Min elskede lille Teiturskat

[Gæst Stella]

Til alle, tusind tusind tak for jeres søde og fantastiske hjertevarme hilser og omsorg, det betyder SÅ meget for mig. Jeg ved at flere af jer har mistet JERES sjæleven og i ved hvor frygtelig det er og hvor ondt det gør og om alle de forvirrede kaotiske følelser og tanker der er i en hele tiden. Jeg tænker på Teitur dag og nat og har 1000 tanker der bare flyver rundt.

 

Jeg ville længe endnu have brug for at skrive i hans mindetråd, huske alle de gode minder, skrive mine tanker og følelser ned, ville sørge og mindes ham længe endnu.

 

Jeg tror der kommer rigtig mange blandede og svære følelser i de næste tid, når den nye hund indtager min bolig, Teiturs " plads " og vi går ture de samme steder hen, årh det bliver SÅ hårdt, græder bare tanken.

 

Det er så rart at man kan skrive herinde og i læser det og giver jeres besyv, oplevelser og medfølelse med. Det betyder SÅ meget for mig, tak alle sammen

[Hewlett]

:bighug:

 

 

Tillykke med Tjaldur!

 

 

Jeg ville personligt selv vælge at købe nye ting til min nye hund (hvis pengene er til det selvfølgelig). Det gør også at du kan gemme Teiturs ting, og at de kan blive ved med at lugte af ham, når du engang imellem får brug for at snuse til 'ham'.

 

Det kan måske også gøre Tjaldur lidt utryg, at kunne dufte Teitur, men ikke finde ud af hvor han er henne ? Jeg ved det ikke, men kunne forestille mig at det er bedre at Tjaldur får sin egen kurv, som dufter af ham :hjerte:

[MissMilladk]

Tillykke med din nye hund - jeg er sikker på, han får det dejligt hos dig Jeg glæder mig til at høre meget om ham og se en masse dejlige billeder.

 

Hvis du ikke føler for at give ham Teiturs legetøj, så gem det væk indtil videre. Måske kommer det hen af vejen, at du får lyst til at give ham noget af det, når han langsomt men sikkert indtager en stor plads i dit hjerte lige ved siden af Teitur

[Gæst Stella]

Lidt billeder af gravstedet, efter at have lagt syg hele dage, gik jeg om og ordene stedet lidt, med flere blomster, sten og barkflis.

 

[Ditte91]

Hvor er det fint, Stella. Rigtig fint. Jeg tror det er godt, at du har et sted, hvor du kan mindes Teitur og snakke lidt med ham. Og et sted at nusse lidt om, så du stadig har en form for jordlig connection til ham

[PinPoynter]

Der gik lang tid før en af mine fik lov at bruge Akitas gamle halsbånd! Der gik i hvertfald over et halvt år!

[Nollike]

Men der er mange ting der bliver svære for mig. Skal han mon have Teiturs gamle kurv, hvad med alt Teiturs legetøj ? Skal han have det eller skal det gemmes ? Alting dufter stadig af Teitur og står som da Teitur forlod det. Det bliver SÅ hårdt at rydde op i og se den nye hund indtage hans plads. Yndlingshjørnet i sofaen, puttestedet i sengen, havepuden i solen på taressen osv Kan ikke få mig selv til at vaske det sengetøj vi sov i den sidste nat sammen. Han havde to yndlingsbamser, den ene fik han med sig i graven, den anden sover jeg med om natten, da den dufter af ham og den skal den nye hund ikke have. Ligesom han har 2 bolde han var helt vild med, dem skal ny hund hellere ikke have. Men resten af alt hans legetøj, kan den vel godt få ? Mon ikke Teitur ville blive glad over at se hans gamle legetøj bringe glæde hos ny hund ?

 

Teitur fik sit yndligs halsbånd med i kisten om sin hals, jeg tog hundetegnet og har det hele tiden på mig. Får svært ved at slippe det.

 

Har et andet halsbånd af læder som jeg engag fik lavet til ham, han brugte det ikke så meget , det var lidt for bred, men det var til ham, ved ikke om min nye hund skal have det på, det er rigtig flot, eller om jeg skal finde et til ham.

 

Og alle Teiturs dækner, han havde et regndækken og et vinterdækken og et fleece dækken, ville ikke vaske dem og kan få mig selv til at bruge dem på ny hund hvis det bliver nødvendig, årh det er ikke let

 

 

Hvad med hans madskål og vandskål, der er så mange mange ting der bringer minder og konstant minder mig om Teitur.

