Hop til indhold

hunde foran butikker..


Shii
 Share

Recommended Posts

Afledt af en anden tråd synes jeg faktisk at debatten er god nok.. Og burde have sin egen tråd...

 

Ville i sætte jeres hund foran en butik? hvorfor/hvorfor ikke? Kun bestemte steder?

 

---

Dexter får ikke lov at vente alene ude foran butikker...

 

Der er flere grunde til at vi har fravalgt at gøre dette.

Selvfølgelig er der sikkerhedmæssigt, der kan ske en ulykke eller folk kan gå for tæt på ham. Huskies kan godt være forholdvist reserveret, og trækker sig væk hvis fremmede vil "klappe dem", og hvis han holdes i snor, og vi ikke er der vil jeg faktisk være bekymret hvis en "klaphat" tvang ham til at skulle klappes/nusses...

 

Derudover så er Dexter en ufattelig smuk hund, ja ja det er de fleste hunde jo, men huskies er meget specielle, og de kan let videresælges for mange penge, og derfor er der en ret stor risiko for at han ville blive stjålet hvis han stod alene foran en butik.

 

Tanken skræmmer mig meget at overlade Dexter til en andens ansvar, f.eks. nu hvor Oliviers forældre sagtens kan passe ham hvis vi vil noget uden ham, jeg tør det næsten ikke, hvordan skulle jeg dog så kunne overlade ham "til sig selv" alene, på et offentlig sted?

 

Dog tror jeg at hvis jeg f.eks. er alene hjemme i længere tid (dage), kunne jeg muligvis sætte ham ude foran vores kiosk, hvor jeg kan se ham inde fra butikken, og så kunne jeg drøne ind på 3 sekunder og købe hvad jeg nu manglede og ud igen. Dog må jeg indrømme at Dexter kommer med ind når det er ejeren selv der står der, han er nemlig vild med Dexter :lol:

 

Jeg har set folk foran Føtex i Holme hvor min mor bor (I Holme, ikke i Føtex!!), der efterlader deres hund i 30-45 minutter... Jeg kan ikke sætte mig ind i den tanke-gang, men f.eks. har jeg en veninde som bor alene, og jeg kan da godt forstå hun sætter hunden foran Føtex i 10 minutter imens hun henter hvad hun nu skal på vej hjem fra træning eller noget... Men så rækker min forståelse heller ikke længere...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Tom-Mie

Nej aldrig!

Fordi man ved aldrig hvad der kan ske, han kan blive stjålet, truet, bide andre der vil snakke med ham. Og det er ligegyldig hvilken butik det er. Jeg gør det ikke!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Basset-baby

Alfred skal som hovedregel ikke med ud og handle- jeg bryder mig ikke om tanken om at han står derude alene, og der ikke er noget opsyn med ham.

 

Der er SÅ mange mennesker der bestemt ikke er søde ved dyr, og jeg er heller ikke interesseret i at han bliver stjålet.

 

Vi har haft ham med en enkelt gang til brugsen, bare for at se hvordan han ville reagere på at blive forladt sådan et sted- Altså som ren socialisering. Han stod der 30 sekunder, og jeg ville kunne høre ham hvis han var ked.

 

Han tog det pænt, og derfor synes jeg ikke der er behov for at gøre det igen :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej aldrig!

Fordi man ved aldrig hvad der kan ske, han kan blive stjålet, truet, bide andre der vil snakke med ham. Og det er ligegyldig hvilken butik det er. Jeg gør det ikke!

 

Har det som Tom-Mie... Til nøds kan jeg lade hundene bli' i bilen medens jeg stormer ind i den lokale Aldi, men det gør jeg virkelig kun hvis jeg er nødt til det, kører hellere hjem med hunden først.

 

Mener vi har haft emnet oppe før, og hvis jeg husker rigtig kunne man konkludere at det også kom rigtig meget an på hvor man boede. :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej Cookie bliver ikke bundet ude foran butikker af flere grunde; hun kan ikke med andre hunde og da slet ikke i snor og derfor vil jeg ikke risikere at hendes grænser bliver overtrådt og risikere at skade/bide en anden hund.

 

En anden grund er at folk vil snakke med en bunden hund, har engang oplevet, at komme ud fra en butik også sidder der to piger og aer/krammer min forældres hund (som godt nok ikke gør noget) men princippet i det.

 

Sidste grund er at de ikke er alle som kan lide hunde eller er ligeglad med at den står bundet og alligevel skal have deres cykel eller scooter så tæt på væggen = hundekrogen.

