin heltegerning. PDSA står for People's Dispensary for Sick Animals. Organisationen tilbyder gratis dyrlægeehjælp til folk, der ikke selv har råd, og er en af de ældste og største af sin slags i Storbritannien. Siden 2002 har de uddelt den særlige PDSA Guldmedalje til dyr, der gør en særlig indsats for at redde menneskeliv.
Diesel blev den 26. modtager af guldmedaljen, der bedst kan sammenlignes med den danske Medalje for Ædel Daad, bare for dyr. Selvom alle dyrearter kan modtage hædersbevisningen, er alle de 25 andre dyr på modtagerlisten også hunde.
Journalisten

Sjældent hundeuldstæppe opdaget i Seattle

I et særegen tilfælde af held i uheld afslørede en rift i et tæppe, at der var tale om meget mere end et sædvanligt indianer-klenodie. Forskerne på Burke Museum i Seattle opdagede nemlig, da de ville reparere tæppet, at det indeholdt pels fra en uddød og næsten ukendt hunderace.
I de 15-30.000 år der er gået, siden mennesket tæmmede hunden, har vi brugt de firbenede til mangt og meget. Jagthunde, hyrdehunde, vagthunde og krigs-hunde hører til blandt de allerførste firbenede arbejdere, og vi føjer hele tiden nye opgaver til, som narkohunde, førerhunde, bombehunde og så videre. Men det er nok de færreste der kender den såkaldte Salish Uldhund.
Uldhunden fra Salish var en lille spidshund, som Coast Salish-folket - den oprindelige befolkning i det der nu er delstaterne Washington og British Columbia - opdrættet alene for deres uldne pels. Pelsen var af virkelig god kvalitet, næsten ligesom gedeuld, men skyldtes et recessiv, altså svagt, gen. For at hundene ikke skulle miste deres unikke pels på grund af krydsavl, blev de isoleret på små øer eller i indhegninger, ligesom får.
Tæppet er anonymt beige og et af mange på Burke Museum, men konservatoren Liz Hammond-Kaarremaa, der blev sat til at undersøge og udbedre skaden, opdagede hurtigt at der gemte sig en speciel historie bag det lidt kedelige ydre. Tæppet er vævet på en helt særlig måde, og da hun gik i dybden fandt hun ud af, at det, udover bark og sener, indeholdt en usædvanlig slags garn. DNA-undersøgelser viste, at der var tale om uld fra den uldhunden.
Fundet er opsigtvækkende, fordi man i forvejen kun har meget få overlevende materialeprøver af Salish Uldhundens pels. Selvom Salish-folket opdrættede hunde til pelsbrug i over tusind år, forsvandt traditionen på ingen tid, efter europæernes indtog i Amerika. Billigere og nemmere måder at lave tæpper på, gjorde hundene unødvendige, og de sygdomme europæerne bragte med sig var ikke kun menneske-sygdomme. Vi medbragte også vores egne hunde, med dertil hørende nye vira og bakterier, som de lokale hunde ikke var resistente overfor. Man mener at de sidste Salish Uldhunde uddøde i midten af 1800-tallet.
Sammen med de få andre hundeuldstæpper og -kapper, der opbevares på eksempelvis The Smithsonian, kan Burke-tæppet bruges af efterkommere af Salish-folket, der prøver at genoplive deres forfædres rige kultur.
Journalisten

Debat: Skal hundeluftning forbydes på græsningsarealer?

