Hop til indhold

Agilitykonkurrencer fælles - Vinter/forår 2012


Amocca
 Share

Recommended Posts

Lige det der med at trække en hund igennem banen... Der var en i går i vores klasser, hvor jeg ærlig talt blev i tvivl om at ejeren gjorde det (løb agility) for sin eller hundens skyld!? Ligeså meget som jeg synes god dog-manship burde indeholde en positiv indstilling/behandling af hunden etc, så er det vel også at man er i stand til at tilsidesætte sine egne ambitioner, og erkende at hunden ikke synes det er sjovt. Det gør man faktisk lige så trist som dem som råber og skriger af deres hund.

 

Jeg er en skriger, jeg råber og skriger efter Petrine og hun ved, jeg ikke mener noget ondt med det, jeg kommer bare af med nogle aggressioner - synes det er ok at skrige (skriger også af manden, veninden, søster...generelt alt og alle, dog ikke agilityfolk :oops:)

 

Zamzam stod blank og stirrede på papkassen, da vi startede til agility, han fattede absolut intet, jeg er bare så glad for vi holdt ud og 'tvang' ham til træning. Pt går han i ekstremt langsomt tempo når han fx tager slalom, ørerne falder helt ned på siden af hovedet, halen er ikke krøllet - men jeg ved, det er fordi han er dybt, dybt koncentreret og ikke fordi han er ked af det. Jeg håber også han får mere fart på. Har fået en del kommentarer om ikke det var bedre for Zamzam at blive hjemme, men jeg er 100% sikker på det ville være en trist løsning, for han er helt begejstret, når han opdager, hvor vi er på vej hen til træning.

 

Jeg tror bare man skal være forsigtig med at dømme alt for hårdt (men jo, jeg bliver også ret trist når jeg ser de seriøse skrigere og de seriøse ambitiøse)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 1,1k
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

[ATTACH=CONFIG]83622[/ATTACH] Sonja, Wendy og jeg til præmieoverrækkelse i går i AG1 :-)

 

YES! Endnu et logokrus til samlingen :lol: Så ser man lige Karla og Smillas fine pokaler...

 

Første løb i AG1. 4. plads og en pind :-)

 

 

Første løb i SP1. Nr. 6 (1 udplaceret) og en pind :-)

 

 

2 løb i SP1. Såå tæt på endnu en pind. Dumme mig!

 

 

2 løb i AG. Duffy var sej, men jeg løb i min helt egen verden. Feltfejl på nedgang i A og væring.

 

 

Så fint AG1-løb :-D Der er da kommet super meget mere flow i, synes jeg! Og imponerende lige at negle en pind i SP (næsten) uden banegennemgang :5up:

 

_________________________

 

 

Her er film fra vores første løb i går - vores anden pind i AG1. Der gjorde det vist kun lidt ondt, A'et og hjulet var hårde at komme over/igennem, og det går så laaaangsomt. Jeg vil skåne jer for film af det andet løb, for det gør sgu' alt for ondt i hjertet :( Stakkels lille My. Trak ham fra resten af løbene i går og alle i dag.

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi var også i Odder i går. Vi fik en 5. plads i AG klasse 1 stor og en 4. plads i SP klasse 1 stor. Der fik vi så også vores første oprykningspind :D

 

Jeg var edder vild og hunden fattede ikke hvorfor "mor" jublede som en tosse :D

 

Min hund er blevet bedre til ikke at stresse sidst på dagen, så jeg kan løbe nogenlunde fornuftigt med ham en hel dag nu. Han bliver bedre og bedre og jeg kan slet ikke følge med. Godt jeg har min "FREMAD" kommando.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er tydeligt at høre at I formentlig ikke selv har en hund der kan lukke helt ned mentalt, når den er på agilitybanen.

 

Jeg har selv en hund der til tider kører helt op(han var godt på vej i det første løb i lørdags). Når det sker, så er jeg ikke bange for at forlade banen og ikke løbe mit løb færdig. Jeg skal ikke risikere at min hund laver skader på sig selv og så er der ingen grund(imo) til at løbe med en hund der ikke er styrbar.

