Hop til indhold

Hund dræber spædbarn


Lonny
 Share

Recommended Posts

I ny og næ dukker disse historier op, og denne gang drejer det sig om et spædbarn på 2 måneder

 

Ekstra Bladet - Familiehund bed benet af spdbarn

 

Det undrer mig virkelig at det kan ske med så små børn, men måske er det bare mig der er uvidende om børn :vedikke:

 

Som jeg har forstået det, så opstår disse ulykkelige hændelser som oftest fordi at hunden forveksler barnet med et byttedyr, barnets uforudsigelige bevægelser minder om et byttedyrs bevægelser, og dermed vækkes hundens jagtinstink.

 

Men efter min, meget ringe, viden, så er det da begrænset hvor meget et spædbarn på 2 måneder kan bevæge sig, og dermed begrænset hvor meget det kan minde om et byttedyr :vedikke:

 

Hvad får så en hund til at angribe et barn der nærmest bare ligger stille? Kan det være fordi barnet græder og at den lyd sætter noget i gang hos hunden?

Eller kan barnet måske allerede være død af f.eks. vuggedød, og hunden så er begyndt at gnave i det døde spædbarn, og hvorfor i alverden skulle den så gøre det, medmindre den altså blev sultet.

 

Jeg kan rent logisk godt sætte mig ind i at en hund kan anse et barn for at være et byttedyr pga. af de ukoordinerede bevægelser og lyde, men at et spædbarn skulle kunne trigge de samme instinkter, den har jeg straks lidt sværere ved at forstå.

 

Hvis vi nu ser bort fra at situationen er dybt ulykkelig, og at det er forfærdeligt synd for famillien, hvad er det så der får en hund til at udvise denne adfærd?

 

De stikord der lige løber igennem mit hoved er, sult, bytteinstinkt og leg, men giver det mening, eller er der nogen der har nogle bedre bud?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan bare ikke forstå, at det kan ske? Hvorfor er faren ikke vågnet ved at barnet har skreget? Og det må det da have gjort? Medmindre, at det var dødt allerede, som du også selv skriver som mulighed.

Meget mærkelig situation, synes jeg:hmm:.

 

Men hvad der får en hund til at gøre sådan noget, det aner jeg ikke. Kan jeg slet ikke fatte:(

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Valishia

Jeg tænker at barnet nok har været dødt, men nu melder historien ikke noget om, hvordan baby sidder/ligger, hvis baby ligger i sådan en vippestol ting (ja forstand på baby udstyr har jeg ik), kan baby så ikke være spændt fast og måske vågnet og spjætte, som hunden måske ikke helt har forstået? Måske baby før død fik nogle kramper eller noget, det kan vel også få en hund til at ville "hjælpe" baby og måske "tage" baby med sig, men baby sad fast... Altså det ene sted står der ben bidt af, det andet sted står der flænset... Hvad hvis baby har været død, og vovse bare vil have liv og "graver" eller noget? Jeg synes der mangler en masse oplysninger... Desuden så forstår jeg slet ikke en far, som går ind i et andet værelse og sover, selvom baby åbenbart er tilgængelig for vovse? I mine øjne ser det jo ud til at baby har været tilgængelig for vovse, det er en baby jo ikke, hvis baby ligger i tremmeseng? Eller hvordan?

 

Dette er faktisk en grund til, at jeg aldrig på noget tidspunkt vil lade min hund (som jeg ved er utryg ved børn) alene med børn i alle aldre... Det er de færreste børn under 10, der forstår at fungerer fuldt ud med en hund og forstå sproget... Især en utryg hund kan jo blive mere utryg ved en given situation og bide...

Link til indlæg
Del på andre sites

Får mange år siden, midt i halvfjerdserne, fik nogle af mine familie medlemmer en schæferhund, der havde angrebet et spædbarn. Familien de fik den fra, ville ikke aflive den, for som de sagde, så var det deres egen skyld, så trods den tragiske hændelse, fik hunden lov til, at leve.

