Hop til indhold

Fortvivlet over en ældre herrer :-(

Gæst Golden
 Share

Recommended Posts

Gæst Golden

Kære Panel. Har lige brug for at læsse lidt af og gerne modtage gode råd.

Jeg har en skøn fantastisk og enormt usædvanlig Golden Han på 10 år - 11 til oktober.

Han hedder Bosse - og er mit et og alt. Min sjæleven. Han har givet mig de allerstørst gaver i mit liv man overhovedet kan tænke sig. Jeg kan slet slet ikke blive færdig med at beskrive på en uge hvor mange gaver han rent faktisk har givet mig i forhold til selvindsigt, anderledes tænkning, alternative måder at være på, gøre ting på og tænke på. Han er årsag til jeg idag er den jeg er. Og jeg tror aldrig nogensinde jeg møder størrer kærlighed, empati og tålmodighed end jeg har oplevet med denne hund.

Så er det ligesom på plads - og dermed også sagt HVOR meget det piner mig at jeg nu står i denne her situation.

For et års tid siden begyndte Bosse at få svært ved at hoppe ind i bilen. Kunne også se det kneb lidt med at rejse sig når han havde ligget. Kunne også se det var svært for ham at være så aktiv som vi nogengange er - tager på skovture, strandture osv.

Han er stiv og brugt :cry:

Han har haft et fantastisk liv sammen med os. Han har givet mig en hvalp. Kalle. Som nu er 1½ år. Hvilket ikke gør ovenstående situation nemmere faktisk...

Vi har lige været til endnu en behandling ved Tove Due (vi går der ca. 3-4 gange årligt). Og han har lige en optur som vanligt i disse dage. Men lige inden vi tog derned (måtte vente på en tid i 14 dage) var han ussel. Ligger bare og sover stort set hele døgnet. Har rigtig svært ved at rejse sig. Kan slet ikke hoppe ind i bilen. Og heller ikke op i sengen eller på det lille bord i haven jeg har til at rede hundene på.

Han er dog glad - spiser glædeligt og tigger - logrer med halen - kommer og beder om nus og kæl og vil som vanligt rigtig gerne børstes i timevis hvis det stod til ham. Han smider sig i græsset og gnider sig og siger sine glade gode lyde.

Han har ikke ændret sin adfærd på noget som helst tidspunkt.

Jeg tog kontakt til min dyrlæge for 3 uger siden fordi jeg pludselig synes at Bosse blev så tynd. Han så på ham og fortalte mig den nøgne sandhed. Muskeltab. Og han anbefalede mig at sætte Bosse på smertestillende medicin.

Men ....jeg har bare haft sådan en forfærdenligt oplevelse med det der smertestillende Metacam. Kort tid efter Bosses mor fik Metacam måtte vi aflive hende - hun blev rigtig rigtig dårlig - og medicinen havde egentlig ikke den effekt jeg havde forestillet mig og jeg må indrømme at jeg faktisk tillagde Metacamen at Bosses mor fik det så dårligt til sidst. Hun kastede op hele tiden og havde voldsom diarré i et par dage indtil hun til sidst slet ikke ville rejse sig eller gå. Hun blev 10½ år. Samme som Bosse er nu. Æret være hendes minde. :hjerte:

Så nu har vi altså været ved Tove Due, giver selvfølgelig joint support af foder (i flere år) og han får desuden også Glucosamin.

Egentlig står jeg der og ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke eller gøre.

Er han "bare" en gammel hund som jeg skal erkende er på vej over broen?. Eller skal jeg finde min kampgejst frem og forsøge med forskellige ting og sager?.

Skal jeg give ham smertestillende og se tiden an? Tør jeg mon det?.

Eller skal jeg sige at hvis afskeden skal være værdig for ham skal det være nu?.

