Nej nu kan jeg snart ikke mere ;(

[Gæst Stella]

Hej jeg har ikke haft overskud til at skrive før nu.

 

Jeg kom derind i går, og han var så forpint, at selv dyrlægen blev rørt. Hun havde aldrig set noget ligende, hans mund så forfærdeligt ud, da vi kom derind var noget af alt det hvide faldet af og indenunder var der bare åbne kødsår i hele hans mund, som forsatte ned i halsen. Begge ørergange var lukket helt til af hævelse og betændelse og min lille skat han skreg og skreg. Jeg tudbrølede og dyrlægen gav ham alt det smertestillende han kunne tåle. Så fik jeg besked på at tage ham med hjem og sidde med ham hele natten og komme her til morgen tidlig. Dette skyldes to ting, den ene at hun mente han havde brug for mig og alt det omsorg han kunne få for ikke at give op, og det andet for at hvis det værst tænkelige skete så lå han ikke alene, og så havde jeg en sidste nat med ham.

 

Jeg lå med ham i sengen i nat og hver gang han vente sig så pev han hjerteskærende, han vågende flere gange og vred sig i smerte. Jeg bad til gud og så lå han ind til mig, mens jeg forsøgte at heale ham lidt ( kan healing ) og langsomt faldt han til ro og sov tungt tæt puttet ind til mig.

 

Tidligt i morges kørte vi ud på dyrehospitalet hvor han straks blev lagt i drop og fik antibiotika i drop også, samt mere smertestillende. Gav ham min t-shirt med så det lugtede af mig, og så sad jeg lidt ved ham i buret indtil jeg gik ,og sagde han ikke måtte give op. Her i eftermiddag ville de tage alle tænkelige blodprøver fra ham.

 

Desværre havde de stærk mistanke om at hans eget imunnforsvar næremste åd ham op indefra, og at han muligvis så sådan ud hele vejen ned igennem systemet, som han ser ud i munden.

 

 

Dyrlægen har sagt de ville gøre alt hvad de kan for at redde ham, men at jeg desværre skal indstille mig på at skal over på den anden side til begge mine heste, alt alt for tidligt

 

 

Tager ud til ham i eftermiddag kl 16 for at se til ham og nusse med ham, det måtte jeg heldigvis gerne sagde dyrlægen.

[Gæst Findus]

Puha det lyder da godt nok forfærdeligt Det er jo kun dig selv der kan tage beslutningen og mærke efter hvornår nok er nok, og hvornår han har kæmpet længe nok -men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han ikke skal have fred nu? Det lyder som om at han er helt vildt smerteplaget og umiddelbart lyder hans prognose ikke særlig god Hvis jeg var dig, ville jeg allerede nu køre op og være sammen med ham, så du er hos ham, hvis han giver op -eller hvis du vælger beslutningen for ham...

 

Åh, hvor er dog tragisk det hele, du får lige en masse af dem her :ae:

[Gæst lene77]

Et stort kram får du med på vejen fra mig:ae:

[Hewlett]

Åh nej Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal skrive ...

 

Han har så store smerter, og jeg tænker om han nogensinde kan blive den samme glade hund som han har været før, hvis han bliver rask igen?

Det lyder helt ubeskriveligt smertefuldt det han går igennem nu, og det kommer måske til at mærke ham for resten af livet.

 

Men samtidig forstår jeg også hvor svært det er at sige farvel til sin elskede hund ..

 

Mange trøstekram herfra :ae::ae::ae:

[jukl]

Stella.Ja jeg må tilstå, at jeg mangler lidt ord.:stupid:

Meen hvornår er nok nok for dig.

Dette er jo den rene dyremishandling.

Jeg må hellere hoppe ud af tråden:damn: Inden jeg skriver noget mere som du ikke vil læse....

[PinPoynter]

Stella.Ja jeg må tilstå, at jeg mangler lidt ord.:stupid:

Meen hvornår er nok nok for dig.

Dette er jo den rene dyremishandling.

Jeg må hellere hoppe ud af tråden:damn: Inden jeg skriver noget mere som du ikke vil læse....