En dødsulykke i maj har skabt debat mellem landmænd, hundevenner og Naturstyrelsen.
Rundt omkring i landet findes der særlige arealer, som Naturstyrelsen varetager, hvor landmænd kan få deres kvæg på græs, men som stadig er åbne for offentligheden. Til denne offentlighed hører naturligvis hundejere, der ønsker at lufte deres firbenede venner i naturskønne omgivelser. Men en tragisk ulykke i maj, har medført debat om hvorvidt man helt eller delvist burde forbyde folk at tage hunde med ind på de arealer, hvor der går køer.
En hundelufter fra Frederiksberg blev dræbt af en ko d. 21. maj. Sammen med sin kone og to venner ville manden krydse et græsningsområde i Sønderjylland. De gik ind mellem køerne, og hunden, der var i snor, kom ved et tilfælde mellem en ko og hendes unge kalv. Koen reagerede ved at overfalde hunden, og kom også til at vælte den 64-årige mand omkuld og træde på ham. Selvom han efterfølgende blev fløjet til sygehuset med en redningshelikopter, døde manden af sine knubs.
Marken, som køerne går på, er privat, men Gendarmstien, der er offentlig, går gennem området. Nu diskuteres det på LandbrugsAvisens hjemmeside, om man skal forsøge at få forbudt hundeluftning i områder hvor køer græsser. Et andet, mindre radikalt forslag er , at bede Naturstyrelsen sørge for langt bedre advarende skiltning end der findes i dag. Indtil videre har Naturstyrelsen afvist at forbyde hundeluftning, da man som dansk borger har al ret til at tage sin hund med gennem offentlige arealer, så længe den er i snor og man i øvrigt overholder gældende lov.
Så sent som 2. juni var det tæt på at gå grueligt galt igen, da en mand, der var på løbetur med sin hund, stødte ind i en flok græssende køer. Området var offentligt ejet, men en stor kreaturflok var blevet lukket ud på det, fordi græsning er en vigtigt del af naturplejen. Køerne angreb joggeren, af ukendte grunde, og han endte på hospitalet med 19 knoglebrud.
LandbrugsAvisen har startet en afstemning om hvorvidt man bør forbyde hunde på græsningsarealer, i de perioder hvor der går køer - find den her.
Journalisten

Tvivl om forbud mod hundespisning i Kina

Den berygtede Litchi og Hundekødsfestival i den kinesiske millionby Yulin blev officielt forbudt i midten af maj. Festivalen, der varer ti dage og starter hvert år ved sommersolhverv, er blevet omtalt som "skandaløs" af flere dyrerettighedsorganisationer. Men måske virker forbuddet slet ikke.
Festivalen i Yulin menes at kræve 10-15.000 hundeliv hvert år. I sig selv er tallet ikke ekstremt, sammenlignet med hvor mange svin, køer og andre dyr der sættes til livs hver dag, men festivalen er blevet skarpt kritiseret for de torturlignende aflivningsmetoder og inhumane måder man opbevarer og transporterer hundene på. Dertil kommer talrige beskyldninger fra lokale og internationale aktivister, om at mange af hundene er bortførte kæledyr.
Efter et massivt internationalt pres forbød de kinesiske myndigheder indtagelsen af hundekød under festivalen tilbage i foråret, men hundespisning er en tusindårig tradition i Asien, og der er nu sået tvivl om hvorvidt forbuddet kan og vil blive håndhævet.
Lokale aktivister siger til avisen Global Times, at de mange restauranter og gadesælgere, der normalt leverer hundekød til festivalgæsterne, kun fået vagt formulerede, mundtlige påbud om at stoppe salget. Dertil kommer, at den lokale regering i Yulin nu pludselig nægter at festivalen eksisterer og nogensinde har fundet sted.
Det har fået mange dyrevelfærdsgrupper til at mistænke, at festivalen i Yulin blot fortsætter i smug, og at de store løfter fra regeringen, blandt andet om bøder på op til 100.000 kroner for at sælge hundekød, simpelthen har været et røgslør for at beskytte sig mod dårlig omtale.
Hunde-forum

