Hop til indhold

Er din hund en vagt/beskyttelseshund?


Umulia
 Share

HVor vigtige er din hunds vagtegenskaber for dig?  

87 stemmer

  1. 1. HVor vigtige er din hunds vagtegenskaber for dig?

    • Det vigtigste! Det var årsagen til at jeg fik hund.
      1
    • Meget vigtigt! Jeg ønsker en hund, der kan passe på mig/os.
      5
    • Vagtegenskaber er ikke det vigtigste, men gode at have.
      30
    • Ikke vigtigt. Jeg har ikke brug for en vagthund.
      38
    • Vagtegenskaber er uønskede. Min hund skal være social og glad for alle.
      13
    • Jeg er for bange til at svare på denne afstemning.
      0


Recommended Posts

  • Svar 65
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Der står godt i racestandarden at Berneren skal være "Sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs". De tre dele kan jeg genkende i Chinook, men vagtsom har han godt nok aldrig været.....

Han er af den klar overbevisning at det der med at "passe på" er menneskenes job, ikke hans! Vi har haft besøg af en TDC-teknikker, som blev nødsaget til at skræve hen over kræet, for at komme til teknikskabet - Chinook lå jo og sov og kunne da ikke tage sig af at der stod en fremmed mand i gangen - det havde moar jo styr på.... :stupid:

 

Jeg har nu aldrig ønsket en vagtsom hund, for Chinook har ret - den skal vi nok selv klare. Meeeen jeg ville nu godt ønske at han en gang imellem gad sige VOV, når der kommer nogen, bare et enkelt lille pip - det er ret ubehangeligt at døren pludselig går op og nogen kaster noget ind i gangen (vi har et bud, der synes det er den rigtige måde at aflevere reklamer på...)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi bor på en 1.000 kvm grund hvor huset ligger trukket godt tilbage, så det er rart at have en hund der siger til hvis der er ubudne gæster. Og det var en af grundene til at vi valgte schæfer igen.

 

At lillepigen så er meget vogtende havde vi nok ikke regnet med. Hun siger altid til når der er noget der er som det ikke plejer. De stakkels polske reklamebude får ikke et ben til jorden, og når udlændingene kommer og stiller deres biler i stedet for at køre dem til skrot (ja, det sker faktisk ofte), får de meget tydeligt at vide at de ikke er velkomne:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

når udlændingene kommer og stiller deres biler i stedet for at køre dem til skrot (ja, det sker faktisk ofte), får de meget tydeligt at vide at de ikke er velkomne:-)

 

Totalt OT, men jeg blev lige mindet om engang hvor jeg, som journalist, skulle ud og interviewe en person. Husker faktisk ikke hvad interviewet handlede om, men det skulle foregå ude i et naturområde, og jeg ankom før ham.

Da han mødte op, var det første han sagde: "Åh nej, nu er der sgu nogen, der har smidt et bilvrag her igen!"

Mig: "Øøøøh, det er altså min bil :oops:" :lol:

 

 

Men tilbage til emnet... Jeg har svaret "ikke vigtigt". Det er aldrig noget, jeg har tænkt over når jeg har valgt hund, og det irriterer mig faktisk at Vinnie er så vagtsom, som hun er. Det er da ok at hun siger til når der er nogen ved døren, men hun mener også at hun bør sige til når der sker noget hos naboerne eller på vejen :stupid:

Jeg bor et fredeligt sted, og er ikke bange for tyve og røvere :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mit svar er "vagtegenskaber er ikke det vigtigste, men..."

 

Når jeg vælger race er det blandt andet med afsæt i at jeg vil kunne færdes med den uden at andre frygter den, udelukkende ved synes af den. Jeg vil også gerne kunne møde tilfældige personer/hunde uden at skulle være nervøs for om min hund vil "tillade" at vi f.eks. slår følge et stykke vej.

 

For mig er det fint at min hund råber "vagt til gevær", men derfra vil jeg gerne overtage og jeg har slet ikke temperament til at en hund skulle ønske at passe på mig i den grad, at den skulle godkende at andre nærmede sig mig. Også fordi der som regel følger andre, for mig uønskede, bieffekter, med en hund som synes det er dens opgave at passe på mig.

 

En lille oplevelse: For et par måneder siden var der forsøg på indbrud hos genboen. De har haft indbrud tre gange på et år.

Det var sommer og varmt så nogle vinduer var åbne. Kl var 5 og det var lyst udenfor.

Konen vågnede ved en sær kradselyd og gik ud i bryggerset hvor hun så en ung mand på vej ind ad vinduet som sidder 1½ m over gulvniveau.

I stedet for at vække sin mand, jog hun manden på flugt.

