Hvordan er din hund? Træning af sociale vs. asociale hunde...

[Amocca]

Ja, en lidt rodet overskrift, kunne ikke lige finde ud af, hvad der skulle stå

 

Men inspireret af trådene om schæfere, så leger jeg lidt med nogle tanker... En schæfer er jo en prægtig træningshund, men de færreste voksne schæfere er særligt sociale overfor fremmede hunde... Hænger disse to ting sammen?

 

Tag mine egne piger som eksempler.

 

Karla er en mægtig træningshund. Hun kan blive ved i timer uden at miste fokus eller interesse, hun vil gøre alt for sin bold og bliver lykkelig når jeg bliver begejstret... Hun kan ikke distraheres... hverken af andre løse hunde - kendte eller ukendte - eller andet, når vi arbejder... Hun kan blive voldsomt arrig på hunde der pludselig flinter rundt der hvor hun skal være i arbejdssammenhænge...

Hun er ikke social - hun gider ikke fremmede hunde generelt. Og leger kun med hunde hun kender. Får hun valget mellem mig og en anden hund - vælger hun altid at lege med mig...

 

Johna er sjov og sød at træne med, hun vil rigtigt gerne arbejde, så længe det kan svare sig. Hun mister dog hurtigt fokus hvis øvelsen bliver svær, eller der er forstyrrelser. Hun kan distraheres så nemt som ingenting

Hun er meget meget social og vil altid vælge en anden hund fremfor mig, hvis hun får chancen....

 

Er det tilfældigt? Skyldes det at Karla er vokset op som enehund, hvorimod Johna altid har haft en anden hund i hjemmet? Eller skyldes det, at asociale hunde er bedre træningsmakkere end de sociale?

[søster lagkage]

spændende emne!

 

der er ingen tvivl om, at en af vores store udfordringer i træningen og helt generelt er, at halfdan til enhver tid vil foretrække en anden hund frem for træning med mig jeg kunne sikkert have arbejdet mere hensigtsmæssigt med det, da han var ung, ved at tage mere kontrol over forskellige situationer og ikke lade ham hilse på så mange hunde. men i alle andre sammenhænge end ved træning, er jeg megetmeget glad for hans sociale sindelag, det passer vores livsstil ret godt, da jeg jo gerne kommer i områder med mange hunde.

 

i øvrigt oplever jeg at han nu, efter at være fyldt to, pludselig kan træne koncentreret, selv om der er andre hunde i nærheden. de har simpelthen delvist mistet værdi efterhånden som han ikke er så ekset med at lege nonstop - så der er håb

 

det er nok lidt en smagssag, der har jo været mange tråde, der har cirklet lidt om samme emne, men for mig er min hund ikke primært en træningsmakker og derfor er 100% fokus på mig ikke noget der er altafgørende. selv om det selvfølgelig har givet nogle udfordringer ifht. indkald og kontrol. men jo, helt klart, jo mere førerfokus des nemmere at træne, det virker ret logisk.

[Gæst Buddha]

Her er det omvendt, Motor er opvokset som enehund men han vil også til enhver tid hellere hen og snuse til andre hunde end at stå og øve - men efter kort tids hilsen er han så ligeglad med den anden hund som regel, så vil han gerne bare gå videre. De må dog gerne slå følge, det synes han er hyggeligt.

 

Voodoo er pt fuldstændig blank oveni, men før det var han ikke specielt besat af andre hunde, kun dem der gik på fortove

 

Jeg tænkte at det var fordi Motor er vokset op mellem super mange løse hunde som tit kom hen og hilste på, Voodoo har slet ikke mødt ligeså mange, han har mest mødt hunde hvor det var planlagt legedate.

 

Motor er suuuuper social, Voodoo er det meget med Motor og med os, jeg kan ikke lige regne ud hvordan han bliver når han bliver større, om vi i familien stadig vil være det han helst vil være sammen med eller om han bliver som Motor.

[Camilse]

Kun en af vores schæfere har ikke været sociale over for andre, og han var ikke en prægtig træningshund. Det første skyldtes formentlig en manglende socialisering fra han var hvalp. Vi fik ham da han var 9 mdr. gammel og det med hensyn til træning er formentlig en kombination af det tidspunkt vi fik ham og dårlige hofter.