Og nej, han får ikke sjov og spas alligevel når jeg kommer ud fra banen. Af to årsager, han kan stresse mere op af det og jeg kan forstærke en adfærd der er ret negativ, hvis i spørger mig.

 

Jeg synes det er alt for nemt bare at sidde på sidelinjen og sige:"Nøj, en ond hundeejer!" når man ikke kender hunden og den måde den normalt arbejder på.

Men skal jeg være helt ærlig, så er folk velkomne til at synes jeg er en dum hundeejer, de aner jo bare ikke hvad der foregår...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er tydeligt at høre at I formentlig ikke selv har en hund der kan lukke helt ned mentalt, når den er på agilitybanen.

 

Jeg har selv en hund der til tider kører helt op(han var godt på vej i det første løb i lørdags). Når det sker, så er jeg ikke bange for at forlade banen og ikke løbe mit løb færdig. Jeg skal ikke risikere at min hund laver skader på sig selv og så er der ingen grund(imo) til at løbe med en hund der ikke er styrbar.

Og nej, han får ikke sjov og spas alligevel når jeg kommer ud fra banen. Af to årsager, han kan stresse mere op af det og jeg kan forstærke en adfærd der er ret negativ, hvis i spørger mig.

 

Jeg synes det er alt for nemt bare at sidde på sidelinjen og sige:"Nøj, en ond hundeejer!" når man ikke kender hunden og den måde den normalt arbejder på.

Men skal jeg være helt ærlig, så er folk velkomne til at synes jeg er en dum hundeejer, de aner jo bare ikke hvad der foregår...

 

Jeg har som dig en hund der stress mægtigt, og jeg kan godt kalde til orden og tale dunder taler på banen, hvis han feks. som han gjorde i en perioden var så uforsigtig at han tog 2 skridt på balancen og var på midterstykket og så strøg af fra toppen. En ting som han aldrig har gjordt til træning, hvis jeg kan se jeg mister ham under vejs, så råber jeg med høj og tydelig stemme RO, hvis der stadig ingen forbindelse er ind, så dækker jeg ham af, men efter 2-5 sek så får han lov til at tage ud springet og får sin belønning. Heldigvis har jeg med tiden fundet hans hjerne mere og mere på banen, men det sker stadig, specielt hvis han får 3 tunnel først på banen, eller løber mange konkurrencer med få træningspas imellem.

 

Så mange gentagelser til træning, og tætte baner til træning, men alttid belønning uanset hvad. Min hund bære ikke nag til mig hvis jeg har lavet en førefejl på banen, enten pga. stress eller andet, og jeg bære ikke nag til den. Lige i situation kan jeg godt trække i madam skrap tøjet, men når vi er ude af banen er det ovre.

 

Boss og jeg har fundet hinanden, jeg har haft ham i 2 år. Den dag jeg fik lov at overtage ham, løb han agility med sin tidligere ejer. Han rev hele bane, tyvstartet, ramte feltforhindringerne 2 steder og magtede ikke at tage slalommen færdig. Så jeg ved ud fra at vi har større og større succes på agilitybanen, at det jeg gør med ham er rigtig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Problemet for Joys vedkommende er at han først finder ro, når han kommer ud af banen. Så skal han have lov til at gå en lille tur hvor han er løs og så er han klar i hovedet igen. Han er generelt lidt forvirret i sit hoved og nogle gange, så er det mere end han lige kan rumme. Med ham ved jeg at hvis jeg, når han er i det hjørne, begynder at kræve ro og orden inde på banen, så bliver det bare værre. Han kan komme ud af banen og han brokker sig højlydt. Så går jeg med ham og pulsen falder ned hos os begge to, og så er problemet overstået. Og så kan vi hygge og være glade sammen.

 

Jeg tror dog ikke han synes mindre om mig af den grund.

 

Det eneste jeg ville med mit svar til de andre, var at gøre opmærksom på at alle hundene har deres forskelligheder og vi har hver vores måde at håndtere det på. Der er sikkert også nogle der tænker sit, når du pludselig dækker hunden af, hvis ikke de ved hvorfor. Og der tror jeg man selv skal have prøvet at stå med en hund der til tider kan få en midlertidig hjernenedsmeltning.

