Ro på træningsplads

[Ida_Asta]

Nu skal det være. Pajko skal lærer at tie stille, når han skal vente på træningsplads (når han bliver bundet af). Han har aldrig været ret vild med at blive bundet af, men det virker ikke længere som om han gør, fordi han er usikker, men mere fordi han synes det er pissetræls at skulle vente. Han gør efter dem, som går rundt på rallybanen, og selvom jeg ikke er der ude.... Og nu skal det slutte. Hvis jeg nogensinde skal gå til konkurrence med ham er han nødt til at lære, at være stille. Han forstyrre ret meget, og jeg synes han er pinlig

 

Men hvordan skal jeg gribe det an? Han bliver normalt bundet af, jeg kaster lidt guffer, han finder dem og så GØR han. Han tier måske stille et par sekunder, og så gør han igen... Jeg tænker at jeg måske skal prøve noget helt andet. Måske noget med at lærer ham at ligge stille på et tæppe herhjemme, og så udvide det til at tage tæppe med på banen...? Så han lære, at når han ligger på tæppet, skal han slappe af og tie stille.

 

Hvad tænker I om det?

[PMJ]

Måske noget med at lærer ham at ligge stille på et tæppe herhjemme, og så udvide det til at tage tæppe med på banen...? Så han lære, at når han ligger på tæppet, skal han slappe af og tie stille.

 

Hvad tænker I om det?

Kan anbefale tæppetræningen. Den kan du starte i roligere omgivelser og arbejde med hver dag.

[Buddha]

Kan godt være sådan et tæppe er en god ide - jeg arbejder også på det at dække hunden af (eller sitte) og så gå væk fra ham, så han lærer at afstand er ok.

[luciente]

Ninjamor kan en fantastisk måde, spørg hende. Jeg har også gode erfaringer med tæppe eller måtte.

[Winmar]

Jeg vil også rigtig gerne høre ninjamors måde at gøre det på

[Ninjamor]

Jomen, det er faktisk stort set en kombination af det som Ida har gjort og det PMJ afslutter sit indlæg med, altså sætte hunden op til succes og sørge for at det sker.

 

Jeg går ud fra det er "ungdomslejr" metoden du hentyder til Luciente..

 

Hunden bindes af et sted hvor den er vant til at være.

Gå et par skridt væk, så hunden mærker den er begrænset af linen.

Kast lækre godbidder bag hunden.

Gå fra h. og kom straks tilbage og kast flere.

 

Gentages nogle gange og træningen afsluttes.

 

Gradvis øges afstanden til hunden og man venter med atgå tilbage til den er færdig med godbidderne.

Drys fler godbidder men undlad at kontakte hunden.

Sådan fortsættes til hunden afslappet kan stå bundet med ejer synlig på den ønskede afstand.

 

Jeg bruger selv at sige "bliv der" eller "vente" selvom hunden ikke har andre muligheder

 

Herfra er det som med anden træning: Provokationer (som f.eks. fremmed sted) og forstyrrelser i den grad hunden kan håndtere det.

 

Det Du fik gjort Ida var jo at lægge for mange sværhedsgrader på for hurtigt.

 

Tæppemetoden synes jeg også lyder fin ud fra samme regler om øget sværhedsgrad.

[Lykkeliv]

Hvis Pajko er inde i et efterhånden dybt forankret mønster (evt. kombineret med lidt utryghed), er det vigtigt at bryde dette, og der er det min erfaring at det Ninjamor lister ovenover ikke altid er tilstrækkeligt - nok fordi det kan være meget svært at SE og ramme punktet hvor hunden er færdig med at spise og er bevidst om at den står alene, men uden at den har følt eller tilkendegivet frustration ved at gø.

 

Jeg har haft stor succes med at afvænne flere gøhunde på mit prøvehold, ved at placere fører et stykke væk, men mig selv (altså instruktøren) tæt på hunden med masser af belønninger.

