Hundebørn vs. menneskebørn

[Gæst Jonas]

Men det er meget let at sige, at man bare skal spise anderledes. Mennesket er oftest mere komplekst end det.

 

Det lyder mest af alt som en dårlig undskyldning.

[Gæst Missing]

Det lyder mest af alt som en dårlig undskyldning.

 

Ja, så siger vi det

[Gæst Lykken]

Det er nok rigtigt, at børn der aldrig har fået sukker, er mere følsomme overfor det end børn, der får sukker engang imellem. Så på den måde er det fint med en børnehave med den politik, ja.

Men hygge er bare rigtig tit forbundet med sukker i en eller anden form i det her land og jeg tror altså, at det er ret svært at holde sit barn fra det - i hvert fald, når det bliver ældre og begynder at overnatte ude hos venner og veninder, tage i brugsen i frikvarterne i skolen og se alle de andre børn købe cola og slik, tage i biografen osv. Personligt ville jeg hellere lære mit barn (hvis jeg havde et) at spise sådan nogle ting med måde. For det er bare alle steder.

Ja med måde:hjerte: der er bare undersøgelser der viser, at et barn kan (ved frit valg) sammensætte en god nærings balance,,, undtagen hvis der er sødt på bordet, så vælger de sødt, modermælk er sødt og sukker beroliger og kan bruges når småbørn har stres/smerte, så det er altså den voksne der skal administrere.

Nyre undersøgelse omkring LØRDAGS SLIK, viser at blodsukkeret bliver foruroligende højt, og det er bedre at give lidt sødt af gangen, det må gerne være dagligt,,, men som forældre er man nød til, at vide hvad barnet har fået andre stedre:slem:

[Gæst Jonas]

Nyre undersøgelse omkring LØRDAGS SLIK, viser at blodsukkeret bliver foruroligende højt, og det er bedre at give lidt sødt af gangen, det må gerne være dagligt,,, men som forældre er man nød til, at vide hvad barnet har fået andre stedre:slem:

 

Lige umiddelbart er det væsentligt bedre med et sindsygt blodsukker én aften om ugen, end et konstant forhøjet niveau på grund af dagligt indtag af sukker.

[Therese]

Det lyder mest af alt som en dårlig undskyldning.

Der er da ingen dårlig undskyldning over, at man har svært ved at lægge sit liv om. Hvis man altid, lige fra man var barn, har spist forkert er det godt nok en jungle at finde ud af hvad der så er rigtigt. Der findes ekstremt mange forskellige fagfolk, der hver især har deres forslag på en løsning ift. den problematik - og så skal man først til at finde ud af hvad der virker bedst for en selv. Det kan altså godt være temmelig uoverskueligt.

 

Desuden ligger der også tit noget psykisk bag at man spiser alt for meget og alt for fed mad. Det kan godt være, at du ikke har hørt om det eller oplevet det selv, men det har jeg godt nok. Og i min verden svarer det til at bede en narkoman om at holde op med at tage stoffer eller en alkoholiker om at holde op med at drikke. Det sker jo ikke bare lige fra den ene dag til den anden.

[Gæst Lykken]

Lige umiddelbart er det væsentligt bedre med et sindsygt blodsukker én aften om ugen, end et konstant forhøjet niveau på grund af dagligt indtag af sukker.

 

Det er derfor det skal være meget små daglige doser, en svær balance for de fleste,og nej er der grund til at passe på er det absolut ikke godt med sukker sjok, kæmper selv med en sød tand:stupid: og giver ikke børnebørnene noget, det overlader jeg til forældrene.

ungerne elsker frugt, og må få "lagkage" med frugt og fløde,,, de mindste får ikke så meget af bunderne, og si af frugt er også et hit

[Therese]

Ja med måde:hjerte: der er bare undersøgelser der viser, at et barn kan (ved frit valg) sammensætte en god nærings balance,,, undtagen hvis der er sødt på bordet, så vælger de sødt, modermælk er sødt og sukker beroliger og kan bruges når småbørn har stres/smerte, så det er altså den voksne der skal administrere.

