Hop til indhold

Hvornår var du mindre stolt af din hund?


Therese
 Share

Recommended Posts

Dengang jeg havde bagt en stor lækker pizza fordi min mor kom på besøg. Og da jeg havde hentet hende ved bussen og vi kom hjem var alt fyldet forsvundet fra den ene halvdel. Cookie havde simpelthen fundet en måde at komme op på køkkenbordet, sikkert via spisebordet..

Eller dengang jeg nåede at se hende sluge 4 pandekager inden jeg fik hevet hende væk, så hende kaste alle 4 pandekager op HELE i sin kurv og begynde at spise af dem igen...

Dengang hun rev sig løs af sin sele og sprang hen mod en lille dreng og gøede så han hylede i vilden sky og jeg blev så nervøs for om hun havde bidt ham...

Dengang hun øjnede sin ærkefjende, den store amstaff der også hed Cookie og løb til angreb. Der stod vi så, to skræmte hundeejere og kaldte på hver vores Cookie... Forvirringen var total for de to kræ. Det endte dog godt..

Dengang hun efter hvad vi troede var leg, kom løbende med munden fuld af pels.. det var dog en hund med "løs" pels (fældeperiode) og hun havde ikke bidt den, men alligevel. Ikke en stolt mor der slæbte sin sure terrier hjem fra hundeklub.

Alle de gange hun har feset i toget eller i bussen...

Alle de gange hun har råbt grimme ting efter hvalpe og store hunde..

Dengang hun flænsede en hel toiletrulle ud over min dyne og væltede skraldeposen og rullede sig i reje-affald og jeg kom træt og sent hjem og måtte rydde toiletpapir og skrald op og vaske både hund og gulv..

Dengang vi kom ud og naboen netop havde lokket sin kat helt hen til døren og Cookie skreg op så katten løb sin vej.. den havde lige været væk i 3 dage inden.

Dengang hun stak hovedet i en malerspand for at snuse og kom op igen med maling i det ene øje.

Dengang hun rullede sig i noget råddent i mine forældres have og jeg måtte klippe hendes pels fordi stanken stadig sad der efter to bade...

Da hun 4 dage i træk satte sig og sked på altanen. Den var dækket af sne, vi tror måske hun var forvirret over det der med at være flyttet fra haven.

Senest, i dag da hun kom ind fra mine forældres have og havde ådt en godt opløst kattelort og havde lort hængene i skægget.

 

Hun er noget af en charmetrold, min lille Cookie.

Frygtelig charmerende :lol:
Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 54
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Dengang jeg havde bagt en stor lækker pizza fordi min mor kom på besøg. Og da jeg havde hentet hende ved bussen og vi kom hjem var alt fyldet forsvundet fra den ene halvdel. Cookie havde simpelthen fundet en måde at komme op på køkkenbordet, sikkert via spisebordet..

Eller dengang jeg nåede at se hende sluge 4 pandekager inden jeg fik hevet hende væk, så hende kaste alle 4 pandekager op HELE i sin kurv og begynde at spise af dem igen...

Dengang hun rev sig løs af sin sele og sprang hen mod en lille dreng og gøede så han hylede i vilden sky og jeg blev så nervøs for om hun havde bidt ham...

Dengang hun øjnede sin ærkefjende, den store amstaff der også hed Cookie og løb til angreb. Der stod vi så, to skræmte hundeejere og kaldte på hver vores Cookie... Forvirringen var total for de to kræ. Det endte dog godt..

Dengang hun efter hvad vi troede var leg, kom løbende med munden fuld af pels.. det var dog en hund med "løs" pels (fældeperiode) og hun havde ikke bidt den, men alligevel. Ikke en stolt mor der slæbte sin sure terrier hjem fra hundeklub.

Alle de gange hun har feset i toget eller i bussen...

Alle de gange hun har råbt grimme ting efter hvalpe og store hunde..

Dengang hun flænsede en hel toiletrulle ud over min dyne og væltede skraldeposen og rullede sig i reje-affald og jeg kom træt og sent hjem og måtte rydde toiletpapir og skrald op og vaske både hund og gulv..

Dengang vi kom ud og naboen netop havde lokket sin kat helt hen til døren og Cookie skreg op så katten løb sin vej.. den havde lige været væk i 3 dage inden.