Følg med på Hundeforum de næste uger

Kære brugere af Hundeforum
I løbet af de næste uger vil Hundeforum begynde at udvikle sig i den retning, som vi længe har ønsket. Vi vil begynde at producere indhold på siden og på den måde sørge for, at der dagligt at noget at komme ind på siden for at læse. Vi er netop ved at lave en aftale med en skribent, som skal sørge for flere ugentlige artikler. Vi er selvfølgelig stadig på udkig efter flere skribenter, der kan være med til at skabe et forum, der hele tiden har relevant indhold. 
Vi vil også i løbet af de næste uger lave små ændringer på designet, så forummet i større grad fremstår som en indholdsside med forummet som den drivende kraft.
Skriv til os her på siden, hvis du gerne vil bidrage med artikler eller andet indhold. 
/Hundeforum
Hunde-forum

Hunde er meget mere som mennesker end først antaget

Det kommer ikke som nogen overraskelse for de fleste hundeejere. Alligevel overrasker de mange, som jeg snakker med, at den nyeste forskning peger på, at menneskets bedste ven ofte har en adfærd, der er mere menneskelig end hundeagtig.
Hunde kan læse ansigtsudtryk, kommunikere følelser og udvise empati. Flere uafhængige undersøgelser har endda påvist, at mange hunde sagtens kan se TV. Eksperter fortæller, at hundene har overtaget disse menneskerlignenden træk igennem de sidste mange tusinde år, hvor de har udviklet sig fra ulve til tamme kæledyr.
Det er særligt hundenes evne til at ”være opmærksomme på os som mennesker og tolerere os”, der har ført til hundenes kendetegn, der ofte er direkte afspejlet i ejernes, fortæller Larie Santos, der er direktør for Yale Comparative Cognition Laboratory. Du kan læse meget mere om den udvikling hos National Geographic.
Hunde er sociale lyttere
Mennesker er rigtig gode til at bruge ørerne til at lytte sig ind på sociale interaktioner. Det er ofte hjørnestenen i menneskelig samvær, og flere udtrykker netop menneskenes store kompetencer inden for sociale relationer som værende unikt for os som dyreart.
Ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort i august 2016 i tidsskriftet Animal Behaviour, så lytter vores hunde også. Det er derfor ikke noget unikt for mennesker at kunne spore sig ind på følelserne i en gruppe og agere på baggrund af dem.
Forskerne testede i en undersøgelse 54 hunde, der hver havde set deres ejere kæmpe for at hente en rulle tape fra en beholder. Hundene blev inddelt i tre grupper: hjælper, ikke-hjælpe og kontrol.
I hjælpergruppen ønskede ejeren hjælp fra en anden person, der holdt containeren. I ikke-hjælpergruppen bad ejeren om hjælp fra en person, der vendte ham ryggen uden at hjælpe. I kontrolgruppen vendte den ekstra person ryggen til uden at blive bedt om hjælp. I alle eksperimenter sad der en tredje "neutral" personen i rummet.
Efter den første runde af forsøg tilbød både den neutrale person og hjælperen eller ikke-hjælper godbidder til hunden.
I ikke-hjælper-gruppen foretrak hundene som oftest den neutrale persons godbidder fremfor ikke-hjælperens. Men i hjælper-gruppen fortrak hundene godbidder fra hverken hjælperen eller den neutrale person. Forskere har tidligere observeret lignende resultater hos spædbørn og særlige aberacer.
Det tyder derfor på, at hunde vælger parti ved at ignorere de personer, der har en negativ indflydelse på deres ejere. Ligeledes tyder meget på, at hunde også kan føle ejerens følelser, hvilket bl.a. er prøvet bevist gennem gabeeksperimenter.
På baggrund af disse eksperimenter har flere konkluderet, at hunde både kan føle sin ejers mentale tilstand, og også forstår interrelationelle konstruktioner mellem mennesker. Hunde forstår derfor meget mere end tidligere antaget. Men det vidste vi jo godt her på Hunde Forum.
Administrator

Sådan beskytter du din hund fra lopper og andre parasitter!

