Så er det krøllede får flyttet ind

[Gæst Stella]

Uha det er ikke nemt at holde en krudtugle i ro. Han må kun luftes i kort snor og små ture. Men Tjaldur har jo røven fuld af krudt og tager ikke hensyn til at han lige er blevet kasteret. Men har forsøgt at begrænse hans gåture, men så bruger han da bare energien indenfor. Han tager tilløb fra den ene ende af huset og så ind i soveværelset, op i sengen og tilbage igen med 200 km i timen. På vores korte gåture har han så meget energi at han hyler og glammer og hopper lige op og ned i luften. Ikke godt. Hans sår ser pænt ud og er ikke hævet og heler fint. Men man fik rigtig ondt i går eftermiddags og dyrlæge synes jeg skulle give ham 3 smertestillende piller om dagen i stedet for 2. Så det går han og han har ikke ondt nu, men bare måsen fuld af krudt. Men tør ikke give ham lang line eller lukke gården af så kan han tonse rundt, er bange for det springer op, men et er ikke bedre at han sådan løber indenfor.

 

I går aftes tog han uden overdrivelse 12 ture i vild galop under bordene og gennem hele huset og op i sengen og sofaen og ned igen, bare lige for at tage toppen af hans energi. Han var ved at smadre hele huset med sin lampeskærm om hovedet

[Gæst Stella]

Lige et par fotos fra i dag

 

[caro2001]

Når han har så meget krudt skulle du så ikke begynde til AG med ham om noget tid?

[Gæst Stella]

Når han har så meget krudt skulle du så ikke begynde til AG med ham om noget tid?

 

Det ved jeg ikke lige om jeg skal. Tror han ville sætte mere pris på noget med spor. Men bor et godt stykke fra DCH i grenå og har ingen bil, så det er ikke let at komme til træning.

[Ulla H]

Mine går ikke med lampeskærm efter indgreb, hellerikke tævene ved operation. Har kun haft een der nappede i trådene, men det var en gravhund, og de finder sig jo ofte ikke i noget , der genere dem. Og dengang gik jeg på job.

Så¨prøv at tage skærmen af, i hvertfald når du er hjemme.

Hvis han har så stor energi, synes jeg ikke du skal skåne ham for ture, hvis du selv er ved at kunne klare en længerer tur.

[Gæst Stella]

Han bider sig ret voldsom, han har skærmen af når han er ude og når han spiser og drikker, men ellers kan han ikke styre det. Så snart skærmen er af så slikker og bider han sig straks rigtig meget, så han er desværre nød til at have den på. Men han har lige nogle gange hvor han ligger i min seng og jeg ligger der, så tager jeg den af, så kan jeg holde øje med ham. Men ellers drøner han ind under bordene og bider og slikker sig, hvis skærmen er af.

 

Teitur brugte ikke skærm dengang han blev kasteret, ha bed sig ikke, så ja der er nok forskel på det.

 

Men ja med hans energi er det bare lidt den klassiske, han har ondt når han ikke får piller og når han drøner rundt, men får han piller så mærker han det ikke og drønder rundt. Men har valgt han ikke skal have ondt, så han får smertestillende 3 gange om dagen, og så må jeg forsøge at få ham til at styre sig bare en anelse :blink:

Redigeret Oktober 4, 2012 af Stella

[FrkSmilla]

Dejligt han har det godt ovenpå operationen. Det er ikke som Smilla, der bliver simpelthen så søøøøvnig af smertestillende medicin. Men så må de næste dage jo bare gå hurtigt, så han snart kan få stingene fjernet og slippe fra skærmen. Håber du også selv er i bedring. :ae:

[AnneMangetal]

Hold k*ft, nogle skønne billeder!!!!:hjerte: Han ligner på alle måder en fjollet unghund som kun tænker på fis og ballade:lol:

 

Jeg synes at jeg ser lidt det samme udtryk som Bella har - det dér "hvad skal jeg nu finde på som er SJOVT og får mor til at grine":-D

 

Det er bare så fantastisk at han har fået det så godt! Og håber virkelig at det kan hjælpe hans stressniveau at han er blevet kastreret. Sig til hvis i vil mødes til en gåtur når han igen er frisk.