 

Og så er der jo en væsentlig forskel på at vi som hundeførere mister kontrollen over vores hunde og på at vores hunde mister kontrollen over dem selv, og det er der nok nogle der har en tendens til at glemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

De gange hvor jeg ser en ejer surt forlade banen, så kigger jeg altid på hvordan de gør ude fra banen. Jeg synes ikke det er fair for hunden at man er pissesur og taler surt til den - og bare sætter snoren på og trækker afsted med den. Jeg stejler ikke over at folk går roligt ud af banen med sin hund, men dem hvor vreden lyser ud af dem og deres hund måske endda sender dæmpede signaler, fordi den ikke kan lide det. Man kan godt være ærgerlig, men det må man kaste af sig - så brokker man sig verbalt til de andre i gruppen, men synes ikke det skal gå udover sin hund. Så få hunden til at dække eller noget andet og få belønning for det, som spilop gør :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig har hunde deres forskelligheder... og ingen hunde er ens at løbe med.... men som jeg læste Ainas indlæg (og her tolker jeg helt vildt), så taler hun om de handlere der bliver så mugne når kræet laver fejl (også selvom fejlen egentlig er deres egen), at de både råber og skriger på banen og ikke belønner hunden udenfor pga. en disk.... Der er stor forskel på det og så en hund der er så højt oppe at ringe, at den må dækkes af eller forlade banen...

 

Jeg råber sgu også på banen - Karla er godt klar over at sådan taler jeg bare, og bliver absolut ikke trykket af det... Vi havde en periode sidste år, hvor jeg af og til virkelig blev nødt til at skrue bissen på og fortælle hende, at NEJ, den slags pis kunne hun godt glemme.... men ligegyldig hvor køteragtig hun har været på banen, så har hun nu altid fået sin belønning...

Jeg tænker, at jeg nok bliver nødt til at modificere min stemmeføring lidt når jeg begynder at løbe med Johna, for hun er mere påvirkelig af den end Karla - ihvertfald lige i øjeblikket.... men måske ændrer det sig, hvis hun en dag får samme 100% fokus og iver efter forhindringerne i sig selv som Karla har...

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er hundene heldigvis gode til at "glemme" vi har været sure, så med mindre surheden betyder at hunden får et spark bagi, så er jeg altså lidt ligeglad med at hundeføreren er sur.

 

MEN med nogle hunde kan man se at der er en konflikt mellem dem og føreren allerede når de kommer ind på banen, så bliver jeg ked af det.

 

Jeg har dog til gode at opleve en hundeføre der råber og skriger på banen af deres hund, fordi de synes den er komplet uden for pædagogisk rækkevidde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig har hunde deres forskelligheder... og ingen hunde er ens at løbe med.... men som jeg læste Ainas indlæg (og her tolker jeg helt vildt), så taler hun om de handlere der bliver så mugne når kræet laver fejl (også selvom fejlen egentlig er deres egen), at de både råber og skriger på banen og ikke belønner hunden udenfor pga. en disk.... Der er stor forskel på det og så en hund der er så højt oppe at ringe, at den må dækkes af eller forlade banen...

 

Jeg råber sgu også på banen - Karla er godt klar over at sådan taler jeg bare, og bliver absolut ikke trykket af det... Vi havde en periode sidste år, hvor jeg af og til virkelig blev nødt til at skrue bissen på og fortælle hende, at NEJ, den slags pis kunne hun godt glemme.... men ligegyldig hvor køteragtig hun har været på banen, så har hun nu altid fået sin belønning...

Jeg tænker, at jeg nok bliver nødt til at modificere min stemmeføring lidt når jeg begynder at løbe med Johna, for hun er mere påvirkelig af den end Karla - ihvertfald lige i øjeblikket.... men måske ændrer det sig, hvis hun en dag får samme 100% fokus og iver efter forhindringerne i sig selv som Karla har...

