Han bed :(

[Gæst tmcnte]

Hejsa.

 

Jeg er virkelig i vildrede og har bare brug for et godt råd eller hvad ved jeg.

 

Søndag eftermiddag fik vi den skønneste lille chihuahua dreng på 4 år. Virkelig dejlig lydig lille hund.

 

I går aftes lige inden vi skal spise, bider han så min datter på 6. Lige på kinden. Hun siger hun ikke gjorde andet end at sætte sig ved siden af den og ae den. Jeg var ude i køkkenet efter mad så, så det ikke (Jaja, jeg ved godt jeg ikke må lade børn og hunde være alene, men sådan fungeren en hverdag altså ikke)

 

Og nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre. En del af mig har bare slet ikke lyst til den hund. Alt den glæde og lyst jeg havde til ham er total forsvundet. Jeg stoler ikke på ham og er så bange for han gør det igen. Måske ikke ved mine børn. men alle andres. Og hvem vil være sammen med en hund der bider

 

Og en anden lille bitte del sidder og siger til mig han skal have en chance. Han er et helt nyt sted og 3 børn kan nok nemt blive for meget.

 

Ved godt i nok ikke har SVARET til mig... men havd ebare lige brug for at få lukket ud.

[Gæst kleo]

Er du usikker så lever hunden retur, det er ikke holdbart at have en hund man ikke stoler på, både for din og for hundens skyld.

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Som jeg ser det er du forpligtet til at give hunden en chance til - dog med den betingelse at din hverdag kan fungere uden børn og hund bliver ladt alene. Kan dette ikke lade sig gøre er det min overbevisning at det er bedst for hunden at finde et hjem med mere overskud til ham.

Ser man det derimod fra børnevinklen er det et skidt signal at sende at en hund bliver sendt videre på grund af en enkelt uønsket adfærd.

 

Hvis din hund ikke er vokset op med positive associationer til børn skal han først lære at børn kan være et positivt bekendtskab.

 

Det er en belastning for en hund at flytte hjem og din datter skal lære, at hunde skal have fred til de selv kommer evt. fordi de bliver kaldt på. Går hun hen og sætter sig tæt op ad den forkerte hund kan hun komme slemt til skade.

 

Hvad er der at se af rifter/sår på hende?

[Umulia]

Jeg tror absolut at vi har svaret til dig. Du har det faktisk selv - som du ganske rigtigt skriver er et hjem med 3 børn nok ikke det rigtige sted for den hund.

 

Det betyder ikke at der er noget galt med hunden, eller at han vil være til fare for andre. Han skal bare være i et hjem hvor han føler sig tryg, og hvor hans grænser ikke bliver overskredet, som de blev af din datter.

 

Der er mange Chi-ejere her på forum. Er sikker på at hellere end gerne vil hjælpe dig med at finde et godt hjem til hunden. Og vent hellere med at få en ny hund til dine børn er lidt ældre.

[Tullemus]

Hej og velkommen til.

 

Det var ikke så godt, at han bed din datter ...men jeg tænker, at han har været utryg

 

Har han været vant til børn, der hvor I har fået ham fra og ved I noget om hans fortid hos tidligere ejer ?

[Gæst Sus&Siku]

Børn og hund er bare ikke altid lige nemt.

 

Hvis hunden på 4 år ikke er vandt til børn? -så vil det kræve en del tid, at vænne ham til den larm, uro og løben, som børn nu engang gør.

Og omvendt skal børnene lære at omgåes hunden med kærlig respekt og forståelse.

 

Hvis I vælger at give det hele en chance(I har kun haft hunden 1 dag?), så sæt nogle få klare regler op. Fx ingen vilde lege indendørs med hunden! Hunden skal have fred, når der er mad! Og at hunden ikke skal klappes/aes ustandseligt, bæres rundt på osv.

Her har vi haft go succes med et hvalpehegn, som blev sat op ind til min datters værelse. Hunden fik fred i stuen, mens min datter kunne lege i fred på sit eget værelse(og som bonus kunne hunden ikke snuppe spændende legetøj). I dag hvor hunden er voksen er hegnet fjernet, hunden søger ikke selv ind på børneværelset.