 

Alle de andre har været rigtig dejlige hunde, både i forhold til andre og træning.

 

Omvendt så har Cassi været med ude mange steder. Hun var med til konkurrencer allerede fra jeg havde haft hende i to dage. Alligevel er hun meget usikker. Nogle hunde reagerer hun meget skarpt over for, mens hun med det samme underkaster sig andre. Hun er meget let at distrahere, men der er så meget lydighed i hende at hun bliver hos mig. Ikke at det er kæft, trit og retning, men da hun kan være lidt skarp, ønsker jeg ikke at hun bare smutter hen til andre hunde, uden at få lov til det. Hun har aldrig gjort nogen noget, men hun skal aldrig have muligheden for det eller føle det bliver nødvendigt...

[Gæst Anaid]

Emil er lige knap 9 mdr. og jeg tror han er meget typisk Samojed. Når det passer ham er han sk... god til træning, men er der andet der er mere interessant kan jeg hoppe og springe, han er kold. Han har også meget svært ved at holde fokus ret længe af gangen. Han er meget meget begejstret for andre hunde OG mennesker for den sags skyld. Dette er blandt andet også grunden til, at jeg ikke har ham løs. Han tror stadig han vejer 5 kilo og at alle i hele verden er til for at hilse på ham.

[AnneMangetal]

Jeg elsker jo min schæfer. Hun er skøn at arbejde med, selvom hun tit giver mig grå hår, men sådan er det vist med alle teenage-hunde.

 

Jeg er en uerfaren hundefører, og alligevel er min hund snart klar til konkurrencer (hun er 13 mdr). Det siger noget om hvor sej hun er til at arbejde.

 

Da hun var hvalp, gik jeg meget op i at socialisere hende med andre hunde. Det har så bevirket at hun vil hilse på alle! Hun tror også at hun stadig er en kær lille hvalp, og at alle, både hunde og mennesker, elsker hende.

 

Hun er utrolig nem at have med steder hen, og hun bliver aldrig stresset (med mindre min svigermor er i nærheden:lol:).

 

Alt i alt synes jeg at jeg har haft den perfekte træningsmakker, og alt hvad vi kan, har vi lært sammen:-)

[AnneMangetal]

Og ps, det eneste der distraherer Bella når vi træner, er hvis der kommer en legekammerat forbi:lol:

[luckyluna]

Ja, jeg tror det hænger sammen på den måde at hvis træning og hundens egne mennesker er det sjoveste i verden, så kan hunden nemt blive irriteret hvis den forstyres i arbejdes af fremmede hunde. Dens fokus er jo 100% et andet sted og den ser måske ingen gevinst ved den anden hund..

 

og så har det jo også nogengange lidt med hundesn åbenhed at gøre.. Mange af de hunde som ikke gider fremmede hunde men har nok i deres egen familie er jo også reserveret på andre punkter.

 

Sheila er typisk retriever på det her punkt. Da hun var ung var leg med enhver anden hund langt at foretrække fremfor mig. Så fik hun dårlige oplevelser med nogle hunde, så hun er skeptisk overfor fremmede, men hun foretrækker stadig leg med kendte hunde fremfor træning og hun er totalt social hvad det angår, bliver mega glad når hun opdager en hundeven. Og hun synes da kun det er en fest at blive forstyrret i træning af en legekammerat, hehe

 

Mysla er nok en mellemting. Hun er ikke specielt legeglad og har egentlig aldrig været det. Hun er heller ikke specielt førerfikseret og træning kan nemt nedprioriteres til fordel for at glo på noget levende der bevæger sig..

 

Hun takler forstyrrelser af fremmede som kendte hunde pænt med mindre de ligefrem stjæler hendes godbid ud af munden på hende;)

[PinPoynter]

Der er i Sallys verden stort set intet der kan konkurrere med andre hunde, når vi er ude at gå. MEN jeg har dog på en eller anden måde formået at lære hende at når vi er til træning, så trænes der, og hun kan fint abstrahere fra andre hunde MENS hun arbejder (dog ikke mens vi f.eks. venter på vores tur, i agility). Hun er også meget glad for sine tennisbolde, og kan abstrahere fra andre hunde i noget længere tid, hvis hun leger med en bold.

