Hop til indhold

Hvalp bløder under afføring


Gæst zucco
 Share

Recommended Posts

  • Svar 518
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Så var den gal igen i nat. Men dog "kun" 2 gange. Han blev lukket i gangen 2. gang, der bjæffede han videre ude, men stoppede dog og startede ikke igen.

 

Hvis man går en dag igennem som igår, så kan jeg ikke selv vurdere, om han er over eller understimuleret.

 

- Op kl lidt i 6. Ud og tisse og morgenmad.

- Hernæst er han alene med ungerne, som også går tur med ham. Min søn på knap 8 år går hen til mormor og morfar og får middagsmad med ham ( der er 800 meter hen ).

- Vi kommer hjem fra arbejde og så tager han ellers første runde ude i haven, hvor han bjæffer som en vild. Vi står inde i stuen og betragter det og kan ikke se, hvad der får ham til det. Han render om på bagsiden af huset, her går jeg ind i soveværelset og åbner vinduet og kalder på ham. Det har jeg aldrig gjort før, og det syntes han var sjovt, så han stod og hoppede op af væggen mens jeg lænede mig ud af vinduet og snakkede med ham. Så skyndte han sig ind for at sludre videre, derfra var det slut.

- Min søn tager hen til en kammerat og sover. Min datter kommer hjem og går med ham mens vi laver mad.

- Vi laver pizza på weberen og han er helt vild med, når jeg griller, han elsker lugten og håber altid, det er kylling, for det plejer der at falde lidt af til ham. Jeg er nervøs for at give ham andet pga hans sarte mave. Han får aftensmad.

- Min datter får en veninde til overnatning. De går på hendes værelse og lukker døren af.

- Jeg går ud og ordner lidt i haven i en lille time, hvor han render lige i hælene af mig og vil hjælpe lidt med. Vi leger lidt i haven i samme omgang, løber faktisk lidt om kap, men ellers stille og roligt.

- Vi voksne sætter os i sofaen og ser en film. Gennem hele filmen skifter han med selv at rende nogle ture i haven og derefter ind og lægge i sofaen hos os.

- Ud på tur igen inden sengetid.

- Vi gik i seng ca 22.40.

- kl 00.15 så er han igang første gang. Min kone går op og snakker med ham bare stille og rolig og han falder til ro igen. 1 time senere så starter det igen, igen snakker min kone med ham stille og roligt for derefter at følge ham ud i gangen med en skål vand, og så bliver han lukket inde derude. Det bjæffer han lidt over men falder til ro og vi hører ikke mere til ham..

 

Et godt stykke hen af vejen er det en rimelig normal dag i Thors liv. Dog er ungerne i skole noget af dagen, hvor han så er alene, når ferien er slut. Kan ikke rigtig se, hvad han skal blive stresset af..

Men ja det er der en mulighed at få målt hans stressniveau, hvis man kan det i blodet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor meget mental aktivering får han i løbet af dagen? Basal lydighed, tricks, foderbold, forsøg i haven, div. hundespil osv?

Lige min tanke, hvis det overfor er en normal dag, så keder hunden sig da;) helt ærligt der sker jo intet hundeegnet;) måske fint for en gammel træt hund men da alt for lidt for en unghund

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvornår får han brugt sit hovede ? det er altså vigtigt at en klog hund som en terrier jo er får noget mental træning - lav et fodersøg på græsplænen gerne om aftenen med aftensmaden , når I kommer fra job så skal han ikke bare i haven - men trænes - kontakt øvelser - dæk - sit - stå - apport eller hvad I ellers kan finde på , køb evt et legetøjs rør i IKEA som han kan løbe igennem , sæt nogle blomsterpinde i græsset og lad ham gå slalom mellem dem , på gåturene kan I lave et spor ved at dryppe noget boulionvand og lade ham gå det ( han vil ELSKE det ) og blive dødtræt bagefter . Alle terriere vil selv finde på et eller andet hvis vi ikke beskæftiger dem - og en masse gåture er ikke nok men skal erstattes af noget andet. Hvis jeres hund bliver mentalt og fysisk træt er der altså større chancer for at han sover om natten.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er meget op og ned. Ungerne leger meget med ham ude i haven - spiller fodbold osv..