 

Men pøj pøj med det.

[Potemis]

I har kun haft ham et par dage.

Er du nu HELT sikker på at din datter fortæller sandheden? Børn har det med at fordreje sandheden når de bliver forskrækkede over at det de har gjort f.eks resulterede i et bid eller et eller andet andet.. jeg siger ikke at din datter lyver, men måske har hun overskredet hundens grænse og ikke lagt mærke til hans signaler.. i har kun haft ham i kort tid, i kan umuligt kende hans "nej tak" signaler allerede.

Hvordan ser hendes kind ud? Er der mærker? Blod? Da min hund for 2 år siden bed hul i kærestens øjenlåg skulle han nemlig have stivkrampevaccination, bare lige for at gøre opmærksom på det.

Eller har det måske været et snap efter hendes kind, som jo betyder meget tydeligt "lad mig være!".

Er det muligt at hun har løftet ham op? De fleste hunde går efter det nærmeste hvis de vil bide, hånden, armen osv. Hvis hun har løftet ham op er kinden muligvis tættere på...

 

Selvfølgelig skal du ikke beholde hunden hvis du ikke har lyst. Men hvis problemet her, rent faktisk er en overskridelse af en grænse der har resulteret i en snappen eller en markering, så vil problemet muligvis komme igen ved den næste hund..

[Gæst Sitto]

Det er yderst sjældent at en hund bider uden grund. Min mand har selv to tvillingedrenge på 8 år, og eftersom vi kun har dem hver 2. weekend, er vores tre hunde jo ikke vant til en hverdag med børn - dette betyder også at drengene nemmere kan komme til at "skræmme" dem, fordi de ikke er vant til at leve sammen med børn.

 

Det kan være din datter, i allerkærligste mening, fx har villet give hunden et kram - det er en grænseoverskridende adfærd overfor hunden, især når det bliver gjort af nye børn, som den slet ikke er vant til. Min mands to drenge har haft meget med at de gerne ville kramme vores hunde - og det har fået vores til at knurre af dem - så det bliver der hver eneste gang gjort opmærksom på at man ikke må. Lige så vel som de aldrig må lege med dem o.lign. uden opsyn - netop for at sikre at hundenes grænser ikke bliver overskredet, og hundene derfor tyr til bid.

 

I weekenden havde vi drengene, der stod den ene af dem i haven og sparkede ud i luften - samme tid kom Zazu gående forbi, og barnet registrerede det ikke - så Zazu opfattede det som om at han sparkede ud efter hende - han ramte hende ikke, men sparkede ud i luften i hendes retning. Dette resulterede i at vi resten af dagen havde en hund som hver gang hun så en af drengene (de er jo tvillinger, så de ligner jo hinanden!) fór gøende hen til dem og snappede ud efter deres ben! Det var udelukkende vores skyld, ikke hundens. Vi var i gang med at ordne ukrudt i haven, så sad med ryggen til i netop det øjeblik - så først at han stod og sparkede ud i luften, da Zazu begyndte at gø af ham fordi han gjorde det. Men det var VORES fejl at vi ikke havde øjnene på dem. Sådan er barn-hund kombinationen, det kræver masse af opmærksomhed!

 

Zazus gøeri/snappen var dog allerede over igen dagen efter

 

Men jeg er ikke itvivl om, at hvis hundene en dag bider en af drengene - så er det ikke hundens skyld. Så er det vores skyld, fordi vi ikke har holdt øje. Og jeg vil aldrig miste tilliden til hundene, eller tro de bare bider uden grund - det gør de ikke. Men enhver hund kan blive presset derud hvor alle de andre signaler er blevet overhørt af barnet, og så er bid altså sidste mulighed for at gøre sin mening klar, når man er hund!

 

Men generelt, hvis I har fået en hund ind i en børnefamilie, og en hund som ikke er vant til børn, så er den sikkert usikker - både på sit nye hjem og børnene, og hunde som er usikre kan godt finde på at bide, hvis de føler sig presset. Især når man tager sådan en hund ind i en børnefamilie, så kræver det bare rigtig, rigtig meget opmærksomhed, så børnene og hunden ikke lades alene.

