Skal en hund indordne sig ejerens regler? Langt..

[Petrine]

Hvor er I alle sammen bevidste og målrettede - hver gang vi har fået ny hund, er det kommet som en overraskelse, at de tog mad fra tallerknen (spiser tit i sengen) etc, vi har ikke lagt en plan eller sat målrettet ind, men efter en uges tid, har de lært det. Aner ikke hvordan. Er både imponeret over jer andre, men også samtidigt lidt...jeg bliver aldrig sådan.

[Ninjamor]

Hvor er I alle sammen bevidste og målrettede - hver gang vi har fået ny hund, er det kommet som en overraskelse, at de tog mad fra tallerknen (spiser tit i sengen) etc, vi har ikke lagt en plan eller sat målrettet ind, men efter en uges tid, har de lært det. Aner ikke hvordan. Er både imponeret over jer andre, men også samtidigt lidt...jeg bliver aldrig sådan.

 

Jeg er BLEVET meget målbevidst med tiden. Det skyldes sikkert mere dovenskab og at jeg generelt er harmonisøgende end andet, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg G-I-D-E-R ikke skulle "diskutere" med mine hunde, klare regler er meget nemmere at håndtere. jeg gider ikke skulle holde øje med om mine hunde opfører sig ordenligt selvom jeg ikke er i rummet osv. osv. osv. Så det er faktisk meget nemmere at være på forkant med eventuelle udfordringer fra starten af.

Jeg vil for eksempel kunne smutte fra en tallerken på sofabordet med bøf og hele svineriet og vide den ikke har været i nærkontakt med en hundesnude når jeg kommer tilbage

[Ulla H]

Jeg orker hellerikke at lave diskutioner ud af, at jeg lige skal i køleskabet efter et aller andet og maden står på måske sofabordet.Det er forbudt, bare at vise interesse for min tallerken, ellers planer jeg nok ud.

Og hvis de turde, ville de jo sansynligvis komme op at toppes om at rydde den.For tør een, tør nok alle være med.

[Petrine]

Jamen - jeg er ikke bevidst og heller ikke målrettet, men de ting jeg åbenbart har som krav, fiser ret hurtigt ind, ingen af mine tager mad fra tallerken, heller ikke hvis tallerken står fuldt tilgængelig i sengen og jeg går i bad en halv time. Havde besøg af tyvagtig hund og manden var fuldstændigt i chok, han har aldrig oplevet en hund, der lige snupper en hel bøf og løber med den. Ligesom vi er blevet overrasket over nye hunde, der kommer og ikke ved tallerken = nix pille, hvorefter vi glemmer alt om det og hunden bliver magisk velopdragen.

[Therese]

Jamen - jeg er ikke bevidst og heller ikke målrettet, men de ting jeg åbenbart har som krav, fiser ret hurtigt ind, ingen af mine tager mad fra tallerken, heller ikke hvis tallerken står fuldt tilgængelig i sengen og jeg går i bad en halv time. Havde besøg af tyvagtig hund og manden var fuldstændigt i chok, han har aldrig oplevet en hund, der lige snupper en hel bøf og løber med den. Ligesom vi er blevet overrasket over nye hunde, der kommer og ikke ved tallerken = nix pille, hvorefter vi glemmer alt om det og hunden bliver magisk velopdragen.

Åhh, du er den hundeejer jeg drømmer om at blive som Ikke så meget tænken og så mange spekulationer - bare tage det som det kommer... Tænker sgu alt for meget over det der opdragelses halløj nogle gange...

[Ninjamor]

Jamen - jeg er ikke bevidst og heller ikke målrettet, men de ting jeg åbenbart har som krav, fiser ret hurtigt ind, ingen af mine tager mad fra tallerken, heller ikke hvis tallerken står fuldt tilgængelig i sengen og jeg går i bad en halv time. Havde besøg af tyvagtig hund og manden var fuldstændigt i chok, han har aldrig oplevet en hund, der lige snupper en hel bøf og løber med den. Ligesom vi er blevet overrasket over nye hunde, der kommer og ikke ved tallerken = nix pille, hvorefter vi glemmer alt om det og hunden bliver magisk velopdragen.

 

Du må da være både bevidst og målrettet på et eller plan, idet du ved hvad du ikke vil have og handler efter det. Måske ikke på forhånd men i situationen.

Hvordan lærer du dem, at din mad er forbudt område?

 

Åhh, du er den hundeejer jeg drømmer om at blive som Ikke så meget tænken og så mange spekulationer - bare tage det som det kommer... Tænker sgu alt for meget over det der opdragelses halløj nogle gange...

 

Hvor går grænsen så tænker du?

 

Jeg tænker ift. planlægning før anskaffelse af hund efter type osv. De ting man blandt andet herinde beder kommende hundeejere om at finde ud af

[luckyluna]

Hvis hunden allerede står på bordet med snotten i maden - så flyttes hunden - med AHH - Nej - Bøhh (som eks), eller fysiske løftes ned (uden rykket hårdt i hunden selv om arrigskaben lyser ud af en).

 

I bogen jeg har lånt "klikkertræning for din hund fra Canis" kaldes dette brandslukning.

 

Bagefter kan man så træne situationen så hunden ikke går på bordet, så man ikke hver gang skal lave disse brandslukninger

 

Ja det du beskriver der kan kaldes brandslukning, men det du tidligere kaldte brandslukning er så heller ikke det samme. Du skrev på et tidspunkt at hvis man tog en hund der gøede i halsbåndet og sagde nej, som der blev foreslået, så var det brandslukning...Det er jeg ikke enig i;)

 

Der er nemlig stor forskel på det canis omtaler som brandslukning, hvor hunden stopper med det den var ved fordi den blev forskrækket over at ejer brølede efter den og så at hunden stopper en handling på et helt almindeligt indlært signal, her "nej".

Brandslukning er til for at forhindre en ulykke i at ske (deraf ordet) og kan ikke sammenlignes med et signal hunden modtager, som den har lært betyder "stop det du er gang i".

 

Hvis en hundejer bruger at brøle efter sin hund ofte som et led i opdragelsen vil jeg ikke kalde det brandslukning, men sandsynligvis positiv straf (afhængig af hunden reaktion, da de jo kan være den er ligeglad).

[Therese]

Du må da være både bevidst og målrettet på et eller plan, idet du ved hvad du ikke vil have og handler efter det. Måske ikke på forhånd men i situationen.

Hvordan lærer du dem, at din mad er forbudt område?

 

 

 

Hvor går grænsen så tænker du?

 

Jeg tænker ift. planlægning før anskaffelse af hund efter type osv. De ting man blandt andet herinde beder kommende hundeejere om at finde ud af

Okay, men det er slet ikke de ting jeg snakker om Man skal selvfølgelig sætte sig ind i hvad man anskaffer sig.. Men når man nu har hunden, så kan jeg da godt nogle gange blive lidt irriteret på mig selv, når jeg hele tiden tænker over om en eventuel adfærd kan blive et problem i stedet for bare at nyde ham...

[Petrine]

, når jeg hele tiden tænker over om en eventuel adfærd kan blive et problem i stedet for bare at nyde ham...

 

Det er sådan noget, vi aldrig 'spilder' tiden på. Og der er forskellige regler hos manden og mig. Fx må der humpes her i huset, Isak er snart holdt op med det, tænk på alt det energi og bekymring vi har sparet, ved bare at lade ham få lov. Men jeg har aldrig talt med manden om, hvad der er ok og hvad der ikke er ok, det må han selv tage stilling til.

 

Jeg må ærligt tilstå, nej jeg ved ikke, hvordan jeg får lært det med maden (og alt det andet), men min mål-løshed er klart en ulempe på træningsbanen, hvor jeg ikke ser lige så stor værdi i målet, som når det gælder 'ikke stjæl min mad'. Er begyndt med nedskrevne mål og planer, det er helt nyt og jeg kan virkeligt mærke hvor effektivt det er. Specielt med Buller som vi er to, der træner med, det er helt vildt at se effektiviteten.

 

Så min metode er effektiv til opdragelse, men virkeligt elendig til træning.

[Gæst Spilop]

Hvis jeg efterlader en tallerken mad på sofabordet, så er det så sikket som amen i kirken at der ikke er mere mad på den. Jeg har aldrig trænet det og gider ikke hidse mig op over det. Køkkenbordet er dog off limits, så det træner vi på. Mine køtere må også hoppe op af alle mine gæster. Og sådan er vi forskellige. Men tilgengæld er gå pænt i snor, bliv på grunden,vent ved døren/i bilen, og kom når der bliver kaldt hellige køer for mig. Synes det er vigtigt at have nogle regler og retningslinjer, og jo mine stakkels hunde er underlagt mine regler og jeg er ikke underlagt deres. Vi har dog nogle ting vi når til fælles enighed om, f.eks synes jeg ikke det er ok at stjæle brænde ud af brænde kurven, men vi er endt på at brændekurven står i et skab og det samme gælder vist skoene.

[Ninjamor]

Okay, men det er slet ikke de ting jeg snakker om Man skal selvfølgelig sætte sig ind i hvad man anskaffer sig.. Men når man nu har hunden, så kan jeg da godt nogle gange blive lidt irriteret på mig selv, når jeg hele tiden tænker over om en eventuel adfærd kan blive et problem i stedet for bare at nyde ham...

 

Nåe på den måde. Jamen det kan ikke betale sig at bekymre sig unødigt. Omvendt er det da rart at vide at nogle adfærd kan blive til et problem så man kan stoppe dem. Eksempelvis begyndte Pelle at snurre rundt om sig selv når der skulle ske noget han rigtig gerne ville, samtidig har han tendens til stress, så der vidste jeg at den snurren ikke måtte udvikles og fik det stoppet.

[Stefano Fava]

Ja, men IKKE på bekostning med hundens natur. Er alt for træt til at forklare hvad jeg mener med det, andet end et par eksempler.

 

1) Ejer vil have hunden ligger i kurven 90% af tiden = Langt over grænsen.

Ejer vil have hunden ligger sig i kurven, hvis hunden er bliver ved med at genere gæster = Okay.

2) Ejer bruger psykisk terror som træning(tramp/spark) eller "løfter sutskoen/en flad i luften" for at få hunden til at lystre = Not okay.

Ejer dirigerer ved eksempelvis at pege mod kurven samtidig med en kort og forståelig kommando "tæppet" eller lign. = Okay.

 

Jeg er selv meget heldig med min hund, tror ikke der findes en lettere hund. Aldrig ødelagt noget(ALDRIG), lystrer tilfredsstillende meget siden hvalpetiden uden special træning osv. Var renlig som 3mdr gammel, 100% som 4mdr gammel med kun 3 uheld i 4 år(dårlig mave og lazerlort).

[Lykkeliv]

Ja det du beskriver der kan kaldes brandslukning, men det du tidligere kaldte brandslukning er så heller ikke det samme. Du skrev på et tidspunkt at hvis man tog en hund der gøede i halsbåndet og sagde nej, som der blev foreslået, så var det brandslukning...Det er jeg ikke enig i;)

 

Der er nemlig stor forskel på det canis omtaler som brandslukning, hvor hunden stopper med det den var ved fordi den blev forskrækket over at ejer brølede efter den og så at hunden stopper en handling på et helt almindeligt indlært signal, her "nej".

Brandslukning er til for at forhindre en ulykke i at ske (deraf ordet) og kan ikke sammenlignes med et signal hunden modtager, som den har lært betyder "stop det du er gang i".

 

Hvis en hundejer bruger at brøle efter sin hund ofte som et led i opdragelsen vil jeg ikke kalde det brandslukning, men sandsynligvis positiv straf (afhængig af hunden reaktion, da de jo kan være den er ligeglad).

Enig!

 

Jeg tænkte faktisk over det her i aftes, da jeg var til træning med lillekræ.

Vi er et hold på 5 og lillekræ er som den eneste hund altid løs/har snoren hængende efter sig. Han er en glad lille hund, der vælger mig aktivt til og de andre hunde fra - fordi han hygger sig med det der træning. Men han ér altså kun 6 mnd gammel, og det hænder at koncentrationen glipper, eller vi komme så tæt på en af de andre, at han mister fokus og fristelsen for at komme over og sige dav bliver for stor. Jeg opdagede at jeg brugte mit stop hvad du laver forbuds signal i hvert fald 6 gange. Det skulle siges én gang og lillekræ kom glad hoppende retur og fortsatte hvad han var i gang med.

 

Det fungerer, og fra hvor jég står, har jeg svært ved at se hvordan det på nogle måder kan defineres som brandslukning. Dels er der ingen brand at slukke, for han når ikke derhen. Og dels vælger han aktivt at stoppe hvad han laver, fremfor modpartens hund, der ofte må stoppes med snoren. Ikke fordi han er "bange" eller arbejde for at undgå skældud, men fordi han har fået feedback fra mig på at hans adfærd ikke vil bringe ham succes.

[NannaSoko]

Hold da op, der er sket meget her i tråden siden sidst jeg svarede. Synes også det er lidt ærgerligt at det er blevet til en diskussion om hvorvidt klikkertrænede hunde kan slappe af, om de er frustrerede osv. Jeg er mener at klikkertræning er super til nogen hundeejere og deres hunde (der iblandt mine egne), men jeg må også indrømme at det er pisse svært og at det nok er klikkertræningens suverænt største bagdel. Jeg har forsøgt mig med klikkertræning i årevis og når jeg ser tilbage på nogle gamle videoer af mig selv tænker jeg 'Christ, hvor er det ringe træning'. Hundene bliver alt for frustrerede, jeg klikker alt for sjældent osv.

 

Jeg tror ikke, at man kun kan få gode hunde med en metode og jeg mener ikke at det er skidt at sige nej til sin hund.

Jeg har valgt klikketræning, fordi jeg synes det virker for mig og fordi jeg synes det er super sjovt.

 

Svar til Ninjamor:

 

 

Hvis du fra hvalp af, når det er en hvalp man får, lige så stille og roligt giver den nogle udfordringer og begrænser den i uønsket adfærd med positiv fedback for ønsket adfærd, vænner hvalpen sig til at skulle "høre efter. Dette gør kattesituatinen utrolig meget nemmere første gang den opstår.

 

En grænsesætning kan være at lære sin hvalp (når den er klar til det) at kattenes mad skal stå på gulvet og ikke er til hundens fornøjelse.

Kontakt og nej via kontakt skal være på plads inden man går i gang, vi skal jo have noget at arbejde med.

Her sætter jeg så en situation op for at opdrage decideret omkring kattemaden, det vi sige at jeg har skabt en situation jeg har kontrol over, jeg er parat.

 

Kattemaden sættes ned mens hvalpen ser det og vil den tage det siges nej i en fast tone. Stopper hvalpen ikke sin fremfærd går jeg ind foran den med ryggen til kattemaden og fuldt fokus på hvalpen. Her bruger jeg min kropsdominans, ja det er et slemmer ord, til at få hvalpen til at bakke væk. Samtidig roses den kærligt og stille.

Jeg kaster en guf på gulvet og fjerner kattemaden.

Jeg synes ikke dette er en fæl måde at lære hvalpen ikke at æde kattens mad på, slet ikke. Lige i dette tilfælde tror jeg bare ikke at jeg ville gide gå gennem træningen, ville nok bare placere kattens mad et sted hvor hunden ikke kan nå.

 

Jeg er også helt med på, at det er lettere at lære hunden at omgås andre dyr, mens den er hvalp og ikke har prøvet at gå på jagt på egen hånd og selv have held med at slå andre dyr ihjel. Nu er det bare ikke en mulighed i mit tilfælde, da mit lille bæst kom med den bagage.

 

Jeg har det problem, som jeg beskrev med at min lille hund går totalt i selvsving og hyler og skriger som en stukken gris når hun ser en kat. Jeg kan ikke introducere katte gradvist, for det første fordi kattene flyver om benene på os dagligt når vi går tur, for det andet fordi jeg ikke kender nogen der vil lægge kat til min ellers så søde hunds træning.

Hvis hun eller jeg opdager en kat på så lang afstand at hun stadig er kontaktbar og fornuftig, kan jeg træne med hende, i de tilfælde hvor hun er begyndt at sige lyde, er der kun mulighed for brandslukning, det vil sige at få hende væk fra katten. Når vi så er på en afstand hvor hun igen kan tænke, kan vi arbejde med nogle forskellige øvelser fx kontakt.

Grundlæggende er jeg enig i at hunde hverkan tager skade af skældud, et nej eller en kropstackling. Jeg kan bare ikke se i min omgang med mine egne hunde, hvor detrent faktisk vil have anden effekt end at jeg kommer af med noget indestængt vrede. I den beskrevne kattesituation, er hunden så fokuseret på katten at den ikke kan se eller høre mig.

Når hunden samarbejder på større afstand af katten, har jeg ikke behov for at skælde hende ud, hun arbejder jo. Godt nok i en forhåbning om at få lov til at komme nærmere katten, men hun arbejder.

 

Jeg skrev forskellen, som jeg ser den, i et tidligere indlæg.

Når du træner en hund skal du motivere den til at ville foretage sig noget for at blive belønnet. Dette skal hvalpen først lære og det lærer den hurtigt.

 

I opdragelse er hunden allerede fokuseret på sit mål, det den oplever som en belønning, så her skal du motivere den til at opgive sit mål, altså at hæmme sine impulser.

Dette gør en kæmpe forskel idet vi arbejder med motivation som enten først skal oparbejdes og motivation som allerede er der for fuld styrke.

Den ene motivation skal styrkes hvor den anden skal hæmmes.

 

I meget af min træning ved hunden præcis hvad den kan tjene, hvis den gør det rigtigt og den har også ofte set det på forhånd. Ser vi et egern, som hun gerne vil 'jage' (i snor forstås), beder jeg hende fx om to tre af de øvelser vi træner for tiden og som hun ikke er så begejstret for. Nogen gange får hun godbidder for det, men ind imellem får hun egernjagten.

Ofte når jeg træner konkurrenceøvelser har jeg stillet en skål med kattemad eller lagt et friske rådyreløb eller andet i hjørnet af hallen. Får hun klik, kommer belønningen fra mig, men får hun 'Ta Det', må hun tage den belønning i omgivelserne hun vil have (altid noget med jagt, hvis hun har muligheden).

 

Det er selvfølgelig ikke altid der er en synlig belønning under vores træning, vil jo ikke have at hun kun kan arbejde, hvis der er spredt døde rådyr på arealet.

Absolut! Det kan du se direkte af min beskrivelse af opdragelse omkring kattemad

Vær nu ikke så fastlåst i din tankegang. Opdragelse behøver ikke betyde hård straf og læder og pisk.

 

Det gør jeg sandelig heller ikke, synes ikke der er noget problem med nej'er eller skideballer, hvis det holdes til det.

Eller jeg synes der er det problem at de nemt eskalerer. Hvis man som hundeejer har erfaret at det hjælper at råbe lidt eller prikke til hunden når den fx ser en anden hund og stivner, hvad sker der så næste gang, hvor hunden ikke reagerer på det lille prik?

Det er jo oftest i lidt småstressede situationer som hundeejeren ikke har kontrol over og derfor er der ikke så langt til det næste lidt højere råb eller lidt kraftigere prik.

 

 

 

 

Det håber jeg du gør nu.

Har du læst min artikel om hanhunde og løbske tæver? Det kalder jeg opdragelse og ikke træning.

 

Nu har jeg og det vil jeg kalde træning, og gør fuldstændig det samme omkring alle mulige ting der kan forstyrre min hunde.

 

 

 

Mener du, at vapserne ser det som grænsesætning at blive sat hvor de rejste sig? Er det ikke bare at give dem en ny chance for at opnå belønning?

 

Ved det ikke, men er egentlig også ligeglad, hvis bare det virker :blink:

Har en video her, hvor jeg træner indkald omkring en madskål. Inden for det første minut, laver Nanna en fejl, hvor hun prøver at stjæle indholdet i madskølen og jeg gen-placerer hende uden belønning. Så kan du selv vurdere hvad hun ser det som.

 

[video=youtube_share;VSGGQ_76sLc]

 

Så hvad er det du sætter grænser for her?

 

Ved negleklip og anden håndtering sætter jeg grænser for skaberi! Måske er der ikke tale om grænsesætning, men hvis de skaber sig får de ikke lov at slippe, først når de finder sig i det ubehag jeg påfører dem slipper de (negativ forstærkning).

[NannaSoko]

Jeg bruger skam også straf i træning. Jeg indlære altid positivt, øger langsomt provokationer. Kast dummy sit, se kanin der bevæger sig, dut på kanin få en til at bevæge sig sit. Stød en fasan sit. Stød 100 fasan, hjerne brænder sammen og de løber efter en fasan, jeg sig ærgj det gør du ikke, hun stopper dette.

 

At påstå at det dræber initiativ og arbejdsglæde, vil jeg gerne sætte kæmpe spg tegn ved. F.eks sendt jeg min Golden på en anskydning den ikke havde set i lørdags, jeg sender ham 100 meter i en lige linje, fløjter ham ned, sender ham ind til højre og så må jeg jo se om han har arbejdsglæde og initiativ. For jeg laver område fløjt inde i buskadset vender mig om, kigger efter om der bliver skudt mere, og 10 min. senere dukker han op med en løber han nok har hentet ud på 300 meter.

 

For en mdr siden gik samme hund en rally prøve til 100 point og for tre mdr fik han DM udtag i agility.

 

Han har sin egen mening om alting, hvilket giver nogle udfordringer, han har verdens største motor og hundehjerne. Han hopper glad på bordene efter legetøj og har alverdens unoder, hvis denne hund var havnet et sted uden grænser, kun træningspg, så ville han hedde Napolion og ikke Kanvas.

 

Han har aldrig fået lov at trække i en hundesnor, og han gør det aldrig, han har aldrig fået lov til at løbe efter kat, dyr, uskudt fugl og han gør det aldrig. Selv har vi haft en kort periode hvor jeg har sagt nej, hverken hårdt eller voldsomt, da han var 5 mdr gik han fint i hundesnor uden frygt, men med en klar fornemmelse af hvad han må og ikke må. Han har aldrig trukket siden ( skånsomt for nakke og ryg og dette kendetegner alle mine hunde)

 

Jeg tilbageholder ikke mine hunde (hegn og snor) jeg har forbud. Vi bor på en gård med 3 hektar jord til, og det er den ultimative frihed med ansvar at bo ved mig. Hver morgen slipper jeg mine ti hunde, vi går en tur, de må ikke jage ( og hver dag møder vi katte, dyr, hare og fugle) de må grave, lege, spæne i forvejen. De må ikke jagt biler (primært bc) de må hoppe op af alle de folk de møder herude stjæle mad i deres biler og andet morskab. De må hilse pænt på alle hunde de møder herude. Men hvis regler ikke bliver overholdt, så kan jeg ikke give dem den form for frihed. Og det ville jeg være meget ked af

 

Mine hunde gør sig godt i de fleste sportsgrene jeg sætter dem til, hyrdning,jagt og jagtprøver (selvstændigt) og rallyprøver ( totalt uselvstændigt) og agility ( en blanding af begge) og det på trods af at de er pålagt regler og forbud

 

1/2 af mine hunde er skrothunde, alle blomstre og bliver velfungerende når de kommer på farmen. Nogle har fået tæsk, andre for mange valg selv, men kendetegnet for dem alle er 3-4 hjem og ofte arbejdshjem, dårlig fungerende, stereotype og asociale, og totalt uden lyst til samarbejde.

 

Kom gerne og se, hvis I vil se ti hunde der farer rundt, nyder deres frihed, hinanden og ikke mindst forguder deres ejer, hver og en.

 

Jeg er helt enig i at staf ikke i alle tilfælde dræber motivation og arbejdsglæde. Særligt ikke når der arbejdes indenfor hundens oprindelige arbejdsområde. Der skal pænt meget og hård straf til før min jagtterrier-blanding vil stoppe med det der er hendes arbejdsområde: drive vildt eller gå i grav. Der skal straffes en del før min whippet ikke vil udføre hendes oprindelige arbejde, at løbe en kanin op.

 

Men til gengæld skal der bare et nej-råb til når whippet'en går i en tunnel, til at hun ikke gider det mere. Jeg skal heller ikke træde hende ret mange gange over tæerne før hun mener at det der plads er lidt træls.

 

 

Jeg synes også at det ville være rarest for mig og mine hunde, hvis de kunne gå mere frit omkring end de kan i dag.

Enten er det mig der er for dårlig til at træne dem eller også er mine hunde bare mere opsatte på selvstændig jagt end dine, men jeg har ikke formået at træne mine til at løbe frit steder hvor der er katte eller harer.

 

Jeg er nået rigtig, rigtig langt med min terrier, synes jeg selv. Hun er kontaktbar i mange flere situationer nu end hun var for et par år siden. Hun kan løbe løs mange steder uden at gå på jagt, men hun må stadig kontrolleres af snore og bure meget af hendes tilværelse.

 

Fristes til at smide Soko forbi farmen på opdragelsesrejse når jeg kører til Jylland for at holde jul og så hente hende som en ren englehund på vejen hjem :blink:

[Eris]

Ih hvor jeg synes denne debat er spændende!

 

Vi tolererer ikke at Eris skaber sig under negleklip og bad, jagter rotterne i sofaen, løber ud på vejen, ikke udfører en indlært kommando, trækker i snoren, spiser godbidder og sin mad uden at få lov først, overfalder min familie i glæde.

Hun har haft et par "udfald" mod os i teenage tiden, hvor hun opførte sig rebelsk, men vi stoppede hende med det samme, og det har hjulpet mere end noget andet.

Et eksempel: Eris render ovenpå i min mors hus og gemmer sig under hendes seng. Jeg kommer op for at hente hende, hun vil ikke ud og begynder at gø af mig. Jeg siger "nej" i en hård tone, rækker armen ind under sengen, trækker hende ud og tager hende i snor imens jeg siger "så går vi". Om det er korrekt at gøre eller ikke, så var det dét jeg gjorde i situationen for at vise, at jeg absolut ikke tolererede hendes adfærd. Det virkede.

Ellers er vi meget loose i vores opdragelse. Måske FOR loose.

[Gæst Spilop]

Jeg er helt enig i at staf ikke i alle tilfælde dræber motivation og arbejdsglæde. Særligt ikke når der arbejdes indenfor hundens oprindelige arbejdsområde. Der skal pænt meget og hård straf til før min jagtterrier-blanding vil stoppe med det der er hendes arbejdsområde: drive vildt eller gå i grav. Der skal straffes en del før min whippet ikke vil udføre hendes oprindelige arbejde, at løbe en kanin op.

 

Men til gengæld skal der bare et nej-råb til når whippet'en går i en tunnel, til at hun ikke gider det mere. Jeg skal heller ikke træde hende ret mange gange over tæerne før hun mener at det der plads er lidt træls.

 

 

Jeg synes også at det ville være rarest for mig og mine hunde, hvis de kunne gå mere frit omkring end de kan i dag.

Enten er det mig der er for dårlig til at træne dem eller også er mine hunde bare mere opsatte på selvstændig jagt end dine, men jeg har ikke formået at træne mine til at løbe frit steder hvor der er katte eller harer.

 

Jeg er nået rigtig, rigtig langt med min terrier, synes jeg selv. Hun er kontaktbar i mange flere situationer nu end hun var for et par år siden. Hun kan løbe løs mange steder uden at gå på jagt, men hun må stadig kontrolleres af snore og bure meget af hendes tilværelse.

 

Fristes til at smide Soko forbi farmen på opdragelsesrejse når jeg kører til Jylland for at holde jul og så hente hende som en ren englehund på vejen hjem :blink:

 

Hun skal være så hjertens velkommen. Kræver nok hun kan lide andre hunde, da jeg nok ca har 18 hunde indenfor mellem jul og nytår.

 

Der er en grund til jeg f.eks ikke ejer en terrier. Ville være dejligt til musene, men tror ikke jeg kan styre den og at den ville bryde sig om at bo så pakket som her.

 

Nej siger ikke jeg kan lære alle hunde at blive på min grund, siger bare at jeg har fint succes med at have selvstændige, omgængenlige og rare hunde, selvom om jeg både har forbud og straf.

 

Mine hunde fungere ikke kun på jagt men også i en del andre discipliner. Og tror mig jagtpassionen bliver ikke mindre des mere de får lov til det. Heldigvis er jagtbananerne pt så trætte af alt det jagt vi render til, at jeg tror 20 agerhøns kunne gå i fred i vores have, men til jul er det nok forbi med deres eksil her.

 

Ang de video, så undgår du hun spiser maden på nøjagtig samme måde, som jeg udgår mine hunde ikke skrider ud over mit skel. Det er det jeg kalder straf. Når de nærmere sig skel kalder jeg. Giver dem mulighed for at opnå belønning, hvis de fortsætter frem beder jeg dem lade være, som dig og lidt senere laver vi et nyt og forhåbentligt lidt mere fornuftigt hjemkald. Jeg bruger det dog sjældent i træning, men mere i hverdagen

[PinPoynter]

Spilop, du kan også lige få Sally over, hvor meget ville hun lige elske at have 18 andre hunde om sig?! :banan: Vi har regler, og vi sætter grænser, og i perioder slukker vi brande på stribe! Vores hunde kom til os med ufatteligt dårlig (som i overhovedet ingen) opdragelse, og nogle rigtig trælse uvaner. Det er ikke noget man bare sætter sig ned med ryggen til, og ignorerer sig ud af.

[Ninjamor]

Jeg synes ikke dette er en fæl måde at lære hvalpen ikke at æde kattens mad på, slet ikke. Lige i dette tilfælde tror jeg bare ikke at jeg ville gide gå gennem træningen, ville nok bare placere kattens mad et sted hvor hunden ikke kan nå.

 

Det kan man også bare gøre som man vil. Hunden lærer så bare ikke at det er forbudt at tage kattens mad og det har jeg det godt med at lære den - altså at lade kattens mad være. For eksempel er Batman efterhånden 14 år og kan ikke hoppe så højt mere. I det tilfælde ville jeg skulle have kattemaden i et andet rum med krog på eller lignende eller lære Batman at gå ind i en kasse eller lignende for at spise. Jeg er ikke inde i at forsvare forbudet, men synes det giver rigtig god mening på alle fronter at lære hunden at kattens mad er kattens, ligesom fuglenes mad heller ikke er hundens selv

om de smider det på græsset.

 

Jeg er også helt med på, at det er lettere at lære hunden at omgås andre dyr, mens den er hvalp og ikke har prøvet at gå på jagt på egen hånd og selv have held med at slå andre dyr ihjel. Nu er det bare ikke en mulighed i mit tilfælde, da mit lille bæst kom med den bagage.

 

Der må man så tage den som man kan og vil.

 

Jeg har det problem, som jeg beskrev med at min lille hund går totalt i selvsving og hyler og skriger som en stukken gris når hun ser en kat. Jeg kan ikke introducere katte gradvist, for det første fordi kattene flyver om benene på os dagligt når vi går tur, for det andet fordi jeg ikke kender nogen der vil lægge kat til min ellers så søde hunds træning.

Hvis hun eller jeg opdager en kat på så lang afstand at hun stadig er kontaktbar og fornuftig, kan jeg træne med hende, i de tilfælde hvor hun er begyndt at sige lyde, er der kun mulighed for brandslukning, det vil sige at få hende væk fra katten. Når vi så er på en afstand hvor hun igen kan tænke, kan vi arbejde med nogle forskellige øvelser fx kontakt.

Grundlæggende er jeg enig i at hunde hverkan tager skade af skældud, et nej eller en kropstackling. Jeg kan bare ikke se i min omgang med mine egne hunde, hvor detrent faktisk vil have anden effekt end at jeg kommer af med noget indestængt vrede. I den beskrevne kattesituation, er hunden så fokuseret på katten at den ikke kan se eller høre mig.

Når hunden samarbejder på større afstand af katten, har jeg ikke behov for at skælde hende ud, hun arbejder jo. Godt nok i en forhåbning om at få lov til at komme nærmere katten, men hun arbejder.

 

Nu har jeg jo ikke set hende så der er kun det skrevne ord at gå ud fra, men jeg tænker godt det kan fixes hvis du virkelig vil.

Jeg har svært ved at forestille mig at du absolut intet kan gøre for at stoppe hende i situationen, jeg tror måske bare ikke du vil overskride en vis grænse og det er dit valg som jeg ikke vil blande mig i.

 

 

I meget af min træning ved hunden præcis hvad den kan tjene, hvis den gør det rigtigt og den har også ofte set det på forhånd. Ser vi et egern, som hun gerne vil 'jage' (i snor forstås), beder jeg hende fx om to tre af de øvelser vi træner for tiden og som hun ikke er så begejstret for. Nogen gange får hun godbidder for det, men ind imellem får hun egernjagten.

Ofte når jeg træner konkurrenceøvelser har jeg stillet en skål med kattemad eller lagt et friske rådyreløb eller andet i hjørnet af hallen. Får hun klik, kommer belønningen fra mig, men får hun 'Ta Det', må hun tage den belønning i omgivelserne hun vil have (altid noget med jagt, hvis hun har muligheden).

 

Det er selvfølgelig ikke altid der er en synlig belønning under vores træning, vil jo ikke have at hun kun kan arbejde, hvis der er spredt døde rådyr på arealet.

 

Jeg er helt med på det du skriver, men kan ikke relatere det til det du svarer på

 

 

Det gør jeg sandelig heller ikke, synes ikke der er noget problem med nej'er eller skideballer, hvis det holdes til det.

Eller jeg synes der er det problem at de nemt eskalerer. Hvis man som hundeejer har erfaret at det hjælper at råbe lidt eller prikke til hunden når den fx ser en anden hund og stivner, hvad sker der så næste gang, hvor hunden ikke reagerer på det lille prik?

Det er jo oftest i lidt småstressede situationer som hundeejeren ikke har kontrol over og derfor er der ikke så langt til det næste lidt højere råb eller lidt kraftigere prik.

 

Det kan nemt gribe om sig hvis hundejeren er en skriger, men når du i hverdagen i omgangen med en hund taler lavmælt til den, vil den lære at høre efter dette. Så er råberi kun nødvendigt i situationer hvor hunden bare skal stoppes her og nu, så der kan jeg ikke se risikoen for at man bliver en skriger.

 

Nu har jeg og det vil jeg kalde træning, og gør fuldstændig det samme omkring alle mulige ting der kan forstyrre min hunde.

 

Okay, jeg kalder det opdragelse, almen dannelse eller hvad du vil. Ja, vi øver, træner om du vil, at Pelle samarbejder for at nå sit mål, men for mig er træning generelt en strukturet vej til en øvelse. For hunden er der stadig stor forskel ift. det jeg skrev om motivation. I det ene skal hunden motiveres for at udføre noget, det andet sted skal den hæmme en allerede tilstedeværende motivation.

I situation i artiklen betyder det ikke det store hvad vi kalder det, men det mener jeg det gør når vi er inde omkring problematisk adfærd som skal afvænnes, følelser som skal vendes.

 

 

Ved det ikke, men er egentlig også ligeglad, hvis bare det virker :blink:

 

Okay, du kaldte det grænsesætning så det troede jeg du mente det var.

 

Har en video her, hvor jeg træner indkald omkring en madskål. Inden for det første minut, laver Nanna en fejl, hvor hun prøver at stjæle indholdet i madskølen og jeg gen-placerer hende uden belønning. Så kan du selv vurdere hvad hun ser det som.

 

Du bruger en forbudslyd og derfor er det grænsesætning. Hvis du bare havde sat hende tilbage, som var det jeg forstod du gjorde, ser jeg det som en ny chance for at opnå belønning.

 

Ved negleklip og anden håndtering sætter jeg grænser for skaberi! Måske er der ikke tale om grænsesætning, men hvis de skaber sig får de ikke lov at slippe, først når de finder sig i det ubehag jeg påfører dem slipper de (negativ forstærkning

 

Okay

[NannaSoko]

Hun skal være så hjertens velkommen. Kræver nok hun kan lide andre hunde, da jeg nok ca har 18 hunde indenfor mellem jul og nytår.

 

Der er en grund til jeg f.eks ikke ejer en terrier. Ville være dejligt til musene, men tror ikke jeg kan styre den og at den ville bryde sig om at bo så pakket som her.

 

Nej siger ikke jeg kan lære alle hunde at blive på min grund, siger bare at jeg har fint succes med at have selvstændige, omgængenlige og rare hunde, selvom om jeg både har forbud og straf.

 

Mine hunde fungere ikke kun på jagt men også i en del andre discipliner. Og tror mig jagtpassionen bliver ikke mindre des mere de får lov til det. Heldigvis er jagtbananerne pt så trætte af alt det jagt vi render til, at jeg tror 20 agerhøns kunne gå i fred i vores have, men til jul er det nok forbi med deres eksil her.

 

Ang de video, så undgår du hun spiser maden på nøjagtig samme måde, som jeg udgår mine hunde ikke skrider ud over mit skel. Det er det jeg kalder straf. Når de nærmere sig skel kalder jeg. Giver dem mulighed for at opnå belønning, hvis de fortsætter frem beder jeg dem lade være, som dig og lidt senere laver vi et nyt og forhåbentligt lidt mere fornuftigt hjemkald. Jeg bruger det dog sjældent i træning, men mere i hverdagen

 

Det er en aftale, Soko kommer den 21. eller 22. december :blink:

Dog skal du ikke regne med at have alle 18 i behold når jeg henter hende, for hun er en mean motherfucker af en kamphund...måske det alligevel er en lidt dårlig ide.

 

Min erfaring med hensyn til jagt (= selvstændig jagt på egen hånd) er at jo mere de får, jo mere vil de have. Jagtpassionen mættes ikke og mine hunde bliver ikke mindre jagtlystne af at lave lure coursing eller at gå i grav, tværtimod.

 

Jeg træner som i videoen med alle de forstyrrelser jeg kan, men jeg kan ikke få levende dyr til at blive i skålen og derfor er de svære at træne med. Til gengæld kan jeg lave samme øvelse på den plet hvor haren/katten sad og give hundene lov til at snuse til pletten som belønning eller med et musehul.

 

Det kan godt være at jeg kan Nej'e mig frem når der er tale om mad, men det kan jeg glemme alt om når der er tale om levende vildt. Der ville det blive nødvendigt med meget hård straf, især til Soko.

Det er jeg ikke interesseret i og for at kunne styre situationen, må jeg have kræet i snor. Ellers stjæler hun selv den belønning hun helst vil have, nemlig jagten. Og den der med at hente hunden, som flere af jeg skriver, det kræver jo at man enten er sindsygt hurtig eller at hunden er relativt stillestående, ingen af delene gør sig gældende her

 

Jo flere forstyrrelser jeg træner med, jo bedre bliver de også til at have selvkontrol omkring ting jeg ikke har trænet med fx vildt. Og jeg har formået at kalde begge ind fra en kat. MEN, ihvertfald med den type hund Soko er, hvor den selvstændige jagt er så meget værd, fordærves selvkontrollen hurtigt og hvis der ikke ofte trænes denne slags træning, kan jeg glemme at have et indkald omkring vildt.

 

 

Glemte lige: Den der med korrektion og anden hundesport: Tror meget det handler om hvilken type hund man har. Nanna ligner selv når hun er verdens gladest whippet, noget der får tæsk (ihverfald for nogle dommere) og det mindste straf gør det endnu værre. Soko kunne jeg sandsynligvis træde over tæerne gennem et helt lydighedsprogram og hun ville stadig gå med højt løftet hale.

[NannaSoko]

Ninjamor:

Tror du har ret, det er sikkert muligt at få Soko ud af skrigeriet. Men tror ikke med straf (jo, selvfølgelig hvis bare straffen er hård nok). Engang slap hun fra mig og jagtede en kat og da jeg fik fat i hende igen sad katten i et træ og Soko stod nedenfor og hoppede op og ned på pigtråd med blødende poter, uden at hun tog sig det mindste af det. Oprevne poter er åbenbart ikke straf nok til ikke at jage katten.

 

Til det du ikke forstår, jeg tror det er mig der har misforstået dig i første omgang

 

 

Det er rigtigt at jeg siger nej i det første minut af videoen, det var egentlig en fejl fra min side, havde ikke tænkt mig det inden træningen startede. 4 minutter henne i videoen rejser Nanna sig igen fra sin sit, men hun tager ikke maden. Jeg roser hende for ikke at tage maden, men sætter hende tilbage på plads. Ved som sagt ikke om det er grænsesætning, men det er da at fortælle hunden: Det du gjorde der fik du ikke noget ud af, tilbage til start og prøv igen.

[Louisen]

Ih hvor jeg synes denne debat er spændende!

 

Vi tolererer ikke at Eris skaber sig under negleklip og bad, jagter rotterne i sofaen, løber ud på vejen, ikke udfører en indlært kommando, trækker i snoren, spiser godbidder og sin mad uden at få lov først, overfalder min familie i glæde.

Hun har haft et par "udfald" mod os i teenage tiden, hvor hun opførte sig rebelsk, men vi stoppede hende med det samme, og det har hjulpet mere end noget andet.

Et eksempel: Eris render ovenpå i min mors hus og gemmer sig under hendes seng. Jeg kommer op for at hente hende, hun vil ikke ud og begynder at gø af mig. Jeg siger "nej" i en hård tone, rækker armen ind under sengen, trækker hende ud og tager hende i snor imens jeg siger "så går vi". Om det er korrekt at gøre eller ikke, så var det dét jeg gjorde i situationen for at vise, at jeg absolut ikke tolererede hendes adfærd. Det virkede.

Ellers er vi meget loose i vores opdragelse. Måske FOR loose.

 

Hvad gør I for at hun ikke overfalder jeres familie i glæde ved besøg?

 

Den eneste gang jeg havde held med at holde Taiki i ro da min mor kom forbi (yndlingsmormoren i Taikis verden), kom han i stedet til at tisse lidt, selvom det kun var en time siden vi havde været ude.

[Gæst Spilop]

Det er en aftale, Soko kommer den 21. eller 22. december :blink:

Dog skal du ikke regne med at have alle 18 i behold når jeg henter hende, for hun er en mean motherfucker af en kamphund...måske det alligevel er en lidt dårlig ide

 

 

Glemte lige: Den der med korrektion og anden hundesport: Tror meget det handler om hvilken type hund man har. Nanna ligner selv når hun er verdens gladest whippet, noget der får tæsk (ihverfald for nogle dommere) og det mindste straf gør det endnu værre. Soko kunne jeg sandsynligvis træde over tæerne gennem et helt lydighedsprogram og hun ville stadig gå med højt løftet hale.

 

Håber hun æder nogle af sitterhundene før mine egne så. LOL. Jeg har 3 border c, 2 shappendoes og 2 labber hun må starter med først før hun tager fat på mine.

 

Jeg korrigere meget sjælden mine hunde i anden hundesport, det er ikke nødvendigt, et rallylydighedsprogram gør sjældent at mine hunde træffer ufornuftige valg. De kan max æde det fristende 8 tal og det går nok. Gemmer det til hverdags ting og "ekstrem" sport.