Min elskede lille Teiturskat

[Gæst Stella]

:megaked::megaked::megaked:

 

Min smukke elskede Teitur fortjener en mindetråd.

 

Teitur var en tapper tapper hud, fyldt med kærlighed til mig til alle, til livet, han var altid glad, altid taknemlig, altid klar på at trøste og opmuntre, lave sjov og spas, og gå lange ture.

 

Teitur blev født den 15-4-08 som en glad lille smuk cockerspaniel der var vild med livet og klar til at give sin nye mor alt den kærlighed han havde. Han flyttede ind hos mig som 11 ugers hvalp den 1 juli 2008.

 

Den nemmeste og sødeste og kærligeste hvalp.

 

Vi har oplevet så meget sammen, vi har været på kanoture, vandreture, sommerture, han har siddet i trækvogn i fårup sommerland, han har cyklet med mig ud i landskabet, han har jagtet fugle, taget sig utrolig mange svømmeture, gravet kæmpe huller, hentet bold og bamse et utal af gange, givet mig så mange nysser og kys og slik.

 

Han har hver eneste dag ventet trofast på mig, givet mig kysser og krammer når jeg kom hjem. Han har hver eneste aften puttet tæt i min fodende og sovet. Han har hver eneste morgen vækket mig med kys og kærlighed indtil jeg stod op. Han har fundet sig i alt, han har trofast siddet stille når han skulle have medicin. Ha har elsket alle dem som jeg har elsket ubetinget, han har slikket og nusset mine kaniner og marsvin, han har passet så godt på sine bamser og sit legetøj.

 

Han har gået så mange kiliometer med mig trofast ved mine side, han har gladeligt lært så mange sjove trikcs.

 

 

Han var så fyldt med kærlighed, varme og barmhjertighed. Så taknemlig og så glad for alt det han fik lov at opleve sammen med mig.

 

 

 

Jeg er så dybt inderligt taknemlig for at jeg fik Teitur ind i mit liv, for at vores sjæle skulle mødes, men jeg er så dybt inderligt ulykkelig over at vores sjæle skulle skilles så tidligt igen. Hvorfor måtte vi ikke få mere tid samme ??

 

 

Mens hans krop var gammel, hans fysiske krop var i mod ham hele hans liv, den kæmpe aldrig for ham, altid i mod ham, han gjorde alt sammen med mig og dyrlægen for at få kroppen til at samarbejde og få lov at blive her på jorden sammen med mig. Men hans krop og grimme sygdom ville ikke slippe ham.

 

 

Trods alt hans smerte gjorde han altid sit ypperste for at gøre mig glad, for at muntre mig op og klovne, han tænke altid på mig først.

 

Han gav mig så ufattelig ubeskrivlig uendelig meget kærlighed og jeg gav ham tilbage af hele mit hjerte.

 

 

Han har ikke været klar til at tage afsted før nu. Han har været bange for hvad der skulle ske, hvad det betød. Han ville have noget mere tid med mig. Vi fik nogle få måneder sammen mere før han blev klar. Så forsvandt hans livsgnist i øjene, så var han klar.

 

 

Vi skulle på ferie på fyn, vi tog på camping, han havde det godt inden vi tog afsted, men han blev meget dårlig ud af den blå luft, det blev værre, hans tarme kunne ikke mere, vi tog til dyrlægen som gav ham antibiotika, hun sagde det nok skulle gå, men nej, min lille skat han var så ødelagt inden i, hans tarme var papirstynde, hullede og blødte.

 

Vi tog hjem, han sov hos mig om aften, jeg græd, men prøvede at holde det tilbage, men det var umuligt. I morges var han klar, ikke i går aftes, han ville have en nat mere med mig og jeg med ham. Vi kørte til stranden, hans gummer og tandkød var helt vidt og koldt. Han sov hele vejen derud, men blev ellevevild da han så vandet. han svømmemde og løb rundt og jagtede måger, han gav det sidste han havde i sig. Så skulle vi op til dyrlægen, sad med ham hele vejen derop, han faldt i søvn.

 

Da han så dyrlægen rystede han helt vildt og var bange, jeg gjorde alt for at trøste ham, holdt ham hårdt og tæt ind til mig og fortalte igen og igen som jeg har gjort de sidste mange dage og som jeg har gjort hver dag i hele hans liv, fortælle ham hvor højt jeg elsker ham.

 

Han faldt hurtig i søvn. Nu ligger han på en pude med sin elskede bamse, har klippet lidt af hans pels. Vi har bygget en kasse og han får sin bamse og pude og legetøj og alt det mad han ikke kunne tåle i den her verden, med i sin grav i eftermiddags.

 

 

 

 

 

 

 

Teiturs liv blev alt for kort, men med de odds han havde var hans krop gammel.

 

 

 

Jeg føler jeg skal gå i stykker, jeg ønsker ikke at være her mere, ønsker bare at komme op til Teitur.

 

 

Min elskede Teiturskat : du er mit et og alt og jeg ville aldrig aldrig glemme sig, hvem skal nu vække mig om morgen, hvem skal gå tur med mig, hvem skal jeg dufte til, hvem skal jeg kysse og kramme og pjatte med ?