 

Det bliver også hårdt at skulle aflevere alt Teiturs medicin på apoteket og flaske med vaccination, fordi det var håbet at det skulle gøre ham rask.

Det bliver hårdt, det gør det virkelig

 

Kan man være bekendt at give hunden et nyt navn ? Synes ikke dens nuværende navn passer så godt til den og den reagere stort set hellere ikke på det. Nu skal den have et nyt liv, så tænker den skal have et nyt navn og har lige et til den, som ville passe godt tror jeg

 

Jeg synes at du skal kigge Teiturs ting igennem og gemme dem væk som han har brugt mest og været mest glad for. Det han ikke har brugt så meget og som du ikke føler noget specielt for, kan du give den nye hund. Efterhånden får du måske lyst til at give den nogle flere af Teiturs ting, men ellers kan du gemme dem, det gør jo ingen forskel for den nye. Køb nye ting til den nye hund, der kan jo også være en bro mellem at have mistet Teitur og at skulle have en ny hund ved at købe nye ting og forberede at han kommer ind i dit liv. Det vil nok være for hårdt for dig at se den ligge i Teiturs kurv osv. og både du og den har brug for at I får en ny start sammen. Den skal ikke være en ny Teitur, den skal være Tjaldur, som i øvrigt er et rigtig sødt navn og ja, du kan sagtens skifte hans navn, måske er det i virkeligheden en rigtig god ide, da du ikke ved hvad han forbinder med sit nuværende navn. Når han nu ikke har haft det så godt før, kan der jo nemt være noget grimt forbundet med det, så jeg synes at det er en rigtig god ide :5up: Giv ham en lækker guf og sig navnet når den rammer tungen, så finder han hurtigt ud af at det er et dejligt ord og at det er det han hedder

Teidurs hundetegn kan du jo evt. sætte i en kæde og bære om halsen, på den måde vil det være tæt på dit hjerte.

De ting du giver Tjaldur skal du ikke føle dårlig samvittighed over, Teitur ville med garanti synes at det er helt ok at en ny hund får glæde af det. Han viste dig jo selv at du skulle få en ny hund at give din kærlighed

[AnneMangetal]

Ihhhhh, tillykke med den lille ny - jeg håber han kan få solen til at skinne igen:hjerte:

 

Jeg købte en masse nyt til Bella, og gemte alt Maldes yndlingslegetøj væk. Hun har nu efterhånden fået det meste - bortset fra Maldes rappi som han simpelthen elskede så meget. Den får Bella når hun engang er voksen og fornuftig og ikke ødelægger den. Hans halsbånd bliver aldrig sat på en anden hund! Det ligger på reolen rundt om hans urne, og der skal det blive!

 

Kæmpe til dig og Tjaldur!

[AnneMangetal]

Og så synes jeg at du skal oprette en præsentationstråd af Tjaldur - så behøver vi ikke skrive i Teiturs mindetråd. Synes lissom Teitur fortjener at æres med en tråd kun om ham:hjerte:

[Gæst Stella]

Jeg opretter også en tråd med Tjaldur når han kommer i morgen, Teitur fortjener nemlig at blive mindet i hans egen tråd.

 

Men ja jeg køber et nyt halsbånd til ham og lidt nyt legetøj og en ny kurv.

[Ulla H]

Kommer lige i tanke om, at Victors halsbånd da også er fredet og jeg bruger sjældent hans sidst snor i en bestemt farve.De er her bare .

[Gæst Stella]

Havde flere halsbånd til Teitur, hans yndlings og det som han har haft i 2 år og var så glad for, fik han med sig i graven.

[tantemaier]

Tillykke med den nye hund Tjaldur. Smukt navn og som de andre siger, en god idé at give ham et nyt som han forbinder med dig og med noget positivt. Vi glæder os til at se billeder af ham.

 

Gem Teiturs ting lidt. Med tiden kan Tjaldur måske få dem, men hvis du er i tvivl nu, så går det ikke at du bliver småirriteret hvis Tjaldur bruger dem eller bider lidt i dem...

 

Glæder mig til at se den nye tråd, for ja, Teitur fortjener sin egen minde tråd :hjerte:

[Gæst Stella]

Årh nej nej nej, har haft stor tudetur hele aften, har lagt syg i dag med øresmerter, halssmerter, ondt i hele kroppen og snot forkølet, her til aften kommer alle mine følelser af total uoverskuelighed, magteløshed og uretfærdighed bare væltende.