 

Den viden sad naturligvis i mig og jeg var lidt utryg ved at være alene om natten, når mændene var på job, og har aldrig tænkt på Pelle som en evt. hjælp hvis noget truede mig. Alligevel var vinduerne åbne med fluenet for pga. varmen.

 

En nat vågnede jeg ved en eksplosiv gøen fra ham, kl var 3 og det var stadig mørkt. Mændene var hjemme.

Dumme, dumme jeg vækkede ikke nogen gik bare søvndrukken ud i bryggerset, uden briller, for at se hvad Pelle gøede ad! :stupid:

 

Jeg bad Pelle tie og lade mig komme til. Det gjorde han.

 

Dér i vinduet så jeg et hoved :skraek: og blev skrækslagen og brølede "kan du komme UD!!" med en stemme jeg slet ikke kunne genkende. Pelle stod ved siden af eller lige bag mig. Hjertet hamrede og jeg var blød i knæene.

 

Da "hovedet" bevægede sig kunne jeg se, det var en sort kat som var smuttet ind og nu sad og hvæsede ad mig i vindueskarmen.

Stakkels kat!

Jeg fik åbnet døren og efter lidt ro i huset smuttede katten ud. Jeg tror aldrig den kommer igen!

 

Egentlig er jeg tilfreds med at Pelle lod mig overtage (han vidste jo også at en kat sgu ikke ville gøre nogen noget)

 

Kommer den dag, hvor der virkelig er brug for Pelles forsvarsevner tror jeg nok, de skal vise sig. Den bliver forhåbentligt aldrig nødvendigt og indtil videre er jeg fint tilfreds med at have en vagthund som kan stoppes, så jeg selv kan overtage situationen.

 

Mændene?

De hørte ikke en skid!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sus&Siku

Siku er en familiehund, som SKAL være glad for børn.

 

Foxterrieren kommer op i ham, når der kommer gæster. Han har endnu ikke lært forskellen på inviteret gæster og ubudte gæster(indsamlere m.m.) Gøer af alle!

 

Jeg bor laaaangt ude på landet, hvor naboerne ikke er synlige. Marker til alle sider. Jeg er glad for, Siku er vagtsom :-) Han må gerne gø, når der kommer biler eller folk ind af markvejen. Han skal dog ikke forsvare/beskytte mig fysisk!

 

Svaret nr 3...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har svaret "Ikke det vigtigste".

 

Var egentlig i tvivl om, at jeg skulle have krydset af i uønsket... Men jeg har jo ikke noget imod det, hvis det bare er begrænset. Lige nu har jeg en hund, der fungerer som en halvdårlig vagthund af speciel karakter - han opdager nemlig for det meste, når der kommer noget og så ved vi det, for han springer op, piber og logrer med halen :lun:

 

Men flytter jeg engang på landet, så ville jeg gerne have en hund, der rent faktisk sagde vov, så jeg var opmærksom på det, hvis der var noget. Men det skulle absolut ikke gå over i beskytterinstinkt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stemme. På den ene side har jeg det godt med at mine hunde ikke forsvarer hverken mig eller vores hjem men når solen er gået ned, har jeg det alligevel bedre med at gå tur med en stor hund. Jeg kunne tydelig mærke at vores sene ture blev lagt anderledes og blev kortere da jeg mistede Ascha.

 

Egentlig vil jeg helst have en hund der reagerer afslappet om dagen, så jeg ikke får for mange situationer hvor jeg skal passe på hvordan hunden reagerer, og samtidig at den er en lille smule vågen om natten.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har svaret, at vogteregenskaberne er uønskede.

 

For mig er det vigtig, at jeg/mine hunde ikke skræmmer livet af andre bare ved deres udseende og jeg kan ikke have en hund, der reagerer med vogtning/beskyttelse hver gang den ser en, der falder udenfor normen, når vi bor som vi bor.

 

De siger vov, når der kommer nogen uanset tidspunkt på døgnet og de siger kraftigt vov ved skraldemandens besøg (vores skraldespand er indbygget i huset) - hvis Martin er hjemme, så går de helt grassat, når skraldemanden kommer og hvis jeg er hjemme, gør de to gange og går så ind til mig for at lave "en Lassie"=hente mig, så jeg kan gøre noget eller ihvertfald registrere, at jeg har hørt den fremmede.

 

Mennesker de kender bliver budt velkommen også hvis de kommer og lukker sig selv ind uden at vi er her, men Jessie reagerer på mennesker hun ikke kender, der kommer ind i huset første gang ved at gø af dem.

 

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de vil beskytte mig, hvis jeg blev overfaldet eller truet, selvom de er nogle langørede bløddyr og at folk vil bøje af for dem, hvis tøserne virkelig mener "skrid".