 

Du tolker helt korrekt :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er en skriger, jeg råber og skriger efter Petrine og hun ved, jeg ikke mener noget ondt med det, jeg kommer bare af med nogle aggressioner - synes det er ok at skrige (skriger også af manden, veninden, søster...generelt alt og alle, dog ikke agilityfolk :oops:)

 

Zamzam stod blank og stirrede på papkassen, da vi startede til agility, han fattede absolut intet, jeg er bare så glad for vi holdt ud og 'tvang' ham til træning. Pt går han i ekstremt langsomt tempo når han fx tager slalom, ørerne falder helt ned på siden af hovedet, halen er ikke krøllet - men jeg ved, det er fordi han er dybt, dybt koncentreret og ikke fordi han er ked af det. Jeg håber også han får mere fart på. Har fået en del kommentarer om ikke det var bedre for Zamzam at blive hjemme, men jeg er 100% sikker på det ville være en trist løsning, for han er helt begejstret, når han opdager, hvor vi er på vej hen til træning.

 

Jeg tror bare man skal være forsigtig med at dømme alt for hårdt (men jo, jeg bliver også ret trist når jeg ser de seriøse skrigere og de seriøse ambitiøse)

 

Selvfølgelig er ikke alle ens, og man skal helt sikkert passe på med ikke at være "for klog" uden fra sidelinjen! Men tror du havde givet mig ret hvis du så den hund løbe som jeg fortalte om... Den ligenede en som helst ville ud af banen, og den kravlede nærmest over springende.... Den så bare slet ikke tilpas ud....

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er hundene heldigvis gode til at "glemme" vi har været sure, så med mindre surheden betyder at hunden får et spark bagi, så er jeg altså lidt ligeglad med at hundeføreren er sur.

 

Det synes jeg faktisk er lidt trist hvis denne adfærd er acceptabelt.... "At de nok skal glemme det igen." Derfor skal man da stadig opføre sig pænt? Ja, man må ærgre sig, være sur, skuffet osv, men det skal da ikke være noget hunden skal være genstand for? En sur hundeejer, der ikke kan "kontrollere" sig selv, og får sin hund til at tage dæmpende signaler i brug for at håndtere sin ejers "surhed" er da lige så slemt som et spark i røven?

 

Jeg ved godt at der til tider er meget på spil når vi er helt oppe på top niveau, men.... Den slags adfærd synes jeg ikke hører hjemme i sporten.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig har hunde deres forskelligheder... og ingen hunde er ens at løbe med.... men som jeg læste Ainas indlæg (og her tolker jeg helt vildt), så taler hun om de handlere der bliver så mugne når kræet laver fejl (også selvom fejlen egentlig er deres egen), at de både råber og skriger på banen og ikke belønner hunden udenfor pga. en disk.... Der er stor forskel på det og så en hund der er så højt oppe at ringe, at den må dækkes af eller forlade banen...

 

Præcis. Vi så desværre i weekenden flere eksempler på førere, hvor hunden lavede en fejl på banen (typisk pga. handlerfejl), og hvor føreren var tydeligt rasende i sit kropssprog, nogle hvæsede f.eks. "din røv" af hunden, og når de forlod banen, satte de vredt halsbåndet på hunden og flåede den væk - tydeligvis stadig meget vrede, hvilket hundene helt tydeligt kunne mærke. Eller hvor de - pga. disk - ikke gav hunden nogen belønning, når den kom ud fra banen og tydeligt signalerede, at de var utilfredse med den. Det synes jeg ikke er ok, de hunde, vi så, gjorde hvad de troede, at føreren bad dem om, de var ikke stressbomber ude af kontrol. Sådan så det i hvert fald ud for os. Selvfølgelig kan man ikke vide noget om, hvordan den pågældende hund er, eller hvordan den trænes mest hensigtsmæssigt. Men hvis hunden har brug for en timeout for at komme ned i stressniveau, så burde det vel ikke være nødvendigt at være dirrende arrig i sit kropssprog (det kan jeg heller ikke forestille mig gør noget godt for hundens evt. stressen) og flå den af sted? Når Tyson gør til en HTM-konkurrence, giver jeg ham også timeout - men det foregår altså ved, at jeg stille og roligt giver ham snor på og står stille med ham i to minutter, hvor der ikke sker andet. Derefter får han lov at gentage det sidste, han gjorde, og når han gør det uden at gø, får han en kæmpe belønning. Jeg kunne ikke drømme om at flå ham af sted og hvæse "din røv" af ham. Han gør jo ikke for at genere mig, han gør, fordi hans stressniveau ikke er under kontrol i den situation. Selvfølgelig kan det være møgfrustrerende, men de frustrationer må jeg så få ud ved at "tude ud" hos træningskammerater efterfølgende.

