Hop til indhold

Er din hund en vagt/beskyttelseshund?


Umulia
 Share

HVor vigtige er din hunds vagtegenskaber for dig?  

87 stemmer

  1. 1. HVor vigtige er din hunds vagtegenskaber for dig?

    • Det vigtigste! Det var årsagen til at jeg fik hund.
      1
    • Meget vigtigt! Jeg ønsker en hund, der kan passe på mig/os.
      5
    • Vagtegenskaber er ikke det vigtigste, men gode at have.
      30
    • Ikke vigtigt. Jeg har ikke brug for en vagthund.
      38
    • Vagtegenskaber er uønskede. Min hund skal være social og glad for alle.
      13
    • Jeg er for bange til at svare på denne afstemning.
      0


Recommended Posts

Har svaret ikke vigtigt..Men detsværre er de begge to ret vagtsomme og mysla meget beskytter agtigt og det er sk... irriterende!

Det eneste tidspunkt hvor jeg synes det er ok rart at de er vagtsomme er når vi har været på vandretur alene og ligger og sover langt inde i en skov..Så er det egentlig meget rart at vide at jeg bliver vækket hvis de hører noget luske omkring;)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 65
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Vi har på ingen måde ønsket en vagthund. Vi bor i rækkehus, og vil gerne have plads til naboerne også. Men Trille gør af biler på fordelingsvejen, børn der cykler, hunde, naboen, gæster og blade vinden blæser op:stupid:

tænker det er hendes nyfundne selvtillid, og syntes langsomt det bliver bedre. Men de er irriterende at gæster skal have stukket en godbid i hånden før hun stopper, og nogen gange hjælper det først når de er kommet ned og sidde.

Men tænker nu ikke nogen bliver bange for hende:lun:

 

Jeg passede engang mine svigerforældres gamle cavalier, hvor en veninde og jeg skulle have pizza. Da pizzabuddet ringer på, gøer hunden med sit mega tøsede gøen, som hun altid gør, når der kommer nogle. Jeg åbner døren - tænkende som dig, at ingen kan blive bange for en lille tyk cavalier - og pizzabuddet er rædselsslagen. Han flygter ned af trappen igen (baglæns) mens han skriger "få den væk, FÅ DEN VÆK!!!"

Jeg ser nogenlunde sådan her ud :shock::oops::shock:, får fat i hunden og sagt undskyld... Siden har jeg været lidt mere påpasselig, når det ringer på :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er faktisk min største frygt, at en indbrudstyv skulle finde på at gøre mine hunde noget. Jeg frygter hverken for mig selv eller for mit ringe indbo, men for dem - helt klart! Synes man hører nogle grumme historier om hvad især narkomaner kan finde på at gøre for at uskadeliggøre hunde i de huse, de bryder ind i.

Så jeg anser nok mere mig selv for at være hundenes beskytter end omvendt.

 

Da min venindes far havde indbrud i sit våbenskab på deres gård, kostede det hunden en overnatning ved dyrlægen. De havde " heldigvis kun" givet den noget beroligende, men sagen var den, at de ikke vidste om der var hund, og hvor stor, så de havde jo ikke kunnet give den en dosis der passede= for meget, og meget syg hund. Policen sagde den gang, at de havde set meget værre indbrud på gårde. Især fordi hundende ofte var mere vagtsomme, og jagtprægede. Det kunne nemt have kostet en hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg flyttede hjemmefra og boede i et udlejet værelse og læste , fik jeg tit hovedpine og måtte have frisk luft.Så gik jeg ofte til byens forretningskvarter for at glo på tøj.Jeg boede på Frederiksberg ,KBH og turen gik gennem Vesterbrogade. Men som ung enlig kvinde var det umuligt at gå i fred.Hvis jeg stod og slappede af og drømte om alt det tøj, jeg ville købe som udlært, så fik jeg prik på skulderen og alle mærkelige tilbud fra fremmede mænd.

Det nævnte jeg for en mandlig ven og hans svar var, hent Chang på vejen, så prikker ingen til dig.Så det gjorde jeg så. Chang var en doberman , jeg havde kendt fra han var stor hvalp. Nu en voksen hanhund.Han var ikke aggresiv ,men utrolig vagtsom, og hvis een bare vendte sig for at kigge på mig, så var han spottet af Chang.

Jeg husker det som en meget herlig fornemmelse at kunne gå i fred, selv om byen om vinteren var mørkt og det var jo ikke om natten , bare aftenstur.