 

Og god bedring til dig også:ae: Håber den forgiftning er under kontrol:???:

[caro2001]

Det ved jeg ikke lige om jeg skal. Tror han ville sætte mere pris på noget med spor. Men bor et godt stykke fra DCH i grenå og har ingen bil, så det er ikke let at komme til træning.

Du kan da selv gå spor med ham.

[Gæst Stella]

Hold k*ft, nogle skønne billeder!!!!:hjerte: Han ligner på alle måder en fjollet unghund som kun tænker på fis og ballade:lol:

 

Jeg synes at jeg ser lidt det samme udtryk som Bella har - det dér "hvad skal jeg nu finde på som er SJOVT og får mor til at grine":-D

 

Det er bare så fantastisk at han har fået det så godt! Og håber virkelig at det kan hjælpe hans stressniveau at han er blevet kastreret. Sig til hvis i vil mødes til en gåtur når han igen er frisk.

 

Og god bedring til dig også:ae: Håber den forgiftning er under kontrol:???:

 

Tusind tak, ja han er en værre bølle fis, er jo vant til Teiturs blide opførsel og en hund som altid lyttede og opførte sig artig. Men Tjaldur den slyngel, hvis han ikke VILLE, så VILLE HAN IKKE ! Basta. I morges skulle han ind, om han gad, så han satte sig bare promte på røven og NÆGTEDE, jeg måtte skubbe og hive ham ind og Tjaldur knurrede og surmulede og bakkede ud igen. Forsøgte at lokke med godbidder, til sidst måtte jeg løfte ham ind, mens han knurrede. Ikke alvorligt, bare sådan noget surmuleri.

 

Men han er konstant på dupperne og frisk på fis og sjov, sikke en begejstring hver gang vi skal noget ! Han laver glædes " skrig " og tæsker rundt i hele huset inden vi skal ud.

 

Han er meget sin egen, det er tydeligt han var været vant til at klare sig selv og så tror jeg lidt han har den indstilling, at han ikke har kunnet stole på mennesker før, så nu bestemmer han bare, for så kan han kontrollere situationen. Men så let giver jeg nu ikke op.

 

I starten knurrede han jo også når jeg tørrede poter på ham, men det gør han jo slet ikke længere, han har nok lært at det er bare noget der skal gøres og at det gør ikke ondt.

 

Det kunne være vildt hyggeligt at gå en tur med dig en dag

[Gæst Stella]

Dejligt han har det godt ovenpå operationen. Det er ikke som Smilla, der bliver simpelthen så søøøøvnig af smertestillende medicin. Men så må de næste dage jo bare gå hurtigt, så han snart kan få stingene fjernet og slippe fra skærmen. Håber du også selv er i bedring. :ae:

 

Ja øh her er det vist omvendt, smertestillende virker som speed :blink: og jo tak jeg er heldigvis i meget bedring.

[Gæst Stella]

Haft en øh spændende eftermiddag, ville gerne høre folks tanker omkring noget, hvis nogen ville bidrage.

 

 

Der kom 16 gæster hjem til min mor hvor jeg er endnu.

Det har Tjaldur jo sikkert aldrig prøvet, men om ikke andet skulle jeg se hvordan det går. Der var 2 børn med på under 10 år. Tjaldur var ellevild med dem og de med ham og det gik over alt forventning. Han tog pænt i mod alle gæster og der var intet.

 

De har været her i 6 timer og er taget hjem for lidt tid siden.

 

Jeg var hele tiden opmærksom på at han ikke blev for vild, men det var kun lige en kort overgang fordi han var sprængfyldt med energi, da han havde været ude faldt han lidt ned.

 

Men så gik det lidt galt da der skulle siges farvel. Han virkede ikke særlig stresset, jeg kunne kramme stort set alle uden han reagerede.

 

Jeg sætter mig ind på sofaen hvor han går med og ligger sig i sofaen, min bedstemor som jeg har utrolig dårlig kemi med og som startede med at hilse sådan her på Tjaldur " to klap på hovedet efterfuldt af " gå væk du skal ikke snakkes mere med, det er mig der bestemmer det, gå væk " og så værdigede hun ham ikke et blik resten af dagen, modsat de andre gæster der ivrigt kælede med ham.