Jeg tror ikke dit indlæg er til ret stor hjælp for Teiturs mor. Hvis dyrlægen mente det var uetisk at give ham en chance, havde de nok presset på for en aflivning.

[Gæst Sitkin]

Åh altså stakkels hund. kæmpe :ae::bighug:til dig og din hund.

 

Men må godt nok medgive fler i tråden om at det nok måske er ved at være ved den tid hvor du skal tænke på din hunds velbefindende mere end på din egen sorg, og overveje at tage den tungeste beslutning enhver dyreelsker kan tage og give ham fred.

 

Det lyder ekstremt smertefuldt, prognosen en meget dårlig og som en anden siger, så selv om de får lidt styr på det nu, hvilket liv er der så for ham forude både fysisk og psykisk:vedikke:

 

Det er kun dig selv der kan tage beslutningen men sæt dig udover din sorg og i din hunds sted

[jukl]

Hej jeg har ikke haft overskud til at skrive før nu.

 

Jeg kom derind i går, og han var så forpint, at selv dyrlægen blev rørt. Hun havde aldrig set noget ligende, hans mund så forfærdeligt ud, da vi kom derind var noget af alt det hvide faldet af og indenunder var der bare åbne kødsår i hele hans mund, som forsatte ned i halsen. Begge ørergange var lukket helt til af hævelse og betændelse og min lille skat han skreg og skreg. Jeg tudbrølede og dyrlægen gav ham alt det smertestillende han kunne tåle. Så fik jeg besked på at tage ham med hjem og sidde med ham hele natten og komme her til morgen tidlig. Dette skyldes to ting, den ene at hun mente han havde brug for mig og alt det omsorg han kunne få for ikke at give op, og det andet for at hvis det værst tænkelige skete så lå han ikke alene, og så havde jeg en sidste nat med ham.

 

Jeg lå med ham i sengen i nat og hver gang han vente sig så pev han hjerteskærende, han vågende flere gange og vred sig i smerte. Jeg bad til gud og så lå han ind til mig, mens jeg forsøgte at heale ham lidt ( kan healing ) og langsomt faldt han til ro og sov tungt tæt puttet ind til mig.

 

Tidligt i morges kørte vi ud på dyrehospitalet hvor han straks blev lagt i drop og fik antibiotika i drop også, samt mere smertestillende. Gav ham min t-shirt med så det lugtede af mig, og så sad jeg lidt ved ham i buret indtil jeg gik ,og sagde han ikke måtte give op. Her i eftermiddag ville de tage alle tænkelige blodprøver fra ham.

 

Desværre havde de stærk mistanke om at hans eget imunnforsvar næremste åd ham op indefra, og at han muligvis så sådan ud hele vejen ned igennem systemet, som han ser ud i munden.

 

 

Dyrlægen har sagt de ville gøre alt hvad de kan for at redde ham, men at jeg desværre skal indstille mig på at skal over på den anden side til begge mine heste, alt alt for tidligt

 

 

Tager ud til ham i eftermiddag kl 16 for at se til ham og nusse med ham, det måtte jeg heldigvis gerne sagde dyrlægen.

 

 

Hmm. Mener det er det som dyrlægen´gør.... Her

Jo jeg mener bestemt man kan tillade sig at skrive, når man mener folk går for lang....Men du har lige så meget ret til din holdning som jeg har til min....

Og det er ikke den første dyrlæge, som har så mange omskrivninger i deres henstilling til ejeren at den ikke kan opfanges.

[Birgitta]

Vi kan kun vurdere ud fra, hvad vi selv ville have gjort...

 

For 50 år siden ville man have aflivet en hund så snart den begyndte at blive besværlig. Og i dag sætter mange himmel og jord i bevægelse for at give hunden et langt liv med kvalitet.

 

Stellas beskrivelser af, hvordan hendes stakkels hund har det, fortæller jo ikke nødvendigvis den fulde sandhed om Teiturs tilstand. Hendes beskrivelse fortæller i meget højere grad om hendes egen sorg og rædsel over hendes stakkels syge hund.