Skat i himlen er du fri for smerter, din krop bliver født på ny og du kan lege og spise alt det du har lyst til. Jeg håber der er vand i himlen, så du kan svømme så meget som du elskede. Jeg glæder mig meget til vi skal ses igen, indtil da, så du vide at JEG ELSKER DIG og DU BETYDER ALT FOR MIG. Sov godt og hvil i fred skat, kom godt over på den anden side, håber der er nogen til at tage i mod dig. Min elskede lille tulski, tullermus og Teitur, du ville altid være i mit hjerte, jeg ville aldrig aldrig aldrig glemme dig skat :hjerte:

 

 

 

 

 

:megaked::megaked:

 

 

 

[Gryn]

:ae:

 

Det gør mig ondt at læse. Ved at ingen ord kan trøste dig, men du skal vide jeg føler med dig.

 

Hvil i fred Teitur.

[Hoppebolden]

Det gør mig så ondt... Kæmpe kram fra mig til dig Stella....... RIP Teitur :'(

[Shii]

Årh nej, nu sidder jeg her på arbejde og tuder Lille Teitur, årh hvor gør det mig ondt at høre...

[Ragdoll]

Åh nej, Stella :ae: Det var godt Teitur var havnet hos dig, hvor han var så højt elsket.

[sonja77]

:megaked: :megaked: :megaked:

 

:ae: :ae: :ae: :ae: :ae:

 

Nu leger og svømmer og snuser han ved foden af regnbuebroen uden smerter og fysiske begrænsninger, mens han venter på, at du en dag møder ham der, så I sammen kan følges ad over broen. :ae:

[Aussiepower!]

Åhh det gør mig ondt :ae:

[JeanetteH]

Jeg sidder her og græder med dig. Åh det må være så utrolig hårdt:megaked:

 

Du har kæmpet så meget for Teitur.

 

Sov sødt Teitur. Og hop op og leg med de andre uden smerter og kløen.

 

Krammer og varme tanker til dig, Stella:ae:

[mini-me]

:megaked::megaked::megaked: Årh nej altså.. RIP!

 

:ae: Til dig Stella.

[Gæst kleo]

:ae:

[Gæst Stella]

Sorgen er ubeskrivlig, jeg har skreget og grædt og grædt og det forløser intet, det eneste jeg ønsker er at være hos Teitur. Kan slet slet ikke forstå at han ikke er her mere, han ligger ude i garagen og venter på at blive begravet, det bliver ubeskriveligt hårdt at ligge jord over hans smukke krop. Så skal jeg aldrig se ham mere, aldrig ae ham mere. Aldrig dufte til ham mere.

 

Årh lille Teitur skat, må jeg ikke nok være hos dig.

[Dina]

Det gør mig så ondt for dig. :ae:

[Tullemus]

Stemmer med i tudekoret

 

Stella, det gør mig så ondt, at Teitur skulle herfra allerede :ae::ae:...men du gav ham det vigtigste i ethvert levende væsens liv, nemlig kærlighed. Det bliver en hård tid, du går i møde og der findes slet ingen ord, der kan bringe trøst, men sender rigtig mange tanker til dig :ae:

 

R.i.P. Teitur

[søster lagkage]

det gør så ondt at læse om din sorg teitur har fred nu og skal aldrig have flere smerter, du gjorde alt i din magt - det håber jeg kan trøste dig lidt engang i fremtiden.

[Maria84]

Det er jeg rigtig ked af at høre :ae: Men du gav ham et godt hjem så længe han var her.

[Ascha]

Åhh lille smukke Teitur. Hvil i fred.

 

Jeg ved at du og Teitur har haft et specielt bånd og når sådanne bånd brydes, gør det så ondt at man ikke fatter hvordan man skal kunne overleve det. Men det gør man og det vil du også gøre. Og ved du hvad,.. når der nu er gået et stykke tid vil dèt at du har gjort alt hvad du kunne for din hund, være en trøst for dig.

 

Jeg ved præcis hvordan du har det og tænker på dig. :ae:

[Doberfan]

:ae:

 

Jeg ved, at ord ikke hjælper lige nu. Skrig og græd lige så meget du vil. Verden føles så frygtelig uretfærdig nogle gange.

[bernerazuro]

Ååhr, nu sidder jeg og tuder igen

 

Åhr, for helvede... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men du skal have sådan nogle her :ae: :ae: :ae:

 

Føler mig så tom for ord, men det skærer mig i hjertet, at det skulle ende for jer nu

[Birgitta]

Stella:

På regnbuemarken er der ALT hvad Teitur har glæde af. Også de reneste dejlige søer, det grønneste græs og masser grene og huller til at grave i. Teitur er rask og han kan løbe og lege alt det han har lyst til. Der er jo også andre hunde, der er taget af sted før deres ejere.

 

Men du er ung, Stella. Og der vil gå rigtig mange år før DU kommer til regnbuemarken så du og Teitur kan følges over broen.