[Gæst MartineSophia]

Min mops hund på fire måneder er meget lærenem og bliver ikke hurtigt distraheret af andre hunde. Han er også meget scocial og ELSKER at lege med andre hunde både dem han kender og de fremmede.

[Gæst milder batmusen]

spændene

 

jeg har haft 3 schæfere og en foxterrier

jeg har nu de to af de 3 schæfere racen har jeg haft med óg gøre i 14 år .

Jubi min dejlige tæve minder meget om den hund trådstarter beskriver vil gøre alt for sin bold eller en legeting gider ikke andre hunde ret tit slet ikke eget køn. hun er super loyal og ved gerne være ved ens side uden og være klistrende hvilket ikke er mig, hun bliver gerne ved i timevis uden og miste fokus , hun koncentrere sig eminent dog en tendens til at stresse for meget derfor bruger jeg mest godbidder da de fint kan bruges med masser af drift .

 

min dejlige smukke som ikke er her mere er var også en eminent træningshund han elskede og lave noget døgnet rundt selvom der var en højløbsk tæve i nærheden var kvik meget kvikkere end Jubi uden stress så han lærte meget hurtigt og fik nogle ok placeringer i konkurrencerne i de øvelser han synes var sjove ( alt andet end lydighed:roll:) hvilket var min fejl i hans hvalpetid for meget lydighed i træk uden pauser så det til sidst stod ham ud af ørene , hunden kunne blive ved og kunne ikke køres træt i timevis dejligt havde ikke den berømte tænd/sluk knap. han var reserveret overfor fremmede han ikke kendte ikke aggressiv.

 

Goofey min nye hvalp som nu er 7 mdr er viser enorme trænings vilighed allerede ved 8 ugers alderen og ingen hunde eller ret meget kan forstyrre os hvis vi leger træner han skænker ikke andre et blik.Goofey er social med alle hunde indtil videre.

 

alle hundene har været helt i balance og kan håndteres i alle situationer inkl hos dyrlæger uden udbrud . de er alle gode til mennesker og egne børn Jubi er kanon hund til mennesker og børn og det er Goofey også begge hunde elsker og blive hilst på og nusset og hvis der falder godbidder af så er det endnu bedre

 

alle tre hunde har fået meget ros af mange mennesker for deres væsen især som de tager en dyrlægekonsultation i stiv arm bare der er godbidder så er alting tilgivet de er alle overbærende med børn og venligt stemt.

 

Goofey kan med alle hunde

Jubi kan ikke med tæver

Xaro kunne med tæver og nogle hanner ikke alle .

fælles de lader sig sjældent forstyrre af omgivelserne under træning

[Gæst Miss_menelli]

Ingen tvivl om, at den anti-sociale og hundehadende hund jeg har også er den der har den største koncentrationsevne og bedste samarbejdsvillighed.

Han er skøøøn at arbejde med og kun højløbske tæver kan distrahere ham en smule.

 

Den bette og ret sociale hund... Hun er fantastisk hjemme i stuen og på køkkengulvet.

Så snart der er fugle, andre hunde og mennesker, så har jeg en reeet stor udfordring med kontakten og det er svært at være sjov og spændende nok, til at hun vælger mig til.

 

Nu er det så også to vidt forskellige racer, så det har nok egentlig mere at sige, end deres sociale evner.... Tror jeg :hmm:

Men sådan står det i hvertfald til her i huset.

[Gryn]

Groa er også nem vil at træne, den nemmeste til dato.

Hun elsker mennesker, men er ikke så social hvad andre hunde angår. Hun har få hunde hun gider.

Når vi træner er hun god til at være på, så er det hende og mig.

[Gæst milder batmusen]

Ingen tvivl om, at den anti-sociale og hundehadende hund jeg har også er den der har den største koncentrationsevne og bedste samarbejdsvillighed.

Han er skøøøn at arbejde med og kun højløbske tæver kan distrahere ham en smule.

 

Den bette og ret sociale hund... Hun er fantastisk hjemme i stuen og på køkkengulvet.