Det er svært at se på at Kalle "myrer ham" indimellem. Når vi går tur og Kalle kommer løbende - stopper han ikke op - Kalle er klodset og stor og tung og har en tendens til lige at skulle skubbe lidt og det kan Bosse slet ikke holde til. Han vælter simpelthen. Har flere gange faldet ned i grøften. Det gør bare SÅ ondt at se på. Min store smukke skønne elskede han ligge der og være væltet af sådan en stor bisserøv - som også er en gylden skat jo vel at mærke.....:lun:

Åh hvor er jeg frustreret......:vedikke:

Når jeg går lange ture eller tager til stranden eller i skoven er jeg nødt til at lade Bosse blive hjemme. Og det svier i mit hjerte!!! Han kan max holde til 1 km. Sakker bagud. Men er glad og vil rigtig gerne med og forsøger at holde ud....

Det er jo ikke længe siden det var HAM og MIG!.

Fandens våde øjne jeg får.....:megaked:

Hvad ville i gøre?.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 267
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Liva er kun tre år, men har nogle af de samme symptomer.

Vi har haft glæde af et nyt smertestillende produkt som hedder Troxocil. Det er et depot-produkt og de skal kun have 1 pille om måneden. Prøv at høre dyrlægen om I kan prøve det i stedet for metacam.

Livas HD-historie er her

http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/18904-liva-har-hd.html

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville prøve med smertestillende.. Og har du mulighed for at få ham i vand? Det vil kunne hjælpe med at han får lidt muskelmasse.. Vandet vil tage en del af vægten af ham, så han "bare" skal gå:-D

Vi bor 4 km fra stranden og går ned og går i vand hver anden dag. Luna har mistet en del muskelmasse på bagparten og efter bare 5 gange i vand, kunne vores massør mærke stor forskel. Luna går i vand, der når til midt på låret

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden
Liva er kun tre år, men har nogle af de samme symptomer.

Vi har haft glæde af et nyt smertestillende produkt som hedder Troxocil. Det er et depot-produkt og de skal kun have 1 pille om måneden. Prøv at høre dyrlægen om I kan prøve det i stedet for metacam.

Livas HD-historie er her

Hvor længe varer det inden det har en effekt?.

Det var faktisk et smugkig i Livas tråd der fik mig til at skrive mit indlæg om Bosse. Jeg fik lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke allerede havde forsøgt tusindevis forskellige ting...men egentlig bare tilskrev det hele alder....og derfor har jeg brug for at vende min situation.....

Tak for dit svar :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Det lyder ikke som om du er klar til at sige farvel :ae: Og det kan jeg virkelig godt forstå. Jeg vil også mene han skal på smertestillende, evt. et andet mærke end metacam, for ellers duer det ikke - han lyder som om han er gammel i kroppen men stadig livsglad i sindet. Men alderdommen skal ikke være smertefuld..

Mange tanker til dig! Han lyder som en helt vild fantastisk hund, håber i kan finde et middel som giver jer lidt længere tid sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden
Jeg ville helt sikkert prøve smertestillende, og hvis jeg virkelig ikke kunne forlige mig med smertebehandling, ville jeg aflive :cry:

Jeg tror godt jeg ville kunne forlige mig på et eller andet punkt - men vi er ikke helt enige herhjemme - min mand mener vi skal tage en ordentlig og omsorgsfuld afsked inden han skal medicineres dagligt. Jeg kan bare ikke rigtig holde tanken ud at skulle aflive ham. Tak for dit svar!.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor længe varer det inden det har en effekt?.

Det var faktisk et smugkig i Livas tråd der fik mig til at skrive mit indlæg om Bosse. Jeg fik lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke allerede havde forsøgt tusindevis forskellige ting...men egentlig bare tilskrev det hele alder....og derfor har jeg brug for at vende min situation.....

Tak for dit svar :hjerte:

Som jeg husker det kom effekten meget hurtigt. De skal have de første to piller med 14 dages mellemrum og så 1 om måneden i 6 måneder. Så holder man en pause.