 

Da min bedstemor så kommer ind i stuen for at give hånd til farvel, rækker hun armen hen over ham, for han ligger jo i sofaen og noget jeg ikke har set i over en måned sker, han farer frem, knurre meget vred og gør og er virkelig vred.

 

Jeg siger kraftig NEJ og skubber ham ned af sofaen, giver igen min bedstemor hånden for at vise Tjaldur at jeg har styr på det. Tjaldur gør ikke noget anden gang, udover at sidde på gulvet foran mig og knurre.

 

Så ville jeg gerne spørge jer ? Hvorfor gjorde han det. Var det fordi han kan mærke den dårlige kemi mellem mig og min bedstemor, var det fordi han ikke kunne rumme mere i sit hoved og dermed tilfældig at det gik ud over hende, er det fordi han kan mærke hun ikke kan lide ham ? Jeg har også tænkt en meget oldnordisk tanke jeg helst ikke ville tænkte, men føler han simpelthen at sofaen er hans og han ville bestemme over den ??

 

Var min reaktion rigtig ? Er lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere det ? Hvad ville i gøre ?

[AnneMangetal]

DYGTIG Tjaldur! Hvor er det flot at han har klaret dagen så fint:-)

 

Jeg tænker at det er en kombi af den dårlige kemi og at bedstemor rækker ind over ham:vedikke: Jeg ville have reageret på præcis samme måde. Jeg synes det er på sin plads at fortælle hunden at det ikke er en ok reaktion, og så i øvrigt ikke gøre mere væsen af det:-)

[Ulla H]

Den er svær Stella, men i den situation kunne min Victor havde gjordt det samme. Ihvertfald det 1 ste halve år , han var her. Så vær altid forberedt på dette.

Lad være at kramme folk, der kommer direkte mod dig, hvis han er så signalfølsom. Han kan sagtens se det som en trussel mod digog ham selv, hvis nogle sådan lidt hurtigt direkte går mod dig og tillige hvis du sidder og de skal lave en foroverbøjet bevægelse. Så rejst dig altid op og vær afværgende mod kram.

Og mht din kemi og mormor så har han nok mærket det og tager afstand mod hende.

Jeg ved ikke om din reaktion kunne være bedre, man reagerer jo spontant på sådan et udbrud. Og så tror jeg da , han fattede at du havde styr på det.

Iøvrigt kan det også være sket, netop pga af at han egenlig bare lige ville være lidt i ro og fred. Men burde så ikke reagerer sådan, men han skal jo da lige lære at fordøje disse familiekomsammener. Så be prepared, det kan ske igen.

[Gæst Stella]

DYGTIG Tjaldur! Hvor er det flot at han har klaret dagen så fint:-)

 

Jeg tænker at det er en kombi af den dårlige kemi og at bedstemor rækker ind over ham:vedikke: Jeg ville have reageret på præcis samme måde. Jeg synes det er på sin plads at fortælle hunden at det ikke er en ok reaktion, og så i øvrigt ikke gøre mere væsen af det:-)

 

Jeg ville også gerne fortælle ham KRAFTIG at DEN adfærd IKKE er i orden, uanset hvad han føler. og så vise ham at det skal jeg nok styre selv, altså jeg skal nok selv styre den situation, det skal han ikke.

 

Ved ikke om det så er den rigtige måde jeg viser ham det på, ved at sige kraftig NEJ FØJ og skubbe ham ned og så give hånden igen til min bedstemor.

 

Har ellers været så stolt af ham hele dagen, han klarede det så flot selvom næsten alle 16 gæster væltede ind på en gang og der var larm og råb og stress og pjatten. Børnene har leget meget med ham, hvilket han bare nød, selv da den ene lille pige forsøger at kramme ham ( sad ved siden af hele tiden ) og jeg beder hende lade være, gør han intet udover at logre med halen. Han hentede pænt bolden de kastede og afleverde den pænt og hverken hoppede op eller gøede af dem.