 

Altså hund sættes af, ejer lægger evt. godbidder og fjerner sig i passende afstand. Instruktør (eller anden hjælper) står tæt ved hund, og belønner og roser roligt når hunden forholder sig roligt. Efter kort tid vender ejer tilbage og henter hund.

Dette fortsætter med øget tidsinterval mellem både givning af godbidder og ejer. Det er meget vigtigt at tærsklen for gø/frustration/utryghed aldrig overskrides, men langsomt opbygges.

 

Når man er nået til et punkt, hvor hun kan forholde sig roligt med ejer på afstand i passende tidsinterval og uden godbidshjælp fra hjælper, fjerner man langsomt hjælperen fra ligningen.

[Ninjamor]

Hvis Pajko er inde i et efterhånden dybt forankret mønster (evt. kombineret med lidt utryghed), er det vigtigt at bryde dette, og der er det min erfaring at det Ninjamor lister ovenover ikke altid er tilstrækkeligt - nok fordi det kan være meget svært at SE og ramme punktet hvor hunden er færdig med at spise og er bevidst om at den står alene, men uden at den har følt eller tilkendegivet frustration ved at gø.

 

Jeg har haft stor succes med at afvænne flere gøhunde på mit prøvehold, ved at placere fører et stykke væk, men mig selv (altså instruktøren) tæt på hunden med masser af belønninger.

 

Altså hund sættes af, ejer lægger evt. godbidder og fjerner sig i passende afstand. Instruktør (eller anden hjælper) står tæt ved hund, og belønner og roser roligt når hunden forholder sig roligt. Efter kort tid vender ejer tilbage og henter hund.

Dette fortsætter med øget tidsinterval mellem både givning af godbidder og ejer. Det er meget vigtigt at tærsklen for gø/frustration/utryghed aldrig overskrides, men langsomt opbygges.

 

Når man er nået til et punkt, hvor hun kan forholde sig roligt med ejer på afstand i passende tidsinterval og uden godbidshjælp fra hjælper, fjerner man langsomt hjælperen fra ligningen.

 

Det er fuldt tilstrækkeligt fordi hundens grænse ikke overskrides

[luciente]

Jomen, det er faktisk stort set en kombination af det som Ida har gjort og det PMJ afslutter sit indlæg med, altså sætte hunden op til succes og sørge for at det sker.

 

Jeg går ud fra det er "ungdomslejr" metoden du hentyder til Luciente..

 

Hunden bindes af et sted hvor den er vant til at være.

Gå et par skridt væk, så hunden mærker den er begrænset af linen.

Kast lækre godbidder bag hunden.

Gå fra h. og kom straks tilbage og kast flere.

 

Gentages nogle gange og træningen afsluttes.

 

Gradvis øges afstanden til hunden og man venter med atgå tilbage til den er færdig med godbidderne.

Drys fler godbidder men undlad at kontakte hunden.

Sådan fortsættes til hunden afslappet kan stå bundet med ejer synlig på den ønskede afstand.

 

Jeg bruger selv at sige "bliv der" eller "vente" selvom hunden ikke har andre muligheder

 

Herfra er det som med anden træning: Provokationer (som f.eks. fremmed sted) og forstyrrelser i den grad hunden kan håndtere det.

 

Det Du fik gjort Ida var jo at lægge for mange sværhedsgrader på for hurtigt.

 

Tæppemetoden synes jeg også lyder fin ud fra samme regler om øget sværhedsgrad.

Det var det nemlig og jeg har erfaring med at selv hunde med et meget indgroet gø-problem,kan aflære det med din metode. Det kan naturligvis skyldes at min timing er helt formidabel:sjov:

[Gæst Chili Con Caia]

Synes det med et tæppe lyder fint. og ellers har jeg god erfaring med Bur... Det brugte jeg til Chili da hun gik til agility.. Hun elsker så også sit bur, og slapper helt af...