Hvordan Teitur reelt har det, må Stella vurdere i samråd med de dyrlæger, der har undersøgt ham.

 

Når DET så er sagt, så går jeg ind for, at en hund ikke skal aflives før DEN og dens ejer er klar.

Om hunden er klar, er noget kun ejeren kan vurdere.

At aflive sin hund udelukkende for selv at blive skånet for at se dens smerte, det er jo også uskønt. Synes JEG i hvert fald.

 

Teitur har det slemt. Men han VED at Stella gør alt for ham. Og med den viden tager han herfra, hvis det er det han skal. Måske gør det en forskel.. Måske ikke. Selv har jeg aldrig ladet mine hunde dø af sygdom eller alderdom... Så måske har mine hunde følt sig svigtet...

Jeg har oplevet at andre har ønsket at hvis hunden skulle dø, så skulle det helst være uden dyrlægens hjælp.

 

Stella, LYT til hvad dyrlægen siger om Teiturs tilstand. KAN han blive rask igen? Hvis dyrlægen ikke er særlig optimistisk, så er det DIG, der skal fortælle Teitur, at det er bedst for ham at sove trygt og godt og smertefrit ind i dine arme. Han stoler på dig. Hvis du siger, det er bedst, så forstår han det godt.

 

Og I ses igen. Han venter gerne mange, mange (smerteFRIE) år på dig, sammen med dine heste.. De har et dejlige smertefrit og sundt efterliv, mens de venter..:ae:

 

Petloss.com - Regnbuebroen

[jukl]

Vi kan kun vurdere ud fra, hvad vi selv ville have gjort...

 

For 50 år siden ville man have aflivet en hund så snart den begyndte at blive besværlig. Og i dag sætter mange himmel og jord i bevægelse for at give hunden et langt liv med kvalitet.

 

Stellas beskrivelser af, hvordan hendes stakkels hund har det, fortæller jo ikke nødvendigvis den fulde sandhed om Teiturs tilstand. Hendes beskrivelse fortæller i meget højere grad om hendes egen sorg og rædsel over hendes stakkels syge hund.

Hvordan Teitur reelt har det, må Stella vurdere i samråd med de dyrlæger, der har undersøgt ham.

 

Når DET så er sagt, så går jeg ind for, at en hund ikke skal aflives før DEN og dens ejer er klar.

Om hunden er klar, er noget kun ejeren kan vurdere.

At aflive sin hund udelukkende for selv at blive skånet for at se dens smerte, det er jo også uskønt. Synes JEG i hvert fald.

 

Teitur har det slemt. Men han VED at Stella gør alt for ham. Og med den viden tager han herfra, hvis det er det han skal. Måske gør det en forskel.. Måske ikke. Selv har jeg aldrig ladet mine hunde dø af sygdom eller alderdom... Så måske har mine hunde følt sig svigtet...

Jeg har oplevet at andre har ønsket at hvis hunden skulle dø, så skulle det helst være uden dyrlægens hjælp.

 

Stella, LYT til hvad dyrlægen siger om Teiturs tilstand. KAN han blive rask igen? Hvis dyrlægen ikke er særlig optimistisk, så er det DIG, der skal fortælle Teitur, at det er bedst for ham at sove trygt og godt og smertefrit ind i dine arme. Han stoler på dig. Hvis du siger, det er bedst, så forstår han det godt.

 

Og I ses igen. Han venter gerne mange, mange (smerteFRIE) år på dig, sammen med dine heste.. De har et dejlige smertefrit og sundt efterliv, mens de venter..:ae:

 

Petloss.com - Regnbuebroen

Du skriver det MEGET smukt...:hjerte: Men kan hunde virkelig forstå det??? Måske.... Jeg ved jeg selv eeen gang traf en for hurtig beslutning ...Og da jeg sad på gulvet med min elskede hund, og den sidste sprøjte blev givet...Da fik jeg i en brøkdel af et sekund et blik fra hende og den tanke...Nej det var IKKE DET rigtige.... Jeg skulle have kæmpet mere...

Ja ingen har patent på sandheden...

