Westminster belønner uetisk opdræt

[Doberfan]

Kan det virkelig passe?

 

Collien der vandt Best in Breed er søn af en blind og døv hanhund, som følge af avl mellem to merles. Den blinde/døve han har selvsagt aldrig været udstillet, men farven er åbenbart så attraktiv, at man ser højt og flot på den høje risiko for hvalpedød, sygdom og alverdens dårligdom. Føj for den, siger jeg bare.

 

Der er vist krig i den amerikanske Collie-klub lige nu, formanden er efter sigende gået af.

 

 

 

Westminster Rewards Cruelty

[Drentsche]

Opdrætteren siger:

Our decision to do a merle-to-merle breeding was the result of a couple years of frustration in not being able to find a quality non-merle stud dog.

 

Og ham hun har brugt, skulle så være bedre, end alle de hanner, der findes rundt omkring i verden, hm... :hmm:

[Amocca]

skammeligt at de for det første laver den oprindelige parring, selv jeg der INTET ved om avl, ved at man ikke parrer merle med merle... men at de så gør det... producerer en døv og blind hanhund og derefter vælger at avle videre på ham???? det går ud over min fatteevne....

[Gæst MieJ]

Man kan sagtens diskutere etikken i opdrætterens handlinger, men i forhold til dommerens bedømmelse af pågældende hund, så skal dommeren dømme hundens eksteriør på dagen og ved heldigvis ikke hvad hunden bærer på af genetik. Det samme gør sig gældende med hunde med HD eller anden sygdom, det influerer heller ikke på eksteriørbedømmelsen på en udstilling.

 

Så der er som sådan ikke noget galt med hundens BIR-placering. Der er noget galt i at diskussionen om opdrætters merle/merle-parring tages op i den forbindelse.

[Amocca]

men der er jo noget galt i, at hunden eksisterer i første omgang... sådan rent etisk... Det er vel derfor at dsikussionen tages op...

[Gæst MieJ]

men der er jo noget galt i, at hunden eksisterer i første omgang... sådan rent etisk... Det er vel derfor at dsikussionen tages op...

 

Jo jo, men det kan jo gøres på ethvert andet tidspunkt og ikke fordi at hunden vinder en udstilling.

[KimC]

Jo jo, men det kan jo gøres på ethvert andet tidspunkt og ikke fordi at hunden vinder en udstilling.

 

Problemet i hundeverdenene er desværre bare at når udstillingsringen har talt, er man sådan set ligeglad med resten. Der er forhold omkring sundhed, adfærd og uhensigtsmæssig genetik der burde kunne træffes bindende forholdsregler for uden for udstillingsringen. Det finder bare ikke sted i tilstrækkeligt omfang, og hvor det gør, er man villige til også at afvikle det for at bevare markedsandele.

 

Markedsandele og omsætning vægtes højere end sunde hunde.

[Ninjamor]

Fpr et års tids siden vistes på TV et program om netop avl på syge hunde. Programmet omhandlede hunde i England og man talte med relevante personer, både opdrættere af hundene, kritikere og højtstående personer indenfor kennelklubben.

 

Man så klip af hunde med store defekter som alligevel blev avlet på selv om man vidste, og i nogle tilfælde kunne se med det blotte øje, at der var noget rivende galt med hundene.

 

Jeg vrælede da jeg så bagparten på nogle af de schäfere der avles på. Det var grumt. Bagben som stort set ikke kunne holde hundene oppe uden haserne støttede sig til hinanden. Dinglende gang. Præmiering.

Pekingesere med så store vejrtrækningsproblemer at de skulle opereres for at overleve (og drefter blev udstillet) og der var også en del med flere andre racer.

 

Som det fremstod med blandt andet kritik fra opdrættere som ville have sunde hunde, var det en rådden verden at bevæge sig ind i.