Vi har aldrig voldsomt op i træning, vi er mest interesseret i, at han kan sitte og komme når vi kalder og selvfølgelig gå pænt.

 

Han går generelt meget pænt, der er ikke det store træning. Han kan sitte. Han er blevet bedre til at komme, når man kalder, det træner vi stadig.

Foderbold har han og foder bliver ofte delt i haven og på terrassen.

 

Kommer til at tænke på, at selvom vi bor et generelt stille sted, så går der en sti tæt på huset, hvor mange mennesker og hunde går forbi. Efter hækken blev byttet ud med en ny i April, så kan han jo se alle, der kommer forbi. Men også her syntes vi, at han er flink, han bjæffer aldrig efter de folk eller hunde, men render tit hen og snakker med dem..

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan sagtens være, at han keder sig. Helt bestemt. Har 2 hold venner, der også har terrier en 3 uger ældre end Thor. De laver så bare endnu mindre med deres og har ikke de problemer. Men igen som med mennesker er alle ikke ens.

Vi har også været nervøse for at stimulere ham for meget, da vi har troet, han var stresset. Specielt igen hvis der har været gæster på besøg, så har vi tit problemet lige efter.

Han kommer jo på mange ture. Han reagerede jo også voldsomt, da vi havde ham med i zoo, det kunne han slet ikke kapere. Det kunne han første gang, altså inden han fik prednisolon og startede gøeriet. Anden gang han var med, måtte vi tage hjem pga ham.

 

Til hverdag er det tit sådan, vi arbejder typisk fra 7-17 hverdag. Så skal der laves mad.. Ungerne skal til sport, vi dyrker selv sport. Han kommer på gåturene i mellem. Tilgengæld laver vi meget med i weekender. Dog tager vi ham ikke med på tur mere, efter oplevelsen i Zoo, specielt fordi den ikke var enestående.

 

Jeg har købt en agility bane, jeg har sat op i haven sammen med fodboldmålene. Men det fanger ham bare slet ikke, heller ikke om jeg har godbidder med i hånden.

Nu siger i snuselege - kom endelig med nogle. Jeg har tit tænkt på, når folk snakker om disse lege, når jeg læser herinde. Men igen, det fanger Thor heller ikke. Smider jeg en håndfuld af de rigtig gode godbider foran ham. Så tager han dem, han kan se, og stiller sig ved mig igen. Han søger dem ikke. Derfor skal vi altid hjælpe ham rundt efter dem, og så tænker jeg, at virkningen lidt går af det..

Link til indlæg
Del på andre sites

Han er vel ikke alene 7-17 til hverdag?

 

Men jeg vil også sige, jeg tror han keder sig. Det lyder ikke til at der sker voldsomt meget for HAM. Lær ham en masse tricks - evt sæt børnene ind i hvordan de kan lærer ham tricks, såsom rulle rundt, spil død, high five osv. det synes de tit er sjovt, og det er godt for hunden og trætter ham mentalt.

 

Næsen skal i også lære ham at bruge - hvis ikke han er vild begejstret for at bruge næse som det er nu, ville jeg fx tage kyllingestykker (nu du siger han er vild med kylling), skær i små stykker og spred ud på græsplænen - sådan et fodersøg på en ½ times tid kan trætte dejligt. Og når han så har fået interessen for fodersøg, kan I give ham hans måltider på den måde - ingen mad i skålen, hvert måltid serveres enten spredt på græsset eller i en foderbold.

 

At han ikke kan kapere en tur i zoo, det synes jeg nu ikke i skal hænge jer særligt i. Det ville vores heller ikke kunne - men de fungere helt fint i vores hverdag alligevel.

 

Agility må du IKKE træne med ham før han er 1 år. De skal være færdigudvokset, da det ellers kan skade dem. Men når han så er fyldt 1 år, så er det en rigtig fint aktivitet, som kan blive sjov for jer begge, give et godt samarbejde og igen trætte ham godt, både fysisk og mentalt. Dog vil jeg anbefale dig at I tilmelder jer noget agility i en klub, så I kan lærer hvordan i bruger forhindringerne korrekt, for ikke at lave skader på ham.

 

Jeg synes det lyder til at I skal i gang med at trætte ham mentalt - gåture er ikke nok. Hvor meget motion får han dagligt alt i alt på gåture?

Link til indlæg
Del på andre sites

Han er vel ikke alene 7-17 til hverdag?

 

Men jeg vil også sige, jeg tror han keder sig. Det lyder ikke til at der sker voldsomt meget for HAM. Lær ham en masse tricks - evt sæt børnene ind i hvordan de kan lærer ham tricks, såsom rulle rundt, spil død, high five osv. det synes de tit er sjovt, og det er godt for hunden og trætter ham mentalt.

 

Næsen skal i også lære ham at bruge - hvis ikke han er vild begejstret for at bruge næse som det er nu, ville jeg fx tage kyllingestykker (nu du siger han er vild med kylling), skær i små stykker og spred ud på græsplænen - sådan et fodersøg på en ½ times tid kan trætte dejligt. Og når han så har fået interessen for fodersøg, kan I give ham hans måltider på den måde - ingen mad i skålen, hvert måltid serveres enten spredt på græsset eller i en foderbold.

 

At han ikke kan kapere en tur i zoo, det synes jeg nu ikke i skal hænge jer særligt i. Det ville vores heller ikke kunne - men de fungere helt fint i vores hverdag alligevel.

 

Agility må du IKKE træne med ham før han er 1 år. De skal være færdigudvokset, da det ellers kan skade dem. Men når han så er fyldt 1 år, så er det en rigtig fint aktivitet, som kan blive sjov for jer begge, give et godt samarbejde og igen trætte ham godt, både fysisk og mentalt. Dog vil jeg anbefale dig at I tilmelder jer noget agility i en klub, så I kan lærer hvordan i bruger forhindringerne korrekt, for ikke at lave skader på ham.

 

Jeg synes det lyder til at I skal i gang med at trætte ham mentalt - gåture er ikke nok. Hvor meget motion får han dagligt alt i alt på gåture?

 

Ok til agility, den kommer væk igen så.

Han er ikke alene fra 7-17. Ungerne møder kl 08.10 og har 2 minutter til skolen. De har på skift fri mellem 12-14.30, så han er maks alene mellem 3 og 6 timer. Ungerne er supegode til at lege med ham.

Mht gåturene de er af lidt forskellige længder. Lige fra en lille km til 4-5 km. Vi har jo skov og strand lige ved siden af, så der er han ofte nede.

 

Det kan godt være, at kyllingen kan fange ham. Vi har købt noget skærefast et eller andet, som træneren foreslog. Det lugter af h til og han er ret vild med det. Men hvis ikke det ligger lige foran ham, så fanger han det ikke. Så skal vi sådan pege det ud for ham, og så stiller han sig igen og kigger sådan - hvad så far hvornår smider du det næste stykke lige foran mig. Dertil så mødes vi ret ofte med det ene hold venner, der har en westie som ham. De er bedste venner og "leger" en del sammen. Måltider får han tit på den måde og han har en foderbold. Men må bare sige det samme, det fanger ham ikke rigtigt.. Men skal jeg være ærlig, så er og har han altid været lidt en doven hund ;-)

 

Jeg har forsøgt at tage ham med ud på en lille løbetur, nu jeg selv ofte er afsted. Det syntes jeg, kunne være hyggeligt, men efter ganske få meter, så sætter han sig stædig ned, til han gider igen. Så det har jeg droppet..

Link til indlæg
Del på andre sites

I skal være opmærksom på, at boldspil, vild leg, og agility er ret stressende aktiviteter - mens indlæring af tricks og snuselege er afstressende :) der skal derfor gerne være en form for balance mellem aktiviteterne. Prøv at tage børnene med på biblioteket - der findes mange bøger med tips til tricks og sjove lege som de kan være med til at lære ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Børnene kunne også ret let lave problemløsningslege med ham, der får han også brugt hovedet.