Han kan have nogle gode år endnu, men der er nok en "risiko" for at de bliver på smertestillende. Men gør det egentlig så meget?

Jeg har overvejet en tur over til Tove Due. Min massør er meget begejstret for hende

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville også forsøge mig med smertestillende - kan han ikke tåle Metacam, findes der mange andre alternativer.

Jeg bruger også akupunktur på min 10-årige tæve, og hun har ingen symptomer, selvom hun også lider af HD.

Tilskud i form af glocusamin skal helst gives sammen med chondroitin for at hjælpe optagelsen.

Har du mulighed for svømning eller water walking, kan det sikkert også hjælpe på muskelmassen, samtidig med at det ikke er så belastende for leddene.

Til sidst vil jeg sige, at din gamle dreng nok skal lade dig vide, når tiden er inde, det har i hvert fald været min oplevelse. Og sørg så vidt muligt for at den unge ikke får mulighed for at vælte ham.

Held og lykke med ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror godt jeg ville kunne forlige mig på et eller andet punkt - men vi er ikke helt enige herhjemme - min mand mener vi skal tage en ordentlig og omsorgsfuld afsked inden han skal medicineres dagligt. Jeg kan bare ikke rigtig holde tanken ud at skulle aflive ham. Tak for dit svar!.

En hund ved jo ikke om den er på medicin, den ved bare om den har ondt eller har det godt, og hvis Bosse kunne smertelindres så hans fysiske tilstand bedrer matcher hans gode humør og sind, så ville det da være ærgeligt at sige farvel nu! :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden
Det lyder ikke som om du er klar til at sige farvel :ae: Og det kan jeg virkelig godt forstå. Jeg vil også mene han skal på smertestillende, evt. et andet mærke end metacam, for ellers duer det ikke - han lyder som om han er gammel i kroppen men stadig livsglad i sindet. Men alderdommen skal ikke være smertefuld..

Mange tanker til dig! Han lyder som en helt vild fantastisk hund, håber i kan finde et middel som giver jer lidt længere tid sammen.

Piv...nej ikke klar til at sige farvel - men mon jeg nogensinde bliver det?. Og du har fuldstændig ret - jeg må prøve at høre dyrlægen om noget andet end Metacam . Tak for dit søde indlæg - kunne mærke varmen herude bag skærmen :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden
Til sidst vil jeg sige, at din gamle dreng nok skal lade dig vide, når tiden er inde, det har i hvert fald været min oplevelse.

Held og lykke med ham.

:megaked: Du har fuldstændig ret....det havde jeg helt glemt!. Jeg har været så optaget af at Bosse igen viser mig at tage ansvar for situationen. Som en sidste gave. Det er jo oftest de/den sidste gave der er den største...Og jeg har jo lavet en aftale med ham om at sove stille ind fordi jeg netop ikke kan gøre den sidste opringning til dyrlægen....Det ved han alt sammen godt.

Tak fordi du lige husker mig på det :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror godt jeg ville kunne forlige mig på et eller andet punkt - men vi er ikke helt enige herhjemme - min mand mener vi skal tage en ordentlig og omsorgsfuld afsked inden han skal medicineres dagligt. Jeg kan bare ikke rigtig holde tanken ud at skulle aflive ham. Tak for dit svar!.

En hund ved jo ikke om den er på medicin, den ved bare om den har ondt eller har det godt, og hvis Bosse kunne smertelindres så hans fysiske tilstand bedrer matcher hans gode humør og sind, så ville det da være ærgeligt at sige farvel nu! :-D

Enig med PP.