 

Han har gået under bordet og tigget nus og kæl ved de fleste gæster det meste af dagen. På et tidspunkt tog jeg ham til side i soveværelset og gav ham et tyggeben og lod ham ligge lidt for sig selv i et kvarters tid da han var ved at køre sig selv lidt op, men bagefter var han med ude at gå tur med alle og kun da nogle af børnene hviner og skriger og hiver hinanden rundt bliver han lidt vild og gør og hopper op, men ikke fordi han var sur, for han logrede i mens, tror han ville være med. Kunne sige farvel med håndtryk og kram til alle 15 gæster og det kunne resten af min familie også uden at han fortrak en mine, og så var det så bare lige der til sidst.

[Gæst Stella]

Den er svær Stella, men i den situation kunne min Victor havde gjordt det samme. Ihvertfald det 1 ste halve år , han var her. Så vær altid forberedt på dette.

Lad være at kramme folk, der kommer direkte mod dig, hvis han er så signalfølsom. Han kan sagtens se det som en trussel mod digog ham selv, hvis nogle sådan lidt hurtigt direkte går mod dig og tillige hvis du sidder og de skal lave en foroverbøjet bevægelse. Så rejst dig altid op og vær afværgende mod kram.

Og mht din kemi og mormor så har han nok mærket det og tager afstand mod hende.

Jeg ved ikke om din reaktion kunne være bedre, man reagerer jo spontant på sådan et udbrud. Og så tror jeg da , han fattede at du havde styr på det.

Iøvrigt kan det også være sket, netop pga af at han egenlig bare lige ville være lidt i ro og fred. Men burde så ikke reagerer sådan, men han skal jo da lige lære at fordøje disse familiekomsammener. Så be prepared, det kan ske igen.

 

Du har ret Ulla, han er signal følsom. Jeg havde faktisk også forventet der ville være et eller andet med ham og har gået lige i røven af ham det meste af dagen for at afværge evt sammenstød.

 

Så kom til at tage lidt for let på det her til sidst, burde have rejst mig og sagt farvel.

[Ulla H]

Sådanne hunde ,der har været ude for lidt af hvert, er stort set altid meeget for meget optaget af , hvad der sker og hvordan vi omgåes med for dem fremmede.Og Husk Stella, det er betydelig værre, når det foregår i hundens nye hjem.

Så hvis mormor arriverer en dag, så lås hende ude på toilettet og gå en lang tur med ham. Og luk ham i soveværelset før du låser op for hende. Nej, pjat, men tag denne advarsel alvorlig. Hver gang Victor lavede noget som dette, sad det på min rygmarv, og faktisk var jeg så heldig, at det aldrig lykkedes ham at få succes med gentagelser. Så med tiden forsvandt det.

Men jeg var OBS på det til hans sidste dag.Man skal aldrig føle sig helt sikker.

Min 1 ste hund var jo også en mishandlet hund, en gravhund.Da jeg så senere havde 4 hunde, ville jeg en dag gå en tur med dem. På min egen vej mødte jeg et par, der skulle kigge på hus på vejen. Jeg havde kendte hende i mange år.

Jeg går tilbage og de går ind og kigger på til salg huset og lidt senere kommer hun ind til mig uden manden. Han kommer så 1/2 time senere ind, bag om huset og ind af baghavedøren og Bamse farer ned fra sofaen og bider ham ved knæet, før jeg faktisk opdager, hvad der sker.Hvis han var kommet til fordøren og jeg selv havde åbnet var det jo aldrig sket.

Så man skal lige være OBS på de hunde, der evt ser farer i mange situationer, fordi de ligger i deres indlærte bevidshed eller hvad det hedder, men ihverfald i deres erfaringskartotek. Som de bære med sig ,måske hele livet.

Men tag det roligt, jeg synes det lyder rigtig godt at han klarede dagen så fint.

[Gæst Stella]

Ulla- jeg ved ikke om jeg ser rigtig på den måde Tjaldur reagere på, men jeg tænker at han har været vant til det meste af sit liv at kunne holde det på afstand han ikke kunne lide eller ikke kunne overskue eller det han synes var farligt, måske fordi han havde erfaring med at det var farligt, ved at virke truende, altså ingen gider gå hen til en hund der opfører sig sådan.

