Virkelig dårlig nyhed

[potil]

Ved du hvilken race Hero var? Anders siger at dyrlægen sagde at det var ekstra problematisk at buddha er/bliver en stor hund?

 

Sidder og læser om guld, og kan se at nogle virker det på i nogle år, andre hele livet... og så andre igen overhovedet ikke Men har ikke fundet klinikken endnu.

 

Hero var en retriever-blanding...

[Gæst Buddha]

Altså virkelig mange tak allesammen. Jeg læser og læser og Anders sidder og ringer rundt - Buddha sover heldigvis bare...

[Gæst Ninjamor]

Det gør mig uendeligt ondt for dig og Buddha!

 

Jeg kan faktisk sættte mig nogenlunde ind i hvordan du må have det, nu får du lige en histore som ligner din lidt, det kan måske hjælpe dig til en beslutning.

Beslutningen bør efter min mening være at afslutte det nu og nu skal du høre hvorfor:

 

Pelle var 4½ måned da han fik stærke smerter i det ene bagben.

 

Det viste sig at være noget forholdsvist "banalt" i den forstand at han burde kunne blive helt funktionsdygtig, hvis jeg lod ham operere.

 

Jeg vaklede:"Operere en hvalp, hvad så med hans hvalpetid, leg, socialisering mm?"

 

Jeg lod mig storvrælende overtale til operation og det har jeg fortrudt stort set lige siden!

Jeg elsker min hund, men hans liv er langt fra det jeg mener er et rigtig godt hundeliv.

Stiv i leddet og smertestillende medicin hvis han har gået ture længere end "kort" eller har leget med en anden hund.

 

Han vil frygtelig gerne trænes og lære, men får altså ondt i det der ben.

 

Han kan vise opfarenhed overfor andre hunde og i situationer, hvor jeg derfor ved at han har smerter, men hvor han ingen tegn havde på det forud for situationen.

 

Pelle kan holdes "i godt humør" ved jævnlig behandling hos vores alternative dyrlæge, men jeg har ikke økonomi til det ofte nok.

 

Selve tiden lige efter operationen var rigtig hård, for han skulle genoptrænes meget langsomt, var jo blevet opereret i et voksende led, så det var ture på 5 minutter om dagen i 10 dage, derefter 10 minutter dagligt i 10 dage og opefter.

Genoptræning i forskelligt terræn samt helst svømning og watervalk.

 

Det ER rigtig arbejdskrævende og følelsesmæssigt hårdt!

 

Hvalpen vil så gerne være aktiv men må ikke. Det er ikke til at forklare ham.

 

Når prognosen er så usikker som du beskriver ville jeg mene at det mest barmhjertige overfor alle er at stoppe her :ae:

 

Hvis du vælger operation vil jeg på det stærkeste anbefale dig at få ALT at vide om hvad der kræves af genoptræning bagefter.

 

Alt det bedste til jer begge :ae:

[Buju]

Det gør mig uendeligt ondt for dig og Buddha!

 

Jeg kan faktisk sættte mig nogenlunde ind i hvordan du må have det, nu får du lige en histore som ligner din lidt, det kan måske hjælpe dig til en beslutning.

Beslutningen bør efter min mening være at afslutte det nu og nu skal du høre hvorfor:

 

Pelle var 4½ måned da han fik stærke smerter i det ene bagben.

 

Det viste sig at være noget forholdsvist "banalt" i den forstand at han burde kunne blive helt funktionsdygtig, hvis jeg lod ham operere.

 

Jeg vaklede:"Operere en hvalp, hvad så med hans hvalpetid, leg, socialisering mm?"

 

Jeg lod mig storvrælende overtale til operation og det har jeg fortrudt stort set lige siden!

Jeg elsker min hund, men hans liv er langt fra det jeg mener er et rigtig godt hundeliv.

Stiv i leddet og smertestillende medicin hvis han har gået ture længere end "kort" eller har leget med en anden hund.

 

Han vil frygtelig gerne trænes og lære, men får altså ondt i det der ben.

 

Han kan vise opfarenhed overfor andre hunde og i situationer, hvor jeg derfor ved at han har smerter, men hvor han ingen tegn havde på det forud for situationen.

 

Pelle kan holdes "i godt humør" ved jævnlig behandling hos vores alternative dyrlæge, men jeg har ikke økonomi til det ofte nok.

 

Selve tiden lige efter operationen var rigtig hård, for han skulle genoptrænes meget langsomt, var jo blevet opereret i et voksende led, så det var ture på 5 minutter om dagen i 10 dage, derefter 10 minutter dagligt i 10 dage og opefter.

Genoptræning i forskelligt terræn samt helst svømning og watervalk.