Dengang hun stak hovedet i en malerspand for at snuse og kom op igen med maling i det ene øje.

Dengang hun rullede sig i noget råddent i mine forældres have og jeg måtte klippe hendes pels fordi stanken stadig sad der efter to bade...

Da hun 4 dage i træk satte sig og sked på altanen. Den var dækket af sne, vi tror måske hun var forvirret over det der med at være flyttet fra haven.

Senest, i dag da hun kom ind fra mine forældres have og havde ådt en godt opløst kattelort og havde lort hængene i skægget.

 

Hun er noget af en charmetrold, min lille Cookie.

:sjov: Livet med hund, sådan lidt skarpt trukket op! :sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg jo ikke haft Lupo så længe, men han laver sgu nogle underlige ting nogle gange :-D

 

F.eks. er han flere gange gået direkte ind i en lygtepæl, og det er måske ikke det mest stolte øjeblik når der er mange andre mennesker omkring, som synes at der er underholdende :-D

 

Så er der også de gange hvor han har leget med voksne hanhunde, og når de så har lettet ben, så har han da lige smuttet ind under "hanen" for at se hvad der foregår, så han er gul i hele pelsen. Charmetrold! :stupid:

 

Og så har han en tendens til at spise godbidder virkelig hurtigt, så nogle gange ørler han dem op igen, bare for at spise dem endnu en gang. Det er måske heller det mest charmerende når man er ude i offentligheden :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Min gamle Labbe, havde været ude i haven og kom ind med blod i ansigtet og revet sig på næsen. Min datter og jeg gik straks i pylre mode, og nussede og pussede om den lille stakkel, som malkede situationen fuldt ud. Næste morgen d. 23/12. Skulle jeg lige tjekke jule flæskestegen som havde ligget til langsomt optøning , langt ude for Teddy's række vidie. Stegen fandt jeg i en busk og skrammerne på næsen havde han fået fra stegen i forsøget på at æde julemaden. :damn:

Link til indlæg
Del på andre sites

Dengang jeg havde bagt en stor lækker pizza fordi min mor kom på besøg. Og da jeg havde hentet hende ved bussen og vi kom hjem var alt fyldet forsvundet fra den ene halvdel. Cookie havde simpelthen fundet en måde at komme op på køkkenbordet, sikkert via spisebordet..

Eller dengang jeg nåede at se hende sluge 4 pandekager inden jeg fik hevet hende væk, så hende kaste alle 4 pandekager op HELE i sin kurv og begynde at spise af dem igen...

Dengang hun rev sig løs af sin sele og sprang hen mod en lille dreng og gøede så han hylede i vilden sky og jeg blev så nervøs for om hun havde bidt ham...

Dengang hun øjnede sin ærkefjende, den store amstaff der også hed Cookie og løb til angreb. Der stod vi så, to skræmte hundeejere og kaldte på hver vores Cookie... Forvirringen var total for de to kræ. Det endte dog godt..

Dengang hun efter hvad vi troede var leg, kom løbende med munden fuld af pels.. det var dog en hund med "løs" pels (fældeperiode) og hun havde ikke bidt den, men alligevel. Ikke en stolt mor der slæbte sin sure terrier hjem fra hundeklub.

Alle de gange hun har feset i toget eller i bussen...

Alle de gange hun har råbt grimme ting efter hvalpe og store hunde..

Dengang hun flænsede en hel toiletrulle ud over min dyne og væltede skraldeposen og rullede sig i reje-affald og jeg kom træt og sent hjem og måtte rydde toiletpapir og skrald op og vaske både hund og gulv..

Dengang vi kom ud og naboen netop havde lokket sin kat helt hen til døren og Cookie skreg op så katten løb sin vej.. den havde lige været væk i 3 dage inden.

Dengang hun stak hovedet i en malerspand for at snuse og kom op igen med maling i det ene øje.

Dengang hun rullede sig i noget råddent i mine forældres have og jeg måtte klippe hendes pels fordi stanken stadig sad der efter to bade...

Da hun 4 dage i træk satte sig og sked på altanen. Den var dækket af sne, vi tror måske hun var forvirret over det der med at være flyttet fra haven.