 

Til at starte med kunne det være en rigtig god godbid lagt under et lille stykke klæde. Thor skal så flytte klædet for at få godbidden. Når han har fanget hvad det går ud på kan de bruge et større klæde og senere igen folde det lidt.

 

En videre variation kan være flere stykker klæde hvor der er gemt godbidder under nogle af dem. Så skal han snuse sig frem til dem. Gemme godbider i stuen/andet sted i huset. Thor ser først hvor de lægges og sendes efter dem. Når han har fanget hvad legen går ud på, tages han ud af rummet mens godbidden "gemmes" (må gerne være synlig) og så skal han finde den.

 

Øvelser der stimulerer Thors næse og øvelser hvor børnene kan være aktive med ham. I har sikkert, som os andre med børn, krus/kopper i hård plast og udtjente madkasser. De placeres lidt spredt med godbidden under og Thor skal nu vende kruset/madkassen/margreteskålen for at få godbidden. Aktivering der ikke kræver det helt store ud af huset. Aktivering der kan foregå mens man gør grillen klar osv. Når først han har fanget hvad det går ud på, så kan han sagtens beskæftige sig med det selv, så det ikke bliver en tidsrøver.

 

Ellers som tidligere foreslået, en tur på biblioteket. Der er så mange gode bøger om "hjernearbejde" for hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...

Vi har taget en TUNG TUNG beslutning. Thor bor ikke længere hos os :-(

Vi har meget dårlig samvittighed over det og vi savner ham allesammen - men vi orkede ikke mere :-(

Thor blev hentet af hans nye familie her i weekenden. Det var en familie, som virkede til at have en masse tid og overskud til ham. Han gik også lige hen til dem og hoppede med op i bilen. Det er en familie, som jeg har haft min veninde til at finde for os.

Min veninde har selvvalgt aldrig fået børn og derfor mistet sin ægtemand, alene af den grund at hunde er hendes børn. Så når hun fandt familien, som yderligere er et vennepar til hende, så er jeg sikker på, at Thor får det godt. Der er bare den ulempe, at han kun bor 1,5 km fra os. Så vi risikerer at møde ham tit. Det lyder måske hårdt at sige, men savnet vil altid være der og se ham igen, det tror vi, bliver lidt hårdt. Yderligere er det også for Thor, at han ikke lige skal rende ind i os, og så måske savne os igen.

 

Hvorfor vi tog beslutningen - når vi er principielt selv imod, at man giver et dyr op ?

 

Vi kunne ikke få styr på det nattegøeri, trods det der viderudvikling af DAP. Vi prøvede de tricks, som vi fik fra adfærdskonsulenten. Det hjalp ikke. Vi kunne holde ham nede på hveranden dag. 2 uger efter hjemkomsten fra kennel, så begyndte han igen at tisse over det hele. Den første dag han tissede igen, her tissede han 6 gange plus nattetisseri. Dagen efter kontaktede vi dyrlægen mht blærebetændelse. Men så var der ingenting i 2 dage igen, så sked han i stuen. Så tissede han igen flere steder. 2 ud af 3 dage var han urenlig og det var ikke bare et enkelt uheld. Dagen inden han blev hentet, tissede han 8 steder indenfor og sked et sted.

 