 

Så du skal jo nok gøre op med dig selv om du orker at ligge det i det, som det kræver at have børn og hunde sammen. Ellers er det nok bedst for hunden at komme tilbage igen - en hund er ikke tjent med at være i et hjem, hvor der ikke er tillid til den.

[Gæst Sus&Siku]

Lige for at vende situationen om.

 

Hvad siger din datter til hunden idag? Er hun bange for den? Vil hun være i nærheden af den? Eller er hun sur/flov over situationen? Og ikke mindst hvordan reagerede hunden, efter den havde bidt?

 

Min hund snappede i min datter, da den var hvalp. Små hvalpetænder og en 4 årig er ikke et godt mix! Her skreg og græd min datter, det resulterede i, at hunden fik en masse NEJ´er og AA´er.

I dag hvor hunden er 1 år, kunne han ikke drømme om, at snappe eller bide min datter. Han gøer, når noget skal stoppes.

Hvis min datter græder(fx faldet udenfor), så løber han hen, ser situationen lidt an og "trøster" hende med snusen og slik.

Og hvis hunden har været så klodset, at han har væltet hende(hoppet op i glæde)og hun græder, bliver han meget ked/flov, afl boldt eller pind til hende.

 

Jeg tænker, at hvis din datter ikke er tryg ved hunden efter bidet, har du dobbelt arbejde.

-Hunden tryg/glad for børn, deres larm, uro og vilde fagter.

-børn tryg ved hunden, lære signaler og acceptere regler omkring hunden.

 

Dine børn skal også gerne kunne have legekammerater med hjemme. Netop derfor vil klare regler være et must.

[Gæst tmcnte]

Han er vant til børn. Der var 2 børn der hvor han kom fra. Ellers ville jeg ALDRIG have købt ham. Vi var helt trygge ved ham. Og det var første gang ungerne så en hund de ikke var bange for.

 

Man kan intet se på min datter. Der gik ikke hul. Kun et lille mærke som man ikke kan se mere. Hun er ikke bange for ham og han har siddet på hendes skød i dag. Hun vil bestemt ikke af med ham (Det skal hun selvf. ikke bestemme, men det er bare godt hun ikke er bange)

 

Jeg kan ikke levere ham tilbage. De vil ikke have ham. De og deres børn har sagt farvel og vil ikke igennem det en gang til.

 

Jeg VIL så gerne give ham en chance! Han er jo en sød hund. Men hvordan griber jeg det an?

 

Han skal have et "roligt sted" hvor ungerne skal lade ham være ikk?

Skal han lære han ikke må være i sofaen? Tænker lidt så han ved han er "under" børnene?

Må de så ALDRIG være alene med ham? For sådan kan en familie jo ikke fungere.

[Biene]

Jeg synes ikke, du skal tage det så tungt, der skete jo ikke noget. Han er helt sikkert ikke en farlig hund. Han er måske blevet forskrækket, fordi din datter var kærlig.

Men børnene skal lære at lade ham være og lade ham selv komme. Om han må være i sofaen er op til dig. Du kan jo lade ham have et hjørne med et tæppe, hvor han må være.

Jeg tror, det bliver nemmere for børnene at lade ham være, når I har haft ham noget tid, så vænner de sig til hinanden.

 

For mange år siden, da mine børn var små, overtog jeg en blandingshvalp på 4 mdr. Han bed både mine børn og legekammeraterne, men det tog man ikke så tungt dengang. Børnene fik besked på at lade ham være, og jeg opdragede og trænede ham, så godt jeg kunne. Efterhånden blev han en dejlig hund, som vi havde i mange år.

 

Held og lykke med din nye hund, det skal nok gå.

[Hewlett]

Han er vant til børn. Der var 2 børn der hvor han kom fra. Ellers ville jeg ALDRIG have købt ham. Vi var helt trygge ved ham. Og det var første gang ungerne så en hund de ikke var bange for.