 

:megaked::megaked:

 

Savner ham så ubeskriveligt meget. Virkligheden er ved at gå op for mig.

 

Jeg tænker på alle vores minder sammen, men lige i dag er det mest hans smerter jeg tænker på, men heldigvis har vi flest gode minder. han var jo med mig alle steder, stort set aldrig alene.

 

Så lige lidt billeder fra sidste sommer hvor vi bestigede himmelbjerget sammen for 4 gang. På toppen deler vi en is.

 

Alle minder gør bare ondt lige nu.

 

Det er så hårdt at vide han ikke er der til min fødselsdag i morgen.

 

Det bedste han vidste var når vi fik gæster, længe inden de kom, vidste han at de kom, og ventede spændt ved døren, klar med sine bamser, og alle fik en hjertevarm velkomst, han uderholdt dem alle mens jeg var i køkkenet.

 

Har en video fra hvor jeg pakker gaver på på gulvet, Teitur er SÅ spændt og jo mere jeg pakker op, jo mere logre hans hale. Årh

 

Hvorfor er verden så uretfærdig.

 

Savner min lille skat så ubegribeligt meget.

[Birgitta]

:ae:

[Gæst Stella]

Alle siger at han har det godt der hvor han er nu og at han er glad og smertefri, men hvem ved egentlig det ??

 

Det er jo bare noget man siger for at trøste.

Jeg tror Teitur følger med, jeg ved det, jeg ved også at han er ked af det, ked af ikke at kunne trøste mig, ked af ikke at kunne putte ind til mig, høre min stemme, mærke mine hænder gennem hans pels og opleve verden sammen med mig. Ked af at se mig ked af det. Det er jo også nyt og forvirrende for ham at blive sjæl, vi er vant til at gøre ALTING sammen, nu går vi pludselig ad hver sin sti. Måske har han endnu ikke HELT sluppet sin fysiske krop, måske kan han stadig fornemme dynen omkring den og mine kys og knus, ligesom jeg stadig kan fornemme hans krop. Jeg tror Teitur sørger sammen med mig, men jeg ved også at han har brug for hvile før han ønsker at komme herned igen. Jeg ved også han er enorm lettet over at blive fri for smerter og han er glad trods alt, men jeg tror ikke eller føler ikke han bare er ubetinget lykkelig og glad. Hans ønske var jo også at blive ved mig her på jorden, bare i en smertefri krop.

[AnneMangetal]

Alle siger at han har det godt der hvor han er nu og at han er glad og smertefri, men hvem ved egentlig det ??

 

 

Tja, det er der jo ingen der ved. Men i værste fald er der jo bare ingenting når man er død. Så er livet holdt op, og der er ikke længere nogen bevidsthed.

 

Men det er da en mere rar tanke at der er dejligt på den anden side. At alle vores elskede dyr og mennesker venter dér et sted, at alle smerter og sorger er væk.

[Gæst Stella]

Jeg kan ikke deltage i andres glæder. man finder sandelig også ud af hvem der er ens venner og hvem der ikke er i sorgen. Godt nok vidste jeg godt på forhånd at jeg ikke er en person med mange venner, troede dog trods alt jeg havde to gode veninder, men tro da om igen.

[Gæst Stella]

Når jeg kigger på min facebook får jeg myrekryb, kan ikke holde ud at læse om mine " venners " latterlige problemer i form af at de ikke har penge nok til at drikke sig fulde i weekenden og at de kun fik 4 til eksamen osv, det er så pisse ligegyldig. Har i forvejen svært ved andre unges små problemer og livssyn, bliver i dårlig humør hver gang jeg ser en stutender vogn og skal hører på det tuderi i hornet hele dagen. Hurra de har læst og drukket sig stang stive hver weekend i 3 år, og nu er de så færdige, hvad er der at fejre ?? At nu starter det " virkelige " liv og nu skal de opleve hvordan det er at arbejde eller tage en uddannelse.

 

Jeg er ikke misundelig, slet ikke, er selv uddannet førtidspensinonist, en uddannelse jeg ikke kan anbefale at tage.

 

 

Har oplevet så meget sorg og modgang i livet, og det gør mig til den jeg er, kan til dels acceptere det, men det med Teitur, det har jeg meget meget meget meget svært ved at acceptere, det er bare så PISSE MØGHAMRENDE URETFÆRDIG, i den her FORBANDENE LORTEVERDEN.