Der er da noget trygt ved visse store selvstændige hunde, en gravhund ville aldrig kunne udgøre det samme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vores hunde har bestemt vagtgener - og det er både godt og dårligt. Er manden hjemme er det rigtig fint - for så siger de som regel kun til hvis der virkelig ER noget som ikke er som det skal være. Fx da der sneg sig nogen rundt på vores grund kl. 02 om natten - eller da et hus tæt på stod i lys lue. Men som den anden nat hvor manden var på vagt - og lige pt bor vi i campingvogn i indkørslen - og hundene gøede af ALT - jeg var tæt på hjertestop op til flere gange og jeg bliver simpelthen så ræd når de gøer sådan. Men når jeg er alene med dem gøer de meget mere, end når deres farmand er hjemme. Men de kan nok også sagtens mærke på mig at jeg ikke synes det er verdens fedeste at være alene hjemme sen aften/nat. Er så paranoia for indbrud/vold/kidnapning osv. :oops:

 

Så er hundenes farmand hjemme - så er vagtgener ok, for så siger de som regel kun til hvis der virkelig er noget - og så kan han gå ud og tjekke, mens jeg gemmer mig :lol: men er jeg alene hjemme er det virkelig no-go at gø når der jo ikke er en sk*d! :fyfy:

 

Men de er absolut ikke købt med henblik på at beskytte - de vejer trods alt kun hhv 3 & 4 kg. Men give lyd fra sig - dét kan de! :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen

nu har jeg jo været i vagtbranchen i en million år efterhånden og har kørt som hundefører med mine hunde så ja jeg ønsker hund med egenskaber som gør vi kan passe på hinanden, på godt og ondt.

 

jeg har schæfer, som skal besidde egenskaber, som gør den skal kunne og ville forsvare sin familie hvis der skulle ske noget uønsket, og selvom jeg er stoppet i branchen desværre efter mange år er det stadig et øsnke blandt de hunde jeg har

Jubi jeg har stadig har kørt med mig på vagt siden hun var 1 år gammel da jeg fik hende sammen med min skønne Xaro, som jeg kørte med fra han var omkring 2 år til han var 12 år ca.

 

Både Jubi har Xaro har bestået prøven og godkendt til patrulje hunde, lille Goofey har aldrig været med på vagt og kommer det formentlig ikke da jeg formentlig ikke kommer tilbage til erhvervet.

selvom jeg forventer de har disse egenskaber, er det bestemt ikke den vigtigste egenskab jeg søger slet ikke, , men det ikke noget, som kommer meget i vejen for et normalt dagligdags liv, behøver ikke være en hund som gøer hele tiden og er meget skarp, men som er i stand til og have en vis mistro men stadig kan læse situationen og kun reagere hvis nødvendigt og er til og omgåes og social i alle tilfælde så selvom man gerne ser disse egenskaber er det jo hvad man lægger i det og hvad man egentlig skal bruge det til.

og at hunden vil passe på ejeren er ikke ensbetydene med gøer hele tiden eller er skarp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

Ikke det vigtigste, men gode at have....

 

Gik jo egentlig efter en amstaff(som kun gør hvis det er absolut nødvendigt, og elsker de fleste mennesker), men fik en Pablo(cane corso/amstaff)...han er vagtsom til husbehov(og nogle gange desværre lidt mere), og jeg er sikker på han ville afskrække, og om nødvendigt pacificere, enhver indtrænger hvis jeg ikke var hjemme..

 

Vogtende race er jo ikke som sådan uforeneligt med børn, så det ville jeg heller ikke have skrupler ved...:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke det vigtigste, men gode at have...

 

Jeg vil have en hund der kan omgåes både børn i familien og kvaterets børn, uden at skræmme nogen. Min mor kan også sagtens gå ind til hundene når vi ikke er hjemme, hun snakker bare lidt først så de ved det er hende. Når vi er ude at gå så nusser de også gerne med fremmede mennesker. Synes heller ikke de ser skræmmende ud :-D

 

Men på den anden side, så bor vi ude på landet med langt mellem naboerne og min kæreste har indimellem nogle lange arbejdsdage, hvor jeg er meget alene. Der er jeg rigtig glad for, at hundene på trods af deres kærlige væsen også har en vagthund side. Det er rart at de gør når de kan høre noget og jeg er ikke i tvivl om, at de ville passe på mig hvis det blev nødvendigt. Vi passer på hinanden.

 

Så selvom det er som familiehunde de er anskaffet, så giver de mig meget tryghed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Vi bor midt i ingenting og det er da absolut pratisk at have hunde der fortæller når der kommer nogle.

men trods det har jeg stemt at jeg egentlig ikke ønsker det, da jeg ikke tror det hjælper noget som helst, at have vagtsomme hunde, hvis vi får ubudne gæster.

