Hop til indhold

Kuldets størrelses betydning...


potil
 Share

Recommended Posts

- for din hunds eller dine hundes voksne liv, er det noget i andre har gjort jer tanker om?

 

Flipsen er jo ud af et kuld på 2 og det har jeg altid været taknemmelig for når man tænker på resten af hans opvækst, men han har altid haft en snert af separationsangst og det var særlig slemt lige da han flyttede ind, også var det at Ninjamor skriv om at noget forskning der netop handlede om at hunde fra så små kuld havde større tendens til separationsproblemer også giver det jo lige pludselig mening :vuf:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 50
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Beaglepack

Charlie er ud af et kuld på 9 hvalpe - han er den af mine beagler der har det svært på seperations området

Oscar er ud af et kuld på 5 hvalpe - han har ingen problemer i forhold til separation.

Darwin er ud af et kuld på 3 hvalpe og han har heller ingen problemer i forhold til separation

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener, at der i Busters kuld var seks hvalpe. Men det er altså 14 år siden vi fik ham, så hæng mig ikke op på det :lol:

 

I Kings var der 8-9 stykker - kan heller ikke huske det helt præcist. Men der var en del.

 

Ingen af dem har haft alene-hjemme problemer.

 

Bobo og Charlie tæller ikke med, for de er jo omplaceringer og jeg ved ikke noget om deres søskende :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Luna er ud af et kuld med 10 (..) overlevende hvalpe.. Hun har ikke de store separations problemer ;-) men ku nok godt ha brugt lidt mere "kvalitets tid" med sin mor :o

Hun var til gengæld den største hvalp i kuldet - og æder da også sin mad (og andet der evt ku minde om det..) meget hurtigt!! :rolleyes:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er det, der skulle gøre, at hvalpe fra små kuld har tendens til at få separationsproblemer?

 

At de kan blive mindre selvstændige ved at have konstant adgang til moar og mors "trøst".

 

Omvendt viser hvalpe af kuld på 8 og flere større tendesn til konkurrence om ressourcer fordi de skal "slås" for det.

 

Martre har opregnet en del faktorer, som jo flere der er til stede i en hunds liv øger sandsynligheden for at den får adfærdsproblemer af en eller anden slags. 4 eller flere af disse faktorer øger riskoen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er da vel normalt at hvalpe i små kuld nok kommer mere i hænder end ved et kuld på 10 stk. Men det kommer jo fuldstændig an på ,hvor de fødes. I en stor kennel eller hvis der er flere samtidige kuld af gangen ,vil det så kræve flere aktive personener til denne leg og håndtering.

Dert er jo også forskel på om de lever i en hundegård, en gammel hestebox eller i stuen ved en selv.

Jeg bor jo alene , så hvalpene fra 3 uger kræver her, at der kommer gæster, venner, børn flere gange ugenligt, så de ikke tror, jeg er den eneste i verden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg må tilstå jeg har rigtig svært ved at se at kuld str. skulle bunde ud i separations problemer.

Darwin som "kun" havde to søskende er den af mine beagler der er mest stabil på det område med at være alene - han er bedøvende ligeglad med at vi går fra ham hvis de to andre f.eks. er ude at gå. Darwin er nærmest blevet båret rundt i mine arme de første mange uger da han lige kom fra sin hundefamilie. Han er kanon meget knyttet til specielt mig - sover under min dyne om natten f.eks. Desuden har han om nogen haft massive maveproblemer som egnetlig burde betyde at han på det område ville være meget utryg.

Et eller andet sted tror jeg mere på at hundens personlighed samt opdrætters håndtering af hvalpene og deres mor, spiller en rolle.

Link til indlæg
Del på andre sites

Møffe kommer af et kuld på 11.

 

Siddeløbende havde opdrætter tre andre kuld - på 3, 8 og 7 hvalpe med et par uger mellem hvert kuld.

 

Vi har absolut ingen problemer haft med konkurrencepræget adfærd fra Møffes side, nærmere omvendt - sådan noget gider han ikke og går ikke op i. Men ok, hvalpene fik nok også opmærksomhed nok, det valfartede jo til med hvalpekøbere :-) Man kan nærmest se, at han undrer sig over andre hunde, der går op i sådan noget. Seperationsangst... Der havde jeg en del problemer, men hælder mere og mere til, at det var mig selv der overfortolkede og overanalyserede og 'overtrænede'. Fik gjort et for stort nummer ud af det.

 

Han har absolut ingen problemer med det i dag :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må tilstå jeg har rigtig svært ved at se at kuld str. skulle bunde ud i separations problemer.