Vi satte os ned og satte plusser og minusser op ved siden af, hvad kunne vi reelt byde Thor ! Er det en protest mod os på en eller anden måde. Vi var fuldt igang med snuseøvelser osv, han fik lange ture i skoven, hvor han virkelig var igennem det hele. Han var møgtræt, når vi kom hjem, alligevel gøede han om natten. Hvorfor tissede han lige pludselig over det hele, han havde lige ladet være. Han startede tisseriet, mens min kone havde en veninde på besøg. Selvom de sad stille og snakkede i en sofa. Var det gæster han ikke kunne håndtere, at vi har. Vi har jo lagt mærke til, at det ofte var værst, når vi har haft gæster og nu startede det ligesom igen, mens vi havde gæster. Bjæfferiet startede igen, da vi startede på arbejde. Var der sammenhæng ? Jeg kom i snak med en kennelejer på arbejde, hun fremlagde hele vores historie for en adfærdskonsulent, som hun kendte. Her var rådet, med den tid, der var brugt og de kræfter, så troede de, at Thor bare mente, at det var sådan, det var, når han var i vores hus. En lang snak om energier i vores hus osv. De troede, at det var noget, han kunne have med fra hans 3 uge i kennelen og så hans meget trælse start hos os, her måtte han jo også pga sygdommen lave det hele indenfor. Det kunne han åbenbart ikke slippe. Så rådet var ny familie eller aflivning. Havde han ikke rettet sig til indenfor 14 dage hos den nye familie - så aflivning der...

 

Vi spurgte os selv, er vi nok hjemme ved Thor, er det derfor ? Vi syntes jo, at ungerne kommer tidligt nok hjem til ham. Men ja vi har ofte gæster, eller bruger en aften hos nogle venner. Vi kan godt lide at tage på tur. Alt dette ville vi gerne have Thor med til. Men han reagerede skarpt på turene. Vennerne ville ikke have ham besøg, da han altid tissede hos dem. Specielt på tæpper, han kunne ikke lade være med at tisse på tæpper, når han så dem, af samme årsag er vi endt med at kassere alle vores og har "kun" vores trægulv tilbage.

Konklusionen blev, at vores egen teori er, at vi ikke byder Thor nok, derfor modreagerer han med at tisse over det hele og gø om natten. Vi kunne simpelthen ikke aflive ham, det var jo ikke hans skyld. Sælge ham for penge i den guloggratis var ikke oppe til debat. Han skulle bare hen til et godt hjem, der kunne byde ham mere, end vi åbenbart kunne. Så han blev foræret væk med ALT hans legetøj, kurve, transportbur alt, det tilhørte ham i vores øjne. Det var mest vigtigt, han kom et godt sted hen. Og det tror vi på, at han er. Vi fik en besked om igår, at han havde det godt, at han ikke havde hverken tisset inde eller bjæffet om natten. Han har godt nok også kun været der i 3 dage, så når han er faldet helt til, skal jeg ikke kunne sige, hvordan han så reagerer. Men jeg håber og tror på, at det kommer til at gå godt. Det skal siges, de ved ALT om hans sygehistorik og alt om han nattebjæffen og urenlighed, vi ville ikke sende ham afsted, uden de vidste, hvad de gik ind til og dermed kunne sige fra. Så han ikke om 4 uger igen skal omplaceres.

 

Det har været en lang kamp, vi syntes, vi har givet alt, hvad der var i vores magt for, at alt skulle gå godt med Thor. Havde vi ikke haft den forbandede start, så kunne det også være, at vi havde flere kræfter/overskud til at kæmpe igennem det nattebjæfferi og urenlighed, men der var ikke flere skud i bøssen. Den var helt galt de sidste 2,5 uge inden Italien. Den første uge efter var fantastisk, derfra gik det kun den forkerte vej igen. Så vi igen, vi tror på, der er noget, vi har gjort forkert, men vi finder aldrig ud af, hvad det er.

 

Selvom det lyder hyklerisk, så gjorde det meget meget ondt, at sende ham afsted, specielt også at se, hvor kede af det børnene blev. Men de syntes også, det var træls at blive vækket og tørre tis op alle steder. Om vi skal have en ny hund igen ? Nej ikke umiddelbart. Det her har skræmt os. Der skal ihvertfald gå lang tid. Det har det kostet os på den anden side af 20.000 kr. Mange op og nedture og bekymringer. Flere gange hvor både vi og dyrlægen havde afskrevet ham. Som dyrlægen sagde for små 2 uger siden, de har aldrig haft en hund på Thors alder med så lang en journal og alt i journalen var endda bekræftiget og ikke bare pyller.