 

Man kan intet se på min datter. Der gik ikke hul. Kun et lille mærke som man ikke kan se mere. Hun er ikke bange for ham og han har siddet på hendes skød i dag. Hun vil bestemt ikke af med ham (Det skal hun selvf. ikke bestemme, men det er bare godt hun ikke er bange)

 

Jeg kan ikke levere ham tilbage. De vil ikke have ham. De og deres børn har sagt farvel og vil ikke igennem det en gang til.

 

Jeg VIL så gerne give ham en chance! Han er jo en sød hund. Men hvordan griber jeg det an?

 

Han skal have et "roligt sted" hvor ungerne skal lade ham være ikk?

Skal han lære han ikke må være i sofaen? Tænker lidt så han ved han er "under" børnene?

Må de så ALDRIG være alene med ham? For sådan kan en familie jo ikke fungere.

 

Okay, så har han ikke bidt, men markeret. Der er forskel, men derfor er din datter selvfølgelig nok blevet forskrækket alligevel :ae:

 

Jeg kan næsten ikke tro på at din datter kun har siddet og aet ham, hun er måske rykket for tæt på, rørt ham i ørene, pillet ham i øjet eller lignende. Det er altså virkelig sjældent at en hund markerer/bider 'bare fordi'. Den har sikkert sendt nogle signaler som din datter naturligvis ikke har forstået, og så har han til sidst valgt at fortælle hende mere fysisk at hun skal stoppe det hun gør.

 

Jeg ved ikke hvor meget plads i har i hjemmet, men det kunne måske være en idé at købe et bur til ham som er hans, og som dine børn lærer at de IKKE må kravle ind i. Han vil lynhurtigt finde ud af at han kan gå derind og være i fred, når det bliver for meget. Man kan hænge et tæppe over siderne, så buret bliver lidt hule-agtigt og hyggeligt. Herinde kan han så også have sit legetøj og tyggeben, så det er nemmere for dig at forhindre at dine børn opsøger ham når han ligger og gnaver i et ben. Når han er tryg ved buret er det smarte også at det kan lukkes, f.eks. når du skal i køkkenet og lave mad og ikke lige kan overskue at holde et øje på hund og børn. Så kan du give ham et tyggeben som han kan ligge og fornøje sig med derinde. Bare husk at buret aldrig må være en straf at skulle opholde sig i, han skal selvfølgelig være helt ok med at lågen lige bliver lukket og det kræver tilvænning, altså at man i starten måske lukker det i sekunder af gangen, mens han er travlt beskæftiget med noget lækkert derinde.

 

Intet ondt om børnefamilier, men jeg tror en hund bliver udsat for lidt mere hiv, niv, kram og generelt 'slid' i en familie med børn. Måske I burde få undersøgt om han har smerter? Det kan jo også nemt udløse at han har en mindre tolerence overfor berøring af specielt dine børn, som måske godt kan ae en smule voldsomt i forhold til sådan en lille hund. En dyrlæge kan sikkert mærke ham igennem, ellers har jeg selv erfaret at en kiropraktor tager lidt mere 'fat' i hunden, og får rykket nogle ting på plads som sidder skævt. Ikke desto mindre kan I så udelukke at han reagerede som han gjorde, fordi han har ondt.

 

Ellers held og lykke med ham, jeg håber at I giver ham en chance og lader ham få lov til at falde til ro hjemme hos jer - Synes det er så dejligt når ældre hunde får en ny chance i et nyt hjem :hjerte:

[Ninjamor]

Han er vant til børn. Der var 2 børn der hvor han kom fra. Ellers ville jeg ALDRIG have købt ham. Vi var helt trygge ved ham. Og det var første gang ungerne så en hund de ikke var bange for.

 

Man kan intet se på min datter. Der gik ikke hul. Kun et lille mærke som man ikke kan se mere. Hun er ikke bange for ham og han har siddet på hendes skød i dag. Hun vil bestemt ikke af med ham (Det skal hun selvf. ikke bestemme, men det er bare godt hun ikke er bange)

 

Jeg kan ikke levere ham tilbage. De vil ikke have ham. De og deres børn har sagt farvel og vil ikke igennem det en gang til.