Darwin som "kun" havde to søskende er den af mine beagler der er mest stabil på det område med at være alene - han er bedøvende ligeglad med at vi går fra ham hvis de to andre f.eks. er ude at gå. Darwin er nærmest blevet båret rundt i mine arme de første mange uger da han lige kom fra sin hundefamilie. Han er kanon meget knyttet til specielt mig - sover under min dyne om natten f.eks. Desuden har han om nogen haft massive maveproblemer som egnetlig burde betyde at han på det område ville være meget utryg.

Et eller andet sted tror jeg mere på at hundens personlighed samt opdrætters håndtering af hvalpene og deres mor, spiller en rolle.

Men sådan er det vel med sådan nogle undersøgelser; der er altid nogen der falder udenfor og som det ikke gælder for :)
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må tilstå jeg har rigtig svært ved at se at kuld str. skulle bunde ud i separations problemer.

Darwin som "kun" havde to søskende er den af mine beagler der er mest stabil på det område med at være alene - han er bedøvende ligeglad med at vi går fra ham hvis de to andre f.eks. er ude at gå. Darwin er nærmest blevet båret rundt i mine arme de første mange uger da han lige kom fra sin hundefamilie. Han er kanon meget knyttet til specielt mig - sover under min dyne om natten f.eks. Desuden har han om nogen haft massive maveproblemer som egnetlig burde betyde at han på det område ville være meget utryg.

Et eller andet sted tror jeg mere på at hundens personlighed samt opdrætters håndtering af hvalpene og deres mor, spiller en rolle.

 

 

Som Ninjamor siger så har de nemmere ved at få "trøst" og morens nærhed også skal der måske være en udløsende faktor for at hunehvalpen får problemer?

- det hænger ihvertfald fint sammen i Flipsens liv, han var jo virkelig den forkælede dreng hjemme ved morhunden, da han så flyttede hjemmefra kom han til et hjem der nok ikke var optimalt for ham og derfor udviklede den separationsangst han har...

Link til indlæg
Del på andre sites

Sheila er ud af et kuld på 8, hun har næsten intet ressourceforsvar, tåler fint at være alene, gider slet ikke konkurrere om mad.

Det eneste der kunne være noget hvor kuldet havde betydning er at hun altid har leget rigtig meget og utrolig vildt. Jeg kender ikke fordelingen af køn i kuldet, men fik at vide at hun var en af de mest fremmelige hvalpe, så måske hun har øvet sig meget i at tumle de andre.

 

Mysla er ud af et kuld på 4, to af hvert køn. hun har ressourceforsvar, alene hjemme problemer, føler sig snydt over ingen ting. Til gengæld leger hun pænt.

 

Det enste jeg tror kan have påvirket mysla, er at hendes mor var meget ung, kun 1 år og dermed ganske uerfaren og lidt stresset over de der hvalpe. Samt at hvalpene da de blev større, blev holdt i aflukke de ikke kunne se ud af noget af dagen uden mor, da hun ikke rigtigt kunne finde ud af dem mere.

Og mysla har meget let til stress og håndterer seperation meget dårligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må tilstå jeg har rigtig svært ved at se at kuld str. skulle bunde ud i separations problemer.

Darwin som "kun" havde to søskende er den af mine beagler der er mest stabil på det område med at være alene - han er bedøvende ligeglad med at vi går fra ham hvis de to andre f.eks. er ude at gå. Darwin er nærmest blevet båret rundt i mine arme de første mange uger da han lige kom fra sin hundefamilie. Han er kanon meget knyttet til specielt mig - sover under min dyne om natten f.eks. Desuden har han om nogen haft massive maveproblemer som egnetlig burde betyde at han på det område ville være meget utryg.

Et eller andet sted tror jeg mere på at hundens personlighed samt opdrætters håndtering af hvalpene og deres mor, spiller en rolle.

 

Møffe kommer af et kuld på 11.

 

Siddeløbende havde opdrætter tre andre kuld - på 3, 8 og 7 hvalpe med et par uger mellem hvert kuld.

 

Vi har absolut ingen problemer haft med konkurrencepræget adfærd fra Møffes side, nærmere omvendt - sådan noget gider han ikke og går ikke op i. Men ok, hvalpene fik nok også opmærksomhed nok, det valfartede jo til med hvalpekøbere :-) Man kan nærmest se, at han undrer sig over andre hunde, der går op i sådan noget. Seperationsangst... Der havde jeg en del problemer, men hælder mere og mere til, at det var mig selv der overfortolkede og overanalyserede og 'overtrænede'. Fik gjort et for stort nummer ud af det.