Så snart der er fugle, andre hunde og mennesker, så har jeg en reeet stor udfordring med kontakten og det er svært at være sjov og spændende nok, til at hun vælger mig til.

 

Nu er det så også to vidt forskellige racer, så det har nok egentlig mere at sige, end deres sociale evner.... Tror jeg :hmm:

Men sådan står det i hvertfald til her i huset.

 

 

ingen tvivl om jeg foretrækker den mindre sociale hund som kan være på og koncentrere sig end den som hele tiden skal se om græsset er grønnere på den anden side:mrgreen:

[FrkSmilla]

Din teori passer på Smilla. Hun gider overhovedet ikke andre hunde. Det eneste, der kan forstyrre er fugle og mus i naturen. På træningspladsen og herhjemme er hun 100% kontaktbar og gider arbejde lige så lang tid vi gider. Der hvor vi kommer til kort i forbindelse med træning er, hvis det er ''løbe-løbe-løbe'' som agility. Der bliver kan det godt blive for fysisk hårdt for hende, da hun er lidt kraftig og tætbygget. Hun duer heller ikke til en løbe/ cykeltur i skoven og mister også motivationen der. Men øvelser og træning, der forgår i skridt og trav, der kan hun blive ved forever så længe der er legetøj, godbidder eller bare ros i farvande.

 

Ps sidste gang til træning hos Sanne lagde hun forresten op til leg med flere af hvalpene - og Diesel. Både hun og de var i snor. Diesel fik så sin snor af og så gik kækheden dog hurtigt af Smilla igen. Men hun løb rundt om manden i cirkler mens hun knurrede. Det var så sødt at se på (og lææænge siden). Men det er nok løbetiden, der står for døren...

[Gæst Michelle w]

Jeg tror ikke det handler så meget om hvor social hunden er, men derimod hvor let den er at motivere. Jeg kender masser af hunde som er enormt glade for andre hunde, men som alligevel er super seje træningshunde. Fælles for dem er at de ææææælsker bolde og/eller mad, og derfor er nemme at motivere, selvom der er gode kammerater på pladsen.

[Ninjamor]

Usocial kan jeg bedre lide end asocial, det sidste er noget lidt andet

 

Min erfaring med de fleste schäfere som bliver trænet med er at disse går i specialklubben, hvor det rigtigt mange steder ikke er velset at hundene overhovedet er løse sammen, nogle steder heller ikke som hvalp.

 

Dér træner man ofte i et opskruet tempo med høj "drift" som mange ynder at kalde det samt med bold som den altoverskyggende belønning.

Det vil for en del schäfere få den effekt, at når bolden er indenfor rækkevidde (opnåelig) er de døve og blinde for alt andet end ejeren som jo kontrollerer bolden. Ligesådan betyder det for nogle af hundene at bolden og ejeren er en værdifuld ressource som skal beskyttes overfor andre hunde.

 

Sådan en hund kan få svært ved at blive social overfor andre hunde, medmindre den bliver socialiseret udenfor træningsbanen, men er en træningsmaskine uden lige.

 

Naturligvis har jeg også mødt sociale schäfere, mange endda, men førstnævnte type er den jeg har set flest af.

 

Jeg tænker det kan være sådan, det hænger sammen med schäfere vs. social/usocial

 

Det kan også hænge sammen med, at en del af de højtrænede schäfere ikke får mulighed for at komme på tur bare for at gå tur og slappe af. Hvis hunden har en formodning om, at der skal trænes og er meget tændt på dette, glider det sociale i baggrunden.

[Amocca]

Nu tænkte jeg mere generelt - var bare inspireret af schæfertrådene...

 

Min den ældste er jo en gårdhundeblanding... ingen schæferblod der... Hun er min første hund og socialiseringen har været "lige efter bogen" :blink: Gik i legestue og til hvalpemotivation hvor der var frikvarter som lille... men efter første løbetid sagde hun: fremmed hunde nej tak. Mor ja tak. Hun er absolut en "træningsmaskine", men jo - i mit hoved ihvertfald - ikke trænet hverken på en træningsplads hvor det ikke er velset at hundene er løse sammen, eller i opskruet tempo / drift... Så tror ikke helt den teori holder, at det kun skyldes måden man har trænet / socialiseret dem på....