 

Det ER rigtig arbejdskrævende og følelsesmæssigt hårdt!

 

Hvalpen vil så gerne være aktiv men må ikke. Det er ikke til at forklare ham.

 

Når prognosen er så usikker som du beskriver ville jeg mene at det mest barmhjertige overfor alle er at stoppe her :ae:

 

Hvis du vælger operation vil jeg på det stærkeste anbefale dig at få ALT at vide om hvad der kræves af genoptræning bagefter.

 

Alt det bedste til jer begge :ae:

 

Øv, selvom det er en 'ulykkelig' historie synes jeg meget godt den viser, at vi måske nogle gange holder dyrene i live for vores egen skyld i stedet for deres.

 

Godt og tankevækkende input i en tråd der er lige til at tude over, for vi ønsker jo alle bare det bedste for Buddha og Co.

[Gæst Priceman]

Aj for helvede noget møg..

 

Jeg er meget enig med Ninjamor og har prøvet det med en rottehvalp vi havde for nogle år tilbage. Vi valgte den barmhjertige udvej.

Men alternativet havde hverken vi eller hunden ikke kunnet holde til at være med til.

[Aussiepower!]

Det gør mig frygtelig ondt for jer og Buddha :ae:

 

Hvis dyrlægen allerede nu, kunne konstatere, at han kommer til at skulle have en helt ny hofte når han bliver voksen, må jeg desværre også sige at jeg hælder rimeligt kraftigt mod en aflivning, hvor forfærdeligt det end lyder

 

Hvade det være lidt mindre slemt, ville jeg nok forsøge med specielfoder af en art, diverse kosttilskud samt guld i hofterne og nøje afpasset motion, der hele tiden sikre at han har en god muskelmasse til at hjælpe med at holde sammen på det hele, men samtidig ikke så meget eller hård motion at han bliver overanstrengt eller få ondt.

 

Men igen, hvis det står så slemt til at I allerede nu ved at det vil kræve en stor operation -og efterfølgende, langvarig genoptræning, ville jeg kraftigt overveje aflivning, desværre

[Gæst Buddha]

Ihh altså... det er også bare det at vi er så bange for, at det ikke bliver bedre. At han bliver ved med at have ondt. Det handler jo om buddhas livskvalitet.

 

På røntgen billederne kunne man se at den ene hofte var helt ødelagt, og leddet lå udenfor skålen.

Den anden hofte gjorde de et eller andet med for at se om den ville ryge ud og det gjorde den (hvilket er skidt).

 

Lige nu er han på smertestillende og skal være det de næste par dage, fordi de har pillet ved benene. Jeg har det ikke godt med tanken om at han skal være regelmæssigt på smertestillende.

 

Hele hittet ved at bo på Christiania med en hund er at hunden kan gå frit rundt. Men det kan hunden ikke, hvis man ikke ved om det pludselig gør så ondt at han bider en. Hvad hvis guld virker i et år? Så skal vi tage beslutningen der? Og hvad hvis vi tror at det virker, men det gør det ikke?

Men så igen, hvad hvis det virker?

 

Han er desværre ikke særlig glad for at holde sig i ro... han elsker at lege og løbe og springe badut, lige nu ved jeg ikke engang om vi kan gå til almindelig lydighedstræning med ham, for gør det ondt når vi siger "sæt dig"??

 

Og så på den anden side, bare tanken om at aflive ham, ej det gør virkelig ondt indeni. Det er virkelig noget lort parden my french.

[Oskar-løwen]

Ved du hvilken race Hero var? Anders siger at dyrlægen sagde at det var ekstra problematisk at buddha er/bliver en stor hund?

 

Sidder og læser om guld, og kan se at nogle virker det på i nogle år, andre hele livet... og så andre igen overhovedet ikke Men har ikke fundet klinikken endnu.

 

Jeg hørte for nyligt om nogle, som havde en lab, som også har fået lavet guldkuren. Her virkede det også godt, og hunden fik 6 gode år med den. Den blev aflivet for nogle uger siden pga. alderdom.

Jeg er ked af at høre om Buddha og ønsker jer held og lykke med hvad I end vælger.

[Gæst mulline]

Det er noget rigtig l..t, har selv været der, som også priceman skrev:megaked:

 

Vi valgte at give Molly fred, da man ikke kunne garantere at smertestillende ville være nok:megaked:

 

Vi sender en masse kram:ae: og håber i finder den løsning der passer for jer:ae:

[Umulia]

Har ikke noget at tilføje til det, der allerede er sagt. Bare en :ae: til Jer og Buddha

[Amocca]

åh nej, det var dog bare den allerdårligste nyhed

 

Jeg ved ikke nok om HD til at udtale mig skråsikkert om noget som helst... men har også hørt om flere success-historier med guld-implantater.... men om det kan virke i så grelle tilfælde som Buddhas - det ved jeg ikke...