Der er intet værre end at se din hund angrebet af lopper og lus. Disse truende parasitter kan forårsage problemer for din hund, som f.eks. loppeallergi, bændelorm, hårtab og andre hud lidelser. Hvis angrebet er stort, kan det give din hvalp eller hund et alvorligt tilfælde af blodmangel, da de lever af dens blod.
Som ansvarlig hundeejer, skal du være opmærksom på, hvordan du kan beskytte og opdage, når din hund er inficeret med lopper, flåter og andre parasitter. Ikke alene vil du have at din hund er sund og rask, du ønsker heller ikke at dit hjem skal være angrebet af disse små monstre, der ikke har noget problem med at skifte til menneskelige ofre også.
Opdagelse
Der er en enkel måde at se, når din hund er angrebet af lopper. Mens du giver din hund dens regelmæssige børstning, vil du finde de voksne lopper eller deres afføring i hans pels og hud. Hvis du børster på en hvid overflade, vil du se små mørke pletter af snavs, som bliver rødbrune, når de kommer i kontakt med vand.
Invester i en god loppekam, så du kan løbe igennem din hunds pels at kontrollere for loppesnavs. De normale områder til kæmning og kontrol er omkring din hunds bagparti og hoved.
Behandling
Loppeshampoo kan fjerne voksne lopper, æg, larver og andre parasitter uden nogen bivirkninger for din hund. Du kan endda købe en, der er sikker at bruge på en hvalp som f.eks. Biogance Loppeshampoo.
Det er vigtigt at du ikke ignorerer din hunds omgivelser, fordi lopper faktisk kun tilbringer 10 % af deres tid på din hund og 90 % i din hunds omgivelser. Få et loppe forebyggende produkt, der vil dræbe de voksne, æg og larver, der er i din hunds seng, soveværelse og tæpper.
Hvis din hund eller hvalp er allergisk over for loppe produkter, som indeholder kemikalier, kan du bruge allergivenlige naturlige produkter som PetzLife Loppe- og flåtmiddel.
Din hunds kløe kan styres med produkter som Itch Stop, som er sikker og skånsom mod huden. Det stopper kløe hurtigt og accelererer helingsprocessen. Dens naturlige ingredienser gør det sikkert at bruge så mange gange som nødvendigt for at forhindre din hunds kløe i at blusse op.
Forebyggelse
Lad ikke nogen overbevise dig om, at kun et beskidt hjem er en god grobund for lopper, flåter og andre parasitter. Selv det reneste hjem kan få et loppeangreb. Hvad du skal gøre er at sikre, at du og din hund ikke bliver inficeret igen ved at tage nogle forebyggende foranstaltninger.
Den bedste måde at bekæmpe lopper er at forhindre dem i nogensinde at angribe din hund og dit hjem. Det tager en masse tid, penge og kræfter at kontrollere og behandle et eksisterende angreb så dette bør motivere dig til at sikre, at du forhindrer genangreb.
Reducer din hunds eksponering for lopper, flåter og andre parasitter ved at holde den ud af skoven. Fjern blade og ryd buske og højt græs, der omgiver dit hjem. På trods af disse bestræbelser, er det dog det stadig muligt for din hund at få lopper og flåter, og behandl derfor din hund med loppeprodukter, der beskytter den fra uventede loppe- og flåtkilder uanset om de er i voksen-, larve- eller æggestadie.
Administrator