 

Jeg VIL så gerne give ham en chance! Han er jo en sød hund. Men hvordan griber jeg det an?

 

Han skal have et "roligt sted" hvor ungerne skal lade ham være ikk?

Skal han lære han ikke må være i sofaen? Tænker lidt så han ved han er "under" børnene?

Må de så ALDRIG være alene med ham? For sådan kan en familie jo ikke fungere.

 

Han behøver ikke have et sted hvor han har "helle", børn skal lære at hunde har "helle" når de ligger, når de leger med eget legetøj, når de tygger ting og spiser/drikker. Lige som de skal lære at hvis hunden har noget der ikke er hans må de ikke tage det fra ham, det er kun voksne som må. Lærer de disse få og forholdsvise enkle regler, lærer de samtidig at have respekt for andre væsener og hunden lærer at have tillid til dem.

 

Det er alt for enkelt at tro at en hund som ikke må være i møblerne vil føle sig under børn eller andre i et tænkt hierarki. Der findes ikke sådan et hierarki og børn skal gøre sig fortjent (i hundens øjne) til at blive adlydt og respekteret. Dette har intet med liggepladser, hvem der spiser først osv. at gøre, men handler om at hunde som regel først begynder at respektere børn når disse kommer i puberteten eller viser sig omsorgsfulde, ansvarlige og værd at respektere. Det er ikke os som afgør disse ting, det er suverænt hundens afgørelse.

 

Det er vigtigt at vide hvordan hundens tidligere børn har haft behandlet ham. Der kan allerede ligge noget mistillid pga. overskredne grænser. Under alle omstændigheder skal dine børn og hunden opbygge et gensidigt tillidsforhold. Chihuahua bryder sig generelt ikke om at blive kontaktet og berørt når den ligger for sig selv.

[AnneMangetal]

Altså, hunde og børn skal ALDRIG være alene, og det viser det allerede skete jo ret tydeligt. Jeg har nu meget svært ved at se hvordan hunden kan bide et barn i kinden, med mindre barnets kind har været meget tæt på. Så mon ikke datteren har stukket næsen rigelig langt frem?

 

Du kan købe et rummeligt bur til hunden, hvor den kan gå ind når den vil have fred. Det gode er at du kan lukke buret, og lade hunden være derinde når du ikke har andre muligheder. Buret skal ikke misbruges, men være hundens frirum. Og så skal børnene lære at holde sig fra buret!

 

Du er nødt til også at lære børnene at de aldrig må opsøge hunden, men skal vente til den tager kontakt. Løb og skrig hen til hunden er forbudt.

 

Og selvfølgelig kan det fungere at hund og børn aldrig er alene. Det kræver bare lidt tankevirksomhed fra de voksne! Men hvis du ikke kan få dét til at fungere, så må hunden væk. For en hund kræver tilpasning og ændringer i hverdagen.

 

Det med at hunden skal lære at være under børnene, er noget sludder, ligesom det med at gå sidst ud af døren, spise sidst osv. En hund ved godt at den ikke er et menneske. En hund fungerer bedst med klare regler, og med et menneske der fortæller hvad der er ret og vrang. Så brug din fornuft når i laver regler for hunden, og sørg for at det er fair for alle.

[Trinek]

Altså, hunde og børn skal ALDRIG være alene, og det viser det allerede skete jo ret tydeligt. Jeg har nu meget svært ved at se hvordan hunden kan bide et barn i kinden, med mindre barnets kind har været meget tæt på. Så mon ikke datteren har stukket næsen rigelig langt frem?

 

Du kan købe et rummeligt bur til hunden, hvor den kan gå ind når den vil have fred. Det gode er at du kan lukke buret, og lade hunden være derinde når du ikke har andre muligheder. Buret skal ikke misbruges, men være hundens frirum. Og så skal børnene lære at holde sig fra buret!

 

Du er nødt til også at lære børnene at de aldrig må opsøge hunden, men skal vente til den tager kontakt. Løb og skrig hen til hunden er forbudt.