 

Hvis operationen først kan udføres når han er udvokset, er det godt nok mange måneder han skal gå inden... vil han være smertedækket i den tid? eller hvordan skal den resterende af hans hvalpetid og hans unghundetid tackles?

 

Åh altså - sikke noegt møg :ae:

[Gæst Ninjamor]

Og så på den anden side, bare tanken om at aflive ham, ej det gør virkelig ondt indeni. Det er virkelig noget lort parden my french.

 

Ja gu gør det ondt, det er jo desværre hele pointen med at have hund at vi knytter os så stærkt til dem og næsten ikke kan bære at skilles fra dem.

 

Prøv at overveje hvad Buddha har givet jer i disse måneder og om den bedste gave I kunne give tilbage ikke var en rimelig afslutning.

 

Det er alt for hårdt, men det bliver jo kun hårdere som tiden går, hvis man kan sige det på den måde

[Agnete87]

For helvede da sikke noget lort:megaked:

 

Kan desværre ikke give jer andet end en masse af dem her:ae::ae::ae::ae::ae::ae::ae:

[Gæst n1nna]

Åh nej dog! Kan som mange af de andre kun sige, at jeg virkelig er ked af det på Jeres vegne - dejlige Buddha

 

Håber I får noget støtte gennem denne beslutning, det er i hvert fald helt ok, at komme herind på HF og :megaked: og mere !

 

Sender masser af :ae: :ae: :ae: til Jer og Buddha, også fra Mio.

 

Håber alt kommer til at gå, som det er bedst (har desværre ingen bud)!

[Gæst MariePylaia]

Naturligvis også :ae: og tanker herfra. Sad faktisk på youtube i går, og så videoer af jeres søde, smukke Buddha.

Held og lykke i denne hårde periode - hvad end udfaldet bliver.

[sonja77]

:megaked::megaked::megaked::megaked::megaked:

 

Åh nej, det er da slet ikke til at holde ud!

 

:ae: :ae: :ae:

 

Hvis det var mig, ville jeg vælge aflivning, selvom det ville være en næsten ubærlig beslutning. Men det er jo kun jer, der kan tage den beslutning. :ae:

[Ascha]

Masser af dem her til en start. :ae: :ae:Det er da lige til at tude over.

 

Jeg har en veninde der fik lagt guld i ryggen på sin hund, der havde spondylose i meget svær grad, hvor det virkede rigtig godt. Mener det var på Aalborg Dyrehospital (hun er ikke hjemme lige nu men jeg kan høre hende ad senere). Det var ihvertfald en dyrlæge som anses for at være DK`s bedste og som Claus Sloth (en rigtig dygtig "knoglemand") anbefaler.

 

Jeg må indrømme at jeg personligt læner mig lidt op ad Ninjamors holdning, selvom det jo altid er lettere at sige når man ikke selv står i situationen. Jeg vil ønske jer held og lykke med at komme frem til den rigtige beslutning for Buddha og for jer selv. Det må bare være så svært.

[Adele]

Det gør mig virkelig ondt.

 

Kæmpe stort :ae: til jer. Jeg er sikker på, at lige meget hvilken beslutning i tager, er det den rigtige for Buddha.

[Gæst Renésj]

Det gør mig rigtig ondt at læse hvilken besked i har fået

 

Personligt ville jeg få en henvisning til enten claus Sloth eller Ken Lindeblad og få deres vurdering af det, hvis i altså overvejer en operation, de 2 er nogen af de bedste til knogler i DK

[Tonks]

årh nej har helt tårer i øjnene det er ikke fair :ae: :ae:

[pegasus]

Fuck hvor er det en lorte besked at få.

 

Jeg har selv oplevet det 2 gange inden for knap 4 år.

 

En hund fik jeg aflivet som 10 mdr. og en hund inden den nåede at blive 3 år gammel( det er den der er i min avatar)

 

Begge mine hunde valgte jeg af få aflivet. Der er flere grunde til at jeg tog de beslutninger. Primært på grund af livskvalitet hos hundene, og mulig uheldig adfærd over for mine børn.

 

Man kan smertebehandle hunden, men jeg syntes ikke det er fair overfor hunden. Selv om hunden holdes smertefri, er man nødt til at begrænse deres fysiske udfoldelser for at skåne leddene. Dvs at hunden får ikke lov til at leve et i mine øjne rigtigt hundeliv.

 

Desuden ville jeg heller ikke være tryg ved at have en stor hund med smerter gående rundt sammen med mine børn. Der kan forekomme uheldige episoder hvis hunden har smerter uden man er klar over det.