Der er ingen grund til at aflive, hvis smertestillende kan hjælpe. Han ved jo ikke at han får piller. Her gemmer jeg piller i leverpostej, og Liva synes, at det er en fest at få en klat en gang i mellem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden

Men smertestillende gør jo ikke at han bliver stabil og aktiv igen. Uanset er der noget jeg på et eller andet punkt skal sige farvel til. Jeg ville rigtig gerne tro på, at jeg kunne smertedække ham, finde et fantastisk middel som tilskud og svømmetræne ham og han så kunne holde et par år til. Men jeg tror ikke på det...Han kan jo dårligt gå 1 km. nu....kan jeg virkelig træne ham op på nuværende tidspunkt?.

Link til indlæg
Del på andre sites

Silke (9 år) er i næsten samme situation. Hendes albuer er skadet af en slem omgang borreliose.

Hun haltede på alle fire ben og der var noget galt med ryg og hale for bare et par mdr. siden. Og hun sov hele tiden.....:cry:

Hun fik 5 ugers antibiotika og samtidig begyndte jeg at supplere hendes glucosamin med chondroitin og MSM. Og samtidig får hun en 1000mg fiskeolie-pille hver dag. OG fordi hun samtidig har fået fødevareallergi så får hun også max. dosis af Viacutan.

--Hun har fået kvalitetsfoder (Olivers) siden fødslen, så hun har aldrig været fejlernæret. Men nu, når hun er syg, skal der noget ekstra til.

Hun svømmer i omegnens beskidte søer hver anden dag. 10 minutter af gangen. Og hun bliver selvfølgelig behandlet med Bayvantic mod flåter hver 3. uge for at undgå at infektionen kommer tilbage.

Hvis Bosse tit har flåter, så skal du og dyrlægen måske overveje om der også kan være tale om en infektion i leddene. Så kan en antibiotikakur hjælpe en hel del..

Silke fik aldrig konstateret borreliose, for blodprøven var negativ, -hvad den sagtens kan være, når der er tale om en gammel infektion.

Men da hun kom på antibiotika, livede hun op i løbet af få dage, og i dag trækker hun kun lidt på det ene forben når hun er træt. Eller kold.

Leddene bliver nok aldrig helt raske igen. Men jeg satser på at hun kan få nogle gode år alligevel ved hjælp af kosttilskuddene og den intensive svømning.

---Men jeg vil aldrig nogensinde aflive Silke uden først at have prøvet at give hende smertestillende medicin, hvis hun begynder at halte mere igen.

Duer den ene slags ikke, så må vi prøve en anden. Her på HF er der jo masser af erfaringer, jeg kan læse om inden jeg for alvor opgiver hende.. :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden

Tak for dit indlæg Birgitta :hjerte:

Jeg vil bestemt skrive ned og tale med min dyrlæge om det du skriver her.

Og ja - der er mange erfaringer her - så mange at jeg farer vild og ikke ved hverken ud eller ind. Og jeg famler lidt i blinde.

For 2 år siden ville jeg heller ikke have givet op sådan lige - men nu er han snart 11 år gammel - og jeg har jo 2 andre Goldens. I går læste jeg et indlæg her på forum hvor et medlem netop havde aflivet hendes ene hund - og først nu indså hvor meget den syge hund egentlig havde fyldt og begrænset for den anden hund. Sådan noget gir mig lidt gåsehud - for holder jeg liv i den gamle guldklump for mig egen skyld?. Og går det ud over de andre?.

Uanset - så skal han smertedækkes så hurtigt som muligt - andet kan jeg ikke være bekendt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Golden

Det var gode råd Lene - tak for dem :hjerte:

Synes det er svært - forsøger i forvejen at skåne Bosse mest muligt - men jeg kan godt mærke at Kalle bliver frustreret. Og netop nu her søger grænser og vil gerne lege vildt.

God idé at skille dem ad på turen egentlig - nu går jeg kort tur med alle 3 - og tager mig en kop kaffe og så afsted med de 2 igen....

Selvfølgelig skal Bosse og jeg ha' en tur for os selv!. TAK!.

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig skal han på noget gigtmedicin. Kender ikke meget til det, men kender flere gamle hunde, der ikke tåler Metacam.