 

Og selvfølgelig kan det fungere at hund og børn aldrig er alene. Det kræver bare lidt tankevirksomhed fra de voksne! Men hvis du ikke kan få dét til at fungere, så må hunden væk. For en hund kræver tilpasning og ændringer i hverdagen.

 

Det med at hunden skal lære at være under børnene, er noget sludder, ligesom det med at gå sidst ud af døren, spise sidst osv. En hund ved godt at den ikke er et menneske. En hund fungerer bedst med klare regler, og med et menneske der fortæller hvad der er ret og vrang. Så brug din fornuft når i laver regler for hunden, og sørg for at det er fair for alle.

 

What she Said:5up:

 

Livet bliver vendt lidt op og ned, når en børnefamilie får hund:blink:

[Umulia]

Chihuahua bryder sig generelt ikke om at blive kontaktet og berørt når den ligger for sig selv.

 

Det er der vist ingen hunde der gør...

 

Det med at hunden skal lære at være under børnene, er noget sludder, ligesom det med at gå sidst ud af døren, spise sidst osv.

 

Det, Anne1979 skriver her, kan ikke understreges nok! Hvis du går ind til livet som hundeejer med den attitude, er du dømt til at fejle.

 

En hund har automatisk respekt for et menneske, der sender tydelige og konsekvente signaler. Med konsekvent mener jeg at man mener A når man siger A - ikke at man er hård og voldelig!

Børn er hverken tydelige eller konsekvente. De er uforudsigelige og forstår ikke hvor grænserne går (før en voksen har lært dem det). Det har en hund svært ved at forholde sig til. Derfor skal hunde og mindre børn altid være under skærpet opsyn når de er sammen. Og du vil ALDRIG kunne overbevise en hund om at den er lavere i hierarkiet end et barn.

 

Du har allerede fået flere gode råd. Jeg synes stadig du burde gå af med hunden, men hvis du ikke vil, håber jeg du vil tage rådene til dig.

[Gæst Sus&Siku]

Jeg fik rigtig mange brugbare tips herinde, da jeg fik vores hvalp hjem.

 

Hvis I har have, så del den op i 2. En have til ungerne og en have til hunden.

Mindre hegn/låge som kan dele noget af jeres bolig op.

(så har du ikke de der hund/barn sammen probl).

 

Bur eller kurv er en fantastisk ide, hvis hunden kan vænne sig til det. Så kan hunden have helle der.

Min egen erfaring er, at når hund og børn får lov til at putte sammen i sofaen, så hygger de sig altså rigtig meget. Herhjemme har hunden sin plads på sofaen og hver morgen tager min datter dynen med op i sofaen og de putter foran ramasjang.

 

Lad vær med at have de helt høje forventninger til børnene ang hunden. Nogle dage er de helt vilde med den kærre bette kræ, andre gider de den slet ikke.

 

De kan med tiden blive bedste kammerater

[Birgitta]

Han er vant til børn. Der var 2 børn der hvor han kom fra. Ellers ville jeg ALDRIG have købt ham. Vi var helt trygge ved ham. Og det var første gang ungerne så en hund de ikke var bange for.

 

Man kan intet se på min datter. Der gik ikke hul. Kun et lille mærke som man ikke kan se mere. Hun er ikke bange for ham og han har siddet på hendes skød i dag. Hun vil bestemt ikke af med ham (Det skal hun selvf. ikke bestemme, men det er bare godt hun ikke er bange)

 

Jeg kan ikke levere ham tilbage. De vil ikke have ham. De og deres børn har sagt farvel og vil ikke igennem det en gang til.

 

Jeg VIL så gerne give ham en chance! Han er jo en sød hund. Men hvordan griber jeg det an?

 

Han skal have et "roligt sted" hvor ungerne skal lade ham være ikk?

Skal han lære han ikke må være i sofaen? Tænker lidt så han ved han er "under" børnene?

Må de så ALDRIG være alene med ham? For sådan kan en familie jo ikke fungere.

 

1) Hvordan kom han til at sidde på din datters skød? Sprang han selv op?

 

2) Hvorfor skulle hans tidligere familie af med ham?

