Hvad er en BC af sportslinier?

[Dina]

Forskellen er imidlertid dels hvor langt der er imellem individer der besidder "det", samt hvor dybt og hvor præcist du bliver nødt til at grave for at få "det" hevet frem i individet. Med andre ord, hvor meget skal du arbejde for at få hevet "det" ud af hunden, hvis du overhovedet når til mål.

Jeg mente, at hvis en hund har "det", så skal man ikke arbejde for at få det frem. Så ryger det op til overfladen ved førstkommende lejlighed.

 

Jeg ved, at man - hvis man er bare lidt erfaren - øjeblikkelig kan afgøre, om en hund egner sig til redningshundearbejde. Man ser det tydelig allerede første gang, den bliver præsenteret for ruinen. Og i de mange år, jeg trænede i Beredskabet, er det faktisk aldrig bare en eneste gang slået fejl. Hunde, der egner sig, "griner" over problemet med at finde figuranten og disse hunde giver simpelthen ikke op, før manden er fundet.

 

Hunde, der skal opmuntres og som søger tilbage til føreren, bliver aldrig gode til eftersøgning.

 

Det var fuldstændig uafhængigt af race (eller blanding). Man kunne straks se, om hunden havde "det" i sig. Og der skulle efterfølgende kun arbejdes med halsgivning og dirigering.

[luciente]

Tak for alle input (og bliv endelig ved). For mig lyder det som om udtrykket "BC af sportslinier" er meget åbent for personlig fortolkning:-D

[Siri]

Tak for alle input (og bliv endelig ved). For mig lyder det som om udtrykket "BC af sportslinier" er meget åbent for personlig fortolkning:-D

 

Det lyder sådan!

Og jeg vil gerne tilføje at jeg ikke synes sportslinjer eller udstillingslinjer er dårlige hunde. Jeg har et generelt problem med, at man avler primært på udseende hos en arbejdshund, men derfor kan det stadig være dejlige hunde.

Jeg er helt bevidst om hvilke typer jeg selv kan lide, men derfor behøver vi jo ikke alle at kunne lide det samme Hvad jeg synes er enormt vigtigt, er at opdrætter er ærlig omkring linjerne. Jeg bliver lidt trist når en hvalpeejer stolt kommer og fortæller om planerne med "arbejdshunden" og jeg så tydeligt kan se, at det er 80% udstilling. Det er også fint - men det er jo ikke gode forudsætninger hvis man eks. vil prøve at hyrde.

 

Jeg har set mange gode udstillingshunde og jeg har set mange gode sportslinjer. Men hvis man vil i tops til lydighed, redningshund, nordisk eller andre i den stil - så er det oftest arbejdslinjen, der giver de bedste forudsætninger. Ift. agility der aner jeg ikke en skid - så det vil jeg ikke udtale mig om

[Dina]

Jeg har set mange gode udstillingshunde og jeg har set mange gode sportslinjer. Men hvis man vil i tops til lydighed, redningshund, nordisk eller andre i den stil - så er det oftest arbejdslinjen, der giver de bedste forudsætninger. Ift. agility der aner jeg ikke en skid - så det vil jeg ikke udtale mig om

Jeg ved intet om hyrdning, så der tier jeg pænt stille og slår ørerne ud. Men inden for redningshunde er det totalt ligegyldigt, hvilke linier en hund kommer af eller om det er underlige blandinger, der er tale om. Har hundene det drev, der får dem til aldrig at give op, uanset hvor svær en eftersøgning kan være - så er de egnede til det "job". Resten er - igen uanset linier - bare ikke egnede.

 

Jeg tror bestemt, at langt flere hunde via træning kan komme fint igennem både i lydighed og i nordisk, for der har de føreren til at støtte sig og dirigere.

[Gæst Spilop]

Jeg ved intet om hyrdning, så der tier jeg pænt stille og slår ørerne ud. Men inden for redningshunde er det totalt ligegyldigt, hvilke linier en hund kommer af eller om det er underlige blandinger, der er tale om. Har hundene det drev, der får dem til aldrig at give op, uanset hvor svær en eftersøgning kan være - så er de egnede til det "job". Resten er - igen uanset linier - bare ikke egnede.

 

Jeg tror bestemt, at langt flere hunde via træning kan komme fint igennem både i lydighed og i nordisk, for der har de føreren til at støtte sig og dirigere.

 

Redningshunde arbejde er tillært adfærd. Til jagt og hyrdning skal man bruge nogle instinkter, som er en forudsætning for at gøre det på et højt plan. Hvis det ikke ligger i hunde, så kan du ikke træne det frem.

[Dina]

Redningshunde arbejde er tillært adfærd. Til jagt og hyrdning skal man bruge nogle instinkter, som er en forudsætning for at gøre det på et højt plan. Hvis det ikke ligger i hunde, så kan du ikke træne det frem.

Du misforstår, tror jeg. Jeg snakker ikke om træning, men om indhold i hunden. Og er indholdet ikke ønskværdigt, bliver hunden ikke en god redningshund.

 

Jeg har set uegnede hunde blive trænet op, altså hunde, der er ude for "tillært adfærd". Det blev aldrig godt. Det tog for det første en helvedes tid for dem at lokalisere en figurant, og for det andet gik de ofte over en figurant eller - oh gys fejlmarkerede, måske at træthed. Det værste eksempel var dog en hund (af fine belgiske arbejdslinier forøvrigt), som efter at have fundet to figuranter simpelthen lagde sig ned i brokkerne - og faldt i søvn. Godt nok var det varmt, men det var det for så vidt også for de øvrige hunde.