Senest, i dag da hun kom ind fra mine forældres have og havde ådt en godt opløst kattelort og havde lort hængene i skægget.

 

Hun er noget af en charmetrold, min lille Cookie.

Gotta love terriers :sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites

Min gamle Labbe, havde været ude i haven og kom ind med blod i ansigtet og revet sig på næsen. Min datter og jeg gik straks i pylre mode, og nussede og pussede om den lille stakkel, som malkede situationen fuldt ud. Næste morgen d. 23/12. Skulle jeg lige tjekke jule flæskestegen som havde ligget til langsomt optøning , langt ude for Teddy's række vidie. Stegen fandt jeg i en busk og skrammerne på næsen havde han fået fra stegen i forsøget på at æde julemaden. :damn:

:shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst presaio

Første gang jeg havde Yuki med til et stævne(hun deltog ikke), hvor det lykkes hende at lyne/åbne buret op som hun opholdt sig i sammen med min fars to hunde. hvorpå hun tømte gotteposen som indholdt en hel pakke baconstykker, som lå oven på buret..

Link til indlæg
Del på andre sites

Første gang jeg havde Yuki med til et stævne(hun deltog ikke), hvor det lykkes hende at lyne/åbne buret op som hun opholdt sig i sammen med min fars to hunde. hvorpå hun tømte gotteposen som indholdt en hel pakke baconstykker, som lå oven på buret..

hun er sku da en kvik hund. Hende kan du da godt være stolt af :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg jo ikke haft Lupo så længe, men han laver sgu nogle underlige ting nogle gange :-D

 

F.eks. er han flere gange gået direkte ind i en lygtepæl, og det er måske ikke det mest stolte øjeblik når der er mange andre mennesker omkring, som synes at der er underholdende :-D

 

Så er der også de gange hvor han har leget med voksne hanhunde, og når de så har lettet ben, så har han da lige smuttet ind under "hanen" for at se hvad der foregår, så han er gul i hele pelsen. Charmetrold! :stupid:

 

Og så har han en tendens til at spise godbidder virkelig hurtigt, så nogle gange ørler han dem op igen, bare for at spise dem endnu en gang. Det er måske heller det mest charmerende når man er ude i offentligheden :mrgreen:

Haha.. Bobo kaster nogle gange op i munden på sig selv og synker det igen... Han er satme også ulækker :mrgreen:
Link til indlæg
Del på andre sites

Apropos det med at ørle og spise det igen, så har Iso nok gjort det klammeste... Vi var ude at køre bil, inde i byen, og pludselig kan jeg høre hende kaste op bag i buret. Da jeg stopper for rødt vender jeg mig om og kigger, og kan se at hun har kastet en hel, død mus op - som hun så spiser igen... Denne gang tygger hun den dog, og jeg kan bare sidde der og se hende gnaske, med musehalen dinglende i den ene mundvig... :badr: Det var heller ikke just et stolt øjeblik i mit liv med Iso..!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg var bestemt ikke stolt af Eris, da hun slæbte en hestepære ind på svigerforældrenes gulvtæppe for derefter at gnaske den i hundredevis af stykker..

Hun har også præsteret at gå hoverende rundt med en gedelort i munden foran hele familien, da vi var ude og gå en tur. De skreg alle sammen 'aaaaaaaad!!' :oops:

Jeg fik noget af en lang næse, da jeg havde glemt at lukke hoveddøren, og Eris i stedet for at adlyde, valgte at gå en times gåtur med mig rendende i hælene af hende RÅBENDE og skrigende.. På et tidspunkt måtte en bil holde ind til siden og kalde på hende, hvorefter hun løb lykkeligt hen for at hilse på de søde mennesker. Men mig?? Pfffft.,

En anden god gang hvor hun slap ud af selen, måtte jeg se på, at Eris hoppede ind på en fodboldbane og chikanerede alle fodboldspillerne.. Spørg mig lige om jeg var ildrød i hovedet? :oops:

Jeg havde pralet sådan over for min mor, at Eris da aldrig havde skidt indenfor, men det varede ikke længe før hun for første gang i sit liv opdagede min mors gulvtæppe. Pølle pølle!! Min mor skreg af grin imens min stedfar med rengøringsvanvid blev helt panisk.. Der gik ikke 5 min før lille Erishvalp satte sig for at tisse samme sted igen..