 

Mine tøser er faktisk ret gode til at lade mig ordne sagerne og det er jeg tilfreds samtidigt med at de ikke har et "farligt" udseende for størstedelen af dem vi møder samt at jeg ikke tvivler på, at de vil hjælpe, hvis jeg blev overfaldet eller truet (jeg er blevet truet af en ældre mand med hang til alkoholiserede drikke og der var der ingen tvivl at spore hos Jessie: "5 skridt bagud kammerat eller du får et tryk 16 i låret" - det virkede forøvrigt, selvom han blev ved verbalt på afstand).

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal svare på denne, for hvis nu jeg svarede, at det var det vigtigste, så ville I da falde om af grin af mig :mrgreen:

 

2012-10-06 09.07.25.jpg

 

Men ingen tvivl om, at Cille passer på os.

Min nevø og hans venner kom herop en aften, og gik bare ind efter at de havde banket på. Der måtte jeg da lige have fat i hende inden hun sad i haserne på dem :lol:

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

Gik slet ikke efter vagtegenskaber, faktisk tværtimod da vi så på polarhundene, men vil nu sige at jeg godt kan lide at de siger til hvis der er noget forkert om natten. At de så indtil nu kun har gjort det når der ikke har været noget.... det ser jeg bare som træning (af mig) :lol:

 

De gør når der kommer nogen og det er såmænd ok, de kan gø anderledes hvis det er folk de ikke kender men så snart jeg er ved dem og de mærker jeg ved hvad det går ud på med det menneske, vil de bare hilse.

 

Men de er nu ikke verdens bedste vagthunde, jeg er blevet overrasket af en del mennesker, også fremmede hvor jeg kun havde undertøj på :lol:

 

 

Skete der noget, tror jeg vi ville kæmpe lidt om hvem som skulle passe på hvem, og ærligt, så er en gøende hund da ok rar at have med sig hvis nu der endelig skulle ske noget skummelt. Men det er ikke det jeg har dem for og jeg ville hellere smide snoren og lade dem løbe væk end der skulle ske dem noget for min skyld.

 

 

PS, synes der er forskel på vagt og vogter-, beskyttelseshund. Jeg skriver ud fra vagthund, altså siger til og lader mig om resten.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sus&Siku
Jeg ved ikke lige hvad jeg skal svare på denne, for hvis nu jeg svarede, at det var det vigtigste, så ville I da falde om af grin af mig :mrgreen:

 

[ATTACH=CONFIG]97401[/ATTACH]

 

Men ingen tvivl om, at Cille passer på os.

Min nevø og hans venner kom herop en aften, og gik bare ind efter at de havde banket på. Der måtte jeg da lige have fat i hende inden hun sad i haserne på dem :lol:

 

Haha, små hunde skal man ikke kimse af!

Nu kommer der lige lidt fordomme fra mig :-S Men jeg ville ikke vade ind til fx en gravhund, som ubuden gæst.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har svaret ikke det vigtigste... for efter at naboen har haft indbrud er jeg nok lidt glad for at have en stor hund gående...

 

Ikke at han sagde noget, da det skete, men de har vist holdt øje med huset et stykke tid, for de stjal kun deres designer lamper!

 

Eller også har de besluttet sig for at vi ikke havde noget de gad stjæle?

Link til indlæg
Del på andre sites

Da min datter flyttede hjemmefra kunne jeg godt blive utryg om natten , når der var for mange indbrud i området. Jeg bor jo alene.Jeg følte stor tryghed ved at have Victor i huset, selvom han kun var en cocker, dog en lidt kontant en af slagsen.

Så jeg er da glad for at nogle af dem kan gø så dybt, at de lyder større end de er.

Men for mig er det vigtigt at evt børn vil kunne gå ind og hente en bold uden at blive hakket i.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har svaret, at det ikke er vigtigt, og at jeg ikke har brug for en vagthund. Jeg har det fint med, at Sif lige giver et bjæf, når det ringer på døren, men hun skal så absolut ikke blive ved med at gø af mennesker, og slet ikke knurre, som hun gjorde et par gange i starten. Hun er dog ikke så konsekvent. Forleden aften stod vores overbo lige udenfor et vindue og vinkede ind uden at hun så det, til trods for at jeg sagde "se Sif" og prikkede på ruden :roll:

Når vi på et tidspunkt flytter i hus, så vil jeg muligvis ikke have noget imod en lidt større hund, men omvendt så er det vigtigt for mig, at jeg føler mig sikker hvor jeg bor fordi jeg er tryg der, og ikke pga. en hund :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Egentlig er det ikke noget jeg har tænkt nærmere over før jeg pludselig stod uden hund, for der må jeg godt nok indrømme at følelsen af at være ubeskyttet ramte mig med 700 km i timen, og det er bla. en af grundene til at jeg nu og så hurtigt har valgt at få ny hund:lol:

 

Har altid følt mig beskyttet af mine hunde, men det er nok nærmere den præventive virkning der giver mig trygheden, for mine hunde har aldrig udvist særlig vogtende adfærd, alle har kunne komme og gå i vores hjem, og sådan skal det også være.