 

Burde være taknemlig, Teitur viste mig det smukke i livet, han lærte og viste mig så meget, men lige nu føler jeg bare sorg og vrede og urefærdighed.

 

 

Flere på min facebook har små børn og er nybagte forældre, kan slet ikke deltage i deres glæde over at deres buttede unge nu kan sige " ply pla ply " eller ruller til venstre. Det virker SÅ meningsløst og ligegyldig. De kan på den anden side hellere ikke deltage i min sorg.

 

 

 

Hvad er det hele for noget, hvad er det for en verden

[Doberfan]

Stella, du giver både udtryk for skyldfølelse og vrede. Det er helt naturlige stadier i sorgen, og noget du skal igennem. Du skal af med det, så hold dig ikke tilbage, skriv alt hvad du tænker og få det ud. :ae:

 

Jeg lover dig, at der kommer en dag, hvor du accepterer, hvad der er sket, selvom du holder aldrig op med at elske og savne Teitur.

[AnneMangetal]

Stella, her er et smukt digt til minde om Teitur:

 

Skrevet af : Dorte Hviid Kucera

 

Mor, jeg er træt, nu vil jeg sove,

Lad mig ved dit hjerte slumre ind;

Græd dog ej, det må du først mig love,

... For din tåre brænder på min kind.

Her er koldt og ude stormen truer,

... Men i drømme, der er alt så smukt,

Og de søde englebørn, jeg skuer,

Når jeg har det trætte øje lukt.

 

Mor, ser du englen ved min Side?

... Hører du den dejlige musik?

Se, han har to vinger smukke hvide,

Dem han sikkert af vor Herre fik;

Grønt og gult og rødt for øjet svæver,

Det er blomster, engelen udstrør!

Får jeg også vinger, mens jeg lever,

Eller, Moder, får jeg, når jeg dør?

 

Hvorfor trykker så du mine hænder?

Hvorfor lægger du din kind til min?

Den er våd, og dog som ild, den brænder,

Mor, jeg vil altid være din!

Men så må Du ikke længere sukke,

Græder du, så græder jeg med dig.

O, jeg er så træt! — må øjet lukke —

—Mor — se! nu kysser englen mig!

[Ascha]

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive til dig Stella, andet end at jeg også tror Teitur er hos dig endnu. Han bliver der sikkert også indtil han kan mærke at du har givet slip på ham.

 

Da jeg mistede Ascha var jeg ligeså knust som du er nu og jeg kunne høre hende skubbe til sin madskål, fornemme hende stå ved min seng og sommetider kom der en meget kraftig duft af hende, når jeg skulle til at sove. Thailo var jeg meget hurtig til at acceptere var væk, måske fordi jeg fik et synligt tegn på at det var slut. Har hørt et enkelt haleslag mod gulvet, men ellers fornemmer jeg ikke at han er her mere,.. jeg tror jeg har sluppet ham.

 

Det jeg prøver at sige er, at jeg tror det med at du fornemmer at Teitur er ked af det, kan være pga. at han mærker din sorg. Og at i det øjeblik du giver slip på ham, så vil hans sorg også forsvinde.

[tantemaier]

Du behøver ikke deltage i andres glæder eller sorger. Lige nu skal du tænke på dig selv og gøre dét der skal til for at du kommer videre. Jeg tror Teitur giver slip på dig når han kan mærke du er klar. Ikke sådan helt slip, men kan komme når du tænker på ham. Selvfølgelig vil han helst være hos dig, men når han nu ikke kan, så tror jeg at han er så tæt på dig som han kan komme med sin sjæl. Jeg ved godt at man siger at der er ingen smerte osv. hvor vores elskede er og ja mange siger det for at trøste. Men jeg tror på det. Andet gør for ondt at tænke på, så hold fast i den positive tanke, selvom det er svært. Når jeg har det skidt, så leder jeg ofte efter alt det negative og det er først når jeg tager mig selv i det, at jeg kan begynde at komme "op" igen.

Din sorg forsvinder ikke som at knipse med fingerne. Den skal have lov at være der og på et tidspunkt, når du er klar, kan du begynde at arbejde med den.

[Gæst Stella]

Jeg savner ham så meget, kan stadig ikke helt forstå jeg ikke skal se ham igen, tænker hele tiden at han kommer lige om lidt.

[Birgitta]

Alle siger at han har det godt der hvor han er nu og at han er glad og smertefri, men hvem ved egentlig det ??

 

Det er jo bare noget man siger for at trøste.