Og så vil jeg slet ikke nævne de utallige gange vi har haft glemt mad på stuebordet, hvorefter det magisk vis forsvandt? :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har tydeligvis en fantastisk evne til at fortrænge alle de skrækkelige ting mine hunde uden tvivl finder på, for før nogle af jer begyndte at komme med eksmepler, kunne jeg ikke komme i tanke om nogle episoder :engel::lol:

 

Meeeen, jeg har fx. prøvet en "Umulia og Oluf" med Flica, for mange mange år siden, jeg var oppe i vores lokale brugs i den lille flække vi boede i den gang, da jeg mødte min arbejdsgiver deroppe og Flica som jeg jo havde fortalt vidt og bredt om, stod bundet udenfor, da arbejdsgiveren som er lige før mig i køen og dermed først færdig, spørg om hun -og hendes ven/bekendte, som hun havde med, måtte hilse på Flica og totalt tankeløst siger jeg jo også bare ja, kun for så at høre Flica knurre, da de stikker hånden hen til hende, mens jeg stadig står inde i butikken :stupid: Og hun var så heller ikke særligt oplagt på at hilse på de mennesker efter at jeg var kommet ud og havde løsnet hende, så de har uden tvivl tænkt deres.. :oops:

 

Med Cody har jeg prøvet en "Lonny og Luna" :mrgreen: Cody var jo en genbrushund og da jeg havde haft ham i et halvt års tid, havde jeg ham med over og besøge hans tidligere ejer, og vi sad så også der i køkkenet rundt om spisebordet, da Cody lige pludselig i et meget elegant spring landede midt på spisebordet -hvor maden dog heldigvis var fjernet, men hvis jeg ikke husker forkert, fik han da væltet en lysestage.. Der var jeg godt nok også rimeligt flov, Cody's tidligere ejer omplacerede ham altså ikke til hvem som helst, men jeg var sluppet i gennem nåleøjet og så kommer jeg så bare på besøg med en hund som tilsyneladende har mistet al opdragelse og som, at dømme efter hans opførsel, får lov at rende rundt på spisebordet derhjemme :oops:

Cody hoppede så aldrig, hverken før eller siden på nogle andre spiseborde, eller borde i det hele taget, det var bare en engangsforstilling, på det mest upassende tidspunkt af alle :stupid: :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åååh ja, bræk :mrgreen: Det er den lille ekstra-bonus der følger med at være hundeejer ;-)

Oluf har netop i går foretaget den månedlige udtømning af ufordøjelige fremmedlegemer fra mavesækken (også kaldet "lykkeposen"). I starten freakede det mig temmelig meget ud, men nu har jeg vænnet mig til det, og kaster kun lige et blik på gevinsten for at se om der skulle være noget, jeg har manglet.

Denne gang var der et sort plasticrør på ca. 15 cm fra en akvariepumpe, et snørebånd, 3 - 4 halvfordøjede papruller fra toiletpapir og de sædvanlige farverige stumper af gummilegetøj.

Er man stolt? Iiiiih ja - eller noget :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tror kun jeg kan komme på en episode der virkelig gjorde mig flov...

 

Vi sidder ude i mine svigerforældres have, og vi taler om hvor dejligt det egentlig er at Dexter ikke skider i haven... Efter 15-20 minutter hopper han over hegnet til naboen, og skider en kæmpe bæ, lige på deres terasse :lol: Naboen får tørt sagt "Ja, det er sørme dejligt at han ikke skider i JERES have, hva?" :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Da vi skulle hente det lille kræ hos opdrætter skulle han lige ud på marken og ræse af - desværre stak han også hele fjæset ned i en kokasse så manden og hans skjorte især lugtede godt efter køreturen til svigermors fødselsdag :-)

Jeg tror at han savner køerne herinde i provinsen :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Åååh ja, bræk :mrgreen: Det er den lille ekstra-bonus der følger med at være hundeejer ;-)

Oluf har netop i går foretaget den månedlige udtømning af ufordøjelige fremmedlegemer fra mavesækken (også kaldet "lykkeposen"). I starten freakede det mig temmelig meget ud, men nu har jeg vænnet mig til det, og kaster kun lige et blik på gevinsten for at se om der skulle være noget, jeg har manglet.