 

Nummer 2 har gået på hvalpemotivationshold uden mulighed for frikvarter (da de andre hunde var meget meget større end hende), men har haft faste hvalpe legekammerater (ud over hund nr 1) fra dag 1. Hun vil rigtigt gerne arbejde, men ville vælge hundeleg over mig hvis hun fik muligheden... Nu er hun selvfølgelig ung endnu - 11 mdr - men hun er stadig meget anderledes end nr 1 var i samme alder...

[Camilse]

Nå ja... jeg har ski da to hunde :stupid:

 

Joy er jo en helt anden hund end Cassi. Han ville til enhver tid vælge mig frem for andre hunde, bare fordi det er mig. han elsker at lege med andre hunde, MEN han hader andre hunde hvis han har line på. Når det drejer sig om agility, så er han bare på, og intet andet end mig og banen har betydning. Han leger dog på en måde de andre ikke forstår, han vil nemlig gerne flytte rundt på dem(det må være border collien i ham:blink:) og det er ikke alle der synes det er sjovt. Sådan rigtig "slåsleg" det gør han kun med vores andre hunde.

Lydighedsmæssigt vil jeg slet ikke komme ind på... Her er han med alderen blevet en kegle og vi træner meget sjældent lydighed med ham efterhånden. Ikke fordi han ikke kan finde ud af det. Han kan skam alle øvelserne til B-klassen. Lad mig bruge den her til at sige det med->

Og det gør at han ikke bliver brugt så meget længere. Det skal lige siges at det ikke skyldes stress når han gør i forbindelse med lydigheden, han tror bare det er helt normalt at vove når man arbejder med ham.

[Gæst milder batmusen]

Jeg tror ikke det handler så meget om hvor social hunden er, men derimod hvor let den er at motivere. Jeg kender masser af hunde som er enormt glade for andre hunde, men som alligevel er super seje træningshunde. Fælles for dem er at de ææææælsker bolde og/eller mad, og derfor er nemme at motivere, selvom der er gode kammerater på pladsen.

 

det tror jeg helt sikkert du har ret i

min Goofey er meget social og viser ingen aggressiv tendenser overhovedet når vi går ture og vi møder andre hunde men skal man træne med den lille er han på og kan være ligeglad dog er han stadig ung men motiveres let af mad og legetøj:blink:

[Gæst milder batmusen]

Usocial kan jeg bedre lide end asocial, det sidste er noget lidt andet

 

Min erfaring med de fleste schäfere som bliver trænet med er at disse går i specialklubben, hvor det rigtigt mange steder ikke er velset at hundene overhovedet er løse sammen, nogle steder heller ikke som hvalp.

 

Dér træner man ofte i et opskruet tempo med høj "drift" som mange ynder at kalde det samt med bold som den altoverskyggende belønning.

Det vil for en del schäfere få den effekt, at når bolden er indenfor rækkevidde (opnåelig) er de døve og blinde for alt andet end ejeren som jo kontrollerer bolden. Ligesådan betyder det for nogle af hundene at bolden og ejeren er en værdifuld ressource som skal beskyttes overfor andre hunde.

 

Sådan en hund kan få svært ved at blive social overfor andre hunde, medmindre den bliver socialiseret udenfor træningsbanen, men er en træningsmaskine uden lige.

 

Naturligvis har jeg også mødt sociale schäfere, mange endda, men førstnævnte type er den jeg har set flest af.

 

Jeg tænker det kan være sådan, det hænger sammen med schäfere vs. social/usocial

 

Det kan også hænge sammen med, at en del af de højtrænede schäfere ikke får mulighed for at komme på tur bare for at gå tur og slappe af. Hvis hunden har en formodning om, at der skal trænes og er meget tændt på dette, glider det sociale i baggrunden.