 

Jeg synes ikke at en chihuahua er det ideelle valg til en familie med 3 børn. ISÆR fordi du selv ikke har overblikket til at få det til at fungere. Du siger det jo selv:

(Jaja, jeg ved godt jeg ikke må lade børn og hunde være alene, men sådan fungeren en hverdag altså ikke)

 

Ikke alene lader du dine børn være alene med en meget lille hund, men du gør det allerede dagen efter hunden er flyttet hjem til jer.

Det synes jeg er utilgiveligt. Men jeg er osse en skrap moster. Og jeg får nok på puklen for det.

Men andre mennesker bruger uger -nogle gange måneder- på at få hunden til at falde til i sit nye hjem.

 

Det er ikke hunden, der skal ændre sig. Det er jer. DU skal være der, så hunden ikke behøver at forsvare sig mod børnene når de overskrider hundens grænser.

Og du skal være der for at lære børnene hvad de må og hvad de ikke må. Det skal de have vist. Ikke kun fortalt med ord.

Hvis de andre børn er yngre end din datter, så skal hunden aldrig være alene med dem. Hvis andre børnefamilier har så små børn, så får de det til at fungere ved at hunden altid er sammen med den voksne.

Hvis de andre børn er ældre, så skal de have lært mere om hunden og hvad den kan og ikke kan lide før de må være alene med hunden. Der kan gå måneder, alt efter hvor meget meningsfuld kontakt, de har haft med hunde før. OG de ældre børn skal så også være modne nok til at holde øje med deres lillesøster inden børnene er alene sammen med hunden.

 

Hvis du ikke har mere overskud end hvad du har vist indtil nu, så synes jeg at I skal finde en bedre egnet familie til den lille hund.

Inden den ender med bare at blive et stykke sjovt legetøj for børnene, --indtil hunden eller børnene kommer til skade.

[Gæst tmcnte]

Han har et bur, som han sover i om natten. Men viser bare interesse for den om dagen, til trods for lågen altid står åben og jeg har sagt til ungerne de ikke må lege med/i/ved den.

 

Altså jeg spørg jo for at få gode råd. Ikke for at blive irettesat. I (Nogen af jer) Får det til at lyde som om det aldrig kan fungeren at have børn og hunde sammen... Så det kan da godt være jeg bare skal opgive...

[Gæst tmcnte]

Kan godt være i ikke tror jeg har overskud. Men hvis det var jeres barn der var blevet bidt eller hvad i kalder det i ansigtet villei sku nok heller ikke bare sige dygtig hund! Mine børn skal lære det ja. Men en hund skal ikke bide! Jeg ber om hjælp... ikke om kritik. Jeg kunne være kørt til dylægen og få ham aflivet men det gjorde jeg ikke. jeg bad om hjælp... åbenbart det forkerte sted!

Redigeret Maj 14, 2013 af tmcnte

[luciente]

Kan godt være i ikke tror jeg har overskud. Men hvis det var jeres barn der var blevet bidt eller hvad i kalder det i ansigtet villei sku nok heller ikke bare sige dygtig hund! Mine børn skal lære det ja. Men en hund skal ikke bide! Jeg ber om hjælp... ikke om kritik. Jeg kunne være kørt til dylægen og få ham aflivet men det gjorde jeg ikke. jeg bad om hjælp... åbenbart det forkerte sted!

Jeg kan godt forstå at følelserne hænger lidt uden på tøjet, når I lige har fået en lille hund, som så bider dit barn i ansigtet.

Du har ret i at hunde ikke skal bide, ligesom mennesker ikke skal slå; nogle gange går det så galt alligevel.

Når jeg ser tråden igennem, synes jeg du har fået mange gode råd, og lidt kritik. Hunde-forum er et diskussionsforum, og alle kan byde ind med deres mening. Her er rigtig mange som ved meget om hunde, så hvis du bliver hængende, så får du sikkert god hjælp. Når man bevæger sig på net-fora, tror jeg man skal have lidt hård hud og en del kritisk sans:-D

[Tullemus]

Han har et bur, som han sover i om natten. Men viser bare interesse for den om dagen, til trods for lågen altid står åben og jeg har sagt til ungerne de ikke må lege med/i/ved den.