Hunden havde til at begynde med været hos denne unge familie og havde været deres et og alt, deres "barn", så kommer der så et lille barn ind i familien og de skubber hunden fra sig, så hunden en dag angriber barnet. Den har vel set det som en trussel mod sin egen position i familien :vedikke:

 

Jeg lærte denne hund ret godt, at kende og da den først havde accepteret mig, så var det bare den mest kærligste hund, man kunne ønske sig. Den blev desværre aflivet, nogle år efter, p.g. a andre årsager.

Link til indlæg
Del på andre sites

Dette er faktisk en grund til, at jeg aldrig på noget tidspunkt vil lade min hund (som jeg ved er utryg ved børn) alene med børn i alle aldre... Det er de færreste børn under 10, der forstår at fungerer fuldt ud med en hund og forstå sproget... Især en utryg hund kan jo blive mere utryg ved en given situation og bide...

Jeg tænker det samme som dig... Og lige ang. det ovenstående. Min hund er yderst tryg ved børn i alle aldre, og hende kunne jeg heller aldrig finde på at efterlade alene med et barn.

 

August er ved at være 16 måneder lige om lidt, og han og Asta har aldrig været alene sammen så de kunne komme til hinanden. Jeg mener, det er jo ikke svært? Da han var mindre kom han i kravlegård hvis jeg skulle på toilettet eller lign, alternativt tog jeg ham på armen og med mig. Nu kommer han jo vidt omkring, så oftest tager jeg bare Asta med mig. Alternativt kommer han ind på sit værelse hvor der er et børnegitter. Så kan hund og barn se hinanden og røre ved hinanden, men også komme væk hvis der skete noget uønsket.

Redigeret af Lykkeliv
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan i det hele taget ikke forstå hvorfor man efterlader et spædbarn i en hunds varetægt. Det burde straffes som mord/mordforsøg det her... Ved godt det er hårdt, og har selv folk tæt på livet som til tider tror deres hunde er barnepiger.. Dyr er aldrig 100% tilregnelige...

 

Min lille nevø vil HELE TIDEN kravle hen til min søsters vovse for at kramme/hive den i pelsen osv.. Småbørn er en pest til tider, men de ved jo ikke bedre så der kommer forældrenes ansvar ind i billedet..

Link til indlæg
Del på andre sites

Sørgelig historie :megaked: Hvad der får hunden til at gøre sådan noget, har jeg ikke en idé om.

 

En anden ting er at historien sq er lidt lurens. Så nogen linkede til denne artikel, skrevet i 2011 Two-week-old baby mauled to death by family dog | Mail Online er det ikke pretty much den samme historie? :vedikke:

 

Nå, ved ikke hvor jeg vil hen med det, måske jeg bare ville ønske at historien ikke er sand.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Vi kender ikke baggrunden for historien - men babyen har været "efterladt" alene i en slags gynge seng og hvad der så er sket - kan man jo kun gisne om. Her er historien fra en amerikansk avis: Dog killed 2-month-old baby, ripped child

 

 

Børn og hunde er sjældent en god kombination - mine hunde er generelt heller ikke glade for børn - de "driller", fægter med arme og ben - og det "sprog" forstår de ikke. Jeg ville heller ikke have hund i sin tid før mine børn har en vis alder så de kunne forstå hvad en hund er for noget

Link til indlæg
Del på andre sites

Børn og hunde er sjældent en god kombination - mine hunde er generelt heller ikke glade for børn - de "driller", fægter med arme og ben - og det "sprog" forstår de ikke. Jeg ville heller ikke have hund i sin tid før mine børn har en vis alder så de kunne forstå hvad en hund er for noget

Det er jeg ikke enig i. Erfaringer viser at barn/hund kombinationen kan være både velfungerende og gavnlig for begge parter, hvis forældrene ellers har en fornuftig tilgang til tingene.

 

Vi er en husholdning på 2 voksne 3 børn (1, 4 og 12) og 1, snart 2, hunde. Det fungerer upåklageligt. Ungerne har helt klare regler for hvad man må og ikke må med hunden, og begge parter får SÅ meget ud af hinanden.