 

Tværtimod så tror jeg det kan koste mine hunde livet.

 

Og så ønsker jeg så vidt muligt tillidsfulde og imødekommende hunde - det er i hvertfald noget jeg har lagt vægt på i mit valg af hund, hvor vagtegenskaber har været noget vi helst ikke ønskede, men ville tage med i et vis omfang, hvis resten af hundens sind ellers passede.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke det vigtigste, men godt at have.

Manden herhjemme har tidligere haft natarbejde, og jeg skal være ærlig, at jeg der havde det rigtig godt med, at Martha var i huset. Hendes naturlig vagtgen er dog ikke sat ind endnu, så er ikke helt sikkert på, om hun ville gøre noget, hvis nogen forsøgte at trænge ind. Men alene hendes størrelse vil nok fraholde en del fra at trænge ind. En vagthund for mig er ikke nødvendigvis en gøende hund - vores har i hvert fald ikke tendens til at være vokale, de afventer jo mere og ser, om der er behov for at reagere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har ikke hund for han skal passe på os, klarer vi fint selv. Men vi fik hund efter vi havde haft indbrud, så han skal afholde folk fra at komme ind når vi ikke er hjemme:genert: han skal hverken æde polakker eller skræmme livet af brian og johnny - men det at han er der, skal få dem til at vælge et andet hus.

 

Han har den positive bi effekt, at jehovas vidner ikke længere kommer og banker på:klap:

 

Vil ikke kalde det en vagthund, og da slet ikke en beskyttelseshund, for gæster er velkomne og han er jo bare familiehund. Men tanken ved anskaffelsen af hund, var, at bl.a. tyve ville gå uden om et hus med hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har svaret: Ikke vigtigt. Jeg har ikke brug for en vagthund.

 

Og Gracie er vagtsom på sin egen måde, alt efter situationen. Hun gøer alrig når der kommer folk eller lignende. hun hilser også gerne på fremmede, hvis hun føler jeg er tryg ved dem, og hun er meget glad for at blive nusset.

 

Men kommer der helt fremmede på ejendommen, når hun er ude uden mennesker, bliver de ikke lukket ind, tandsættet bliver fundet frem og hun knurrer advarende. Som Miss_Menilli er inde på, så tror jeg heller ikke på at det er nogen fordel for hverken mig eller hunden, og derfor er hun aldrig alene i haven.

 

Derimod føler jeg mig tryg ved at have hende med mig på gåture, når vi indimellem møder skumle typer, for jeg er ikke i tvivl om at hun ville tage mig i forsvar, hvis der skete noget. F.eks. da jeg for et par uger siden mødte en junkie ude i skoven, som var gået 8-9 km gennem skoven inde fra byen.

 

Godt nok har hun udseendet mod sig, pga. sin størrelse og bamsede pels, men jeg ved hun passer mig på om nødvendigt, og det uden at spise børn og folk jeg inviterer ind i mit hjem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har stemt ikke vigtigt, da jeg ikke ønsker han gør, da vi bor tæt her.

 

Dog kan jeg sagtens genkende nedenstående fra Mullines indlæg:

 

Egentlig er det ikke noget jeg har tænkt nærmere over før jeg pludselig stod uden hund, for der må jeg godt nok indrømme at følelsen af at være ubeskyttet ramte mig med 700 km i timen, og det er bla. en af grundene til at jeg nu og så hurtigt har valgt at få ny hund:lol:

 

 

Jeg har aldrig tænkt over mine hunde som vagthunde eller beskyttere eller noget (jo vel er jeg da glad for at have en stor hund, når jeg går øde eller klamme steder, men havde jeg ikke det, så var det ikke et større problem end at jeg bare ikke ville gå der). Men det der virkelig overraskede mig, var da jeg mistede min gamle hund. Jeg følte mig faktisk ubeskyttet og lidt sårbar. Jeg hørte lyde jeg ellers aldrig ville have "hørt" selv tidligere (jo jeg ville have hørt dem, men ikke reageret på dem) - fordi mine tidligere hunde vurderede om det var noget at reagerere på eller ikke, tror jeg...? Min gamle skønne knejt døde to dage inden jeg flyttede, så det var selvfølgelig også et nyt sted at bo med nye lyde, men jeg husker tydeligt at jeg hørte en masse lyde, som jeg ikke ville have lagt mærke til, hvis min hund havde levet. Så selvom jeg gerne vil have at mine hunde siger mindst muligt, så er jeg nok alligevel glad for at deres fine sanser :lun:

 

 

Men nej jeg har ikke valgt min race fordi jeg ønsker en vagthund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...