 

det tror jeg faktisk godt kan være en del af det samtidig med at mange af disse trænings hunde sjældent får lov bare og få lov og være hund hvilket er yderst vigtigt tror jeg hvis man vil træne på højt plan er at hundene får fri og får lov og udfolde nogle af de ting som hunde også kan lide udover arbejdet som at grave, lege spille fjollet og bare hygge uden de store krav til hunden , det er en ting som jeg syntes har været succes hos mig og jeg er også en trænings fanatiker men ikke på den måde at hundene aldrig har fri tværtimod har de jævnligt pauser fra træning hvilket får dem endnu mere på og de har flere gange om ugen hvis tiden er gå ture hvor vi bare hygger og leger små træner lidt for sjov ikke noget vildt :blink:

[Gæst Miss_menelli]

ingen tvivl om jeg foretrækker den mindre sociale hund som kan være på og koncentrere sig end den som hele tiden skal se om græsset er grønnere på den anden side:mrgreen:

 

Hehe... Ved det sgu' ikke helt.

Nu er Bamse jo også lidt mere end bare usocial, han bryder sig virkelig ikke om mange andre hunde.

Det gør jo at han bruger utrolig meget energi på at være obs på, om de nu også kommer i nærheden af ham, når vi holder pauser til træning.

Meget, meget mindre end tidligere - Bestemt! Men det fylder stadig.

 

Så set ud fra netop den hund jeg har, så ville jeg da hellere have han var som Kaia og synes andre hunde er søde - og at jeg så bare har større udfordringer til træning.

 

Men ingen tvivl om, at det fra et træningsmæssigt synspunkt, kan være rart med en hund, der ikke synes andre hunde er spor spændende.

[Amocca]

ingen tvivl om jeg foretrækker den mindre sociale hund som kan være på og koncentrere sig end den som hele tiden skal se om græsset er grønnere på den anden side:mrgreen:

 

Det gør jeg absolut også! Jeg har faktisk meget svært ved at acceptere at Johna vælger mig fra... Kan slet ikke ha' det... må ofte liiiige tælle til ti og tænke "forbandede møgterrier" indeni, inden jeg kalder hende tilbage til hvad vi nu lavede Men når hun er arbejder er hun jo sød og fin... er bare slet ikke vant til en hund, der ikke synes jeg er solen, månen og stjernerne i hendes univers det har helt sikkert været en sund lærestreg for mig

[Gæst milder batmusen]

Hehe... Ved det sgu' ikke helt.

Nu er Bamse jo også lidt mere end bare usocial, han bryder sig virkelig ikke om mange andre hunde.

Det gør jo at han bruger utrolig meget energi på at være obs på, om de nu også kommer i nærheden af ham, når vi holder pauser til træning.

Meget, meget mindre end tidligere - Bestemt! Men det fylder stadig.

 

Så set ud fra netop den hund jeg har, så ville jeg da hellere have han var som Kaia og synes andre hunde er søde - og at jeg så bare har større udfordringer til træning.

 

Men ingen tvivl om, at det fra et træningsmæssigt synspunkt, kan være rart med en hund, der ikke synes andre hunde er spor spændende.

 

jo det kan jeg også godt lide men en hund der ikke foretrækker andre hundes selskab er mere mig , dog er det ikke betydenen med at den skal være aggressiv overfor andre bare mere sådan neutral hvis man kan sige det sådan :slem:

[Gæst milder batmusen]

Det gør jeg absolut også! Jeg har faktisk meget svært ved at acceptere at Johna vælger mig fra... Kan slet ikke ha' det... må ofte liiiige tælle til ti og tænke "forbandede møgterrier" indeni, inden jeg kalder hende tilbage til hvad vi nu lavede Men når hun er arbejder er hun jo sød og fin... er bare slet ikke vant til en hund, der ikke synes jeg er solen, månen og stjernerne i hendes univers det har helt sikkert været en sund lærestreg for mig

 

 

kender det godt vi havde en engelsk glathåret foxterrier før jeg fik schæfer og sikken en vidunderlig race hyper akttiv modig og elsker bare og lege dagen lang meeeeen hvor det kræ altid næsten valgte os fra hvis man kunne lege med andre hunde , det skulle jeg ikke have igen hvis det skulle være en trænings hund måtte også tælle til ti flere gange foretrækker også til hver en tid en hund som vælger mig og mit selskab til hver en tid fremfor leg med andre hunde :blink: