Ninjamor Skrevet November 25, 2012 Rapporter Share Skrevet November 25, 2012 Det er efterhånden længe jeg har gået og puslet med nogle emner indenfor hundeholdning, som jeg godt kunne tænke mig kom til debat. Det kan være lidt svært at formulere så det bliver korrekt forstået, men nu forsøger jeg. Min opfattelse af den meget moderne hundeejer er, at h*n er enormt autoritetsforskrækket i forholdet mellem hund og menneske. Alt skal leges ind i hunden, den skal helst selv finde ud af hvad ejeren vil have den til og ejer må absolut ikke skælde ud eller på anden måde vise sin utilfredshed med hundens opførsel. Taler vi om hundeleg, er det ejeren som straks skal stoppe for hårdhændet omgang med andre hunde, så hunden lærer at ejeren ikke vil tolere skidt opførsel. Hvis vi lige ser på en situation: Fido leger for hårdt med Frodo, Fidos menneske fjerner ham derfor og sætter ham i line. Hvad lærer Fido af dette? Han lærer muligvis, at leg kan blive afbrudt når som helst og derfor kan det betale sig at intensivere legen, som dermed bliver mere hård. "Lederskab" er blevet er fyord og grænsesætning en by i Rusland for mange hundeejere. Idealerne er høje og kravene til både hund og ejer enorme! Begreber som "sættes på plads", "underdanighed" og "dæmpende signaler" får gerne en del ord med på vejen for blandt andet disse tre begreber er nogle den meget moderne hundeejer har stærke holdninger til. Gammeldags hundetræning, og ikke mindst opdragelse, var hård, streng og ofte nådesløs og uden den mindste skelen til retfærdighed og hensyntagen til hunden. Hunden skulle bare makke ret ellers fandtes der metoder til at få den til det. Unødig hårdhed og manglende forståelse for hvordan hunde fungerer, føler og reagerer var hverdagskost for mange hunde. Hunden skulle ofte indordne sig urimelige vilkår. Så kom Hallgren i 80'erne med en gave til alle hunde: Indsigt i og dermed forståelse for hundes naturlige adfærd og behov, hvilket vi var mange, mange hundeejere og instruktører som jublede over. Det blev konstateret at familiehunde skulle aktiveres mere end man måske troede tidligere og at en afbalanceret aktivering kan holde en hund fri af visse problemer. Op gennem 90'erne lå fokus på rackendskab, at en hund ikke bare er en hund, men har specifikke raceegenskaber (arbejdsbaggrund) som bør tilgodeses. Fokus lå ligeledes på klikkertræning godt inspireret fra USA. Instruktører, adfærdsbehandlere og ikke mindst hundeejere i tusindevis tog dette til sig, vi så lyset som var krystalklart og brændte stærkt! Instruktører, deriblandt jeg selv, opfandt nye kurser så vi kunne formidle det gode budskab om aktivering og omsorg videre til hundeejerne. Aldrig har jeg holdt så mange kurser i hundemassage som i årene omkring 2000, alle skulle lære at massere og alle skulle i øvrigt også lære at aktivere. Den nye tone i hundeopdragelse blev for mange en aflægger af tonen i hundetræning: Du må ikke sige nej til din hund, din hund skal forstærkes i ønsket adfærd og ignoreres under uønsket adfærd, hvilket efter min mening er en graverende misforståelse, når vi taler opdragelse. Man kan ikke direkte overføre et træningsprincip baseret på frivillig adfærd til opdragelse. Hvor det første skal få en adfærd frem, skal det andet typisk stoppe en uønsket adfærd. Hvor hundens motivation i hundetræning først skal stimuleres er den allerede på sit højeste i opdragelsesmomenterne og dette gør en kæmpe forskel hos hunden og i hvordan det bedst gribes an. Vi lærte at aktivere hoved og r*v ud af vore hunde. Især indendørs aktivering med NO spil, tepose søg og anden fært ID, gemmelege og diverse tygge/foderdimser blev almindeligt for mange hunde og nogle hundeejere følte et pras fra andre hundeejere. De var ikke gode nok som hundeejer hvis de ikke aktiverede mindst x timer dagligt. Mange hunde kan 100vis tricks og fiduser allerede som unge og hundeejere søger efter nye opgaver til hundene. Hvis vi træder tilbage i tiden og sammenligner lidt. I "gamle dage" var der ikke så mange problemhunde, som vi har nu. Ja, jeg ved det, i gamle dage blev hunde behandlet anderledes og der var garanateret rigtigt mange hunde, som faktisk havde problemer, hvor ejeren bare ikke opdagede det grundet manglende indsigt og grundet den mere afstandstagende måde mange holdt hund på dengang. Men det samme gælder nu, mange hunde har problemer grundet den måde de holdes på! Problemerne ser bare anderledes ud, de ligner måske ikke problemer til at begynde med, og er baseret på manglende grænsesætning og overstimulering. "Dengang" lærte hunde, at aktivitet hørte udelivet til. Hunden blev trænet, måske cyklet/løbet med, leget med, legede med andre hunde osv., så var den træt og holdt sig mere eller mindre i ro og afslappet tilstand, når den var indenfor. Som hunden voksede op lærte den, at sådan så dens liv ud - forholdsvis rolig inde og aktivitet uden for hjemmest fire vægge. Den lærte ligeledes, at der er visse ting som ikke er til diskussion. Muligvis kunne ejeren være lidt for hård muligvis var h*n det ikke, men hunden erfarede på den ene eller anden måde, at den ikke selv havde indflydelse på disse ting, at den måtte indordne sig regler og rammer. Som når vi tager vore hunde akut til dyrlægen, vores hjerte kan bløde, men der er ingen kære mor, vores hund må bare finde sig i behandlingen for sit eget bedste. Der har helt sikkert været alt for mange hunde, som har skulle indordne sig urimelige betingelser, men der har også været de hunde som hurtigt fandt ud af, at de ingen personlig indflydelse havde i visse situationer og dette gav ro. Separation er efter min mening en af disse situationer. Naturligvis skal vi lære vore hunde separation gennem trinvis forbedring, men en del hundeejere banker lige ind i en fælde her! Hvis en hund på forhånd ikke har lært at indordne sig regler og rammer, samme hund er blevet opdraget eller trænet fortrinsvis gennem frivillig tilbudt adfærd, kan hunden have en opfattelse af, at separation er et problem den skal løse. Gennem Trial and Error har hunden lært sig, at vedholdenhed altid giver bonus, så hunden der ikke vil efterlades har mange ressourcer til at forsøge at løse problemet. Kommer vi først dertil, står vi virkelig med fletningerne i postkassen, for så er det en bastant omlægning af hele hundens liv der skal til og dette er umuligt hvis ejeren vil fastholde en relation uden grænsesætning og rammer til sin. Der er kommet flere af sådanne separationsproblemer til de seneste år. Hunde som ikke er angst i situationen, men som ikke vil finde sig i den. Et andet emne er mange hundeejeres afstandstagen til at deres hunde viser dæmpende signaler. Det er hundes natur at vise disse signaler og medmindre de overdrives, skal de efter min mening til! Hunde viser dem "opad" overfor andre hunde, altså typisk overfor ældre hunde og de har behov for at vise deres mennesker samme respekt, de viser ældre hunde, uden der er noget forfærdeligt i dette. At nogle hunde overdriver signalerne og viser usikkerhed er noget helt andet og dette skal naturligvis addresseres, men lad nu de hunde få lov at opføre sig som hunde med de dæmpende signaler de vil. I gamle dage kalde vi disse signaler for "underdanighedssignaler" eller "pascificerende signaler" og de er ganske naturlige. Vi taler om, at hundene skal se os som "leder" pga. vores opførsel og tilgang til situationerne. Helst skal relationen være et kammeratskab hvor begge parter er på lige fod, altså intet "lederskab". Men det er vi jo ike! På lige fod. Eller rettere, det kan vi sagtens være, men så har vi ikke muligheden for at ændre en uønsket adfærd, f.eks. en heftig adfærd overfor en passerende hund. Hvordan skulle jeg kunne stoppe/ændre min hunds uønskede reaktion, hvis vi er ligeværdige? I så tilfælde betyder mit ord/min aktuelle motivation ikke mere end min hunds! Hvis jeg vil ændre noget, må jeg tage kontrol over situationen og allerede der ryger det ligeværdige, idet jeg da har besluttet, at det er det jeg vil - ikke det min hund vil som skal følges, ergo har jeg taget ledelsen af situationen og dermed min hund. Jeg har et mål for hvad jeg ønsker af min hund og min hund skal indordne sig dette ønske. Eller hvad mener du? 2 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Potemis Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Cookie får lov til mange ting, men jeg sætter grænser og siger nej/slut til uønsket adfærd. Hun bliver ikke aktiveret i timevis, men får gåture og nusning og hvis hun kommer med en bamse, leger vi lidt ruskeleg. Jeg skældte meget ud da hun var lille når hun gjorde noget forkert men det var fordi jeg ikke vidste bedre. Kæresten råber stadig når hun gøer, jeg har for længst fundet ud af at det fungerer bedre at tale pænt til hende, lade hende forstå at jeg har hørt hendes advarsel om en fremmed lyd og at vi er okay. Hvis vi går tur og hun nægter at gå en bestemt vej, forsøger jeg med lidt ros at få hende afsted, andre gange må jeg bære hende forbi det farlige stykke og igen andre gange kan jeg se det ikke det nytter idag og så vender vi om. Jeg synes hunden skal indordne sig under sin ejers regler, men man er også nødt til at tænke på hunden som et levende og følsomt væsen.. Der er mange ting vi ved bedre nu, både om hunde, børn, handicappede, solformørkelser osv. Vi har nok lidt et kompromis her i huset. Cookie får lov til at hoppe i sofaen, jeg skælder ikke ud hvis hun får hapset et hækleprojekt (jeg ved jo hun elsker det, det er op til mig at lægge det væk) og der er altid plads til hende. Jeg giver hende vand hvis hun skraber i sin vandskål og tager hende ud hvis hun står ved døren (altså hvis vi ikke ikke har opdaget den er tom, og udover hendes gåture) og prøver at mærke mig frem. Men hun ved godt at jeg bestemmer og at hun er afhængig af mig og sådan har vi det rigtig godt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
DKWiechert Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 hold kæft det var langt ninjamor. Ville have klippequotet lidt, men dét dropper jeg lige igen. korte svar på overskriften: JA! Det skal den, slut prut finale.... eller ér det så simpelt?.... For der er lige den du selv nævner, hvornår er det noget man med rimelighed kan forlange at hunden skal indordne sig, og hŕ er der temmelig stor forskel på hvad "folk" mener er rimeligt. Og dét varierer igen af, hvad baggrunden ér for at man overhovedet har hund i første omgang, og hvilken hund man derfor har valgt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Jane Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Rigtig godt indlæg. Jeg har tit selv haft nogle af de samme tanker. Jeg tror at det er med hundeopdragelse, som med så meget andet, at når der kommer ny viden, så er tedensen ofte, at man tager tingene lidt for bogstavelige og glemmer at bruge sin sunde fornuft. Særlig som nybagt hundeejer kan man være usikker på om man gør det godt nok. Hvor erfaringen giver en en sikkerhed og man stoler så meget på egen dømmekraft, at man tør træde ud over det, som man har hørt og læst. Noget jeg ofte støder på er den hvor hunden altid bliver afledt, hvis den f.eks hopper op på bordet og stjæler aftensmaden, hopper op i møblerne eller hvad det måtte være. Da er jeg den hvis mine hunde bryder reglerne herhjemme. så falder hammeren. Ikke at jeg kunne finde på at slå mine hunde, men de er ikke i tvivl om at her går grænsen. Jeg er af den overbevisning, at hunde der ved hvor grænserne går, er mere trygge, end hunde der ikke ved det. Jeg er en af dem, der mener, at ved hundeleg skal hundene langt hen ad vejen selv finde ud af det. Ved godt det ikke er så populær, at mene herinde. Men kun gennem erfaring lære hunden hvordan den skal gebærde sig og det kan give ridser i lakken og stoltheden. Jeg har aldrig tænkt over, at der kunne være noget forkert i at hunde viste dæmpede signaler. Victor er en hund der viser mange dæmpede signaler og for mig er det helt naturlig, for sådan er Victor bare. Jeg er kammerart med mine hunde til en vis grænse. Men ingen tvivl om at når det kommer til hvem der bestemmer reglerne, så er jeg lederen. Jeg bruger masser af ros og belønninger, men jeg kan dælme også blive skrap, når det er nødvendig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst mulline Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Spændende debatoplæg :5up: Ja en hund skal i min verden indordne sig ejers regler, men reglerne fra ejer bør være afstemt hunden som selvstændigt væsen og almindelig sund fornuft. Langt hen af vejen tror jeg hunde har det ligesom os mennesker, regler og grænser skaber tryghed og harmoni, og ved det at det er os mennesker der har skabt den verden vores hunde lever i sammen med os, må det også være os der sætter regler og grænser, så ingen kommer galt afsted. Jeg er ikke specielt pædagogisk, men til gengæld har jeg ikke voldsomt mange regler, men jeg har nogle enkle, som skal respekteres. Alt vild aktivitet foregår udenfor, indenfor er vi i rimelig ro. Hunden må være i hele huset, også i møblerne, jeg forlanger ikke den ligger et bestemt sted, dog er min seng forbudt område, og er der mange gæster, må hunden ligge på gulvet. Hunde og mennesker vi møder på vores vej, er ikke automatisk nogen der skal leges med, taler altid lige med ejeren først. Det første vigtige min hvalp har lært er JA / NEJ , det er faktisk det vigtigste min hund skal kunne, om den så går flot på plads, er jeg egentlig ret lige glad med, så længe den ikke trækker armen af mig. At være alene hjemme, og at blive efterladt alene i min bil, er noget der bare ikke kan være anderledes, så det gør jeg ikke det store væsen ud af, vænner ham stille og roligt til det, men der er ikke noget valg. Til gengæld gør jeg meget ud af at give min hund så meget indhold i tilværelsen som jeg kan, han er altid med mig, og vi har nogle gode hundevenner som han kan hygge med og lære lidt af, og jeg blander mig helst så lidt som muligt i deres indbyrdes samvær, med mindre jeg kan se på ham, at det er for meget, men han lærer ikke noget af at jeg pylrer om ham. Men helt overordnet, må mit svar være JA. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg synes, at der er en tid og et sted til alle ting. F.eks. dit eksempel med Fido der leger for hårdhændet med Frodo og Fidos ejer tager ham i snor. Det har jeg gjort med Taiki. Det handlede ikke om at jeg troede, at han lærte en skid af at komme i snor/blive afbrudt på den måde, men om at jeg kunne se at tingene ville eskalere ud af kontrol. Udover at jeg i forvejen har en hund, der kan være usikker på andre hunde grundet dårlige oplevelser (så vi har ikke brug for flere, selvskabte eller ej), så ønsker jeg heller ikke at andre hunde får dårlige oplevelser pga. min. Og så er der riskoen for skader m.m., som jeg altid er nervøs for. Jeg har så gjort det, at jeg sammen med en træner og hunde, vi kender og er trygge ved (inkl. deres ejere), har trænet det med Taiki, som haltede bagefter. Derudover har jeg udviklet mig enormt meget som hundeejer. Det er jo min første hund som er helt 100% min. I starten var jeg for vag, men nu kan jeg både sige nej og skælde ud. For mig handler det om forskellen på, om min hund ved om noget er forkert eller ej. Han kan sagtens finde på at gøre noget vel vidende, at det er forbudt (f.eks. forsøge at æde klamme ting på gaden), og så skælder jeg ham ud meget kort. Det har gjort, at han faktisk kun æder klamme ting hvis han er meget sulten og det er han sjældent. Jeg kunne hverken rose eller klikke eller distrahere mig ud af problemet, jeg var nødt til at være Onde Mor og det har jeg det fint med. Mange af de andre ting har jeg ikke så meget at sige om. Det der med at være aktiv ude og rolig inde praktiserer vi i stor stil. Det vildeste, der kan foregå inde døre, er puslespil eller tygge i tyggeben. Det handler om, at vi ikke har så meget plads og at vi er udemennesker, der elsker at være udenfor. Når man samtidig ingen have har, jamen så giver det sig selv at vi går nogle gode ture, hvor vi træner og laver en masse sjove ting, så Taiki bliver brugt på den gode måde. Behovet for at lave ballade inden døre opstår kun, hvis han får et behov for opmærksomhed - men selv dette har vi begrænset ved, at han finder sit legetøj frem og står med det foran os. Det er ikke sådan, at vi smider alt hvad vi har i hænderne, men vi forsøger da at imødekomme hans behov. F.eks. kan jeg da sagtens sidde i sofaen sammen med ham når han vil være social over et tyggeben, jeg har en computerpude fra IKEA og så skriver jeg bare opgave på denne måde. Det er jo ikke flere timer det drejer sig om og det gør bare en verden til forskel, at også Taikis opmærksomhedsbehov (noget jeg synes, nogle hundeejere har tendens til at overse) bliver imødekommet. Uden at det i øvrigt kammer totalt over. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret November 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Cookie får lov til mange ting, men jeg sætter grænser og siger nej/slut til uønsket adfærd. Hun bliver ikke aktiveret i timevis, men får gåture og nusning og hvis hun kommer med en bamse, leger vi lidt ruskeleg. Jeg skældte meget ud da hun var lille når hun gjorde noget forkert men det var fordi jeg ikke vidste bedre. Kæresten råber stadig når hun gøer, jeg har for længst fundet ud af at det fungerer bedre at tale pænt til hende, lade hende forstå at jeg har hørt hendes advarsel om en fremmed lyd og at vi er okay. Hvis vi går tur og hun nægter at gå en bestemt vej, forsøger jeg med lidt ros at få hende afsted, andre gange må jeg bære hende forbi det farlige stykke og igen andre gange kan jeg se det ikke det nytter idag og så vender vi om. Jeg synes hunden skal indordne sig under sin ejers regler, men man er også nødt til at tænke på hunden som et levende og følsomt væsen.. Der er mange ting vi ved bedre nu, både om hunde, børn, handicappede, solformørkelser osv. Vi har nok lidt et kompromis her i huset. Cookie får lov til at hoppe i sofaen, jeg skælder ikke ud hvis hun får hapset et hækleprojekt (jeg ved jo hun elsker det, det er op til mig at lægge det væk) og der er altid plads til hende. Jeg giver hende vand hvis hun skraber i sin vandskål og tager hende ud hvis hun står ved døren (altså hvis vi ikke ikke har opdaget den er tom, og udover hendes gåture) og prøver at mærke mig frem. Men hun ved godt at jeg bestemmer og at hun er afhængig af mig og sådan har vi det rigtig godt. Der skal altid tages hensyn til individet, dets behov og temperament, efter min mening. Når jeg skriver regler og grænser osv. er det, i mine øjne, rimelige grænser, f.eks. synes jeg en hund ikke tager skade af, at få at vide at den ikke skal danse rundt i sofaen så man selv triller rundt eller får revet brillerne af eller at den ikke skal hoppe rundt på sofabordet, det tager den ikke skade af at blive begrænset i som modsætning til at afvente den gør det ønskede og belønne for dette. Det sidste er såmænd også fint, hunden lærer bare ikke at respektere grænser af det og det skal man være klar på. hold kæft det var langt ninjamor. Ville have klippequotet lidt, men dét dropper jeg lige igen. Begrænsningens kunst er svær at beherske korte svar på overskriften: JA! Det skal den, slut prut finale.... eller ér det så simpelt?.... For der er lige den du selv nævner, hvornår er det noget man med rimelighed kan forlange at hunden skal indordne sig, og hŕ er der temmelig stor forskel på hvad "folk" mener er rimeligt. Og dét varierer igen af, hvad baggrunden ér for at man overhovedet har hund i første omgang, og hvilken hund man derfor har valgt Samt hvilken viden man sidder inde med :5up: Jeg mener, man kan jo sagten selv synes, det er rimeligt at en hvalp bor alene i hundegård fra dag 1 fordi det er det man helst vil, men ser man på hundenes adfærd og behov kan det aldrig være rimeligt at forvente at dette dækker en hvalps behov uanset hvad man synes er rimelige elle ej.. Min erfaring er, at de fleste hunde fint accepterer fornuftig grænsesætning ift. deres udfoldelse i en anden hunds/et menneskets nærzone. Her synes jeg det er fuldt rimeligt at forvente at en hund efter nogen tid forstår, at den f.eks. ikke skal tage min mad ud af hånden på mig, at den ikke bare skal voldsmide sig oven på mig, skrabe hårdt i mig med poterne, bide/tygge hårdt i mig, acceptere at jeg bruger min krop til at "dominere" med (spærre med, gå imellem) noget der er markeret som mit/sagt nej til, som den ikke må tage osv osv. alle disse ting hunde selv anvender i samspillet med andre hunde og som accepteres dér. Det er ikke rimeligt at forvente at en hund ikke slikker vores hånd kortvarigt, dutter til os samt viser andre adfærd den har behov for for at vise sin samhørighed med os, for bare at tage et par klassiske eksempler. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 F.eks. dit eksempel med Fido der leger for hårdhændet med Frodo og Fidos ejer tager ham i snor. Det har jeg gjort med Taiki. Det handlede ikke om at jeg troede, at han lærte en skid af at komme i snor/blive afbrudt på den måde, men om at jeg kunne se at tingene ville eskalere ud af kontrol. Og hvis det var mine han legede med, ville jeg være ret glad for, at du gjorde det :5up: ingen af mine har lært en skid af at blive tromlet af store, 'vilde' hunde. Men der er forskel, Petrine kan kunsten, Ella har brug for hjælp, når hun møder nye hunde. Nogle ting skal hundene indrette sig efter og jeg er ikke for fin til at skrige højt og skræmmende for at få min vilje, andre ting har hundene vundet. Vi er nok lidt der, hvor den, der kan råbe højst og længst, vinder :hmm: Kender en virkeligt velopdragen hund, når ejeren fortæller, at hun ikke kan sove længe i weekenden, fordi hunden er a-personlighed og vil ud...jeg var gået så meget amok og var aldrig bukket under. Isak peb og var umulig den første morgen her, men så lærte han det og er i dag den perfekte b-hund, der nægter at stå op, før han bliver tvunget Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Taiki ved i øvrigt overhovedet ikke, at han er afhængig af mig/os, men det ligger til racen. Til gengæld elsker han os højt og er meget loyal (også en raceegenskab), og det værste i hele verden er når jeg er Onde Mor. En anden ting er, at jeg synes nogle hundeejere har en tendens til at kræve af deres hund, at de klarer overgange uden problemer. Et klassisk problem er børnene som ikke var der før. Man får en hund, så bliver kvinden gravid og man forventer bare, at hunden tackler det godt. Men hunden bliver jo også vækket hver nat og hunden må jo også vente og vente, på sin tur, sin mad, det ene og andet som den før bare fik - men nu må vente på, fordi der skal ammes og skiftes. Det er da klart, at det tager noget tid og måske endda træning, for hunden at vænne sig til.. Jeg kan slet ikke se, at det kan være anderledes. Således synes jeg det er fedt, med det unge par vi tit møder på kirkegården, der går tur med hunden og en tom barnevogn. De lærer hunden, at når man går med vognen også, så bliver man på stierne og kan ikke gå af de små kringelveje på græsset. Så er det da et stress-/udfordringsmoment mindre, når barnet kommer. --- og ligesom med flytninger osv. så tackler nogle hunde det bedre end andre! Nogle hundeejere har aldrig oplevet problemer, mens andre må give hunden væk fordi den ikke tåler det nye miljø med en baby og ikke har fået en chance for at tilvænnes. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Sjovt nok, jeg kender ikke nogle af de der hundeejere, som er bange for at sige nej, og som får dårlig samvittighed hvis hunden slikker sig om munden Tror det er endnu et by-fænomen :hmm: Herude på landet har de fleste desværre stadig den opfattelse at en hund, med taknemmelighed, skal underkaste sig ethvert af homo sapiens mere eller mere rationelle indfald, bare fordi! Personligt har jeg den holdning at der er nogle af menneskets regler, som hunde ikke kan forstå. Derfor er det heller ikke rimeligt at forlange at de skal adlyde dem. F.eks. at sofaen er forbudt område undtagen når far er i godt humør o.lign. Menneskelige hierarkier er heller ikke altid nemme at gennemskue - f.eks at hvalpe kan bestemme over voksne, det giver da ingen mening Men regler, der er simple at forstå og lære, som kom når der bliver kaldt, ja og nej, stop, sit, dæk, man må under ingen omstændigheder stå på bordet eller gå uledsaget ud af haven, nogensinde. Det er rimeligt nok at forlange. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg tror, det er vigtigt, at man er tydelig og klar i spyttet mht. grænsesætning og opdragelse. Det er i hvert fald min oplevelse med mine hunde. Når jeg tænker tilbage, har de nok været ganske meget i tvivl om hvor grænserne gik. Og de valgte at ignorere mig rigtig tit, fordi de kunne. Jeg havde fået forståelsen af, at det skulle være rart at gøre det jeg bad om - og det skal det selvfølgelig også til en vis grænse - men det er rigtig anstrengende at bo sammen med en hund, der skal lokkes og belønnes og motiveres til alting. Når en øvelse er indlært, vil jeg gerne kunne sige til min hund, at den skal gøre et eller andet - og så bliver det bare sådan. Og så synes jeg det er fint, hvis man bliver lidt skrap i tonen, hvis hunden overhører det alligevel. Det er vigtigt for mig, at mine hunde hører efter, fordi det giver dem en frihed, som de ellers ikke ville have haft. Og det betyder, at jeg kan have dem med mange steder og rent faktisk være dem bekendt Egentligt må Bobo som udgangspunkt rigtig mange ting - men han skal høre efter, hvis han bliver bedt om at stoppe med en bestemt adfærd. Han må f.eks. godt løbe efter solsorterne ovre på det gamle kaserne område om aftenen, når der ikke er et øje, men han må ikke gøre det i nærheden af vejen. Han må gerne hilse på andre mennesker og hunde, men ikke hvis jeg har sagt nej. Men jeg tager selvfølgelig også hensyn til, at jeg måske så ikke skal gå tæt forbi en anden hund på gaden eller gå tæt forbi en flok fugle, så han bliver for fristet. Så... Jeg mener nok, at hunden selvfølgelig nogle gange bare skal indordne sig, fordi vi siger det. Men man skal også tage hensyn til hvad hunden magter og ikke forlange for meget af den. Man skal være rimelig Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Det er ikke rimeligt at forvente at en hund ikke slikker vores hånd kortvarigt, dutter til os samt viser andre adfærd den har behov for for at vise sin samhørighed med os, for bare at tage et par klassiske eksempler. Jeg kender en shiba-ejer som har nogle problemer med samarbejdet med sin hund. Vi har snakket om det og vedkommende forstår ikke, hvordan jeg har fået Taiki til at være så tæt på os mennesker. Men vedkommende lader ikke hunden sove i soveværelset, vil ikke have at hunden slikker eller rører hånden med næsen, og den må ikke være i sofaen, så det er faktisk kun når vedkommende sætter sig ned på gulvet med hunden, at de har fysisk kontakt. Jeg har sindssyg meget fysisk kontakt med Taiki i løbet af en dag, og jeg er sikker på at det er heri forskellen ligger. Taiki har lært fra starten, at det er dejligt og hyggeligt at være sammen og putte, nusse osv. Når vi nusser ham eller han børstes, så slikker han gerne os tilbage og det får han lov til - det er jo social adfærd. På trods af vores udfordringer, har vi det bedste samarbejde med Taiki og jeg tillægger i høj grad vores samhørighed, også den fysiske, dette. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Spændende debat. Tror rigtig mange forveksler træning og opdragelse og er blevet bange for alt det hedder straf. Det er desværre fuldstændig misforstået, for straf kan ikke undgås uanset hvor meget man så end prøver - Og jeg tror heller ikke hverken hund eller ejer har glæde af det. Og om hunden skal indordne sig? Jamen selvfølgelig skal den da det. Naturligvis skal vi som ejere sørge for, at hundens behov opfyldes og at tilpasningen til vores ønsker og hverdag sker så konfliktfrit som muligt. Men derfra og så til at hunden ikke skal have at vide, at det IKKE er OK at vade rundt på sofabordet, stjæle mad på bordet, gnave i dørkarme, karte rundt som galninge indenfor osv. der er jo milevidt. Er selv en af dem der kan komme med et gevaldigt brøl, hvis kræene f.eks har fået den idé at huset skal væltes. Og det forstår de og stopper promte, for jeg råber kun højt når jeg mener det alvorligt Ellers plejer et bestemt nej at være så rigeligt - Men selve ordet nej, er faktisk indlært positivt, da jeg ikke så nogen grund til andet, da det var så nemt og det virker ganske fint. Og så er der brølet der betyder at "Nu stopper du det du har gang i lige nu!!!!!", som kun sjældent bruges - Men som bliver brugt. Det er ikke indlært positivt på nogen måde, men er ret så kraftig verbal afklapsning :blink: Nu nævner Petrine det med A-hunden. Det kunne meget vel være min hvalp, som først har fået blærekontrol til at kunne holde sig 9 timer nu. Så selvfølgelig skal han ud og tisse når han skal - Alt andet er da tåbeligt. Men derfor arbejder vi da med at trække tiden, så han kan holde sig længere og længere og man skal lægge sig ned og sove igen, hvis man går op i seng igen bagefter - Men hvis man nu holdt fast på, at man konsekvent ville sove så længe, at hunden så sig nødsaget til at pisse indenfor, så er man jo ude hvor hundens behov tilsidesættes. Tror bare det i bund og grund handler om at en hund er en hund og skal behandles derefter. Alle hunde har brug for grænser og for at vide hvad der er tilladt og hvad der ikke er - Det giver ro at den ved hvad der forventes af den i det daglige. Det bør selvfølgelig indlæres med så lidt konflikt som muligt og man gør sig selv en tjeneste ved rent faktisk at indlære stop/slut signal. Men der skal sgu' være grænser og hunden skal vide hvor de er og at de ikke skal overskrides. Oplever i min lille flok også, at der er enorm stor forskel på, hvilke korrektioner der er nødvendige og hvor udprægede de dæmpede signaler er. Bamse og Yoda er ret nemme og jeg har faktisk ikke behøvet at hæve stemmen overfor Yoda endnu - Han er langt, langt mere signalfølsom end de to andre og han fanger og reagere lynhurtigt på, hvis jeg gør antræk til, at stoppe ham i det han har gang i og stopper af sig selv. Han er også den der viser flest dæmpede signaler og altid har gjort det. Kaia derimod... Der kan man komme ret langt op i tonelejet uden det påvirker hende det fjerneste. Hun er rimelig kold overfor den slags Så man er jo nød til at kigge på den enkelte hund og vurdere ud fra den hvordan man kommer længst. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg er generelt ikke bange for at sige nej til min hund. Men min hund har et usikkerhedsproblem med andre hunde og han råber gerne røv først, selvom han fint kan hilse hvis den anden hund ikke reagerer negativt på hans råben. Jeg har gået til adfærdsbehandler og fået det ene råd efter det andet. Jeg skulle holde ham væk fra andre, vende om, aflede med godbidder og alt dette var fint, men det hjalp kun i et vist omfang. Så her for en lille måneds tid siden fik jeg nok. og NEJ kommandoen blev brugt og vi gik videre alt imens han fik godbidder. Det virker! Ingen har rådet mig til at NEJ var det han havde behov for. Og der kan jeg se at som første gangshundeejer, så får man hurtigt NEJ, fordi sådan er det bare, gemt langt væk. Jeg blander mig kun i hundeleg, når min oh den anden virker trykket eller usikre. Og det gør jeg kun fordi min har tendens til at overdrive. Han napper kun men han flytter sig ikke selvom den anden har fattet pointen, det sker ikke dog næsten aldrig. Ellers klarer de det selv og hvis de gør noget vi ikke vil have, så er "Hvad laver i?" nok til at de bare leger videre pænt. Jack har kun tætte få legevenner og det gør det bestemt nemmere at "lade dem klare sig selv" Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Nu nævner Petrine det med A-hunden. Fnis - det med at indordne sig, jeg tror det er sådan en cost-benefit analyse, vi alle sammen laver, jeg har fx opgivet at få de to drenge renlige, og bare givet dem ble på (Isak ville ikke ud dengang, han pissede lystigt overalt indendørs og helst ikke udendørs, så det var ikke derfor, han ville tidligt op). Jeg har fået en fin opskrift til at få dem renlige og den virker, jeg gider bare ikke alt det besvær, når jeg nu har fået den nemme løsning med bleer (så faktisk er det Kennel Lowchens skyld at mine hunde er urenlige). Jeg har opgivet ret mange ting, fordi jeg er en doven sjæl Mens andre ting, som nytårsfyrværkeri, det VIL jeg bare se og jeg vil se det største og flotteste = holde nytår på Nørrebro, derfor fik fyrværkeri-træningen gas, havde jeg brugt lige så meget tid på renligheden, dansen, agilityen, så var vi nok verdensmestre. 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg er både enig og uenig. Min mor bor landet, der er flere naboer der holder hund, så jeg krymper mig. De fleste hunde sover i laden, står bundet i kæde, løber frit rundt på gården, er bange for deres ejer, får mad og vand og det er det ! Tro mig der lever mange af den slags hunde i 2012. Kan da nævne nabogården hvor min mor bor. Deres hund har ALDRIG mødt andre hunde, den kommer aldrig uden for grunden, dem kommer aldrig ind, har aldrig set dem lege med hunden. Den får ingen gåture, den sover i laden. Kalder manden på den farer den sammen, den får jævnligt et dask over snuden. Det er åbenbart normalt stadig mange steder, langt ude på landet. Hvorfor var der færre problem hunde tidligere ?? Det tror jeg godt jeg kan svare på. Min mors mand havde hunde i slutningen af 80 og op i 90 erne ude på gården. De var 2, de var gårdhunde og passede på gården. De skulle altså ikke lærer at være alene hjemme, hvor der allerede der kan opstå mange problemer. De gik aldrig i snor, de fik lufteture ud over markerne og langs markvejene og stierne der hørte til grunden, der var ikke andre hunde, biler, barnevogne, cykellister osv de skulle forholde sig til, de skulle hellere ikke lærer at gå pænt i snor. og allerede ved nævnte ting er der 1000 ting der kan være svært for den morderne hund i byområder. De sov i køkkenet og gangen og lærte aldrig ting som at få tørret poter. De var aldrig med i byen, altid alene hjemme i stedet. De havde bolde og pinde og fik tyggeben af og til nede fra brugsen. De var bestemt ikke uelsket og blev også tit snakket med, de var tit med ude i marken og elskede at sidde på ladet bag traktoren. De løb altid løs, i dag går næsten alle hunde i snor hele tiden, det meste af deres liv. De havde et herligt hundeliv, de var elsket, måske ikke de mest velopdragne hunde, de blev aldrig dårligt behandlet. Er det så mærkeligt at mange hunde havde færre adfærdsproblemer ?? De blev jo slet slet ikke udsat for halvdelen af det vores hunde gør i dag, de skal ikke forholde sig til bare halvdelen. Ville JEG holde hund på den måde i dag. NEJ, det ville jeg ikke, jeg ville have min hund med ind i hele huset, op i sengen, jeg ville have gæster der kan tage andre hunde med på besøg, jeg ville hvis det er muligt, gerne have min hund med på besøg osv. Dermed ikke sagt hundene havde et dårligt liv, bare et anderledes liv af hvad jeg kan tilbyde. Jeg kan ikke lade min hund rende løs rundt, ikke engang på egen grund, uden at være bange for at en eller anden galsindet jæger skød den hvis den rendte væk. Hvis den bed postbuddet skulle den vel aflives i følge ny hundelov. Verden har virkelig ændret sig, der er på ingen måde den samme tolerance over for hunde i dag som der var i 90erne. Dengang havde man mere respekt for at hunden faktisk er et rovdyr og vogtede grunden. Skulle den hænge fast i postbuddet, var det næsten hans egen skyld, men dog kunne et kop kaffe ved næsten besøg og lidt hjemmebagt kage som regel rette op på det. Så hvorfor er der så mange adfærdsvanskelige hunde, jeg kommet med et bud. Kravene til nutidens hund er enorme og de fleste hunde klare dem til UG, dem som ikke gør, bliver betraget som adfærdsvaskelige, hvor man tidligere måske ville have tænkt, nårh ja det er jo en hund. Omverden har ingen tolerance over for hunden længere. Nu er vi derude hvor hunden der sidder foran brugsen, skal aflives hvis den snapper 3 snotunger der kaster sten på den. For så er den farlig !! Er hunden løs, vanker der enorme bøder. Nogen hunde skal i føres mundkurv og 2 meter line, for man skider på at hunden har brug for at strække ud. Det er en hund for pokker !! Hvad regner man med ?? Hvis jeg holdte min hund sådan i længere tid ville den blive skør i hovedet. I dag hører man igen og igen sætninger som " tænk hvis den bed et barn " eller " tænk hvis det kom så langt at den en dag bed " hvor jeg tænker at det faktisk tit handler om ikke at overskride hundens grænser. Dengang jeg var barn var hundene da ikke med inde, når jeg som 1 år kravlede rundt og hang fast i alting. Hvis jeg krammede hunden og den snappede eller knurrede, var jeg sku selv skyld i det, drillede jeg den fik jeg skæld ud. Man måtte IKKE ae den når den var i kurven eller spiste og man måtte IKKE snakkede med fremmed hunde. Hvor er plien henne i dag ?? Nu forventes det at børn skal kunne kravle rundt i hundens madskål uden at hunden vipper med et øre. Nu skal hunden kunne voldkrammes uden at den må knurre, for tænkt hvis den bed et barn ! og gud hvor har jeg mødt mange børn som helt automatisk løber hen og klapper min hund ( dengang jeg havde teitur ) oplevede tilmed en gang et barn der forsøgte at løfte Teitur mens vi stod ved et fodgænger felt. Barnest mor smilede blot. Havde Teitur bidt, var min blevet udråbt som sindsyg farligt hund der skulle aflives. Jeg undre mig ikke over adfærdsproblemer hos hunde. Vi stiller ENORME krav til vores hund, både milijø mæssigt og adfærdsmæssigt og samtidig er toleranen når hunde " fejler " næsten ikke eksisterende. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Beaglepack Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg har altid haft den tilgang til mine hunde at "mennesket ikke må forvente at hunden skal møde dig i din verden - du skal som menneske møde din hund i dens verden" Her i huset har vi et samarbejde med vores hunde - vi bruger meget kropssproget overfor vores hunde - og få ord - når der f.eks. skal løses en konflikt. Omvendt så har vi brugt metoder som at "binde" hundene til os fra de var hvalpe - vi er gået forrest når der har været konflikter - Med hensyn til at indordne sig - så er de gode vaner blevet vægtet helt fra start - man kan sige der er gået lidt frem efter et skema. Ved at vise hunden gennem de almindelige dagligs dags gøremål at "sådan gør vi her i huset" - så har de lært den almindelige dagsrytme - de har lært at udenfor må de tumle alt det de vil - men indenfor er vi i ro. Vi går vores faste ture - vi leger på bestemte tidspunkter - når vi sidder i vores stole med vores gøremål, så er vi i ro. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 og til dit næste spørgsmål omkring vores , altså ejeren opdragelse af hunden. Jeg tænker faktisk ikke ret meget over det med leder eller ikke leder. Synes slet ikke har oplevet det som værende et problem. Hverken med Teitur, hvalpen Tjalfe eller nu med Tjaldur. Jeg har aldrig haft brug for at være hård, altså sådan rigtig hård over for dem. Jeg har nogen gange været edderspændt rasende, men det var mest vist de som hvalpe bare blev ved og ved og ved, men det var jo normal adfærd, det var jo mit eget overskud der manglede. Dengang jeg fik Teitur, tænkte jeg ikke over at jeg nu skulle være leder og at han ikke måtte tage lederskabet osv. Synes det faldt ret naturligt. Men i med og jeg ikke havde det så meget i tankerne, gik jeg nok hellere ikke op i om den og den adfærd var fordi han var ved at tage magten. Den overbevisning havde jeg slet ikke. Han var jo bare en helt almindelig hvalp og jeg et almindelig menneske, jeg opdragede ham til det jeg synes var nødvendig, det opstod lidt af sig selv. Feks måtte man ikke tage mad fra bordene, så når jeg så ham gøre det, sagde jeg NEJ det må du ikke og tog maden fra ham og lagde den tilbage. Det lærte han hurtig. Han var også ufattelig nem, han lærte det meget hurtig, uden konflikter, kunne have en bøf stående på på sofabordet og i princippet tage hjemmefra i flere timer, og så stod den der stadig når han kom hjem. Var han så bange for mig ? Overhovedet ikke, han havde jo bare lært at det måtte man ikke. Var jeg gået amok hvis han havde spist den ? Overhovedet ikke, ville bare have tænkt at jeg jo kunne lade være med at friste ham med den. Fortalte ham på en venlig men bestemt måde når der var noget han ikke måtte og det var det. Oplevede aldrig vrøvl med ham, det eneste var det med at trække i snoren, men det er en helt anden historie. Tror han havde et forhold til mig hvor han tænke " æv bæv mor bestemmer, det ved jeg godt, jeg ved godt hvor min grænse går, men det kunne nu være sjovt liiige at strække den lidt " og sådan var det. Utrolig sjælden jeg hidser mig op over sådan noget generelt, griner tit i stedet, hvis han feks lavede lidt ballade, det viste jo bare at han havde selvværd og selvtillid og var tillidsfuld og ikke bange for mig. Nu har jeg Tjaldur, oplever at han har lidt sværrer ved at forstå at jeg bestemmer. Men det tror jeg har noget med hans baggrund at gøre, han har aldrig oplevet andet end at ejeren var en dårlig leder og ikke til at stole på. Men han viser mig mere og mere tillid og det er tydeligt at han skal " prikkes " lidt mere til før at han forstår det. Her kan man rolig råber lidt højere og vise det mere bestemt. Over for ham må jeg vise tingene flere gange og på en venlig, MEN bestemt måde. Hvordan gør jeg så det ? Med Teitur var jeg utrolig ukonsekvent, fordi han altid var så mild, så havde jeg sagt nej til at han måtte komme i sengen og han alligevel hoppede op, tænkte jeg bare " nå ja pyt " , hvorimod med Tjaldur skal jeg mene det. Har jeg sagt NEJ, så er det NEJ. Jeg bliver ikke mere vred, eller hidser mig mere op, siger det bare igen og igen. Tror mange er bange for at være for hård og jeg tror man taler ud fra den erfaring man har med sine hunderacer. Men det kommer an på den enkelte hund. Har en veninde som har en spidshund, den er små hysterisk, tror den ejer hele verden og har røven fuld af selvtillid og respektere ikke et nej for et nej. Har man den i sofaen vogter den hele sofaen, så ingen andre må komme op. Det er sådan en hund der skal holdes "nede" ikke på en negativ og strafbar måde, men den skal altså forstå at det er ejeren der bestemmer og ikke noget dikke darer. At være U konsekvens med sådan en hund er vist roden til at ondt. Man skal også købe sig den rigtige race, jeg skal feks aldrig have selvstændige og egenrådige racer med hårdfør psyke, det er dømt til at gå galt hvis de kommer i mine hænder, for jeg er alt for blød, alt for " lallede " til at få noget godt ud af sådan en hund. Er man derimod en barsk type der elsker at råbe højt og ikke giver sig en meter, jamen så er det måske ikke dem som skal have en blød og mild cocker spaniel. Jeg tror man kommer langt med sin sunde fornuft hvis man ser hunden som et levende væsner, med følelser og behov og grænser ligesom os. Jeg behandler mine hunde med kærlighed, omsorg og respekt for lige netop den type hund, den er. Og så med min sunde fornuft. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Tonks Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Selvfølgelig skal en hund indordne sig sin ejers regler....men ejeren skal også være i stand til at indordne sine regler efter hundens personlighed. :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Spilop Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Dæmpende signaler er en meget brugt undskyldning i nogle klubber, de sætter hunden af foran første spring, den begynder at snuse, rejser sig op. Forklaringen er som følger " Hunden dæmper mig, fordi den ikke bryder sig om at blive ladt alene" Øhhhhhhhh du går 2 meter fra den, det er da seperationsangste der er til at forstå, kunne det måske være fordi hunden ikke har lært opgaven, eller fordi den har større lyst til at snuse end at arbejde sammen med dig. Mine border collies har et sandt repetoir af dæmpende signale, når de nærmere sig mig, andre mennekser og hunde, de er ikke underkuet eller for tæsk, de er nu bare sådan, men der er mange der har dømt mig på mine underkuet border collies og ikke mine retriever eller spaniels som har et helt andet sprog. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
korvis Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Dæmpende signaler er en meget brugt undskyldning i nogle klubber, de sætter hunden af foran første spring, den begynder at snuse, rejser sig op. Forklaringen er som følger " Hunden dæmper mig, fordi den ikke bryder sig om at blive ladt alene" Øhhhhhhhh du går 2 meter fra den, det er da seperationsangste der er til at forstå, kunne det måske være fordi hunden ikke har lært opgaven, eller fordi den har større lyst til at snuse end at arbejde sammen med dig. Mine border collies har et sandt repetoir af dæmpende signale, når de nærmere sig mig, andre mennekser og hunde, de er ikke underkuet eller for tæsk, de er nu bare sådan, men der er mange der har dømt mig på mine underkuet border collies og ikke mine retriever eller spaniels som har et helt andet sprog. Ååååh ja... Dæmpende signaler er også noget der i den grad er blevet både hausset og misforstået, IMO. På et tidspunkt blev nærmest alt "bortforklaret" med dæmpende signaler. Og med en bordercollie - jamen så må man jo behandle den heeelt forfærdeligt derhjemme, sådan som den hele tiden dæmper... ---------------------------------------------------------------------- For at forholde mig til trådens titel, om hunden skal indordne sig efter ejerens regler? Ja, selvfølgelig skal den da det! Ellers bli'r det da uudholdeligt at holde hund - og sikkert nok også at være hund. Jeg ser det lidt som at være en familie, dog uden at sammenligne mennesker og hunde. Jeg er den voksne, det er mig der har kørekort, kan betale regninger og lave mad. Hunden kan lege og ha' det sjovt, ikke så meget andet. Altså er det mig der ta'r ansvar for at hunden (og jeg!) har det godt, og har en hverdag sammen der fungerer for os begge. Nå ja - og så kattene... Det er også mig der har forstand på hvilke ting/situationer der kan være potentielt farlige for hunden, eller bare meget upraktiske, og derfor er det også mig der stikker reglerne ud. Som selvfølgelig også skal være til at leve med for hunden. Og ikke mindst har jeg ansvaret for at opdrage min hund til at kunne "klare sig i samfundet", dvs. sådan at den ikke er til gene og besvær for de andre mennesker (og situationer) vi møder ude i verden. (At springe op ad andre mennesker er IKKE en gene, men en kærlighedserklæring... ) Og så er jeg én af dem der ikke er bange for at sige "SGU'!!" til min hund - hvis det vel at mærke er fair. Der faldt f.eks. en ordentlig skideballe forleden dag (plus 2 minutter i udvisningsboksen/kurven), når Iso igen gik til angreb på terrassedøren, det vil jeg simpelthen ikke ha'! Derimod vil jeg aldrig bruge "nej" i en decideret træningssituation, shaper så meget som muligt og vil gerne ha' "den tænkende hund" til træning. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Jane Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Selvfølgelig skal en hund indordne sig sin ejers regler....men ejeren skal også være i stand til at indordne sine regler efter hundens personlighed. :blink: Måske misforstår jeg dig. Men jeg vil da mene, at de regler vi hver især har for, hvad vores hunde må og ikke må er uafhængig af hundens personlighed. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Retrieveren Besvaret November 25, 2012 Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg synes man skal skelne meget imellem træning og opdragelse, for der er forskel. I min træning kunne jeg ikke drømme om at sige nej, for den adfærd han tilbyder mig, er ikke forkert - det er bare ikke den jeg ønsker lige nu. I min opdragelse KAN jeg godt sige nej, men gør det uhyre sjældent, og indtil han var 9 mdr. anede han ikke hvad det betød. Barney er trænet med operant indlæring, tilbyd adfærd, og alt den adfærd jeg ikke skulle, blev ignoreret. Dette betød dog ikke at jeg lod ham hoppe på bordet og spise flæskestegen og bare ventede til han hoppede ned igen, så jeg kunne klikke ham. Man må jo gerne stoppe hunden i den meget uhensigtsmæssige adfærd. (Hvilket også bliver direkte beskrevet i canis klikkerbøger). Jeg har ikke sat grænser for Barney ved at sige nej, skælde ham ud eller andet. Jeg har simpelthen prøvet at træne mig ud af de fleste situationer. Og så har jeg så godt materiale at arbejde med, og har skabt meget godt med Barney. Jeg har ikke lært at ham at forholde sig roligt ved dyrlægen, men idet at dyrlægen skulle undersøge ham, jamen så har jeg holdt fast I at nu skulle der være ro. Ikke med vold og magt, men Barney har simpelthen læst mig og accepterede situationen. Og sådan er der mange situationer som jeg ikke har lært ham. Eks. lærte jeg ham ikke at blive børstet, så da jeg synes han trængte som 11 mdr. gammel fes han rundt ude i haven, for hvert strøg. Det fik han lov til nogle gange, og så bad jeg ham blot stå roligt, og så gjorde han det. Uden at jeg har lært ham at forholde sig roligt når jeg bad om ham, men det var bare en naturlig del af vores sammenspil. Jeg har virkelig haft en meget positiv indstilling til min hund, også i opdragelsen, men har ikke oplevet det negativt. Faktisk har jeg oplevet en utrolig harmonisk hund. At hunde idag skulle have flere problemer tror jeg ikke på. Men idag er de mere inde i husene (og man bekymre sig derfor om alene-hjemme-problemer, fordi man ikke gider have ødelagt hjemmet), man tager hunden mere ud (aktivering, træning, gåture), og der er kommet meget mere fokus på adfærdsproblemer. Og at mange er blevet forskrækket over at sige "nej" til deres hund, synes jeg næsten er positivt. Tænker straks på alle dem som sagde nej til deres hund 75 gange om dagen. Virkelig belastende, og hunden fattede jo alligevel ikke hvad de sagde. Jeg synes vi er i en god udvikling, og jeg ser intet galt i de moderne metoder. Jeg ser nærmere noget galt I at folk ikke vil bruge den fornødne tid på hunden, og ikke melder sig til træning, før problemerne er opstået. Jeg tror ikke nødvendigvis at man får en harmonisk hund ved at hævde sig som "leder" ved at sige "nej" når man synes hunden gør noget forkert. Jeg tror at det afhænger af en gensidig tillid og respekt hund og fører imellem. Og jeg tror ikke at man behøver sætte tydelige grænser skrevet ned på papir, som eks. "hunden må ikke ditten og datten". Jeg tror det kommer ved et helt naturligt forhold hund og fører imellem og en rigtig god føling med sin hund. Og at hunden kan regne med at man reagere forudsigeligt - altså at man ikke pludselig himler op. Så tror jeg at man får en ret harmonisk hund. Man kan jo også sagtens sætte grænser uden at det er med forbud eller skæld ud. Eks. kan man beslutte at man ikke vil have at hunden snuser på en bestemt strækning på gåturen. Men fremfor at hive i snoren og råbe nej, så lærer man hunden det lidt mere "pædagogisk" og lærer hunden at hvis denne går pænt, så får den lov at snuse lidt senere. Altså impulskontrol/selvkontrol. Det blev måske lidt kluntet skrevet. Jeg føler ikke at jeg har sat grænser for barney, men det har jeg selvfølgelig gjort ubevidst. Men da det ikke har været skæld ud eller forbud, kommer det bare mere til at virke som indlæring end som grænser for mig. Når jeg tænker grænser så ser jeg nogen som påvirker deres hund med positiv straf (ryk i linen, skæld ud osv), og det bryder jeg mig ikke om. Men man kan jo sagtens sætte grænser uden at bruge positiv straf. Jeg synes ikke at min hund og jeg er lige, for det er ret så umuligt eftersom jeg styrer foderet, luftetider osv. men vi har en tillid og en respekt til hinanden, og vi respektere hinanden. Og vores måde at være sammen på er helt sikkert præget af det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret November 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 Jeg er både enig og uenig. Hvad er det du er uenig i? Hvorfor var der færre problem hunde tidligere ?? Det tror jeg godt jeg kan svare på. Min mors mand havde hunde i slutningen af 80 og op i 90 erne ude på gården. De var 2, de var gårdhunde og passede på gården. De skulle altså ikke lærer at være alene hjemme, hvor der allerede der kan opstå mange problemer. De gik aldrig i snor, de fik lufteture ud over markerne og langs markvejene og stierne der hørte til grunden, der var ikke andre hunde, biler, barnevogne, cykellister osv de skulle forholde sig til, de skulle hellere ikke lærer at gå pænt i snor. og allerede ved nævnte ting er der 1000 ting der kan være svært for den morderne hund i byområder. De sov i køkkenet og gangen og lærte aldrig ting som at få tørret poter. De var aldrig med i byen, altid alene hjemme i stedet. De havde bolde og pinde og fik tyggeben af og til nede fra brugsen. De var bestemt ikke uelsket og blev også tit snakket med, de var tit med ude i marken og elskede at sidde på ladet bag traktoren. De løb altid løs, i dag går næsten alle hunde i snor hele tiden, det meste af deres liv. De havde et herligt hundeliv, de var elsket, måske ikke de mest velopdragne hunde, de blev aldrig dårligt behandlet. Er det så mærkeligt at mange hunde havde færre adfærdsproblemer ?? De blev jo slet slet ikke udsat for halvdelen af det vores hunde gør i dag, de skal ikke forholde sig til bare halvdelen. Det var kun en brøkdel af hundene som levede ude på landet. 80'erne og 90'erne er ikke så langt væk og min førtse hund fik jeg i '75 som en byhund mellem mange andre byhunde. Geografien alene kan ikke forklare antallet af problemet dengang og nu. Ville JEG holde hund på den måde i dag. NEJ, det ville jeg ikke, jeg ville have min hund med ind i hele huset, op i sengen, jeg ville have gæster der kan tage andre hunde med på besøg, jeg ville hvis det er muligt, gerne have min hund med på besøg osv. Dermed ikke sagt hundene havde et dårligt liv, bare et anderledes liv af hvad jeg kan tilbyde. Jeg kan ikke lade min hund rende løs rundt, ikke engang på egen grund, uden at være bange for at en eller anden galsindet jæger skød den hvis den rendte væk. Hvis den bed postbuddet skulle den vel aflives i følge ny hundelov. Verden har virkelig ændret sig, der er på ingen måde den samme tolerance over for hunde i dag som der var i 90erne. Dengang havde man mere respekt for at hunden faktisk er et rovdyr og vogtede grunden. Skulle den hænge fast i postbuddet, var det næsten hans egen skyld, men dog kunne et kop kaffe ved næsten besøg og lidt hjemmebagt kage som regel rette op på det. Jeg tror du ser 90'erne noget længere væk end de reelt er. Det du beskriver kan jeg i hvert fald ikke Så hvorfor er der så mange adfærdsvanskelige hunde, jeg kommet med et bud. Kravene til nutidens hund er enorme og de fleste hunde klare dem til UG, dem som ikke gør, bliver betraget som adfærdsvaskelige, hvor man tidligere måske ville have tænkt, nårh ja det er jo en hund. Omverden har ingen tolerance over for hunden længere. Nu er vi derude hvor hunden der sidder foran brugsen, skal aflives hvis den snapper 3 snotunger der kaster sten på den. For så er den farlig !! Er hunden løs, vanker der enorme bøder. Nogen hunde skal i føres mundkurv og 2 meter line, for man skider på at hunden har brug for at strække ud. Det er en hund for pokker !! Hvad regner man med ?? Hvis jeg holdte min hund sådan i længere tid ville den blive skør i hovedet. I dag hører man igen og igen sætninger som " tænk hvis den bed et barn " eller " tænk hvis det kom så langt at den en dag bed " hvor jeg tænker at det faktisk tit handler om ikke at overskride hundens grænser. Dengang jeg var barn var hundene da ikke med inde, når jeg som 1 år kravlede rundt og hang fast i alting. Hvis jeg krammede hunden og den snappede eller knurrede, var jeg sku selv skyld i det, drillede jeg den fik jeg skæld ud. Man måtte IKKE ae den når den var i kurven eller spiste og man måtte IKKE snakkede med fremmed hunde. Hvor er plien henne i dag ?? Nu forventes det at børn skal kunne kravle rundt i hundens madskål uden at hunden vipper med et øre. Nu skal hunden kunne voldkrammes uden at den må knurre, for tænkt hvis den bed et barn ! Kravene til hunde tidligere var efter min mening lige så højem bare anderledes og gud hvor har jeg mødt mange børn som helt automatisk løber hen og klapper min hund ( dengang jeg havde teitur ) oplevede tilmed en gang et barn der forsøgte at løfte Teitur mens vi stod ved et fodgænger felt. Barnest mor smilede blot. Havde Teitur bidt, var min blevet udråbt som sindsyg farligt hund der skulle aflives. Det opfatter jeg ikke som et problem skabt af tiden, sådan har det altid været for nogle børn/forældre måske bare mere indenfor hjemmets fire vægge og overfor familiens egen hund. Dæmpende signaler er en meget brugt undskyldning i nogle klubber, de sætter hunden af foran første spring, den begynder at snuse, rejser sig op. Forklaringen er som følger " Hunden dæmper mig, fordi den ikke bryder sig om at blive ladt alene" Øhhhhhhhh du går 2 meter fra den, det er da seperationsangste der er til at forstå, kunne det måske være fordi hunden ikke har lært opgaven, eller fordi den har større lyst til at snuse end at arbejde sammen med dig. Mine border collies har et sandt repetoir af dæmpende signale, når de nærmere sig mig, andre mennekser og hunde, de er ikke underkuet eller for tæsk, de er nu bare sådan, men der er mange der har dømt mig på mine underkuet border collies og ikke mine retriever eller spaniels som har et helt andet sprog. Der er ingen tvivl om at en del hundeejere går helt i sort, når deres hunde viser dæmpende signaler, det er desværre er negativt resultat af den ellers udmærkede bog om emnet. Ååååh ja... Dæmpende signaler er også noget der i den grad er blevet både hausset og misforstået, IMO. På et tidspunkt blev nærmest alt "bortforklaret" med dæmpende signaler. Og med en bordercollie - jamen så må man jo behandle den heeelt forfærdeligt derhjemme, sådan som den hele tiden dæmper... Joda, det er sikkert og vist! For at forholde mig til trådens titel, om hunden skal indordne sig efter ejerens regler? Ja, selvfølgelig skal den da det! Ellers bli'r det da uudholdeligt at holde hund - og sikkert nok også at være hund. Jeg ser det lidt som at være en familie, dog uden at sammenligne mennesker og hunde. Jeg er den voksne, det er mig der har kørekort, kan betale regninger og lave mad. Hunden kan lege og ha' det sjovt, ikke så meget andet. Altså er det mig der ta'r ansvar for at hunden (og jeg!) har det godt, og har en hverdag sammen der fungerer for os begge. Nå ja - og så kattene... Det er også mig der har forstand på hvilke ting/situationer der kan være potentielt farlige for hunden, eller bare meget upraktiske, og derfor er det også mig der stikker reglerne ud. Som selvfølgelig også skal være til at leve med for hunden. Og ikke mindst har jeg ansvaret for at opdrage min hund til at kunne "klare sig i samfundet", dvs. sådan at den ikke er til gene og besvær for de andre mennesker (og situationer) vi møder ude i verden. (At springe op ad andre mennesker er IKKE en gene, men en kærlighedserklæring... ) Og så er jeg én af dem der ikke er bange for at sige "SGU'!!" til min hund - hvis det vel at mærke er fair. Der faldt f.eks. en ordentlig skideballe forleden dag (plus 2 minutter i udvisningsboksen/kurven), når Iso igen gik til angreb på terrassedøren, det vil jeg simpelthen ikke ha'! Derimod vil jeg aldrig bruge "nej" i en decideret træningssituation, shaper så meget som muligt og vil gerne ha' "den tænkende hund" til træning Sgu og helvede kan også bruges her hvis noget er rigtig, rigtig slemt. Jeg kan så ikke huske hvornår det var sådan, sidste gang. Man må ikke være bange for at vise sin utilfredshed hurtigt og kontant, ligesom ros og glæde også skal vises hurtigt og kontant. Mine eder kan findes frem, hvis Pelle ville jagte en kat på vores ture. Her myldrer med katte og de skal ikke jages. Hvis man nu skiftede det gamle ord "lederskab" ud med "ansvarstager" så lyder det bedre og ikke så hårdt, men i mine øjne dækker det det samme. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret November 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 25, 2012 slettet grundet dobbelt post Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.