Nyre undersøgelse omkring LØRDAGS SLIK, viser at blodsukkeret bliver foruroligende højt, og det er bedre at give lidt sødt af gangen, det må gerne være dagligt,,, men som forældre er man nød til, at vide hvad barnet har fået andre stedre:slem:

Jeg har aldrig påstået, at børn selv skal administrere hvad de spiser - det synes jeg bestemt ikke de skal Men jeg mener, at man skal lære dem om sunde kostvaner, så de netop undgår at blive overvægtige. Og i min verden indebærer det altså også at lære dem at spise de usunde ting på en fornuftig måde.

[Gæst Lykken]

Der er da ingen dårlig undskyldning over, at man har svært ved at lægge sit liv om. Hvis man altid, lige fra man var barn, har spist forkert er det godt nok en jungle at finde ud af hvad der så er rigtigt. Der findes ekstremt mange forskellige fagfolk, der hver især har deres forslag på en løsning ift. den problematik - og så skal man først til at finde ud af hvad der virker bedst for en selv. Det kan altså godt være temmelig uoverskueligt.

 

Desuden ligger der også tit noget psykisk bag at man spiser alt for meget og alt for fed mad. Det kan godt være, at du ikke har hørt om det eller oplevet det selv, men det har jeg godt nok. Og i min verden svarer det til at bede en narkoman om at holde op med at tage stoffer eller en alkoholiker om at holde op med at drikke. Det sker jo ikke bare lige fra den ene dag til den anden.

Jeg har altid været tynd som en pind, kunne ikke tage på, selv efter mine børn, en operation og en gang medicin ændrede det,,, jeg er normal vægtig, men syntes selv jeg er tyk, og må kæmpe for at holde min der:evil: så ja lige meget hvad du gør er det ikke sikkert du har et valg

[Therese]

Jeg har altid været tynd som en pind, kunne ikke tage på, selv efter mine børn, en operation og en gang medicin ændrede det,,, jeg er normal vægtig, men syntes selv jeg er tyk, og må kæmpe for at holde min der:evil: så ja lige meget hvad du gør er det ikke sikkert du har et valg

Det ved jeg ikke rigtig. Altså, jeg tror jo at de allerfleste overvægtige godt kan tabe sig. Der kan selvfølgelig være nogen det er svært for pga. sygdom eller andet, men ellers tror jeg sagtens at man kan gøre noget ved det. Nogle gange kan det bare godt være svært at komme dertil, tror jeg

[Tweesa]

Men det er meget let at sige, at man bare skal spise anderledes. Mennesket er oftest mere komplekst end det.

 

Ligesom jeg synes, det er fordømmende at stemple folk som kedelige, fordi de ikke interesserer sig for kunst eller går i teatret.

 

Altså normalt er jeg totalt enig med dig - og jeg er selv way too tyk. Men jeg er fuldt ud klar over at det i sidste ende er et spørgsmål om at jeg laver om på det. At man kan have svære perioder i livet, som gør at det kan være svært at overskue at gøre noget aktivt, er en ærlig sag. Men faktum er jo, at om jeg er trist eller ej, så blev jeg givetvis tyndere hvis jeg ikke åd fire croissanter på en dag. Fx.

[Tweesa]

Det ved jeg ikke rigtig. Altså, jeg tror jo at de allerfleste overvægtige godt kan tabe sig. Der kan selvfølgelig være nogen det er svært for pga. sygdom eller andet, men ellers tror jeg sagtens at man kan gøre noget ved det. Nogle gange kan det bare godt være svært at komme dertil, tror jeg

 

Min røv siger du har ret. Min hjerne siger det også. Min mave siger jeg ikke må lytte

[Therese]

Min røv siger du har ret. Min hjerne siger det også. Min mave siger jeg ikke må lytte

Hahah. Jeg har ellers altid sagt, at man skal lytte til sin mave - når den fornemmer noget, er det jo som regel rigtigt. Meeeen...