[Shii]

Man kan sagtens diskutere etikken i opdrætterens handlinger, men i forhold til dommerens bedømmelse af pågældende hund, så skal dommeren dømme hundens eksteriør på dagen og ved heldigvis ikke hvad hunden bærer på af genetik. Det samme gør sig gældende med hunde med HD eller anden sygdom, det influerer heller ikke på eksteriørbedømmelsen på en udstilling.

 

Så der er som sådan ikke noget galt med hundens BIR-placering. Der er noget galt i at diskussionen om opdrætters merle/merle-parring tages op i den forbindelse.

 

Helt enig!

 

Dommeren kan desværre ikke tage stilling til hvad der foregår udenfor ringen, men blot dømme det han ser... Det er netop det der gør en god dommer jo.. At han kan sætte ALT fra sig og kun dømme for hvad han ser i ringen.. At han så uheldigvis får en hund ind der har nogle trælse gener, er bare øv.... Specielt hvis hunden er fantastisk.. Og det kan den jo sagtens være selvom faren er blind/døv... Det er bare ikke ansvarsfuldt at avle på sådan noget, og slet ikke at lave merle/merle parring...

 

Synes det er opdrætteren der er forfærdelig i denne sammenhæng, det er virkelig ikke okay i mine øjne!

[sonja77]

Men hvordan er den hanhund overhovedet blevet avlsgodkendt? Det må han jo være, når han ligefrem er matadoravlshund, og hans afkom kan blive champions. Der står jo, at han aldrig er blevet udstillet, så udstilling er åbenbart ikke et krav for avlsgodkendelse i racen.

[Petrine]

Men hvordan er den hanhund overhovedet blevet avlsgodkendt? Det må han jo være, når han ligefrem er matadoravlshund, og hans afkom kan blive champions. Der står jo, at han aldrig er blevet udstillet, så udstilling er åbenbart ikke et krav for avlsgodkendelse i racen.

 

Sådan kan det vel også blive i Danmark, nu hvor udstillingskravet er fjernet (eller hvad?)

[søster lagkage]

nå, har læst hele historien, der ligger en del artikler, er bare rystet over den lave moral, ikke blot hos dem der med vilje har arvet merle-merle hanhunden, men ligeså meget hos de mange opdrættere, der vælger at bruge ham, det er simpelthen vildt uetisk. og så ser det endda ud til, at han giver øjensygdomme videre, som ikke er blevet opdaget, fordi ... ja, vel fordi man ikke lige øjenlyser en blind hund, vil jeg tro? og det værste er, at hvis man læser kommentarerne, så synes jeg, at det i høj grad forsvares, selvfølgelig ikke af alle men af for mange.

[Gæst Iben B]

Spørgsmålet er vel hvordan man får de to 'verdener' til at hænge sammen - udstilling og etisk opdræt. Dommeren kan givetvis ikke gøre andet end at kigge på hunden, det er jeg helt enig i. På den anden side undrer det mig at sådan en hund overhovedet kan finde vej til ringen. Nu ved jeg ikke hvordan det bliver med de nye DKK-regler, men i mange år har det jo været sådan at en udstillingspræmiering (og ikke andet) var lige med en avlsgodkendelse hos mange racer. For mig at se bør der simpelt hen være flere 'stopklodser' - enten før hunden havner i ringen eller før den går i avl. For mit vedkommende ville jeg nok foretrække at det var før de havnede i ringen, for så snart de modtager en god præmiering bliver de attraktive at avle på og så kan det være at flere er villige til at 'hugge en hæl og klippe en tå'. Jeg er klar over at det er top træls med en masse stopklodser og forbud/påbud, men desværre synes jeg at det igen og igen er set at folks samvittighed ikke er nok at appellere til.

 

Nu omhandler artiklen her jo England, og jeg har set samme program som Ninjamor (Pedigree Dogs Exposed, hed det) og måtte også undres. Jeg kan ike lade være med at have en mistanke om at der gælder nogle lidt kotumer indenfor den engelske kennelklub (er de overhovedet med i FCI?)