Jeg tror Teitur følger med, jeg ved det, jeg ved også at han er ked af det, ked af ikke at kunne trøste mig, ked af ikke at kunne putte ind til mig, høre min stemme, mærke mine hænder gennem hans pels og opleve verden sammen med mig. Ked af at se mig ked af det. Det er jo også nyt og forvirrende for ham at blive sjæl, vi er vant til at gøre ALTING sammen, nu går vi pludselig ad hver sin sti. Måske har han endnu ikke HELT sluppet sin fysiske krop, måske kan han stadig fornemme dynen omkring den og mine kys og knus, ligesom jeg stadig kan fornemme hans krop. Jeg tror Teitur sørger sammen med mig, men jeg ved også at han har brug for hvile før han ønsker at komme herned igen. Jeg ved også han er enorm lettet over at blive fri for smerter og han er glad trods alt, men jeg tror ikke eller føler ikke han bare er ubetinget lykkelig og glad. Hans ønske var jo også at blive ved mig her på jorden, bare i en smertefri krop.

 

Nej... Det er ikke nyt for Teitur at være sjæl i efterlivet. Han har været der før, ligesom du vil genkende stedet, når du engang tager dertil.

Det er ligesom at komme hjem.

 

Han vil gerne tilbage til dig, fordi han mærker, hvor svært det er for dig. Men han er også en sjæl, der har brug for at udvikle sig, at lære mere. Forstå mere. Nu har han jo oplevet jeres gensidige grænseløse kærlighed. Det havde han brug for. Og det havde du også. I hans næste liv er der andre ting, han skal lære. Hvad DET er, kan kun Teitur vide. Men jeres kærlighed vil være i ham og hjælpe ham.

 

---Når man kommer hjem til efterlivet, så er det næsten som at komme til et godt hjem her på jorden: Man genkender det hele og nyder at være hjemme. Og så ser man sig omkring og opdager at man mangler noget før der kan blive rigtig godt. Så man må i byen igen for at hente det.

 

Du er ikke en del af Teiturs efterliv endnu, for du var der jo ikke sidste gang han var der. Dengang var du her i livet på jorden mens du ventede på noget, nemlig på ham.

 

--Nu er Teitur hjemme i sit efterliv, og skal ud og hente det næste, han mangler. Hvis han først skal tilbage til dig, så er det en kæmpe omvej for ham inden han kan rejse hen og løse sin næste opgave. Og også den næste opgave kan være svær at løsrive sig fra..

 

Engang skal du og Teitur være i efterlivet sammen. Fordi I er sjælevenner er I bestemt til det.

 

Men inden da har I begge to opgaver, som I skal løse. Nogle opgaver bliver dejlige tilfredsstillende opgaver som giver stor glæde. Andre opgaver er uløselige og frustrerende og smertefulde som din og Teiturs fælles opgave.

I efterlivet vælger man selv sine næste opgaver. Som du og Teitur har valgt hinanden med alt hvad det indebærer. Jeg tror at du også har valgt andre opgaver for dit nuværende liv. Du kan bare ikke huske det. Måske er det opgaver, der indebærer stor lykke uden skuffelser, som modvægt til din fortvivlelse over Teitur?

 

Du må prøve om du efterhånden kan finde hovede og hale i, hvad Teitur har lært dig. Det er meningen, at du skal bruge den viden i resten af dit liv.

Når du bruger den viden her i livet, så ser Teitur det, og så ved han, at du har forstået det..

Så bliver han glad, for han ved at så er der kortere tid til, at I skal være sammen for altid i efterlivet.

Det kan I nemlig først, når I har lært og forstået alle jeres opgaver.

 

Teitur bærer jeres kærlighed med sig i efterlivet og i sine næste liv til evig tid.

Prøv på at finde den samme kærlighed i dit eget hjerte, --selv nu, hvor hjertet gør ondt af sorgen..

 

 

Og, JO! Efterlivet kan sagtens være en eng af det friskeste grønne græs med blomster, søer og træer. Men hvis hundene kun løber der og venter på deres ejere, så får de ikke lært de andre ting, som de vil have brug for i Landet på den anden side af Regnbuebroen. Så kan det være nødvendigt for dem at forlade ejeren igen efter de endelig er blevet forenet i efterlivet.

 

Du HAR Teitur, din sjæleven, i dit hjerte nu. Altid. Når I har valgt at mødes i det jordiske liv, så MÅ det være fordi I har troet på, at I alligevel kunne fortsætte jeres udvikling hver for sig indtil næste gang I skal mødes.