Denne gang var der et sort plasticrør på ca. 15 cm fra en akvariepumpe, et snørebånd, 3 - 4 halvfordøjede papruller fra toiletpapir og de sædvanlige farverige stumper af gummilegetøj.

Er man stolt? Iiiiih ja - eller noget :lol:

 

:sjov: Arj altså!

Link til indlæg
Del på andre sites

...Ih, altså - hvor ER det godt at læse denne tråd - vi (hund og menneske) føler sig jo som helt almindelige, når alle andre også har sådan nogle oplevelser! :blink:

 

Den historie jeg vil fortælle om hér, er tilbage fra det første år hvor jeg havde både Linus og Kenya. Dette sker 1. jan. 2007, ovenpå vores 1. nytårsaften sammen, hvor begge hunde har været oppe i dét røde felt trods alle de gode råd om aktivering i løbet af dagen, ben, gardiner trukket for, lys i alle rum, lyde i alle rum, og et supert lækkert kødben til aktivering om aftenen - intet havde hjulpet, så jeg var ret bombet om morgenen... og så sker der følgende: (Skrevet dengang, på min daværende hjemmeside)

 

"Starten på 2007

 

Stadig mærket af aftenen og natten før, stod vi op ved 11-tiden på den første dag i året... Jeg hoppede i min pyjamas, lukkede hundene ud i haven og tussede ud for at lave en stor kande kaffe, for jeg havde bare brug for at ligge og vågne stille og roligt på sofaen... :gab:

 

Pludseligt var der bare noget som ikke var som det skulle være... Kender I dét? Dén der fornemmelse af, at noget er HELT galt!!! :skraek: Jeg hoppede straks i de MEGET slidte træsko, som jeg havde overtaget fra min mor (og som for længst måske skulle ha' været smidt ud, men som jo godt lige kunne bruges når jeg bare lige skulle ud med skraldeposen) og løb ud i haven, og så til min GRU at havelågen var blæst op - og væk var hundene...! :hundifart::hundifart::skraek:

 

Mig tilbage, fat i hundesnorene OG bilnøglerne, da jeg før har oplevet at Linus er kommet løbende når han har hørt bilen starte, så jeg håbede jo at det også skete denne gang... :x:

Da jeg kom ud til bilen, så jeg lige to hunde, som kiggede på mig og løb op af cykel-stien, hvor vi plejer at gå tur... Mig bagefter, tøffende i træsko uden hæl, mens jeg kaldte MEGET lyst (og måske en anelse hystrerisk)... Hundene stoppede op, ca. halvvejs oppe, snuste lidt, fik ordnet det de nu skulle ordne, kiggede på mig og, er jeg RET sikker på, gav mig fingeren, og fortsatte op mod den store vej og ikke mindst Ringvejen!!! Min største skræk var jo at der ville komme en lastbil eller en bus, for begge hundene synes at larmende og langsomme køretøjer bestemt er skabt til at løbe efter...

Jeg løb derfor tilbage og hoppede ind i bilen, og håbede at dét kunne lokke dem herned af igen, men Nej - de var stadig ikke i syne... Jeg valgte derfor at køre ud af vejen, i håb om... Ja, jeg ved ikke helt hvad, men NOGET måtte jeg jo gøre!

På vejen mødte jeg én af dem vi jævnligt møder på vores gåture, og jeg nåede da lige at ønske ham Godt Nytår, før jeg fik sagt (læs=nærmest skreget) at mine hunde var stukket af, og så var jeg kørt videre...

Pludselig så jeg Linus på vej ned af cykelstien igen, og Kenya også for enden af cykelstien, altså tilbage dér hvor jeg også sidst havde set dem, og jeg ”kastede” bilen ind på cykelstien, mens jeg nærmest væltede ud, og glad og rosende kaldte det bedste jeg havde lært... :klovn:

 

Kenya kom glad og fro hen til mig, og hoppede ind i bilen, men Linus... HAN havde godt nok ikke lige tænkt sig at skulle med hjem lige nu... Så det var lige meget HVOR meget jeg kaldte, så løb han bare lige omkring mig. Og hele tiden håbede jeg bare at der ikke kom et køretøj, han synes han ville løbe efter!