Det er så ekstra krævende som forældre, fordi en 1 årig ikke helt kan forstå at man ikke må sidde på hunden i dens kurv fx. Men jeg tager gerne den ekstra indsats, når jeg ser hvor glade parterne er for hinanden :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Det er jeg ikke enig i. Erfaringer viser at barn/hund kombinationen kan være både velfungerende og gavnlig for begge parter, hvis forældrene ellers har en fornuftig tilgang til tingene.

 

Vi er en husholdning på 2 voksne 3 børn (1, 4 og 12) og 1, snart 2, hunde. Det fungerer upåklageligt. Ungerne har helt klare regler for hvad man må og ikke må med hunden, og begge parter får SÅ meget ud af hinanden.

Det er så ekstra krævende som forældre, fordi en 1 årig ikke helt kan forstå at man ikke må sidde på hunden i dens kurv fx. Men jeg tager gerne den ekstra indsats, når jeg ser hvor glade parterne er for hinanden :lun:

 

Det er jeg enig i - men desværre er det langt fra sådan i alle tilfælde - Jeg kender nogle dårlige tilfælde hvor forældrene ikke har haft hånd i hanke med med børn og hunde og hvor det har ført til bidskader. Det er klart hvis man vil have hund og børn så må der fra start laves nogle regler der skal følges - for børn kan lære meget af samværet med hunde.

 

I mit tilfælde blev det også valgt fra fordi mine drenge har autisme og jeg ikke kunne overskue både hund og drenge - Jeg er selv vokset op med hunde som en naturlig del af min barndom og det har været meget lærerigt

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jeg enig i - men desværre er det langt fra sådan i alle tilfælde - Jeg kender nogle dårlige tilfælde hvor forældrene ikke har haft hånd i hanke med med børn og hunde og hvor det har ført til bidskader. Det er klart hvis man vil have hund og børn så må der fra start laves nogle regler der skal følges - for børn kan lære meget af samværet med hunde.

 

I mit tilfælde blev det også valgt fra fordi mine drenge har autisme og jeg ikke kunne overskue både hund og drenge - Jeg er selv vokset op med hunde som en naturlig del af min barndom og det har været meget lærerigt

Vi er helt enige så :-) Umiddelbart læste jeg bare dit indlæg, som om barn/hund kombinationen generelt er en skidt idé, og det synes jeg var ærgeligt - netop fordi børn faktisk lærer utroligt meget i samværet med hunde.

 

Men jeg har også kendskab til familier af hunden-skal-finde-sig-i-alt-overbevisningen, og det er bare et spørgsmål om tid, inden det potentielt går galt.

 

Men ja, under fornuftige guidelines og opmærksomme forældre fungerer det super.

Vores store udfordring pt. er at August gerne vil hen og give Asta møssere når hun ligger i sin kurv. Det må han ikke, til stor frustration for den stædige lille mand :lol:

Nå jo, og så er der lige mit eget ego, for hvis Asta har været alene hjemme, løber hun direkte forbi mig, og hilser på August først :roll: Møghund :roll: Tænker det mest er fordi han for det meste har mad siddende i mundvigene som kan stjæles, men alligevel :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Børn og hunde er sjældent en god kombination - mine hunde er generelt heller ikke glade for børn - de "driller", fægter med arme og ben - og det "sprog" forstår de ikke. Jeg ville heller ikke have hund i sin tid før mine børn har en vis alder så de kunne forstå hvad en hund er for noget

 

Jeg er heller ikke enig.

 

Historien vil vide at børn som vokser op sammen med hunde, lærer rigtig meget om nonverbal kommunikation. Endvidere lærer de hensynsfuldhed, empati mv hvis, naturligvis, forældrene går ind og tager ansvar for både børns og hundes velfærd.

 

Jeg har ikke haft adgang til børn at socialisere Pelle til og derfor ville jeg aldrig stole 100% på ham sammen med små børn. Sikkert uretfærdigt overfor ham men hellere livrem og seler end en ulykke.

Selvom han var vokset op sammen med børn ville han ikke blive ladt alene med mindre børn, man ved aldrig hvad sådan nogle kan finde på og da vi havde små børn og hunde samtidig var de heller aldrig alene.