[Lykkeliv]

Jeg har aldrig påstået, at børn selv skal administrere hvad de spiser - det synes jeg bestemt ikke de skal Men jeg mener, at man skal lære dem om sunde kostvaner, så de netop undgår at blive overvægtige. Og i min verden indebærer det altså også at lære dem at spise de usunde ting på en fornuftig måde.

Vi er faktisk nogenunde enige.

Min opgave som forældre er bare utroligt svær at kombinere med dafplejemødre/vuggestuer/børnehavers syn på kost. For i min verden hører det sig ingen steder hjemme at give børn i 2-3 års alderen slik og cola. Og det er jo dér vi er, hvis jeg skal komme institutionerne i forkøbet og selv lære min søn om god omgang med de usynde ting... og det kommer overhovedet ikke på tale.

 

Som flere er inde på, så er det drøn svært at omlægge sin livsstil og spise sundt, hvis man har vane for at gøre noget andet.

Det er sjovt nok ofte de samme mennesker, der opponerer mod nul-sukker og andre tiltag vi speltmødre på coke trækker op af hatten. Jeg må nok indrømme at jeg undres. Hvorfor har man behov for at give sorteper videre til sit afkom, vel vidende hvilken "kamp" det er at komme af med ham igen.

[Gæst Missing]

Min røv siger du har ret. Min hjerne siger det også. Min mave siger jeg ikke må lytte

 

Se det er ikke min mave, der ikke vil lytte, men den der forfærdelige knude, der gør så ondt, at jeg ikke kan være nogle steder - med mindre jeg overdøver den med "indsæt selv skadelig substans evt sukker"....nok det, der er forskellen.

 

Sig til en anorektiker, at de skal da bare spise. Bulimikeren skal da bare lade være med at kaste op, for det er jo et valg, de selv træffer.

[Lykkeliv]

*venligst bær over med slåfejlene ovenover, skrevet fra ifon fra skod netforbindelse i mekanikers venteværelse*

[Gæst Beaglepack]

Nu er mine børn vokset op med en mor der har diabetes. Derfor er det kommet helt naturligt for dem, at de skulle spise som jeg gjorde. I dag hvor mine drenge er 20 og 18 år har de et meget fornuftigt forhold til mad. Vi spiser da stadigvæk kage og slik ind i mellem - men det er mere til weekender eller højtider hvor vi syntes der skal lidt ekstra på.

Jeg syntes den børnehave lyder rigtig godt - jeg ville have været overlykkelig hvis mine unger kunne have gået sådan et sted. I stedet har jeg måttet kæmpe på det plan både med børnehave og siden med skolen - hvilket var endnu værre - indtil jeg begyndte hjemmeundervisningen, så kunne vi jo selv besetemme.

 

Mine drenge har da fået weekend slik - men faktisk har de i dag ikke noget større behov for den slags - så på en måde kan man jo sige at diabetes er en "sund" sygdom

[PinPoynter]

Jeg tænker, og det er helt uden hold i videnskaben.. bare hvad jeg sådan kunne forestille mig.. at hvis man har holdt sit barn på nul-sukker, at det så rent faktisk ikke kræver mere end det der stykke kage til en fødselsdag for at fucke up i systemet. Og man så er ligevidt.

At det så er mere end almindeligt svært og en smule synd for barnet at være den eneste der ikke må få kage er en anden ting. Derfor lyder nul-sukker børnehaven fabelagtige. Hvis forældre så vil hælde sukker på barnet, har de jo hele weekenden til det.

+ hver morgen og aften...

[Gæst Jonas]

Der er da ingen dårlig undskyldning over, at man har svært ved at lægge sit liv om.