 

Nu er hundene heldigvis gode til at "glemme" vi har været sure, så med mindre surheden betyder at hunden får et spark bagi, så er jeg altså lidt ligeglad med at hundeføreren er sur.

 

Tja, for en følsom hund som Tyson ville det, at jeg kom sur ud fra banen og ikke belønnede, betyde, at han fremover ville løbe med mindre fart og glæde. Jeg ser det også hos mine kursister. Dem, der er slemme til ikke at belønne hunden, på trods af der var tale om førerfejl, ikke "hundefejl", eller som bliver synligt sure og frustrerede over fejl - deres hunde mister motivation. Men naturligvis er der forskel på hunde og hvordan man bedst griber dem an. Jeg synes dog stadig ikke, at det er ok at lade sin surhed gå ud over hunden, når man kommer ud af banen. Det tror jeg bestemt godt, at hunden kan huske, de er jo gode til at associere situationer og følelser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det synes jeg faktisk er lidt trist hvis denne adfærd er acceptabelt.... "At de nok skal glemme det igen." Derfor skal man da stadig opføre sig pænt? Ja, man må ærgre sig, være sur, skuffet osv, men det skal da ikke være noget hunden skal være genstand for? En sur hundeejer, der ikke kan "kontrollere" sig selv, og får sin hund til at tage dæmpende signaler i brug for at håndtere sin ejers "surhed" er da lige så slemt som et spark i røven?

 

Jeg ved godt at der til tider er meget på spil når vi er helt oppe på top niveau, men.... Den slags adfærd synes jeg ikke hører hjemme i sporten.

 

Kunne ikke være mere enig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså nu er Dupond en KÆMPE hjerneblødning.

 

Jeg er bare blevet bedre til ikke at skælde ud, når han render i cirkler og ikke "lytter" til mit forvirrende kropssprog.

 

Det har gjort mit forhold til ham på banen meget bedre. Hvis han ikke tager slalom som han skal og bare hopper op og gøer, så går jeg f.eks til start i slalom igen. Jeg får kontakten med ham og roser for det. Jeg sætter ham i gang og roser ham for det. Når han er ude, så roser jeg for det.

Han vil gerne flyve over alle felter. Så jeg er "hård" og siger "BLIV". Så gå jeg de sidste 4 skridt ved siden af ham. DYYYYYYYGGGTIIIIIIG og så videre rundt.

 

Når vi, som så mange gange før, er blevet disket, så løber vi banen færdig og han får ROS ROS ROS! Klap og kæl og jubiiiiiiiiiiii.

 

Min hund stresser på så højt et niveau, man skulle tro, det var løgn. Jeg har lært at sætte pris på det og træne ham efter det. Jeg var klar til at give ham til videnskaben, da han var 6 mdr. gammel. Men det var MIN fejl, da jeg ikke forstod ham.

 

Jeg tror, det er vigtigt, at træne hunden efter hundens væsen. Man må indarbejde de "fejl" man syntes, hunden har i træningen.

 

Jeg bliver også skide gal, når jeg hører folk råbe grimme ting til hunden på banen og stormer ud som en hvirvelvind. Jeg prøver selv, at holde mine nej'er og for helvede'er inde. Det har jo ingen effekt på hunden og dens præstation, når banen er slut.