 

Tak for alle de velmendende ord, råd og vejledninger. Det har været en stor hjælp i "kampen". Sidst kan i se de sidste billeder, vi tog af Thor, inden han flyttede.

DSC_0006.JPG

DSC_0019.jpg

DSC_0035.JPG

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst SusanneM

Det gør mig så ondt at høre, men I har gjort og prøvet alt. Dejligt at høre I har gjort det godt for ham, så han er kommet til en god familie. Ved jo godt hvor ondt det gør. Men håber I på et tidspunkt i jeres liv, får mod på hund igen.

 

Mange krammer til dig og din familie.

Link til indlæg
Del på andre sites

Måske er det den rigtige beslutning, I har taget for Thor.

 

Der ER jo en lille chance for at han kan trives i en anden familie. Måske med mere ro på..

 

Det kan også være, at alting bare bliver værre, så DE heller ikke kan beholde ham. At han på en eller anden måde er skadet af den kedelige start på hans liv......

 

Uanset årsagen, så har I gjort ALT hvad I har kunnet for at hjælpe ham og give ham alle chancer... Også her til sidst, hvor I --hvor smertefuldt det end må være-- har givet ham endnu en chance, -hos en ny familie. AL respekt for det!

 

I må prøve at komme videre. Det er måske ikke tiden til ny hund lige nu, men sikkert en dag når I har lagt alt det her bag jer. Der findes helt sikkert en hund, der passer ind i jeres familie. Der behøver ikke være noget galt med hverken Thor eller jer.. Måske passer I bare ikke sammen.

Når tiden kommer, så husk stambog. Check for racens sygdomme. Det kan tænkes at en anden race og måske en tæve vil være et bedre valg.

 

Fortæl om det når I er nået dertil. Jeg håber SÅ meget for jer, at I får nogle gode hundeoplevelser engang i fremtiden..

 

Tak for kikket på de fine billeder af din smukke familie...

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig ondt, men synes det er en fin beslutning at give Thor en 'ny' chance. :ae:

 

Til gengæld synes jeg det er superærgeligt med også forståeligt at I er skræmt over tanken om en ny hvalp. Jeg håber I en dag får mod på en lille RASK én. Det er jo ikke sådan det skal være, det I har været igennem :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hatten af. Jeg syntes stadig at I har været seje. I har givet Thor en ny mulighed. Der er ikke alle der gør det. De vælger aflivning.

 

Thor har, trods hans sygdomshistorie og adfærd, stået som en dejlig hund. Føler med Jeres børn, der sikkert som I, kommer til at savne Thor. Også selvom han har været en stor mundfuld. Jeg håber for Jer som familie, at I en skønne dag får lyst til en anden hund.

 

Held og lykke fremover til Jer alle 4'er og Thor naturligvis.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg håber det bedste for jer, og at I en dag får mod på en hund igen, og oplever, hvilken glæde det normaltvis er at have hvalp/hund :-D Synes I virkelig har arbejdet for at få det til at fungere for Thor, så synes ikke I skal have dårlig samvittighed, I har gjort mere end de fleste ville... Jeg håber, at han vil få det godt i sit nye hjem :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Er virkelig ked af det på jeres vegne, det må ha' været svært. I har gjort alt I kunne, og skal ikke bebrejde jer selv noget. Jeg kunne også så godt unde jer den oplevelse det er at ha' en rask og velfungerende hvalp, for det I har oplevet med Thor er langt fra normalt. Håber I får mod på det en dag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Først et kæmpe :bighug: til jer allesammen. I er virkelig en bemærkelses værdig familie :hjerte: I har kæmpet med næb og klør for lille Thor og været derude, hvor mange andre ville have givet op...men nej, I blev ved på trods af alt. At I nu har valgt, at omplacere Thor er der vist ingen, der bebrejder jer. Jeg tror så ikke, at det er jer der er noget i vejen med,eller som gjorde noget galt, men nok snarere Thors vanskelige start på livet, der har sat sine spor på en eller anden måde. Håber det bedste for Thor og jer allesammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...