 

Altså jeg spørg jo for at få gode råd. Ikke for at blive irettesat. I (Nogen af jer) Får det til at lyde som om det aldrig kan fungeren at have børn og hunde sammen... Så det kan da godt være jeg bare skal opgive...

 

Nej du skal da bestemt ikke opgive.

 

Mine børn er opvokset med hunde og ja, de var da også engang imellem alene med hundene, man skal da have lov til, at gå på toilettet alene, men det handler om, at lære børnene, at respektere hundene og at de skal lade dem være i fred.

Her i starten indtil I allesammen får lært ham at kende og omvendt, vil det nok være en god ide, at lade ham være alene i det ene rum f.eks stuen, når du skal noget, hvor du ikke kan holde øje med ham og barnet samtidig, vasketøj, toiletbesøg o.s.v eller hvis det er muligt, tage ham med ud og hænge tøj op og lign.

Selvfølgelig bliver man forskrækket, hvis ens barn bliver bidt/nappet af en hund og det skal han selvfølgelig ikke have ros for. Det er der jo heller ingen der siger, men der kan være så mange årsager til, at han gjorde det. Som Ninjamor er inde på, så kan det evt. stamme fra den tidligere familie`s behandling af ham/ eller om der var specielle problemer, der gjorde, at de måtte af med ham og derfor bliver der spurgt ind til, hvorfor de skulle af med ham.

[Louisen]

Din hund bed ikke, for et bid er med blod og det. Han markerede. Det er hundenes version af "SKRUB SÅ AF!!". Og det virkede.

 

En chihuahua er en lille hund. Så mit råd til dig er, at købe en hvalpegård, som er nogle gitre man kan sætte op i stuen, f.eks. et hjørne, som en lille kravlegård til en hund. Når du så ikke kan have øjne på børnene og hunden, så lader du hunden være derinde og der er FORBUD imod at gå derind, hvis man er barn.

 

 

Dernæst, så skal der være en ny regel i huset som hedder, at hunden kommer selv hen til børnene - børnene går ikke hen til hunden. Dvs. at børnene kan sidde på gulvet og forsøge at lokke den med godbidder osv., men de kan ikke selv gå hen og løfte den på skøddet, eller tage kontakt.

 

Dette skal bare være her i starten, indtil hunden er tryg ved jer.

 

 

 

I øvrigt håber jeg ikke, at der findes en dyrlæge som ville aflive en hund, fordi den havde markeret. Det er IKKE et bid, og derfor ikke grund til aflivning.

[Umulia]

Kan godt være i ikke tror jeg har overskud. Men hvis det var jeres barn der var blevet bidt eller hvad i kalder det i ansigtet villei sku nok heller ikke bare sige dygtig hund! Mine børn skal lære det ja. Men en hund skal ikke bide! Jeg ber om hjælp... ikke om kritik. Jeg kunne være kørt til dylægen og få ham aflivet men det gjorde jeg ikke. jeg bad om hjælp... åbenbart det forkerte sted!

 

Lad være med at blive tøsefornærmet - det stinker nemlig langt væk af mangel på overskud.

Du har fået masser af konstruktive råd, og de fleste har være utroligt diplomatiske overfor dig. Kritik kan jeg ikke se noget af, højst en løftet pegefinger - og hvordan vil du få sandheden at vide hvis ingen må fortælle den?

[Birgitta]

Jeg kan simpelthen ikke forliges med, at en hund skal være nødt til at markere.

 

Det er de voksnes forbandede pligt at passe på at hunden aldrig får brug for det.

Det er til hver en tid EJERENS ansvar om en hund bider, -eller markerer. Både ude og hjemme.

 

Du svarer ikke på mine tidligere, -meget væsentlige spørgsmål, nemlig 1) Hvordan hunden kom op på din datters skød? Og det mindst lige så væsentlige spørgsmål: 2) Hvorfor kunne hunden ikke blive i sin tidligere familie?

SÅ lille en hund slår da ikke bunden ud af husholdningsbudgettet.