 

Han har absolut ingen problemer med det i dag :-)

 

Læste I overhovedet hvad jeg skrev :vedikke:

 

Jeg prøver lige igen:

Martre har opregnet en del faktorer, som jo flere der er til stede i en hunds liv øger sandsynligheden for at den får adfærdsproblemer af en eller anden slags. 4 eller flere af disse faktorer øger riskoen.

 

Jeg skriver ikke, at hvis en hund har 8 søskende bliver den ressourceaggressiv eller at hvis den kun har 2 søskende kan den ikke lære at være alene

 

Det enste jeg tror kan have påvirket mysla, er at hendes mor var meget ung, kun 1 år og dermed ganske uerfaren og lidt stresset over de der hvalpe. Samt at hvalpene da de blev større, blev holdt i aflukke de ikke kunne se ud af noget af dagen uden mor, da hun ikke rigtigt kunne finde ud af dem mere.

 

Dette er to af de risikofaktorer Matre nævner, for ung mor som ikke kan finde ud af at være mor og at hvalpe hos opdrætteren ikke har gode miljømæssige forhold

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Dette er to af de risikofaktorer Matre nævner, for ung mor som ikke kan finde ud af at være mor og at hvalpe hos opdrætteren ikke har gode miljømæssige forhold

 

Ok så faldt den i hak for mig :5up:

 

Det kan man jo ligesom forstå, at det kunne være/blive til et problem

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo 6 hunde, 3 forskellige racer, og de kommer alle fra kuld med 6-8 søskende, og her er det racebestemt, mine drenter og min münsterländer, er nærmest ligeglade (min münster går på køkkenbordet, men det er ligeså snart, at han hører døren lukke ;)), men mine welsh'er, har det bestemt ikke godt med at være alene, ikke sådan at de ødelægger noget, men de er meeeeget højlydte, og farer rundt i huset, i vindueskarme og div. andre steder, stresser meget over det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Læste I overhovedet hvad jeg skrev :vedikke:

 

Jeg prøver lige igen:

 

Ja, det gjorde jeg, men nu tog jeg sådan set ikke så meget udgangspunkt i det, udover jeg beskrev Møffe ift. lige de ting du havde nævnt (da der ikke rigtig var andre ting nævnt og jeg aner ærlig talt ikke noget om emnet, hvad der betyder hvad og har heller ikke rigtig gjort mig nogle tanker derom). Skriver hverken, at jeg er enig eller uenig i det du skrev. Faktisk er jeg meget enig, er ikke i tvivl om, at alt har en indflydelse på hvalpen i ét eller andet omfang - men at påvirkningernes konsekvenser selvfølgelig også afhænger af hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo 6 hunde, 3 forskellige racer, og de kommer alle fra kuld med 6-8 søskende, og her er det racebestemt, mine drenter og min münsterländer, er nærmest ligeglade (min münster går på køkkenbordet, men det er ligeså snart, at han hører døren lukke ;)), men mine welsh'er, har det bestemt ikke godt med at være alene, ikke sådan at de ødelægger noget, men de er meeeeget højlydte, og farer rundt i huset, i vindueskarme og div. andre steder, stresser meget over det.

 

Jeg har fra tid til anden passet to welsh'er og de havde også begge problemer med at være alene

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg aner slet ikke hvor stort et kuld cookie var i. Vi købte jo et lidt tvivlsomt sted hvor 2 eller 3 kuld var samlet i en indhegning da vi skulle se dem. Og opdrætteren insisterede på at cookie og de andre stribede havde samme mor som de små dansk/svenske..

Anyway, det eneste jeg husker er at Cookie var den allermindste, et lille skravl der havde haft svært ved at komme til mælken.. det ændrede sig da hun nåede omkring de 6 uger, hvor hun fik skubbet de andre væk. Hun er hidsig omkring nye hunde, har haft slemme alene hjemme problemer og er meget jaloux i forhold til mig og andre hunde..

Hun må have gået i "stort kuld" omgivelser meget af tiden.

 

Og nej, jeg vidste intet dengang, stolede bare på min kæreste. Jeg ved langt bedre nu!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er kvalitetstid og hvilken forskel ville mere af den have gjort for din hund?

 

Ha, ha... :-) ... det er gas :slem: Ved sgutte om det havde gjort en forskel - men tænker bare, at rent logisk, så er det nok begrænset hvor meget "one-on-one" tid Luna har fået med Mutter... :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...