[Therese]

Jeg tror også, det er en god ide med et tæppe... Jeg sad og tænkte på, at du kunne bruge et bur, men det er jo cirka samme princip, så det ville jeg nok prøve Og så tænker jeg, at der vel ikke er noget i vejen med at bede ham om at være stille, hvis han bare gør det fordi han ikke gider stå der Hvis han ikke gør det, fordi han er utryg eller stresser over det, men bare fordi det er træls, så kunne jeg i hvert fald godt finde på det

[Buddha]

Jeg havde faktisk god held med noget ala det Lykkeliv skriver med Benny til AG, træneren holdt ham og gav lidt godbidder mens jeg satte bane op, han gøede meget få gange og var faktisk ikke særligt opkørt da jeg fik ham igen, i stedet fik han hilst på en del mennesker som skulle snakke med træneren.

 

Og ellers forsøger jeg ligesom Ninjamor forklarer, dog er jeg gået tilbage før han har spist godbidderne færdigt, men det er måske en god pointe at prøve at vente, jeg er jo alligevel ikke længere væk end han kan se mig? Har brugt at smide godbidder for at det ikke bliver ligesom bliv i lydighed, hvor han kigger intenst på mig.

[Ninjamor]

Jeg havde faktisk god held med noget ala det Lykkeliv skriver med Benny til AG, træneren holdt ham og gav lidt godbidder mens jeg satte bane op, han gøede meget få gange og var faktisk ikke særligt opkørt da jeg fik ham igen, i stedet fik han hilst på en del mennesker som skulle snakke med træneren.

 

Og ellers forsøger jeg ligesom Ninjamor forklarer, dog er jeg gået tilbage før han har spist godbidderne færdigt, men det er måske en god pointe at prøve at vente, jeg er jo alligevel ikke længere væk end han kan se mig? Har brugt at smide godbidder for at det ikke bliver ligesom bliv i lydighed, hvor han kigger intenst på mig.

 

Der er mange veje til Rom

 

Jeg synes det vil være "spild" ikke at gå skridtet videre og få trænet længerevarende afbinding. Al sådan træning styrker vores hunde fordi de opdager at de kan håndtere situationen uden at blive utilfredse eller usikre.

[Ida_Asta]

Tak for alle de gode inputs :5up:

[Buddha]

Der er mange veje til Rom

 

Jeg synes det vil være "spild" ikke at gå skridtet videre og få trænet længerevarende afbinding. Al sådan træning styrker vores hunde fordi de opdager at de kan håndtere situationen uden at blive utilfredse eller usikre.

 

Jo øver også i mindre doser i løbet af timen, men det var for at jeg også for en gangs skyld kunne være med til at sætte banen op, og tænker ALT med afstand uden han panikker er godt pt, bare at en anden kan holde ham er jo et lille skridt. Så ikke helt som Pajko, ville bare nævne at det med en anden der var inde over i hvert fald så ud til at gå ok for os

 

Men håber helt klart at han engang kan blive bundet af og have det fint med det, helt bestemt.

[luckyluna]

Synes de beskrevne metoder lyder rigtig gode.

 

Mysla har/har haft samme problem.

hun har jo så generelt seperastionsangst, så det var mikrosteps vi kunne tage. Hun blev slet ikke bundet af i laaaang tid til træning eller kun nærmest midt på banen, mens jeg gik med sheila. det fungerede ikke at træner belønnede hende, stressede bare mere, samt gav hende et dårligt forhold til træner (det var det første vi prøvede nemlig).

 

Så øvede jeg meget afbindning med hende selv og at træne med sheila hvor mysla var bag låge.

 

Til prøver kan hun for det meste godt være stille, hvis hun sidder tæt på banen og kan se mig hele tiden, hvilket så får mig til at sørge for at gå i udkanten af gruppen der går bane.

Men jeg tænker du jo har muligheden for at putte ham i bilen i stedet for at binde ham, når der skal gås bane, både til træning og konkurrence, så du skulle sagtens kunne få øvet uden at forcere træningen;)