Og det er det mest rædselsfulde man som dyreejer kan komme ud for. At træffe beslutningen....Og hvis man så selv er i en form for krise gr. omstændighederne...Så er det nok endnu mere svært.

Det er også rigtig svært for nogen dyrlæger, at fortælle sandheden så folk kan forstå den...Måske fordi det så indebære, at de selv som læger skal sige nu kan jeg ikke udrette mere.

[Gæst Stella]

Jeg kunne aldrig aldrig drømme om at lade Teitur lide for MIN skyld. Aldrig.

 

Mine heste var kun forholdsvis 7 og 9 år, og dyrlægen mente faktisk de bare skulle gå som foldbumser, men mine heste sagde selv fra ( de blev begge alvorligt syge kort efter hinanden med hver sin ting ).

Jeg gik ikke bare som mange andre ville have gjort, jeg blev hos hende og hende den anden, indtil de faldt til jorden med et brag, holdt deres hoved i mine arme og græd som en pisket indtil de tog over på den anden side. Var ked af det flere måneder efter. Den sorg er næsten ikke til at bære, men jeg gør det for dyrets skyld. Ingen af mine dyr skal lide pga mig.

 

Jeg føler en gejst hos Teitur, han har ikke givet op endnu, men hvis han gør det, så får han lov at rejse.

 

Jeg elsker ham så sindsyg høj og smerten er næsten ubærlig. Men Teitur skal ikke aflives bare fordi JEG lider ved at se ham sådan. De har endnu ikke fundet ud af hvad han fejler, det er vist efterhånden det rene gæt. Tænk hvis man aflivede ham nu fordi man ikke kunne holde ud at se på det, og så de fandt ud af hvad han fejlede og så kunne det helbredes.

Dyr skal lide så lidt som overhovedet muligt, men at gå gennem et helt liv uden smerter er desværre sjælden muligt. Men fordi han lider nu, er det muligt han måske klarer det og har det godt igen om nogen tid. Det er det lille håb jeg hænger mig i og som Teitur kæmper sådan for.

 

 

 

Men ikke mere rationel tækning herfra, kan snart ikke tænke længere.

 

Jeg er meget ked af hvis i mener det er dyremishandling det jeg udsætter ham for Det kunne jeg aldrig drømme om. Dyrlægerne har ikke givet op endnu, Teitur hellere ikke og jeg hellere ikke.

[KarinaG]

Mange tanker til dig og hunden :ae:

 

 

Jeg har selv været der snart mange gang og ja, man ved det bedst selv hvornår nok er nok.. :ae:

[Hestkjær]

 

Jeg er meget ked af hvis i mener det er dyremishandling det jeg udsætter ham for Det kunne jeg aldrig drømme om. Dyrlægerne har ikke givet op endnu, Teitur hellere ikke og jeg hellere ikke.

 

Så længe Teitur eller dyrlægerne ikke har givet op, så er der håb. Og det håb skal du have lov at klynge dig til lidt endnu. Hvis du selv har svært ved at vurdere, om det er forsvarligt at fortsætte, så tag endelig en snak med dyrlægerne - de er der for det samme. Jeg håber virkelig, at den lille mand hurtigt får det bedre! Og synes ikke du er dyremishandler - men en bekymret hundemor, som prøver de muligheder, du har:ae:

[Gæst Sitkin]

Syntes bestemt heller ikke det er dyremishandling, du gør jo alt menneskeligt muligt for at gør det så godt for ham som overhovedet muligt.

 

Og ja kun du kender din hund godt nok til at kunne mærke om han stadig kæmper eller om han her opgivet livet.

 

Og så længe dyrlægen også ser håb forude så kæmp lidt endnu

 

Det jeg mente med min besked var at nogle gange kæmper mennesker mere end dyret gør fordi de ikke kan klare savnet af at miste en de elsker så højt også er det ikke for dyret man kæmper men for mig selv.

 

Men syntes virkelig du med din sidste besked gav et godt indtryk af at du godt ved hvornår du kæmper sammen med dyret og hvornår det ikke er for dyrets bedste mere:-)

 

Så kan kun have stor respekt for at du sætter himmel og hav i bevægelse for at redde din elskede hund:hjerte:

[Gæst Stella]

Hej alle søde mennesker som følger med endnu.