 

Så hvis Cookie er med, så en går ind for at handle og en bliver ude ved hende

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige nu er jeg nødt til at sætte Audrey på Nettokrogen (:slem:), da hun ikke kan være alene endnu. Det er dog ikke med min gode vilje, da det er ud til en større vej. Hvis hun skulle få revet sig løs, kan jeg jo risikere, at hun løber ud mellem bilerne. Har kun gjort det to gange (blev træt af at være afhængig af veninder til at holde øje med hende) og hun er dygtig til at sidde pænt når jeg kommer tilbage.

 

Vil nok aldrig efterlade hende i eksempelvis en gågade (vi har en dag mødt en hund, som lå ubundet, og den gav os da lige en advarsel da vi gik forbi :evil:), og tror også, at jeg vil købe ind selv når hun har lært at være alene, men min Netto ligger 2 minutter fra blokken, så det er ret overskueligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jepsen

Kun foran butikker hvor jeg kan se ham.

 

Han er hverken farlig eller ægte konge eller noget :-D men han er meget mor-syg. Han piver helt vildt, hvis jeg går fra ham et fremmed sted.

Og så er der jo lige det med at hyle efter udryknings-køretøjer. Uanset hvor vi er!

Jeg kan til dels få ham til at holde mund efter 2 hyl og lidt gøen. Men tager fanden ved ham, så står han jo og hyler en evighed. Har stået i køen i Aldi og set min hund stå og hyle til alles morskab :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har slet ingen butikker indenfor gå-afstand, så det giver ligesom sig selv. Men som Korvis er inde på, tror jeg, det kommer meget an på hvor man bor.

 

Skal man lige ind på tanken/i kiosken for at hente en enkelt ting, hvor man hele tiden kan se hunden, ville jeg ikke være urolig, men at stille den foran Føtex mens man handler stort ind, det kunne jeg aldrig drømme om. Hunden kan blive stjålet, blive overfaldet af en forbipasserende hund eller komme løs og være til fare for sig selv og andre i trafikken.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej,

Aldrig;-) og det er mest fordi jeg er bange for, hvad der kan ske når de er uden opsyn, som mange af jer allerede har nævnt.

Skal vi til en lokale købmand plejer jeg at tage en af mine unger med og så står de sammen med en af hundene og sørger for god ro og orden:mrgreen:

V.H. Sille

Link til indlæg
Del på andre sites

Som flere skriver kun ved bagere/kiosker/tankstationer - hvor jeg ved det ikke tager lang tid og hvor jeg hele tiden kan holde øje med ham.

 

Og ikke engang det er nok. Jeg har engang troet at jeg liige kunne gå ind til en fotohandler og hente en film. Jeg kunne binde Smukkesen til en lygtepæl, og se ham inde fra butikken. Det burde da kunne gå. Jeg måtte forlade køen tre gange. Første gang nogle ældre damer der VILLE hen og røre med Jaroff, og totalt ignorerede hans angst. Jeg måtte ud og jage dem væk, nøj hvor var de fornærmede.

Så kom der en gammel gut med en likke hidsig hund i flexiline. Den skulle naturligvis have lov til at gå hen og demonstrere sit verdensherredømme for Jaroff. Ud og jage ham væk, det blev han sur over.

Så kom der nogle araberunger og begyndte at smide småsten efter ham (de kunne ikke finde nogen der var store nok). Ud og jage dem væk, det havde de heller ikke forståelse for, dumme racist.

Det hele skete vel inden fo r10 minutter. Jeg kunne længe have været færdig inde i forretningen hvis jeg ikke hele tiden havde måttet forlade køen.

Så sagde fotohandleren at jeg godt kunne tage ham med ind i butikken, og det gik fint nok.

 

Nu ved jeg altså at man heller ikke kan "bare lige ... og holde øje imens". Det kan man ikke!

Link til indlæg
Del på andre sites

Chinook bliver heller aldrig sat af uden for en butik, ligegyldig hvilken.

Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis han bliver stjålet (ikke at jeg tror at folk vil stikke af med en basse på 60 kilo :blink:), hvis en anden hund overfalder ham, eller hvis han overfalder en anden hund, barn eller voksen. :megaked:

 

Jeg vil ikke løbe risikoen, så hellere lade være. Han kan være i bilen, hvis vi skal ind og have et par småting ellers kører jeg hjem med ham inden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville aldrig sætte mine hunde foran en butik. Ville være alt for bange for at nogen stjal dem. Tænk at komme ud og de så var væk. Desuden kan den ene af vores hunde ikke lide fremmed og især ikke børn, så det ville være tåbeligt, at risikere noget ved at efterlade hende alene, hvor alle kan komme til hende.