Den gode leder

Som kærlig hundeejer ønsker vi alle det bedste for vores hunde. Vi har lært, at det er vigtigt at være en god flokleder, og vi er gennem årerne blevet præsenteret for mange forskellige måder til, hvordan dette kan lade sig gøre.
Jeg er vokset op i et hjem med hund og fik min første hund i tre års fødselsdagsgave. Helt fra dengang kan jeg huske at have hørt om de klassiske lederskabsregler som: ”Du skal spise før hunden” og ”Hunden må ikke gå først ud af døren”. 25 år senere hører jeg stadig de samme regler, og kan ikke lade være med at undre mig over, om der ikke er sket nyt på dette område? [PRBREAK][/PRBREAK]
Resten af verden udvikler sig i forrygende fart med smartphones, iPads, moderne børnepædagogik og meget mere, men hvad med hundeopdragelsen?
Så hvordan bliver vi ifølge moderne hundepsykologi en god leder for vores hunde?
Hvad er en god leder?
Med en almindelig sund fornuft, en god og respektfuld omgang med vores dyr og få retningslinjer burde lederskab være næsten overflødigt at tale om – alligevel er emnet kæmpestort. Så lad os se på, hvordan man bliver en god leder for sin hund uden de store armbevægelser.
Tag ansvar for hunden så den ikke føler sig utryg/truet eller agerer truende
De fleste hunde vil helst undgå at tage ansvar. Derfor er det din opgave at vise hunden, at du påtager dig ansvaret, og at den derfor kan slappe af i dit selskab. Reagerer din hund overfor andre hunde, som kommer mod jer på gåturen, så skift fortov. Hermed signalerer, at du har fuld kontrol over situationen, og hunden kan slappe af, fordi den stoler på, at du tager dig af det.
Kommuniker korrekt med hunden
Det skaber forståelse fra hundens side, hvis man har lært en lille smule hundesprog.
Stil krav til hunden, som den kan efterleve
Skab gode udfordringer for din hund som problemløsning (opgaver, spil mv.), leg med andre hunde og træning i hundens tempo. Det giver hunden selvtillid, skaber en fantastisk relation til dig, og giver hunden et stort erfaringsgrundlag til selvstændigt at kunne løse svære opgaver som voksen, da den kan relatere de nye problemer til opgaver, den allerede har løst.
Hav en rolig og vedafbalanceret omgang med hunden
Mist aldrig selvkontrollen! Hvis du ikke har styr på dig selv, hvordan kan du så have styr på en flok?
Sørg for at hunden er velstimuleret (fysisk, mentalt og socialt)
Hunden skal være både fysisk og mentalt velstimuleret for at bevare et sundt sind og helbred. Fysisk stimulering er ikke nok – jo mere fysisk stimulering hunden får, jo mere kræver den – derfor skal hovedet også i brug!
Socialisering, herunder leg med andre hunde, er vigtigt, da hundene gennem socialisering udvikler og vedligeholder deres sprog, ligesom det styrker dem psykisk ved at give dem en korrekt selvopfattelse og selvforståelse i forhold til andre hunde.
Opfyld hundens basale behov (vand, mad, ”fredsted”, varme, kulde etc.)
Ligesom mennesker vil hunden ikke kunne fungere uden at have sine basale behov dækket. Som ressourceperson er det vores ansvar at sørge for, at dette sker.
Sæt rimelige grænser for hunden
Grænser giver tryghed, eftersom de fritager for ansvar
Undgå for meget nej under hvalpeimmuniteten. Dette vil skabe mere forståelse fra hvalpens side og dermed styrke dit lederskab. Sørg i stedet for at aflede og ros for ønsket adfærd i stedet for at skælde ud for uønsket adfærd.
Vær konsekvent så hunden ved, hvor den har dig
Mange adfærds- og træningsproblemer skyldes inkonsekvens i indlæringen eller fejlindlæring. Med konsekvens menes der: Gør det samme og forvent det samme hver gang. Der menes ikke straf. Husk at straf intet med indlæring har at gøre!
Mange hundeejere har f.eks. problemer med, at hunden trækker under gåtur. Du går tur med hunden og veninden en dag, I får snakket godt under turen, og du lægger måske ikke mærke til, at hunden trækker så meget. Næste dag skal du ud at gå igen, er lidt småirritabel pga. en episode på arbejde, og pludselig eksploderer du, idet hunden trækker på samme måde som dagen før. Dette skaber forvirring hos hunden (den gjorde jo bare som dagen før) – og en del af jeres indbyrdes tillidsforhold ødelægges for hver gang, du eksploderer.
Læs også artiklen om opgøret med de klassiske lederskabsmyter.
Gæst
Gæst