Pludselig kom der et ægtepar gående. Heldigvis var manden én af dem vi også jævnligt møder, så dét gav mig håb. Men Linus løb hen til dem begge to, og hoppede op mod dem, mens han gøede helt vildt, hvilket selvfølgelig gjorde dem en smule utrygge. I den tilstand jeg befandt mig i på daværende tidspunkt, synes jeg det tog en EVIGHED inden de kom tæt på mig, og jeg kunne altså ikke helt forstå at de ikke kastede sig over ham, når jeg nu fortalte dem at han var stukket af, og bare ikke ville fanges igen... Men efter flere timer (Ok., måske var der reelt kun gået et par sekunder, meeeen det føltes altså som timer!!!) sagde manden at han da havde nogle godbidder med i lommen og så tog han en pose frem... Jeg kunne lige se i ånden at Linus fik snuset til dem, og så var så stresset at han ikke fandt dem interessant og SÅ ville han da først være umulig at få fat i, så jeg spurgte med en stemme det mindst var 3 oktaver over falset, om ikke jeg måtte låne posen! Dét måtte jeg heldigvis, og jeg satte mig ned, og raslede godt og grundigt med posen, og så kom Linus jo alligevel lige hen og skulle se hvad det var for noget.... Og VUPTI - aldrig har jeg da holdt så godt fast i ham!!!

NØJ, hvor var jeg taknemmelig, glad, lettet og alle mulige andre dejlige følelser!!! :hjerte::scared::yeah::klap2::banan:

 

- Og det var så i de sekunder jeg igen blev meget bevidst om, at dér sad jeg, 1. nytårsdag, med røven mod Ringvejen, iført høj-rød flonels-pyjamas, meget udslidte træsko uden kap, morgen-hår og morgen-ånde... :oops::damn::oops::oops::oops:

 

Åååhhhhh, det er SKØNT at ha' hunde!!!! Så skal jeg da vist lige love for at 2007 er startet!!! :5up::sjov: "

Redigeret af Bitten Soerensen
Link til indlæg
Del på andre sites

Åh, det bliver jo bare bedre og bedre :sjov:

 

Efter at have læst om alle de ting jeres hunde har spist, kom jeg i tanke om det absolut mest pinlige øjeblik i mit liv med hund.

 

Det er gamle søde velopdragne Milo, som ellers aldrig laver ballade som stod for den her. Vi var inviteret til grillaften hos mine bedsteforældre - og der var ikke sparet på noget! Så der var bl.a. indkøbt ikke 1, men hele 2 stk store lækre kalvemørbrader. Ja, det er vist ikke synderligt svært at gætte hvordan den her ender...

 

Nå, men de her mørbrader blev jo stegt og efterfølgende pakket i staniol og med viskestykke om og så lagt til at hvile inden vi skulle spise. Vi gik til bords og fik forret, og her skulle alarmklokkerne nok have ringet - for Milo var ikke at finde ved min side som han ellers altid er! Nå, men det var jo varmt så han var nok futtet ned i skyggen af æbletræet, hvor han nyder at dase på varme sommerdage.

 

Forretten spist og så skulle stegene jo på bordet. Men det var lige som om, at der manglede en. Meget mystisk, og det var da også lige før min bedstemor fik overbevidst min bedstefar om, at der aldrig havde været to! Indtil vi kiggede ind i skyggen af æbletræet - kun få meter fra grillen og bordet hvor mørbraderne lå. Et stk meget mæt Milo lå, men en halv spist kalvemørbrad lige foran næsen. Han lå fuldstændig udstrakt men en vældig rund mave og så ikke det mindste brødbetynget ud! :mrgreen: Jeg tror faktisk aldrig jeg har set gammelpot mere lykkelig :sjov: Tror han spiste ca halvdelen af en steg på omkring 1,5 kilo.... (Milo er en dsg på 8,5 kilo)

 

Efterfølgende er det en stående joke i familien at det er første og eneste gang Milo har været mæt!

 

Med til historien hører at han ikke spiste noget de efterfølgende 2 dage + han først på 3 dagen fik besørget- tilgengæld den største jeg nogensinde har set fra den lille hund :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...