 

---Teitur ser dig. Han ved hvordan du har det nu. Og han KAN faktisk vælge at blive genfødt. Måske skræmmer tanken ham lige nu, fordi han har oplevet så megen smerte. Men han har også oplevet så meget kærlighed, så jeg er ikke i tvivl om, at på et tidspunkt, så kommer han tilbage.

 

Giv ham lidt tid uden smerte. Din kærlighed har han jo med sig, så lige nu er han lykkelig på regnbuemarken.

 

Stella, -når du er klar, så prøv på at fortælle Teitur det. Og mærk efter hvad han sender til dig. Du kan stadig snakke med ham. I er stadig sjælevenner:kys:. Måske kan Britt hjælpe jer, hvis I ikke kan nå hinanden.

 

En dag skal du så vælge en hvalp fra et ganske særligt kuld. Men du vil ikke være i tvivl. For Teitur vælger for jer begge.

 

Teitur:

Jeg har aldrig mødt dig. Men alligevel ved jeg, at du er noget ganske særligt. Stella har fortalt om dine mange sygdomme, og hvor nær I kom hinanden.

 

Nu er du sluppet ud af de forfærdelige smerter og al ubehag og sygdom. NYD det, Teitur. Nyd søerne og det grønne græs. Nyd solen og regnbuen et sted i det fjerne. Jeg vil tænke på dig som den livsglade lille hund, jeg ved du er.

---Og en dag når du er kommet til kræfter, så kom tilbage til Stella, som savner dig så forfærdeligt.

 

Hvis du ikke magter det, så vis hende en ny hvalp, hun kan vælge som ny ledsager her på den smertefulde jord. Måske en hund, du har lært at kende der på den grønne regnbuemark?.. En hund, der har brug for at vende tilbage her til jorden. Måske for at opleve et menneskes kærlighed?

Forfærdelig mange hunde lever jo et helt hundeliv uden den kærlighed..... Når de dør, kan de have en dejlig tid på regnbuemarken.. Men de kommer aldrig med over regnbuebroen. Den vej kan de kun gå i følge med et menneske, der har elsket dem.

Teitur. Nyd din ferie. Du har fortjent den, lille Særlige Hund med det store hjerte:hjerte:.

 

---Måske ses vi to også engang, -når du vender tilbage til Stella, --eller når jeg engang kommer til regnbuemarken for at hente alle de hunde, jeg har i mit hjerte. Jeg vil altid kunne kende dig.

 

Indtil da: Leg i glæde, og lev i fred, lille Teitur..:ae:

[Gæst Iben B]

Det gør mig ondt at I skulle skilles så tidligt. Må han hvile i fred.

[Gæst Beaglepack]

Har ingen ord - kun :megaked:

 

Sov sødt lille Teitur :hjerte:

[nr 49]

Trøsteknus....

[tantemaier]

Hvor gør det mig ufatteligt ondt :megaked:

Det er så smukt skrevet Stella og beskriver virkelig din kærlighed til ham. Det var den perfekte sidste dag I kunne have sammen. Teitur og hans elskede vand. Jeg kan lige forestille mig ham svømme rundt og nyde det og bare være der sammen med dig :hjerte:

Du har givet ham en smuk og værdig afslutning på et alt for kort liv.

 

Jeg sender dig masser af varme tanker og kram Stella.

 

Rigtig god tur over regnbuebroen og pas godt på dig selv Teitur.

[Gæst]

Åh, hvor er det hårdt for dig lige nu, Stella. Det gør mig så frygtelig ondt, at du har været nødt til at sige farvel til Teitur.

 

Jeg får tårer i øjnene, når jeg læser dit lange, smukke indlæg - jeg har selv mistet to hunde på kort tid, og jeg synes nærmest, at jeg kan mærke din smerte og fortvivlelse. Jeg havde det på præcis samme måde - havde ikke lyst til at være her længere. Alt var sort og trist... Men med tiden vil solen skinne igen, selv om det er svært at tro på lige nu.

 

Det er vigtigt at give sig selv lov til at sørge - at rase - græde - skrige... Alle følelser skal ud...

 

Jeg føler så meget med dig - knus og kram herfra :ae: :ae:

 

 

Sorg er som en trekant, som drejer rundt i hjertet med spidser som ridser.

Det gør ondt, forfærdelig ondt til trekantens spidser er slidt af,

og der bare er en kugle igen, som glider uden smerte.

 

Sorg er en proces som tager tid, men den slutter.

Hvor lang processen er, beror på, hvad vi har mistet,

hvilke ressourcer vi selv har,

og hvilken støtte, vi modtager fra omgivelserne.

 

Men når glæden over det, du har haft, overskygger savnet af det, du har mistet,

og når du ved, at du aldrig ville have undværet det, som du har mistet,

selv om du var klar over, at du engang måske måtte gi' slip på det,

da er trekantens spidser afslidt, og kuglen bliver en skat i dit hjerte.

[PinPoynter]

Sov sødt Teitur.

 

Stella, han kunne ikke have haft en bedre mor!