Min lille datter lærte hurtigt at "når Didi knurrer siger han NEJ" og det respekterede hun meget tidligt, men alene sammen - nix. Inden nogen falder over mig vil jeg lige sige at Didi aldrig havde lidt overlast, men han advarede med knurren allerede hvis hun kravlede mod ham på flere meters afstand.

 

Tilbage til trådens emne: I 70'erne var en bekendt i min bebyggelse privat dagplejemor for en lille pige som endnu ikke kunne gå. Bekendten var sød, men noget flagrende og ikke så ansvarsbevidst og eftertænksom som ønskes kunne. Den lille pige boede på etagen ovenover os.

 

Bekendten anskaffede sig en colliehvalp og en dag satte hun barnet i hoppegynge og gik på vaskeri! Hun var ikke længe væk, men da hun kom tilbage var pigens små ben oversået med rifter fra hvalpens endnu ikke skiftede tænder.

Arme barn, hun har siddet og hoppet og hvalpen har haft en fest :(

 

Der kan alt for hurtigt ske noget slemt når børn og dyr lades alene...

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jeg ikke enig i. Erfaringer viser at barn/hund kombinationen kan være både velfungerende og gavnlig for begge parter, hvis forældrene ellers har en fornuftig tilgang til tingene.

 

Vi er en husholdning på 2 voksne 3 børn (1, 4 og 12) og 1, snart 2, hunde. Det fungerer upåklageligt. Ungerne har helt klare regler for hvad man må og ikke må med hunden, og begge parter får SÅ meget ud af hinanden.

Det er så ekstra krævende som forældre, fordi en 1 årig ikke helt kan forstå at man ikke må sidde på hunden i dens kurv fx. Men jeg tager gerne den ekstra indsats, når jeg ser hvor glade parterne er for hinanden :lun:

 

Hvor ville det være dejligt, hvis flere gjorde sig samme ulejlighed som dig. Jeg har set flere eksempler på forældre, som tillader overgreb på hunden fra barnets side og ikke lærer barnet at respektere hunden på dens præmisser, så det er rart at se, at der også findes fornuftige mennesker! Thumbs up!

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg ingen børn (og det er vist godt nok) :lol: men mine hunde har da været ret gode til at opdrage på andres børn og det er min erfaring at det virker langt bedre, end hvis der er voksne der står og belærer dem om hvad de må og ikke må.

 

Havde engang besøg at et forældrepar til en 4-5 -årig, der efter forældrenes udsagn var umulig at lære at dyr skulle behandles varsomt (de havde selv 2 katte der bare flygtede). Jeg stod i døren ud til haven, på nåle, fordi han var lidt voldsom ved Ascha og korrigerede ham adskillige gange, det samme gjorde hans mor. Ascha elskede børn og hyggede sig helt klart i drengens selskab, så jeg tænkte at det var okay, så længe vi bare var over ham.

 

På et tidspunkt står Ascha med ryggen til drengen som løfter armen og klasker hånden hårdt ned på rumpen af hende. Jeg når kun at fyre et rungende "NEEEEJ" af men Ascha vender rundt, tager fat i drengens arm og går fremad til han støder mod hegnet. Så slipper hun, går lidt væk og lægger sig med ryggen mod ham. Jeg nåede at blive hed om ørerne, men hans mor sagde bare, at så kunne det være at han havde lært noget og der var ikke noget at se på hans arm. Resten af tiden kunne de godt lege forsigtigt sammen. :slem:

 