Opgør med de klassiske lederskabsmyter

Da jeg havde hund tilbage i 1980’erne lærte jeg til træning, at det var vigtigt, at hunden kendte sin plads nederst i familien, den skulle spise efter familien havde spist, og vi måtte aldrig lade den vinde en trækkeleg. På den måde kunne jeg sikre mit lederskab. Hunden måtte på ingen måde vise sin utilfredshed med tingenes gang ved at knurre eller vise tænder, for så var den aggressiv.
Reglerne fremstod enkle og ligetil og rodfæstede sig derfor øjeblikkeligt i hundeverdenen hos både trænere, instruktører og hundeejere som almindelige opdragelsesregler og redskaber til at styrke hundeejerens lederskab.
John Rogerson, som har udarbejdet disse regler, har selv udtalt, at reglerne blev skabt med formålet at korrigere problemadfærd hos hunde, som ejeren kun havde lidt eller ingen kontrol over, og som opførte sig aggressivt over for de mennesker, de levede sammen med. Reglerne er ikke lavet til anvendelse på almindeligt velfungerende hunde eller som præventivt middel. Og har intet at gøre med studier af ulve.
Hvorfor fungerer de klassiske lederskabsregler ikke?
Lad ikke hunden spise, før alle i familien har spist færdig, fordi den højst rangerende manifesterer sit lederskab ved at spise først.
Studier af ulve i naturen har vist, at hvalpene altid spiser først. Forældrene spiser kun først, hvis byttedyret er lille, eller der hersker ekstrem fødeknaphed.
Det er svært at bruge dette argument i vores civiliserede verden, hvor vi ikke kan prale af at lide af fødeknaphed. Derfor holder argumentet om indflydelse på din status som leder ikke.
En lille sidegevinst ved at lade hunden spise før familien kunne faktisk være, at hunden tigger mindre ved bordet, da den på dette tidspunkt vil ligge mæt og tilfreds i sin kurv for at fordøje sin mad.
Lad ikke hunden være i møbler og i sengen
Zoneforsvar er medfødt, og dette gælder også liggepladszonen. Den, som har lagt sig et sted, har retten til at forsvare sin plads. Dette har intet at gøre med lederskab. Faktisk forværrer du dit lederskab ved ikke at respektere hundens zoner og dermed skabe forvirring hos hunden.
Hvis du har givet din hund lov til at være i møblerne, men du gerne vil have den plads, hunden har indtaget, så lok den i stedet ned for at undgå en konflikt.
Lad ikke hunden gå foran dig
Hunde går ofte foran ejeren simpelthen fordi, de bevæger sig hurtigere end mennesker. Dette er rent funktionelt, og der er intet overlegent i det.
David Mech observerede i sine 13 års studier af ulve på Ellesmere Island, at når ulve følger flodsenge, dyreveksler eller gamle veje, og det er åbenlyst, hvor flokken skal hen, kan enhver ulv i flokken gå forrest.
Derudover er det heller ikke åbenlyst, at lederen altid kan føre flokken i den retning, lederen ønsker. David Mech observerede under studier på Isle Royale en flok ulve i færd med at udvandre fra øen. Efter et par kilometer begyndte nogle af flokmedlemmerne at tøve og stoppe op. Lederen opfordrede flokken til at fortsætte, men efter et kort stykke tid satte alle medlemmerne sig ned, og lederen måtte opgive sin udvandring og lede flokken tilbage til øen. Dette blev han ikke mindre leder af.
Lad ikke hunden gå først gennem døren
Som i ovennævnte eksempel har det ingen betydning for lederskabet, hvorvidt hunden går først eller sidst ud af en dør. Men af praktiske årsager kan det nogle gange være rart at få hunden til at sætte sig og vente på, at man giver signal, så man ikke falder over hinanden på vej ud over dørtrinnet. Der kommer ofte lidt stress på, når man skal ud af døren, fordi hunden er glad for at skulle ud at gå tur, og dermed er det praktisk at få lidt ro på hunden, inden man går.