[sonja77]

For mig at se bør der simpelt hen være flere 'stopklodser' - enten før hunden havner i ringen eller før den går i avl. For mit vedkommende ville jeg nok foretrække at det var før de havnede i ringen, for så snart de modtager en god præmiering bliver de attraktive at avle på og så kan det være at flere er villige til at 'hugge en hæl og klippe en tå'.

 

Men merle/merle farhunden har jo ikke engang været i udstillingsringen. Havde han det, var han jo ikke blevet godkendt, jeg går trods alt ikke ud fra, at en dommer godkender en blind og døv hund - og under alle omstændigheder var han jo ikke blevet godkendt, fordi han er dobbeltmerle.

 

Nu omhandler artiklen her jo England, og jeg har set samme program som Ninjamor (Pedigree Dogs Exposed, hed det) og måtte også undres. Jeg kan ike lade være med at have en mistanke om at der gælder nogle lidt kotumer indenfor den engelske kennelklub (er de overhovedet med i FCI?)

 

Nej, den engelske kennelklub kører vist helt sit eget løb. Der er derfor også flere af de rystende ting, man så i Pedigree Dogs Exposed, man ikke direkte kan overføre til avl inden for FCI. Selvom der helt sikkert også foregår kritisable ting dér. Jeg ved ikke, hvad deres krav til avlsgodkendelse for collier er, men det er da virkelig mærkeligt, at en dobbeltmerle hanhund kan godkendes til avl - selv hvis den kan slippe af sted med at være blind og døv, fordi det ikke er noget, der er specificeret i godkendelseskravene.

[søster lagkage]

Nej, den engelske kennelklub kører vist helt sit eget løb. Der er derfor også flere af de rystende ting, man så i Pedigree Dogs Exposed, man ikke direkte kan overføre til avl inden for FCI. Selvom der helt sikkert også foregår kritisable ting dér. Jeg ved ikke, hvad deres krav til avlsgodkendelse for collier er, men det er da virkelig mærkeligt, at en dobbeltmerle hanhund kan godkendes til avl - selv hvis den kan slippe af sted med at være blind og døv, fordi det ikke er noget, der er specificeret i godkendelseskravene.

 

det ser ud til, at merle-merle-parringer i hvert fald slet ikke forbydes, og at der er andre opdrættere der praktiserer det også. i øvrigt er zabel merle også godkendt, det er det vist ikke i resten af europa - pg.a. risiko for merle-merle-parring, tror jeg? arj, men det virker bare. ekstremt. en af opdrætterne argumenterer med noget i stil med, at opdræt er en blanding af science og art - og at det er deres "artistic freedom" at eksperimentere

[Gæst Iben B]

Men merle/merle farhunden har jo ikke engang været i udstillingsringen. Havde han det, var han jo ikke blevet godkendt, jeg går trods alt ikke ud fra, at en dommer godkender en blind og døv hund - og under alle omstændigheder var han jo ikke blevet godkendt, fordi han er dobbeltmerle.

 

Ja, vi er jo nok tilbage ved dit oprindelige spørgsmål - hvordan en blind og døv hund overhovedet bliver avlsgodkendt.

[Gæst Iben B]

selv hvis den kan slippe af sted med at være blind og døv, fordi det ikke er noget, der er specificeret i godkendelseskravene.

 

hold kæft altså - jeg ved godt det ikke er sjovt, men det er sgu da utroligt at tingene åbenbart skal staves: Krav til avlsgodkendelse: hunde skal kunne høre, se og være i stand til at trække vejret

[Ninjamor]

...og være i stand til at trække vejret :mrgreen:

 

Selv?

[Gæst mk101]

Fpr et års tids siden vistes på TV et program om netop avl på syge hunde. Programmet omhandlede hunde i England og man talte med relevante personer, både opdrættere af hundene, kritikere og højtstående personer indenfor kennelklubben.