 

Da jeg kom ind til Teitur havde han det lidt bedre pga at han havde fået drop hele dagen. Men de kunne stadig intet få i ham hverken vådt eller tørt. Men det var lykkedes at tage en del blodprøver efter han havde fået drop nogle timer, før var hans blod alt for tyk og koncentreret.

 

Jeg satte mig ind til ham og gav ham noget af det dyrlægen havde anbefalet, noget opblødt diet foder, som de ikke kunne få ham til at spise. Da jeg havde siddet hos ham lidt tid, rejste han sig langsomt og begyndte at spise :klap: selvom der måtte holdes 2 pauser undervejs, spiste han en hel skål og lagde sig så på sit tæppe igen. Der var travlt i klinikken, så vi ventede nogen tid inden dyrlægen havde tid til os. Men han synes faktisk Teitur var livet så meget op, og at det var meget gode tegn at han havde spist en hel skål mad, så han synes jeg skulle tage ham med hjem i weekenden :banan: Han havde fået 2,5 liter væske ind i kroppen, samt endnu en sprøjte binyrebarkhormon, samt antibiotika og en masse smertestillende, ligesom han her i weekenden skal have 4 piller om dagen med smertestillende samt antibiotika.

 

Her til aften har jeg fået ham til at spise 2 dl youggi pære/banan, da dyrlægen forslog det. Han mente det kunne ligge en hinde på hans meget smertefulde mund, samt være det med der svider mindst at få ind i munden. Det er også nemt at gemme hans piller i.

 

Nu sidder jeg så her og den lille vovse ligger her ved siden af mig og sover. Men vi har lige været ude at tulle en lille tur på ti minutter, det gjorde ham meget træt. Men han virker ikke nær så smerteplaget.

 

På mandag skal jeg op med ham igen, og der skulle komme svar på prøverne.

 

Jeg krydser forsat alt hvad der overhovedet kan krydses og beder inderligt til at han kan helbredes og at de finder ud af hvad det dog er han fejler.

[Sille12]

Hej,

Krydser:x: for at det hele løser sig. Håber I får en god weekend og at det fortsætter med at gå fremad.

V.H. Sille

[Gæst Golden]

Ville bare lige sende dig en kærlig tanke. Tro du har brug for det.

 

Hvis du kan heale - så husk at bede om healing til dig selv også - bliv fyldt op så du kan give videre...

 

 

Sender lys til jer begge!.

[Gæst Findus]

Dejligt med en positiv update, jeg krydser fortsat fingre og håber at det bare bliver ved med at gå fremad

[Ulla H]

Hej Stella

Jeg har så svært ved at forstå jeres frygtelige sygdomshistorie , fordi jeg er cockerfan og lige nu har 4 stk. Og har haft 4 stk før dem. Alle supersunde.Min nu ældste var over 10 år , før nødvendig akut dyrlægebehandling blev nødvendigt.Hendes datter er 5 år og superrask og barnebarnet på over 1 år ligeså.

Du må slippe ham ,hvis udsigerne er så dårlige for ham i fremtiden.Han er ikke tjent med et liv som smertefuldt individ .

Ingen bryder sig om at sige farvel til et for ungt liv, men almindelig barmhjertighed må komme på tale , hvis der ikke snart sker en ændring.

Jeg ved alt om ,at det er en forfærdelig beslutning, men nogengange det bedste for dyret.

Jeg har aldrig i min store bekendskabs kreds med cockerejere hørt om så alvorlig sygdom for denne race.

Det gør mig så ondt for jer begge.

[Gæst Stella]

Tak alle for de søde ord.

 

 

Ulla- jeg havde en veninde som året før mig købte en cocker hos en god opdrætter, den måtte aflives som et års pga så alvorligt allergi, at selv en gåtur på græsset fik dens hud til at ligne noget der var løgn.

 

Jeg købte selvfølgelig ikke hvalp hos samme opdrætter, men et helt andet sted i landet. Begge forældre var sunde og raske og hans søskende ligeså.