Du skal udøve hånd- og halsret over hundens kødben og legesager
Som nævnt tidligere er zoneforsvar medfødt, og det bedste, du kan gøre som en værdig leder, er at respektere hundens zoner, i dette tilfælde fødestykkezonen. Denne ejendomsret er instinktiv, og derfor skal vi mennesker bevise, at hunden ingen grund har til at vogte maden, da vi ikke ønsker at konkurrere med hunden om denne. Hvis vi derimod begynder at tage mad fra hunden, vækker vi for alvor hundens mistillid og forværrer faktisk vores lederskab ved ikke at respektere zonen.
Straf konsekvent alle forsøg fra hundens side på at knurre, vise tænder eller bide dig
Der findes mange grunde til, at hunde knurrer, viser tænder og til sidst måske er tvunget til at lave en bidmarkering. Smerter spiller ofte en stor rolle, hvis en hund pludselig bliver aggressiv.
Få hunden undersøgt for smerte, respekter hundens zoner og lær en smule hundesprog, så du kan aflæse hundens dæmpende signaler, inden det kommer til en bidmarkering. Du styrker dit lederskab ved at kende til korrekt kommunikation og respektere hundens signaler.
Lad ikke hunden være højere oppe end dig
Det spiller ingen rolle for dit lederskab, om du ligger ned, eller hunden står henover dig. Faktisk er det tegn på selvsikkerhed at lægge eller sætte sig i samvær med andre hunde.
Hils ikke på hunden, før du har hilst på familiens øvrige medlemmer
Hilseceremonier og genforeningsritualer er utrolig vigtige for hunde. Ved genforeningen knyttes og styrkes båndet mellem flokmedlemmer, som har været fra hinanden, og nægter man hunden dette ritual, går man stik imod dens natur og risikerer, at sammenholdet bliver dårligere mellem jer.
Lad ikke hunden vinde i træk- og kamplege
Ifølge den svenske hundepsykolog Anders Hallgren slutter træklege ofte med, at hundene bliver optaget af noget andet, f.eks. en fært eller lyd. Kamplege slutter ofte med, at den ene tager for hårdt fat, og den anden siger fra, fordi det gjorde ondt. Det vil sige, at det ikke drejer som om vindere og tabere. Det er jo leg!
Derimod bør man i det hele taget undgå disse typer af leg, da det har en stressende indvirkning på hunden. I disse lege udskiller kroppen stresshormoner som adrenalin. Hvis man leger disse lege jævnligt, får hormonerne ikke mulighed for at finde deres normale lejde igen og tilstanden kan dermed ændre sig til en kronisk stresstilstand. Derfor er disse lege ikke egnede for familiehunde. Til gengæld kan man lave mange andre gode lege, hvor hunden får stimuleret sanserne som søgeøvelser og dermed få en træt og tilfreds hund. Det vil sige, at hormonproduktionen stiger. Og falder denne ikke til normalen igen pga. konstante påvirkninger som nye lege, kan det få både psykiske og fysiologiske konsekvenser for hunden.
Begrebet lederskab bruges i dag i uhyre mange situationer og har mange forskellige betydninger alt afhængig af hvem man taler med.
Begrebet lederskab er i tidens løb oftest blevet brugt med den forståelse, at lederen bestemte og kontrollerede alt. Heldigvis er vi blevet meget klogere på hundeadfærd og psykologi.
Min holdning er, at mennesket er en ressourceperson til hundens overlevelse. Derfor har vi et stort ansvar for at lære vores hunde at begå sig i vores menneskeskabte verden. Om vi så kalder dette for lederskab, vejledning/guidning, ansvar og konsekvens eller andet har ikke for mig den store betydning, så længe vi sørger for at efterleve de beskrevne guidelines til hvordan vi bliver og forbliver en god leder (set med hundens øjne).
Gæst
Gæst

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications
Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.