Min yngste nevø (han var vel 8-9 år) sad en dag og grinte over Thailos forsøg på at undgå øjenkontakt når han stirrede ham ind i øjnene,... sådan helt tæt på (vi var ude at køre i bil). Jeg bad Christian om at lade være, men det skete der ikke meget ved, og tilsidst reagerede Thailo selvfølgelig ved at snappe ud efter ham. "Moster, han bed mig sgu i næsen" kom der forskrækket fra Christian. Min søster nåede at blive lidt nervøs og spurgte om han virkelig havde bidt. Jeg spurgte bare om han blødte og så snakkede vi ikke mere om det. Christian har dog ikke lavet det stunt siden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke læst artiklen, men kan fortælle at da Agnes var nyfødt, var Ruby (boxer, som nu er flyttet så vi passer hende ikke mere) MEGET interesseret i hende, og ikke nødvendigvis på en positiv måde. Vi turde slet ikke tage nogle chancer med hende, hun fik ikke engang lov at snuse til Agnes, hun var virkelig voldsomt ophidset over de lyde Agnes kom med. Kunne sagtens forestille mig en hund som hende bide en baby, og der skal jo ikke meget til med sådan en bette størrelse, før en hund får ramt en blodåre eller knust struben eller lignende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke læst artiklen, men kan fortælle at da Agnes var nyfødt, var Ruby (boxer, som nu er flyttet så vi passer hende ikke mere) MEGET interesseret i hende, og ikke nødvendigvis på en positiv måde. Vi turde slet ikke tage nogle chancer med hende, hun fik ikke engang lov at snuse til Agnes, hun var virkelig voldsomt ophidset over de lyde Agnes kom med. Kunne sagtens forestille mig en hund som hende bide en baby, og der skal jo ikke meget til med sådan en bette størrelse, før en hund får ramt en blodåre eller knust struben eller lignende.

 

 

Så lydene som babyer kommer med kan måske minde om lyden fra et byttedyr, og dermed trigge hundens jagtinstinkt?

 

Sådan lidt ala når vi leger med et pivedyr og hunden kører helt op, altså ikke fordi jeg sammenligner en baby med et pivedyr :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor ville det være dejligt, hvis flere gjorde sig samme ulejlighed som dig. Jeg har set flere eksempler på forældre, som tillader overgreb på hunden fra barnets side og ikke lærer barnet at respektere hunden på dens præmisser, så det er rart at se, at der også findes fornuftige mennesker! Thumbs up!
Jeg ser også overgreb den anden vej... Hvor hunden får lov at lave overgreb på børn.

Vi har lige fået en hund retur fra en familie. 3 børn på 7 og 6 år..Og så den lille som er 4-5 måneder nu...

Grunden til tilbagelevering: hunden er pludselig (senere i retur-samtalen dog altid) begyndt at jage børnene og bide dem i benene.. Nu er mor bange for at hunden med garanti bider den lille...

Heroppe da de skulle aflevere hunden var de 2 store børn ret voldsomme i deres leg med hvalpene. Og på et tidspunkt hvalpebider den ene hvalp, hvorefter pigen tager den op, stirrer på den og siger NEJ kan du så lade være med at bide...

 

Efterfølgende allierer vi os med en der skal komme løbende mens hunden er i snor. Jeg tænker at han da han var hvalp fik lov at løbe efter børnene (lille hvalp så er det sjovt både for hvalp og børn) og så har det eskaleret så han nu kører op så snart nogen løber.

Faktisk reagerer han ikke på voksne der løber..Men så snart det er børn under 130 cm så vil han efter dem...

Nu har han været her i 1½ måned og han kan være med hvor der er løbende børn uden at løbe efter dem. Han er selvfølgelig i kort snor og har kontakt hele tiden.

 

Nu er løverne jo små så det er vel begrænset hvor meget og hvor henne de kan lave skade. Men jeg ser rigtig tit at også store hunde får lov at løbe efter og vælte børn. Og den "leg" synes jeg faktisk er mere bekymrende end boldleg, som alle jo ellers efterhånden er opmærksom på.

Redigeret af kennel-lowchen
ævleri
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Louise86

Jeg håber, at obduktionsrapporten kaster mere lys over sagen. Det kunne jo godt mistænkes, at spædbarnet er død vuggedøden og at lugten af død har trigget hunden.

 

 

Preben Geertinger, tidligere chef for Retsmedicinsk Institut i København, har i sin autobiografi "En retsmediciners bekendelser" beskrevet en historie hvor en mand vågner op og finder sin kones afpillede hoved ved siden af sig i sengen (resten af kroppen, under dynen, var intakt). Begge var narkomaner.