 

Man så klip af hunde med store defekter som alligevel blev avlet på selv om man vidste, og i nogle tilfælde kunne se med det blotte øje, at der var noget rivende galt med hundene.

 

Jeg vrælede da jeg så bagparten på nogle af de schäfere der avles på. Det var grumt. Bagben som stort set ikke kunne holde hundene oppe uden haserne støttede sig til hinanden. Dinglende gang. Præmiering.

Pekingesere med så store vejrtrækningsproblemer at de skulle opereres for at overleve (og drefter blev udstillet) og der var også en del med flere andre racer.

 

Som det fremstod med blandt andet kritik fra opdrættere som ville have sunde hunde, var det en rådden verden at bevæge sig ind i.

 

For mig er der stor forskel på de to ting her: I historien om denne collie, kan avlen ikke stoppes i ringen, da faderen - den omtalte MM (dobbelt merle) - aldrig har været udstillet. Han er svær at stoppe i avlen, hvis der ikke er krav til visse krav for at opnå avlsret/stambogsføringsret. For hvis hunden aldrig behøver blive fremvist for et andet levende væsen, hvem skal så stoppe hunden i at avle.

 

Udsendelsen fra England var ekstrem, men her var det mere et spørgsmål om, at der var visse ting, der skulle fanges i udstillingsringen, sådan at man ikke satte hunde med tydelige eksteriør problematikker blev placeret højt.

 

På baggrund af den udsendelse har man inden for FCI og The Kennel Club gjort meget ud af, at understrege overfor dommerstanden, at der er visse ting, der SKAL trække ned i udstillingsringen. Det lykkedes ikke altid dommeren at fange de ting, men samtidig mener jeg også, at det ikke er dommerne, der skal bestemme vores avlsplaner.

 

Ja, der er noget mere interessant ved at bruge en højt præmieret hund, men hvis man kun ser præmieringerne og ikke hunden, så er man slet ikke værdig til at opdrætte.

 

Sådan kan det vel også blive i Danmark, nu hvor udstillingskravet er fjernet (eller hvad?)

 

Men merle/merle farhunden har jo ikke engang været i udstillingsringen. Havde han det, var han jo ikke blevet godkendt, jeg går trods alt ikke ud fra, at en dommer godkender en blind og døv hund - og under alle omstændigheder var han jo ikke blevet godkendt, fordi han er dobbeltmerle.

 

Nej, den engelske kennelklub kører vist helt sit eget løb. Der er derfor også flere af de rystende ting, man så i Pedigree Dogs Exposed, man ikke direkte kan overføre til avl inden for FCI. Selvom der helt sikkert også foregår kritisable ting dér. Jeg ved ikke, hvad deres krav til avlsgodkendelse for collier er, men det er da virkelig mærkeligt, at en dobbeltmerle hanhund kan godkendes til avl - selv hvis den kan slippe af sted med at være blind og døv, fordi det ikke er noget, der er specificeret i godkendelseskravene.

 

Spørgsmålet er, om hunden overhovedet vil blive "stoppet" i en udstillingsring. For der står ikke - med udgangspunkt i vores hjemlige regelsæt - at hunden skal være seende. Der står dog at hunden ikke må være døv, men ved ikke hvordan de har tænkt sig at teste det. Har da udstillet min gamle døve hund flere gange.

 

Ja, vi er jo nok tilbage ved dit oprindelige spørgsmål - hvordan en blind og døv hund overhovedet bliver avlsgodkendt.

 

Med mindre hunden er tydelig blind (mælkeøjne eksempelvis), så tænker jeg, at man godt kunne lære den, at begå sig i en udstillingsring. Og døvheden er ingen hindring.

 

Men faktuelt set handler det om, at hunden ikke har behøvet en avlsgodkendelse. Måske på skeletale dele, men ikke på udstilling. Hvis det er en af de racer, der ikke kræver diverse undersøgelser, er den jo sådan set avlsgodkendt bare den er i live...