Det med min bedstemor kunne han åbenbart ikke håndtere, så han gør det han kender bedst, nemlig at opføre sig vredt og truende og så er han vant til at " det" flytter sig. Det gjorde det så bare ikke.

 

Først hopper han frem mod hendes hånd/arm og knurre og ville snappe, dog uden at snappe. Da jeg hiver ham tilbage og råber NEJ, hopper Tjaldur frem igen, op af min bedstemor fra sofaen af og op til hendes ansigt, også uden at snappe, stadig utrolig truende og knurrede, sikkert fordi han blev overrasket over at hans truende adfærd ikke virkerede første gang, da jeg så hiver ham ned af sofaen og råber NEJ FØJ, og igen rejser mig og giver hende hånden, mens han sidder foran mig, knurre han blot, så håber jeg han i dag har fået en lille erfaring mere med sig, nemlig at den adfærd ikke kan betale sig og at han ikke skal styre det. ?? Måske

[Gæst Stella]

Jeg er også forholdvis rolig, tænker at det i dag er en cocktail af det hele. Han har stadig mønstre der sidder dybt i ham.

 

Tænker også at HVIS han virkelig ville flå folk i stykker og skambide dem, så havde han gjort det for længe siden.

 

Han snapper hellere ikke længere, altså der i starten tog han fat om folks arm og de fik mærker, nu truer han med at snappe, han klasker tænderne sammen, sådan at man kan høre hakket, men han tager ikke fat om hånden eller armen. Det er lidt svært at forklare, det går jo også utrolig hurtig.

[Gæst Stella]

Men ja jeg er stolt over ham i dag, han klarede det SÅ flot. Ud fra det jeg kender hans baggrund kan jeg ikke forstille mig at han nogensinde har fået lov til at være med til sådan noget familie, fest, fødselsdag osv. Kunne forstille mig at han er blevet lukket ud i bryggerset eller hundegården hver gang.

 

Det var så sødt, der var en lille pige med og hun sad på gulvet og ville rejse sig og hev ham i øret, jeg skulle lige til at kaste mig ind over hunden, men Tjaldur slikkede hende bare på armen. Men jeg har hele dagen gået lige efter ham, hver gang han var sammen med børnene for at være på den sikre side. Men alle de børn der var med havde selv hund derhjemme. Det tror jeg gør en kæmpe forskel.

 

Men han har jo også selv sagt at han er meget glad for børn, for han har aldrig oplevet at børn gør ham noget ondt.

[Franziska]

jeg ville også knurre af en der havde dunket mig i hovedet..

Selv en hund som Maya som ELSKER alle mennesker og er utrolig tålmodigt med dem, bliver ret forvirret når nogen bare "dunker" hende på hovedet og så smutter uden at hun selv har fået lov at hilse.

 

Jeg vil slet ikke gøre mig klog på hans adfærd, men bare giv dig et kæmpe skulderklap og sige "godt gået", synes du/i klare det så godt..

Og det da bare super super dejligt at høre at resten af dagen bare er gået perfekt.

[Gæst Iben B]

Chino har også engang knurret ad et menneske jeg var rasende på, som kom hen og ville sige goddag til ham. Man siger jo at ens egne sindsstemninger går 'direkte i snoren', så selvom jeg måtte forklare ham at det kunne han glemme, så tror jeg det var en meget naturlig reaktion. Jeg sad jo selv nærmest og knurrede.

[Ulla H]

Hej Stella- husk lige at børn der selv har hund i hjemmet ofte gør ting ved fremmede hunde ,som deres egne finder sig i, men som fremmede hunde slet ikke er vant til.Jeg er meget påpasselig med sådanne småbørn, der tror mine finder sig i alt. Det er trods alt cockerer, der ikke altid bare vender kinden til.Og hunde kan agerer så forskelligt på noget de måske ikke bryder sig om. F.eks ville min Nana altid, hvis et barn overskred hendes grænse springe væk, men hvis det var en fremmed hund, så fik den tandsættet. Hun har et blødt punkt med småbørn og hvor hun har det fra , aner jeg ikke.