 

Nej det er en ærlig sag. Det var bare ikke sådan jeg læste hendes indlæg. Jeg læste det sådan at hendes krop måtte være noget ganske særligt, og at den sleeeeet ikke kan tabe sig. En undskyldning man ofte hører fra overvægtige, og som i 99,9% af tilfældende viser sig at være noget rent sludder. Det er simpelt at tabe sig, og leve sundt, dermed ikke sagt at det er nemt. Men det eneste man kæmper imod er sig selv, og derfor ligger ansvaret også udenlukkende ét sted.

[Dina]

Nej det er en ærlig sag. Det var bare ikke sådan jeg læste hendes indlæg. Jeg læste det sådan at hendes krop måtte være noget ganske særligt, og at den sleeeeet ikke kan tabe sig. En undskyldning man ofte hører fra overvægtige, og som i 99,9% af tilfældende viser sig at være noget rent sludder. Det er simpelt at tabe sig, og leve sundt, dermed ikke sagt at det er nemt. Men det eneste man kæmper imod er sig selv, og derfor ligger ansvaret også udenlukkende ét sted.

Nemlig. Og for at være meget grov - der var lizzåm ingen, der ikke tabte sig i kz-lejrene.

 

Nej, den VAR s'gu grov. Sorry.

 

Men alligevel.......

[Therese]

Nej det er en ærlig sag. Det var bare ikke sådan jeg læste hendes indlæg. Jeg læste det sådan at hendes krop måtte være noget ganske særligt, og at den sleeeeet ikke kan tabe sig. En undskyldning man ofte hører fra overvægtige, og som i 99,9% af tilfældende viser sig at være noget rent sludder. Det er simpelt at tabe sig, og leve sundt, dermed ikke sagt at det er nemt. Men det eneste man kæmper imod er sig selv, og derfor ligger ansvaret også udenlukkende ét sted.

Nu synes jeg ikke, at jeg vil sidde og diskutere Missings situation, men det var bestemt ikke sådan jeg læste det. Jeg læste det slet ikke som om at hun tog udgangspunkt i hende selv, men bare konstaterede, at det generelt kan være svært for mennesker at tabe sig og at det kan skyldes noget psykisk og at det dermed ikke er kroppen, der bremser en i det.

 

Men sådan tolker man jo tit forskelligt

[søster lagkage]

Som flere er inde på, så er det drøn svært at omlægge sin livsstil og spise sundt, hvis man har vane for at gøre noget andet.

Det er sjovt nok ofte de samme mennesker, der opponerer mod nul-sukker og andre tiltag vi speltmødre på coke trækker op af hatten. Jeg må nok indrømme at jeg undres. Hvorfor har man behov for at give sorteper videre til sit afkom, vel vidende hvilken "kamp" det er at komme af med ham igen.

 

men jeg føler f.eks. ikke, at jeg har nogen sorteper at give videre. jeg er vokset op som almindeligt 80'er-barn med kylletter og ærter og kogte kartofler og lørdagsslik og rød saftevand i weekenderne. jeg er pissesund og stærk og uallergisk og aldrig nogensinde syg og min krop og min vægt er og har altid været sund og normal - på et æstetisk niveau kunne jeg godt tænke mig at være liiiidt tyndere, det blev jeg så også efter en indsats. jeg føler mig på ingen måde sundere, end da jeg var lidt tykkere, bare pænere. jeg elsker slik og kage, ikke hver dag men engang imellem. og junk food. i hverdagene spiser jeg sundt ala gode, økologiske råvarer men ikke ala fedtforskrækket. og hvis jeg skal ønske mig at give noget som helst videre til mine børn, er det min uneurotiske, totalt kompleksfri og glædesbetonede tilgang til både mad og krop. men altså different folks different strokes. hvis man selv går rigtig meget op i sund kost, nul-sukker, at være superslank osv - så kan jeg da sagtens forstå, at man har et ønske om at give det videre.