 

Uanset hvad, så er hele sagen hamrende uetisk, når man vælger at se stort på de genetiske defekter, den parring man har valgt at lave og basere sin avl på hvad der dybest set er en genetisk defekt af rang!

[Gæst Iben B]

Selv?

 

Ja, det ville jeg jo klart mene er en fordel. Men der findes tydeligvis mennesker som ikke er enige heri.

 

Jeg mener også det står et sted at hunde skal være i stand til at formere sig naturligt. Allerede har har vi jo et vældigt problem med visse racer, også i FCI-regi :hmm:

[Hopsa]

For mig er der stor forskel på de to ting her: I historien om denne collie, kan avlen ikke stoppes i ringen, da faderen - den omtalte MM (dobbelt merle) - aldrig har været udstillet. Han er svær at stoppe i avlen, hvis der ikke er krav til visse krav for at opnå avlsret/stambogsføringsret. For hvis hunden aldrig behøver blive fremvist for et andet levende væsen, hvem skal så stoppe hunden i at avle.

 

Udsendelsen fra England var ekstrem, men her var det mere et spørgsmål om, at der var visse ting, der skulle fanges i udstillingsringen, sådan at man ikke satte hunde med tydelige eksteriør problematikker blev placeret højt.

 

På baggrund af den udsendelse har man inden for FCI og The Kennel Club gjort meget ud af, at understrege overfor dommerstanden, at der er visse ting, der SKAL trække ned i udstillingsringen. Det lykkedes ikke altid dommeren at fange de ting, men samtidig mener jeg også, at det ikke er dommerne, der skal bestemme vores avlsplaner.

 

Ja, der er noget mere interessant ved at bruge en højt præmieret hund, men hvis man kun ser præmieringerne og ikke hunden, så er man slet ikke værdig til at opdrætte.

 

Fuldstændig enig!

Det aller mest hovedrystende vil for mig altid være når inkompetente (i avlssammenhæng) hundeejere begiver sig ud i opdræt med afsæt i titler, fordi de tror titlerne er adgangsgivende til at indgå i avl og et signal om avlsmæssig kvalitet.

 

Lige denne historie fortæller så om et andet forholdsvist generelt problem i enhver form for opdræt (heste/hunde/katte/marsvin - med/uden tavle) hvilket er farveavl.

Når formålet med en produktion er at frembringe specielle farver (gerne særlige og sjældne) er det i mange tilfælde på bekostning af konstruktion og sundhed. Igen kan vi så opfordre en meget stor del hvalpekunder til at gå meget dybere i deres udvalg af race, opdrætter, kombination og individ.

[Stjernetosse]

Helt enig!

 

Dommeren kan desværre ikke tage stilling til hvad der foregår udenfor ringen, men blot dømme det han ser... Det er netop det der gør en god dommer jo.. At han kan sætte ALT fra sig og kun dømme for hvad han ser i ringen.. At han så uheldigvis får en hund ind der har nogle trælse gener, er bare øv.... Specielt hvis hunden er fantastisk.. Og det kan den jo sagtens være selvom faren er blind/døv... Det er bare ikke ansvarsfuldt at avle på sådan noget, og slet ikke at lave merle/merle parring...

 

Synes det er opdrætteren der er forfærdelig i denne sammenhæng, det er virkelig ikke okay i mine øjne!

 

Dommeren ser jo heller ikke navn eller noget som helst på hunden før han får kataloget med sig hjem - i hvert fald hvis det da foregår som det gør herhjemme...

 

Jeg er enig i at den det er opdrætteren der er synderen her!

[Stjernetosse]

Læste lige lidt om hanhunden her: http://www.astraean.com/borderwars/2011/06/whos-your-double-merle-daddy.html

 

Han er dælme brugt meget...

[sonja77]

Double Merle Breeders Don’t Want You to See This

 

:???:

[skipper-odense]

er der kun mig der ikke kan få de 2 links stjernetosse og sonja har sat ind til at virke?