 

Så i virkeligheden er det nok mere den psykiske del der betyder noget, at tro jeg er beskyttet hvis lokummet virkelig en dag skulle brænde :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Egentlig er det ikke noget jeg har tænkt nærmere over før jeg pludselig stod uden hund, for der må jeg godt nok indrømme at følelsen af at være ubeskyttet ramte mig med 700 km i timen, og det er bla. en af grundene til at jeg nu og så hurtigt har valgt at få ny hund:lol:

 

Har altid følt mig beskyttet af mine hunde, men det er nok nærmere den præventive virkning der giver mig trygheden, for mine hunde har aldrig udvist særlig vogtende adfærd, alle har kunne komme og gå i vores hjem, og sådan skal det også være.

 

Så i virkeligheden er det nok mere den psykiske del der betyder noget, at tro jeg er beskyttet hvis lokummet virkelig en dag skulle brænde :oops:

 

I forbindelse med en masse indbrud her på vejen har jeg haft besøg af Politiet, som fortalte om det og så sagde den søde betjent: "Nå, men du har jo hund så derfor er du gået fri". Jeg kikkede på Pelle og tænkte "ham der?", men det har sikkert den præventive virkning du skriver om, at have stor hund i huset, selv om de mest hærdede indbrudstyve også kan komme rundt om det, hvis de er forberedt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har svaret det ikke er vigtigt. Men facts er hun gør når der kommer nogen, hun gør også hvis hun kan høre noget "nyt" når det er aften og hun gør hvis jeg er gået i seng og manden kommer sent hjem. Jeg er også helt sikker på hun ville gå både gø og bide amok hvis der var indbrud, det er så ret uøsnket for jeg tænker hun har størst chancer for at slippe uskadt hvis hun bare gemte sig under sengen. Hun er jo en lille skid så tvivler på folk sys hun er faretruende.

Jeg har ikke hund for at den skal passe på mig, det ville være skønt hvis hun elskede alle, men sådan er det bare ikke..

Link til indlæg
Del på andre sites

Totalt OT, men jeg blev lige mindet om engang hvor jeg, som journalist, skulle ud og interviewe en person. Husker faktisk ikke hvad interviewet handlede om, men det skulle foregå ude i et naturområde, og jeg ankom før ham.

Da han mødte op, var det første han sagde: "Åh nej, nu er der sgu nogen, der har smidt et bilvrag her igen!"

Mig: "Øøøøh, det er altså min bil :oops:" :lol:

 

Undskyld for OT, men :sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites

det er vigtigt for mig, at min hund IKKE er beskyttende og det er også vigtigt for mig, at han ikke ser skræmmende ud

 

For mig er det vigtig, at jeg/mine hunde ikke skræmmer livet af andre bare ved deres udseende

 

Lige det der med udseendet er lidt et problem for mig. Det irriterer mig grænseløst, og gør mig nok også lidt vred, hvis jeg får at vide at Oluf ser "skræmmende" eller "farlig" ud. Jeg synes han ser nuttet ud, og det er en af grundene til at jeg har valgt den race. Det pisser mig sgu ærligt talt lidt af, at andre folk synes de kan tillade sig at vurdere min hunds potentielle farlighed på udseendet. Se dog på hundens adfærd og kropssprog i stedet!

 

I forbindelse med en masse indbrud her på vejen har jeg haft besøg af Politiet, som fortalte om det og så sagde den søde betjent: "Nå, men du har jo hund så derfor er du gået fri". Jeg kikkede på Pelle og tænkte "ham der?", men det har sikkert den præventive virkning du skriver om, at have stor hund i huset, selv om de mest hærdede indbrudstyve også kan komme rundt om det, hvis de er forberedt.

 

Det er faktisk min største frygt, at en indbrudstyv skulle finde på at gøre mine hunde noget. Jeg frygter hverken for mig selv eller for mit ringe indbo, men for dem - helt klart! Synes man hører nogle grumme historier om hvad især narkomaner kan finde på at gøre for at uskadeliggøre hunde i de huse, de bryder ind i.

Så jeg anser nok mere mig selv for at være hundenes beskytter end omvendt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...