Handler oftest på vej fra arbejde og er sædvanligvis i bil, så det er ikke noget problem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Vi har aldrig, aldrig, aldrig hundene stående foran nogen som helst butikker og det kommer heller aldrig til at ske.

 

En del af begrundelsen, er det holdningsskift der er sket vedr. hunde.

Da jeg var barn (som såmænd ikke er såååå længe siden :engel:) vidste alle - Voksne som børn - at man IKKE måtte hilse på og nærme sig fremmede og afbundne hunde.

Der hvor jeg boede, så holdt man sig på ærbødig afstand fra andres hunde, fordi de kunne være bidske - Og det accepterede man og tog sine forholdsregler.

 

Nu så forventer en kæmpe del af DK's befolkning åbenbart, at hunde altid skal elske alt og alle og finde sig i alt - Også at blive bundet udenfor en butik og blive gramset på af fremmede og at andre lader deres hunde hilse på en en hund der er alene og bundet af.

 

Mange børn forstår ikke det der med ikke at skulle hilse på afbundne hunde... Det samme gør sig desværre gældende for voksne.

 

Det vil jeg simpelthen ikke udsætte mine hunde for, da det er fuldstændig unødvendigt. Selvom det måske kun sker meget, meget sjældent, så er én gang hvor hundens grænser bliver overskredet, nok til at det går galt.

 

Så jeg ser ingen grund til at løbe risikoen - Det til trods for at Kaia sikkert ville kunne tackle det fint og sikkert også synes det kunne være hyggeligt at hilse på et par fremmede.

 

Men selvom jeg ikke i min vildeste fantasi kan forstille mig, hun kunne finde på at gøre nogen noget, så ved jeg også at hun er en HUND der har et indbygget reaktionsmønster som er en del af det at være hund.

Og bliver hun presset og usikker nok, så kan det umulige da godt ske, at hun bider fra sig.

 

Måske sker det aldrig, ligesom det sikkert aldrig sker for nogen af jeres.... Men det er SÅ nemt at undgå at jeg ikke engang gider overveje at løbe risikoen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hurra for dette forum!!!

Jeg er åbenbart så gammel, at jeg troede at "de gamle regler" stadig gjaldt. I sidste uge havde jeg Kiki bundet udenfor en butik, dog ikke uden opsyn af en dame som sad ved et bord 1 meter derfra, da jeg mente hun skulle lære dette også :damn: - men det stopper da lige med det samme. Min hund skal ikke stå bundet udenfor, nogle steder mere. TAK til alle som har skrevet her.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og ikke engang det er nok. Jeg har engang troet at jeg liige kunne gå ind til en fotohandler og hente en film. Jeg kunne binde Smukkesen til en lygtepæl, og se ham inde fra butikken. Det burde da kunne gå. Jeg måtte forlade køen tre gange. Første gang nogle ældre damer der VILLE hen og røre med Jaroff, og totalt ignorerede hans angst. Jeg måtte ud og jage dem væk, nøj hvor var de fornærmede.

Så kom der en gammel gut med en likke hidsig hund i flexiline. Den skulle naturligvis have lov til at gå hen og demonstrere sit verdensherredømme for Jaroff. Ud og jage ham væk, det blev han sur over.

Så kom der nogle araberunger og begyndte at smide småsten efter ham (de kunne ikke finde nogen der var store nok). Ud og jage dem væk, det havde de heller ikke forståelse for, dumme racist.

Det hele skete vel inden fo r10 minutter. Jeg kunne længe have været færdig inde i forretningen hvis jeg ikke hele tiden havde måttet forlade køen.

Så sagde fotohandleren at jeg godt kunne tage ham med ind i butikken, og det gik fint nok.

 

Nu ved jeg altså at man heller ikke kan "bare lige ... og holde øje imens". Det kan man ikke!

 

 

Det var dog en rædsom oplevelse for Jaroff, og for dig :shock:. Det har jeg heldigvis aldrig været ude for.

 

Jeg vil dog stadig mene, at det afhænger af tid, sted og butik, hvor mange kunder der og sidst men ikke mindst hunden.

Redigeret af Bustertrold
Præcisering
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...