 

Min træner siger altid: "Det er ikke hunden, der har et problem. Det er DIG"! Og det ved jeg :D Men jeg prøver og hunden prøver bare at læse mig og min store armbevægelser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det synes jeg faktisk er lidt trist hvis denne adfærd er acceptabelt.... "At de nok skal glemme det igen." Derfor skal man da stadig opføre sig pænt? Ja, man må ærgre sig, være sur, skuffet osv, men det skal da ikke være noget hunden skal være genstand for? En sur hundeejer, der ikke kan "kontrollere" sig selv, og får sin hund til at tage dæmpende signaler i brug for at håndtere sin ejers "surhed" er da lige så slemt som et spark i røven?

 

Jeg ved godt at der til tider er meget på spil når vi er helt oppe på top niveau, men.... Den slags adfærd synes jeg ikke hører hjemme i sporten.

 

Jeg er SÅ enig!

 

Præcis. Vi så desværre i weekenden flere eksempler på førere, hvor hunden lavede en fejl på banen (typisk pga. handlerfejl), og hvor føreren var tydeligt rasende i sit kropssprog, nogle hvæsede f.eks. "din røv" af hunden, og når de forlod banen, satte de vredt halsbåndet på hunden og flåede den væk - tydeligvis stadig meget vrede, hvilket hundene helt tydeligt kunne mærke. Eller hvor de - pga. disk - ikke gav hunden nogen belønning, når den kom ud fra banen og tydeligt signalerede, at de var utilfredse med den. Det synes jeg ikke er ok, de hunde, vi så, gjorde hvad de troede, at føreren bad dem om, de var ikke stressbomber ude af kontrol. Sådan så det i hvert fald ud for os. Selvfølgelig kan man ikke vide noget om, hvordan den pågældende hund er, eller hvordan den trænes mest hensigtsmæssigt. Men hvis hunden har brug for en timeout for at komme ned i stressniveau, så burde det vel ikke være nødvendigt at være dirrende arrig i sit kropssprog (det kan jeg heller ikke forestille mig gør noget godt for hundens evt. stressen) og flå den af sted? Når Tyson gør til en HTM-konkurrence, giver jeg ham også timeout - men det foregår altså ved, at jeg stille og roligt giver ham snor på og står stille med ham i to minutter, hvor der ikke sker andet. Derefter får han lov at gentage det sidste, han gjorde, og når han gør det uden at gø, får han en kæmpe belønning. Jeg kunne ikke drømme om at flå ham af sted og hvæse "din røv" af ham. Han gør jo ikke for at genere mig, han gør, fordi hans stressniveau ikke er under kontrol i den situation. Selvfølgelig kan det være møgfrustrerende, men de frustrationer må jeg så få ud ved at "tude ud" hos træningskammerater efterfølgende.

 

 

 

Tja, for en følsom hund som Tyson ville det, at jeg kom sur ud fra banen og ikke belønnede, betyde, at han fremover ville løbe med mindre fart og glæde. Jeg ser det også hos mine kursister. Dem, der er slemme til ikke at belønne hunden, på trods af der var tale om førerfejl, ikke "hundefejl", eller som bliver synligt sure og frustrerede over fejl - deres hunde mister motivation. Men naturligvis er der forskel på hunde og hvordan man bedst griber dem an. Jeg synes dog stadig ikke, at det er ok at lade sin surhed gå ud over hunden, når man kommer ud af banen. Det tror jeg bestemt godt, at hunden kan huske, de er jo gode til at associere situationer og følelser.

 

Lige præcis :D

 

 

I min bog, så er det ikke en undskyldning at "en hund glemmer let". Det er jo det sidste den gør, som den føler belønningen er for. Så giv den en eller anden kommando eller hvad ved jeg og beløn for det da. Ikke rive hunden væk mens den ligner én stor undskyldning :( Agility er i mine øjne som sagt primært for hundens skyld og sekundært for vores egen. Hvis man ikke kan styre sit temperament, så må man sgu dyrke en sportsgren alene og ikke med hunden. Det er ikke fair det skal gå ud over hunden.