 

Jeg undersøgte også muligheden for guldbehandlingen, og snakkede bl.a. med Landbohøjskolen.

Beskeden var at der var 50/50 chance for om det ville virke, og såfremt det virkede, var der ikke nogen garanti for hvor længe, måske et år, måske 5 år.

 

Jeg personligt ville vælge en aflivning, men det er en pisse hård beslutning at skulle tage. Engang i mellem er livet bare så uretfærdigt.

 

Jeg kan ikke sige så meget mere til det. Men tænk grundigt over det, og tag en beslutning der er fair over for hunde.

[Gryn]

Allerførst en masse af dem her: :ae::ae::ae:

 

Jeg er ikke i tvivl om hvad jeg ville vælge, nemlig en aflivning. Det er kun jer der ved hvilken beslutning der er den rigtig for Buddha.

Hvis i vælger en aflivning, kan i evt. tage nogle dage hvor i får sagt farvel, det gjorde vi ved Speedy.

[Gæst ThomasTBO]

Nogle valg i livet kan desværre kræve det næsten umulige af os, det er desværre et sådant valg I netop har fået. Hvordan kan man slukke livet hos en lille, legesyg hvalp, der, som kun en hund kan gøre det, har tilbudt en sin livslange troskab og loyalitet? Og hvordan kan man godtage, at denne samme lille ven sandsynligvis aldrig vil få mulighed for et indholdsrigt hundeliv, men må leve i en verden af smerter og begrænsninger?

 

Hvordan kan man vælge, når begge valgmuligheder er så ubærlige, at bare tanken får det til at sortne for øjnene? Jeg tror ikke man i denne situation kan vælge, som en bevidst handling - valget vil komme til jer i løbet af nogle dage, I vil mærke i hjerterne, hvad der føles mest rigtigt. Først vil det stå uklart, men efterhånden vil 'den lille stemme' tale tydeligere og tydeligere, indtil I ikke længere er i tvivl om, hvad den siger. Når den dag kommer, så lyt til stemmen... den tager ikke fejl!

 

Jeg vil ønske jer alle tre :ae: i dagene der kommer.

[Gæst Lusen]

Øv .. sikke en tråd at komme ind på HF til... :ae: :ae:

 

Har selv haft en HD hund hvor hendes hofteskåle faktisk ikke var der og hendes knoglehoveder som skulle ligge i skålen var flade og ikke runde som de skal være...

Jeg vil ikke udpensle hvor meget hun gik igennem for jeg lovede mig selv at hvis jeg nogensinde mødte en som stod i samme situration ville jeg først og fremmest nævne de værste ting i forløbet..

 

1 : Hunden har smerter og bliver dopet med medicin.

2 : operationen,

3 : fustrende genoptræning med slynge under maven og stærk medicin samt penecilin.

4 : en hård økonomist udgift som tærer på både en selv og ens hverdag.

5 : Ingen garanti for at ens knokkel bær frugt.

 

Og husk så til sidst... hunden som skal gennemgå alt dette i en meget være grad end ejeren.

 

Jeg kan ikke sige at du skal lade ham aflive for jeg valgte selv at operere min hund... men havde jeg vist inden, hvor meget vi begge skulle gå igennem.. så havde jeg givet hende fred !

 

Du skal følge dit hjerte og rådføre dig med din dyrlæge... du skal lytte til din hund og hans signaler... og så skal du gøre op med dig selv om du har kræfter - energi - penge - opbakning og baglandet iorden inden.

 

Jeg er sikker på at du træffer den beslutning som du har det bedst med og som du mener er bedst for den dejlige dreng.

 

Et :ae: er det eneste jeg kan komme med.. for jeg sidder med en klump i halsen og har bare så ondt af jer !

[Gæst Krusty]

Masser af tanker og lys til jer i denne svære tid - godt at Buddah ikke selv er velvidende om sin tilstand og ikke selv skal veje de tungebeslutninger - Han er glad og tryg med jer uanset hvad :ae:

 

Nu har der været snak om guldkuren, og jeg kan derfor lige give mit besyv med og anbefale Kristine Elbæk hos Dyreklinikken Artemis i Hellerup hvor jeg arbejder.

 

Kristine er hamrende dygtig og arbejder både holistisk og alternativt med Bl.a. akupunktur og guldkuren.

 

Hos Kristine kan du være sikker på at hun ikke giver op før alle muligheder er undersøgt! Kontakt hende evt. og få en snak.

 

Dyrlæge Kristine Elbæk - Gersonsvej 2 - 2900 Hellerup - Tel. 3940 1034 - Fax 3940 0221 - E-mail: [email protected]