 

Så det er her bare alt det man ikke ønsker sker.

 

 

Det er faktisk ikke mere end knap 2 måneder siden at min faster måtte aflive hendes 2 års cocker spaniel pga sygdom i bevægeapparerat.

 

Så jeg må nok indrømme at jeg efterhånden ser cockeren som en hårdt ramt hund.

 

 

 

Men lige nu kan jeg ikke gøre andet end at følge dyrlægens anvisninger og pleje og medicin, håber på bedring og vente med frygt på svaret fra prøverne på mandag. Ville bare have en så god weekend med ham som muligt, han skal ikke opleve jeg er ked af det, for så bliver han også selv trist.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg synes det er godt du og Teitur ikke giver op endnu. Han skal have alle chancer. Jeg synes det er ok hunde går igennem smerte og lidelse for en stund, hvis deres fremtid ser lys ud. Det ved man jo ikke når man står i det, men selvfølgelig prøver man jo.

 

Så :5up:til dig for at give ham en chance.

 

Min ene hund var meget syg for et år siden. Dyrlægerne troede det var leukemi. Hun havde meget lidt blod, næsten igen hvideblodlegemer. Det var meget meget alvorligt. Dyrlægerne mente hun kunne dø imellem hænderne på mig. De sagde der nok ikke var noget at gøre. Hun kunne få blod men det ville aldrig blive godt. Hun var meget dårlig og svag. Men jeg følte vi nok skulle klare det og det gjorde vi også, dog skiftede vi dyrlæge i forløbet til en der også arbejder alternativt.

Hun er nu fuldstændig rask og normale blodværdier.

 

Så selvom det ser sort ud, KAN DET VENDE.

 

Jeg krydser alt for jer. og håber det bedste. Sender jer en masse styrke og gode tanker.

[tantemaier]

Hvor er det dejligt at høre at det går bedre med ham :banan:

[Ulla H]

Til Stella.

Du har virkelig været uheldig med ham. Min kusines cocker er netop aflivet, den ville blive 15 år den 15 okt 2011.Dens ene kuldbror har jeg kendskab til, han lever endnu.

Min ældste har jo netop fået fjernet livmoderen, hun er 11 år, har aldrig været syg trods 4 kuld hvalpe. , næstældste er over 8 år. Hun har engang haft lidt med ørere.

Min venindes den ældste bliver 11 år til august og er still going strong.

Min anden veninde mistede sin hanhund under narkose i forbindelse med nødvendig tandbehandling. som 13 årig. Han gik agilityhyggekonkurrencer som 11 årig.,Han er far til min den yngste tæve. Så der er mange sunde , også ældre hunde.

Hvis din hund er en DKK stambogshund, burde du måske skrive til Spanielklubbens sundhedsudvalg. Hvis hans sygdom ligger i generne og nogle fra hans familie er registreret med samme sygdom, burde nogle jo ud af avl.

På Spanielklubbens sundhedsseminar hørte jeg ,at almindeligste dødsårsag for gamle cockerer er cancer, altså efter de 10 år.

Jeg er virkelig ked af det på Teiturs vegne. Og på dine selvfølgelig.

[anne-lise hansen]

jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget , men for nogle år siden havde jeg en hund der havde kontaktallergi - kunne ikke tåle hår og fjer- han var ca 1 år da det blev konstateret og han var da indlagt på Landbohøjskolen i ca 1 uge , hvor han fik taget diverse prøver og da han kom hjem var det selvfølgelig på prednisoln , da der var gået et stykke tid blev han langsomt bedre og på trods af at professoren på landbohøjskolen havde spået at han kun ville blive 3 - 4 år fordi hans allergi var så slem , ja så blev han altså godt 14 år , det var som om han voksede fra sin allergi efterhånden som han blev ældre , de sidste år af sit liv havde han kun 1 eller 2 " anfald " om året , hvor han så fik pillerne i et par uger eller så . Jeg synes du skulle prøve at få et second opnion på din hund - fra etdyrehospital eller lign.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Hvordan går det ? Håber det går den rigtige vej.