De gange hvor Lumi har tosset rundt på banen og været ustyrlig har jeg til sidst bare holdt stille og grinet af hende - og egentlig bare tænkt - jamen hun er da glad...hehe. Har også fået kommentaren: såen er det at have en glad hund. Og ja - det er sgu dejligt at have en hund, som elsker det så meget, at den slet ikke har tid til at lytte til mig...hehehe...så ved jeg agility er lige noget for hende :mrgreen: Og at jeg lige skal bruge tid på fokus med hende inden, så det ikke går op i hat og briller :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved godt at der til tider er meget på spil når vi er helt oppe på top niveau, men.... Den slags adfærd synes jeg ikke hører hjemme i sporten.

 

Aaarh... udover æren så er der jo ikke voldsomt meget på spil i virkeligheden... Vel selv ikke engang når vi taler VM.... jojo nogle kilo foder og lidt "blik", men altså der er jo ingen af os der skal leve af det.... så det er jo ikke som om at nogen dør af sult selvom vi ikke vinder, så det vigtigste kriterie må vel altid være at vi har det sjovt....

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vel netop æren og "prestigen" ved at blive udtaget/deltage/vinde landshold, DM, NM, VM som er en drivende faktor for folk? Jeg ville ski' da være helt væk i stolthed over at fx blive udtaget til bruttoholdet!

 

Min pointe var blot, at når man når derop (erfaring fra ridesporten, hvor jeg har færdes i landsholdsammenhæng/top niveau som groom i +10 år) så er det nogle helt andre spilleregler som er gældende. Så er der nogle ting (fx den egentlige grund til hvorfor man startede med agility i sin tid = vi har det skide sjovt min hund og jeg) som lægges lidt på hylden, og "tonen" bliver lidt skarpere.

 

Og netop DET er da trist, da der en kedelig tendens som "siver ned gennem rækkerne" og resulterer i en acceptabel adfærd alle niveauer igennem...

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vel netop æren og "prestigen" ved at blive udtaget/deltage/vinde landshold, DM, NM, VM som er en drivende faktor for folk? Jeg ville ski' da være helt væk i stolthed over at fx blive udtaget til bruttoholdet!

 

Min pointe var blot, at når man når derop (erfaring fra ridesporten, hvor jeg har færdes i landsholdsammenhæng/top niveau som groom i +10 år) så er det nogle helt andre spilleregler som er gældende. Så er der nogle ting (fx den egentlige grund til hvorfor man startede med agility i sin tid = vi har det skide sjovt min hund og jeg) som lægges lidt på hylden, og "tonen" bliver lidt skarpere.

 

Og netop DET er da trist, da der en kedelig tendens som "siver ned gennem rækkerne" og resulterer i en acceptabel adfærd alle niveauer igennem...

 

Selvfølgelig er der da masser af stolthed og ære i at kvalificere sig :-) Jeg er da skidestolt af at vi kvalificerede os til DM sidste år (og 7-9-13 gør det igen i år).... Men det må aldrig være på bekostning af min hund... Hun skal jo holde mange mange år endnu og hvis jeg først fratager hende glæden ved at løbe, så kvalificerer vi os jo ikke igen :-) Så på mange måder er det vel endnu mere vigtigt at beholde glæden ved løbene desto "højere" plan du arbejder på :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig er ikke alle ens, og man skal helt sikkert passe på med ikke at være "for klog" uden fra sidelinjen! Men tror du havde givet mig ret hvis du så den hund løbe som jeg fortalte om... Den ligenede en som helst ville ud af banen, og den kravlede nærmest over springende.... Den så bare slet ikke tilpas ud....

Det kan være det var dens allerførste konkurrence, og den var lidt trykket pga alt det nye? Det er jo slet ikke sikkert den hund opfører sig sådan til træning. Man skal jo starte et sted, også med de lidt nervøse hunde :-D

 

 

 

 

 

Så er Sally officielt optaget i kennel klubbens aktivitetsregister, og vil for fremtiden gerne at alle kalder hende ved sit fulde navn;

Singalong Sally :banan:

 

 

 

Har meldt til et stævne i juni, men er ikke sikker på at komme med, så nu må vi se.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...