Det viser sig så, at konen er død af en overdosis imens de har sovet rusen ud og der var åbenbart gået flere dage - hvor deres hund ikke havde fået mad. Da den så forsøger at vække "mor" for at få noget at spise, lugter den at hun er død og så tager instinkterne over, og den spiser simpelthen hendes hoved ind til knoglen.

Da hunden var aflivet og blev obduceret, fandt de ganske rigtigt resterne af kvinden i dens mave.

Han afslutter med at bemærke, at det ikke er en sjælden ting at dødfundne hundeejere har fået taget lunser ud af sig af deres hunde; men at man ikke behøver være nervøs, da det ikke er så ofte igen at folk falder døde om i flere dage, så deres hunde sulter og tyer til at spise deres mennesker.... Men det sker og at nogle hunde reagerer nærmest som zombier på lugten af død, også selvom det er et menneske.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så lydene som babyer kommer med kan måske minde om lyden fra et byttedyr, og dermed trigge hundens jagtinstinkt?

 

Sådan lidt ala når vi leger med et pivedyr og hunden kører helt op, altså ikke fordi jeg sammenligner en baby med et pivedyr :genert:

 

babyer og pivedyr kan lyde ret ens ja :lol: Ruby lærte jo (under et par træningssessioner og med strikse instrukser til ejerne) at enes med deres datters nye mopshvalp, men en kat f.eks. er jeg slet ikke i tvivl om at hun gladeligt ville nakke. Ruby var ikke super godt socialiseret med hunde, og skule altid lære dem at kende under meget kontrolerede forhold, for at det ikke skulle ende i slåskamp. Og havde lært nogle trælse ting af deres gamle hund, som var en rigtig monster-tæve.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så lydene som babyer kommer med kan måske minde om lyden fra et byttedyr, og dermed trigge hundens jagtinstinkt?

 

Sådan lidt ala når vi leger med et pivedyr og hunden kører helt op, altså ikke fordi jeg sammenligner en baby med et pivedyr :genert:

 

Petrine kan seriøst ikke lide venindens unge, men både hans lyde og nogle gange hans dufte kan forvirre hende, så hun kommer til at vise interesse for ham, bevægelserne gør intet, men specielt lugten lige da han var kommet ud og så igen nu på det seneste - jeg kan sagtens forestille mig en baby sige lyde og gylpe noget lækkert op, kan virke ophidsende. Bastarden er ret voldsom ved andre babyer, elsker at nappe dem i tæerne, hvis det fik lov / hvis hun var større kunne det vel også ende med et afrevet ben eller noget andet dramatisk :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja den historie er virkelig mærkelig.. barnet må da have skreget? Hvordan kan faren undgå at reagere? Cookie bryder sig ikke om børn, men hun går bare i en bue udenom dem. Min nevø accepterer hun dog og vil gerne lege med ham selvom han er en vildbasse. En gang hvor de legede, kunne jeg se at cookie ikke gad mere og bad drengen om at stoppe. Efter at have bedt ham om det 2 gange snapper cookie efter ham og min far bliver småsur på mig og cookie. Jeg måtte meget pænt forklare at cookie jo altså også skal sige fra, og at drengen skal lytte (og iøvrigt lære noget om hundes signaler, eftersom de snakker om at anskaffe en hund) og at hun jo ikke havde bidt ham. Når vi møder børn render hun stadig sin vej og jeg var nervøs for om hun nogensinde ville acceptere et barn.. men så havde vi besøg af et spædbarn og hun var SÅ nysgerrig! Hun klynkede og logrede og snusede til liften og var meget interesseret.. jeg stoler på at hun ikke ville angribe et barn, men jeg ved hun ikke skal være alene med børn fordi de ikke har samme forståelse for hundesprog...

Link til indlæg
Del på andre sites

Min hoftræner har [før denne episode] påpeget at det netop der sådanne ting der kan ske hvis man træner efter Cesar Millans metoder. Og det kan ikke nægtes at han har en betydelig fanskare over there.

Voskne kan kue en hund, men det kan et barn ikke, og der kan hunden få overtaget og blive den stærke - hæve sig selv i hierakiet med magt.

Ikke dermed sagt at det er hvad der er sket her, men det kan komme med i bunken af overvejelser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...