[Gæst Stella]

Sporliner er kraftedme det væreste livsfarlige lort der nogensinde er opfundet. Hjemvendt fra middagstur med en hund der har det underligt og mig der ikke kan bruge min lillefinger med et smukt brandsår ind i siden.

 

Det er ingen hemmelighed at jeg er stor modstander af sporliner, men Tjaldur kan jo ikke være løs og en flexline på 5 eller 8 meter rækker jo intet.

 

De få gange jeg har brugt sporliner har jeg sat enden af "håndtaget/løkken " i sporlinen fast i kabinehaget på flexlinen så jeg har flexlinen som håndtag. og så har jeg storset brugt hele turen på at undgå at jeg selv falder og brækker arme og ben i linene eller at han ikke hiver en hel plantage efter sig fordi linene hænger fast i ALT og at han ikke selv får slemme brandsår mellem benene når den vikler sig ind. Han har før sprunget en sporline fordi han trækker så meget.

 

Nå men Tjaldur har jo en masse energi og herhjemme hos min mor er der et stort grønt område oppe bag ved gården hvor der også er masser af æbletræer. Jeg har en 15 meter sporline liggende og har ikke flexlinen med.

Tjaldur hopper og danser og drøner rundt, og jeg prøver at undgå ulykker. Han løber ind i alt krattet og ind i æbletrænerne og bang, så sidder han selvfølgelig fast i linen. Jeg står på hovedet derinde og prøver at vikle ham ud og da han endelig er viklet ud er der en kæmpe knude på enden af sporlinen som jeg forsøger at holde rede på, i det han kaster sig frem og får hevet linen ud af hånden på mig og over stok og sten det går. Han tæsker afsted over vejene, over markerne, over stubmarkerne på den modsatte side af vejen, løber flere gange over vejen, og der er heldigvis ikke mange biler, men biler nok og ingen sænker farten, selvom de kan se mig i gummistøvler løbe råbende efter hunden.

 

Han løber ned mod hønsefarmen som bla består af store udendørsvoliere med strøm omkring for at undgå rovdyr. Han hamre ind i hegnet og takket været sporlinen sidder han fast og får gentagene gange stød, fordi linen har viklet sig rundt. Jeg galopere alt hvad jeg kan derned og der er langt op til stalden for at slå strømmen fra, så vælger selv at få stød, mens jeg vikler ham ud, i det han er fri, løber han skrigende afsted, mens jeg hænger fast i sporlinen af alle kræfter og får et grimt brændsår på indersiden af lille og pegefinger. Endelig får jeg ham stoppet og vi går ind. Nu har han siddet længe og stirret ud i luften, han har det tydeligvis ikke godt efter han har fået stød så mange gange og min ene arm er også helt underlig.

 

Jeg er for altid færdig med sporliner, det er simpelthen livsfarligt, det forbandene lort ryger ad helvede til og så må vi nøjes med flexlinen, og så håber jeg bare rigtig meget snart at han kan lærer at løbe løs på steder hvor der ikke er vildt, så han kan komme af med sin energi.

 

Hold kæft en tur.

[Gæst Stella]

Er SÅ stolt af ham igen i dag. Han har lige klaret et besøg hos min veninde der har både mand hund og barn, til UG.

 

Vi mødtes med hundene på en græsplæne da jeg ikke anede hvordan de ville være over for hinanden. Det er en lille tæve som er meget bestemt og ofte styrede Teitur. Så var i tvivl om Tjaldur ville finde sig i det. Men han var SÅ sød og gjorde hende intet, faktisk var hun langt mere sur på ham og opførte sig ikke særlig pænt over for ham, han bøjede blot af og gik væk.

 

Så lagde han sig i sofaen hos dem og sov og var sød ved barnet og kig ellers bare rundt og snuste lidt. Stille og rolig.

 

Er virkelig imponeret, det gik over alt forventning og langt bedre end jeg havde turde håbe på.

 

Nu er han træt og sover tungt og de næste to dage skal vi absolut intet lave, der skal han bare slappe af.