Jeg har selv både slid og leddegigt, og må også tage meget medicin, især om vinteren. Jeg har 6 hunde fra 1- 11 år. Og er aktiv med dem.

Det er jo ikke kun kroppen, altså bevægelsesapperatet, der ældes på vore vovser, de bliver jo ofte mindre aktive med alderen og hvis der er muskelsvind, så er det ofte i bagparten, så de holder balancen dårligt. Tillige ryger ofte en del af hørelsen og synet. Så de mister lidt input.

Min ældste bliver 11 år på onsdag og har været svækket(lidt) i omkring en måned.Dyrlægen kunne intet finde andet end at hun trak vejret lidt heftigt. Blodprøver viste normaltal, for infektion, nyre, lever,osv. Så hjertelungeorm test , også negativ.Så kom der selvfølgelig en lørdag flod fra livmoder/skede. Hun overlevede operationen og kan måske leve nogle år endnu.

En britisk dyrlæge med expertice i bevægelsesapperatet mener, at stor set alle hunde over 6 år har lidt skavanker med gigt eller lignende og bør behandles derfor.

Jeg ville forsøge og se tiden an.

Allerede for over 40 år siden var min ungdomshund på gigtmedicin i hans alderdom.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke, om jeg bare er uheldig, eller om jeg er sat på filter eller nowet:engel: Du har bare slet ikke svaret på mine indlæg.

Så jeg prøver lige igen:-D

Du kan sagtens waterwalke og/eller svømme med ham. Dog skal du være obs på at han ligger ordentlig i vandet og ikke "snyder". Det kan de nemlig godt gøre ved svømning. Vandet befrier ham for en del af hans egen vægt

Du er IKKE sat på et filter hos mig ihvertfald :-D

Jeg har læst hvert et indlæg og tænker lige over nogen - dit deriblandt. Jeg var/er et helt andet sted end at træne ham op i mine tanker - og derfor skal jeg lige bruge noget tid på de tanker dit indlæg har afstedekommet - men derfor kunne jeg jo godt ha sagt tak for dit indput - jeg rumler stadig over det :slem::lun:

Krammer til dig:ae:.

Er ked af at høre det går sådan ned ad bakke for gamle Bosse.:megaked:

Har du hørt om waterwalkeren? Odense Dyrehospital på Rugårdsvej har jo en, og når jeg læser på deres side, lyder det som noget for en hund som Bosse? Selvom du lige nu ikke tænker så meget på genoptræning, tænker jeg at han bør starte genoptræning, så snart han er smertedækket. Waterwalkeren er skånsom for led og knogler, og den vil hjælpe ham til at bygge hans muskler op igen. Muskelmasse er jo også med til at holde ham stærk og sund længere.

Waterwalker

Link til indlæg
Del på andre sites

Puha, din historie gik lige i hjertet på mig. Kender alt for godt det med at den ene hund bliver gammel og svag mens den anden er livskraftig og krævende og desværre ikke er istand til at tage det hensyn man selv (som menneske) mener der bør tages.

Min gamle hund nåede aldrig at blive dårligere end at hun kunne klare et par ture på 3 kvarter om dagen, men jeg havde faktisk overvejelser om at købe en vogn hun kunne blive skubbet rundt i, af hensyn til min yngre hunds behov. Det kunne måske være en løsning (hvis man altså er villig til at overskride den grænse).

Krydser fingre for jer allesammen.

Sådan en hundejogger nåede jeg at få købt, da Silke var allerdårligst:lol::lol:.. Hun har prøvet at være i den... Men vi har endnu aldrig haft brug for den. Jeg regner med, at når hun skal til dyrlæge-helbredscheck om et par uger, så er hun så frisk, så hun kan gå selv (½ times trav ). Hvis ikke, så er vi klar til at køre derhen..

Cykelanhænger / Jogger til Hunden XXL

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...