[skipper-odense]

hvis vi skal snakke sukkerpolitik så er det vigtigste for mig ærlighed. Hvis mit barn går i en daginstitution med 0 sukker politik så ville jeg blive pænt irriteret hvis hun kom hjem og fortalte at de havde fået kage og saftevand. Ikke fordi det ene stykke kage skader, men fordi jeg så ikke ved hvilke af deres andre politikker de heller ikke overholder.

 

Jeg kan ikke hidse mig op over lidt småkager til jul osv. Men kagemand hver eneste gang et barn på stuen har fødselsdag... det bliver altså til en hel del kage.

[skipper-odense]

hvis vi skal snakke sukkerpolitik så er det vigtigste for mig ærlighed. Hvis mit barn går i en daginstitution med 0 sukker politik så ville jeg blive pænt irriteret hvis hun kom hjem og fortalte at de havde fået kage og saftevand. Ikke fordi det ene stykke kage skader, men fordi jeg så ikke ved hvilke af deres andre politikker de heller ikke overholder.

 

Jeg kan ikke hidse mig op over lidt småkager til jul osv. Men kagemand hver eneste gang et barn på stuen har fødselsdag... det bliver altså til en hel del kage.

 

og mit barn skal for øvrigt i dagpleje hos en ikke spelt dagplejer og det har jeg det ganske fint med. Hun har meldt ud at der sikkert kommer lidt kage til særlige lejligheder, men at hun altid spørger forældrene om lov inden. Det er fint med mig og så kan jeg jo tage en snak med hende hvis det viser sig at der er særlige lejligheder hver uge

[Ascha]

En undskyldning man ofte hører fra overvægtige, og som i 99,9% af tilfældende viser sig at være noget rent sludder. Det er simpelt at tabe sig, og leve sundt, dermed ikke sagt at det er nemt. Men det eneste man kæmper imod er sig selv, og derfor ligger ansvaret også udenlukkende ét sted.

 

Nemlig. Og for at være meget grov - der var lizzåm ingen, der ikke tabte sig i kz-lejrene.

 

Nej, den VAR s'gu grov. Sorry.

 

Men alligevel.......

 

Det drejer sig jo ikke om at folk ikke kan tabe sig, men om at nogle mennesker skal leve af færre kalorier end jer, for ikke at tage på hver dag, hele livet. Det hele er altså ikke bare styret af psyken, bl.a. har man fundet en tarmbakterie, der gør alle mus overvægtige..... Nå ja, selvfølgelig ikke hvis man ikke fodrer dem jo.

 

Jeg bliver sgu lidt harm over udtalelser som jeres, for det styrker jo opfattelsen af at fede mennesker bare kan tage sig sammen,..... så ville de ikke være fede mere. Gad vide hvad I mener om folk der er undervægtige?.

[søster lagkage]

Det drejer sig jo ikke om at folk ikke kan tabe sig, men om at nogle mennesker skal leve af færre kalorier end jer, for ikke at tage på hver dag, hele livet. Det hele er altså ikke bare styret af psyken, bl.a. har man fundet en tarmbakterie, der gør alle mus overvægtige..... Nå ja, selvfølgelig ikke hvis man ikke fodrer dem jo.

 

Jeg bliver sgu lidt harm over udtalelser som jeres, for det styrker jo opfattelsen af at fede mennesker bare kan tage sig sammen,..... så ville de ikke være fede mere. Gad vide hvad I mener om folk der er undervægtige?.

 

jeg mener præcis det samme om folk der er overvægtige som folk der er undervægtige. at det kun megetmeget sjældent (men selvfølgelig i visse tilfælde) er et fysisk problem der ligger til grund. det betyder dog på ingen måde, at jeg synes, at folk "bare skal tage sig sammen". en sådan udtalelse tror jeg sjældent man vil se fra folk, der selv har prøvet at kæmpe med vægten - uanset om det så er overvægt eller undervægt.