[Gæst Spilop]

Du misforstår, tror jeg. Jeg snakker ikke om træning, men om indhold i hunden. Og er indholdet ikke ønskværdigt, bliver hunden ikke en god redningshund.

 

Jeg har set uegnede hunde blive trænet op, altså hunde, der er ude for "tillært adfærd". Det blev aldrig godt. Det tog for det første en helvedes tid for dem at lokalisere en figurant, og for det andet gik de ofte over en figurant eller - oh gys fejlmarkerede, måske at træthed. Det værste eksempel var dog en hund (af fine belgiske arbejdslinier forøvrigt), som efter at have fundet to figuranter simpelthen lagde sig ned i brokkerne - og faldt i søvn. Godt nok var det varmt, men det var det for så vidt også for de øvrige hunde.

 

Nej nej ved godt hvad du mener ( tror jeg). Men derfor er det stadigt tillært. Nogle af mine cocker kan blive rigtig god agility hunde og det samme gør sig gældende med nogle af mine BC. Andre bliver bare middelmådig. Men ingen af mine BC kan bruges ( ligegyldigt hvor meget jeg træner) som drivende og apportende spaniel og ingen af mine spaniel kan blive hyrdehunde, om jeg så dedikere mit liv til det. De vil garanteret blive under middelmådigt.

 

Jeg kan ikke sige hvem af mine hunde der bliver gode til agility, jeg bliver nød til at påbegynde deres træning, jeg kan ikke købe mig til nogle instinkter, for det er tillært.

[DKWiechert]

Jeg ved intet om hyrdning, så der tier jeg pænt stille og slår ørerne ud. Men inden for redningshunde er det totalt ligegyldigt, hvilke linier en hund kommer af eller om det er underlige blandinger, der er tale om. Har hundene det drev, der får dem til aldrig at give op, uanset hvor svær en eftersøgning kan være - så er de egnede til det "job". Resten er - igen uanset linier - bare ikke egnede.

 

Jeg tror bestemt, at langt flere hunde via træning kan komme fint igennem både i lydighed og i nordisk, for der har de føreren til at støtte sig og dirigere.

 

du skriver godt nok uanset linjer.

 

 

Hvilket minder mig oim at vi faktisk har haft den diskussion, ganske vist om en anden race, tidligere.

 

 

Tænk nu hvis der var en opdrætter, der gjorde sig udi redningshundearbejde, og begyndte at opdrætte hunde med dette specifikke arbejde og formål for øje.

De hunde der blev brugt i avl ville være hunde der havde bevist at de havde "dét". Efter et par generationer, hvor nogle hvalpe besad de rette egenskaber, andre gjorde ikke, ville man have fundet ud af hvilken retning ens avl ville være bedst tjent med at gå, hvis redningshundearbejdet stadig er målet for avlen.

 

Kunne det tænkes at de avlslinjer der kommer ud af sådan en målrettet opdræt, rent faktisk ville være avlslinjer hvor der var kortere mellem hunde der besad de ønskede egenskaber til arbejdet, og hvor de ønskede egenskaber var tilstede i rigt mål.

 

I en anden diskussion har du givet udtryk for at dét mener du ikke det er. Dét mener jeg så ikke just giver nogen mening.

[Dina]

Nej nej ved godt hvad du mener ( tror jeg). Men derfor er det stadigt tillært. Nogle af mine cocker kan blive rigtig god agility hunde og det samme gør sig gældende med nogle af mine BC. Andre bliver bare middelmådig. Men ingen af mine BC kan bruges ( ligegyldigt hvor meget jeg træner) som drivende og apportende spaniel og ingen af mine spaniel kan blive hyrdehunde, om jeg så dedikere mit liv til det. De vil garanteret blive under middelmådigt.

 

Jeg kan ikke sige hvem af mine hunde der bliver gode til agility, jeg bliver nød til at påbegynde deres træning, jeg kan ikke købe mig til nogle instinkter, for det er tillært.

Hvad er det hos en redningshund, som du mener er tillært? Mere så jeg kan forstå præcis, hvad du mener.

 

Det, at man øjeblikkelig kan spotte hos en hvilken som helst hund, om den vil egne sig som redningshund, det er jo netop ikke tillært, eftersom man spotter det den allerførst gang, hunden bliver sendt op i en ruin? Hvor den ikke har lært en hujende skid endnu? Men den "gode" hund kan jo lugte, at der er nogen et sted, selvom den kan ikke SE nogen, og det gør den vild efter at lede og finde personen. Det er dét, man går efter, når man vil finde en kommende redningshund.

[Dina]

du skriver godt nok uanset linjer.

 

 

Hvilket minder mig oim at vi faktisk har haft den diskussion, ganske vist om en anden race, tidligere.

 

Tænk nu hvis der var en opdrætter, der gjorde sig udi redningshundearbejde, og begyndte at opdrætte hunde med dette specifikke arbejde og formål for øje.

De hunde der blev brugt i avl ville være hunde der havde bevist at de havde "dét". Efter et par generationer, hvor nogle hvalpe besad de rette egenskaber, andre gjorde ikke, ville man have fundet ud af hvilken retning ens avl ville være bedst tjent med at gå, hvis redningshundearbejdet stadig er målet for avlen.

 

Kunne det tænkes at de avlslinjer der kommer ud af sådan en målrettet opdræt, rent faktisk ville være avlslinjer hvor der var kortere mellem hunde der besad de ønskede egenskaber til arbejdet, og hvor de ønskede egenskaber var tilstede i rigt mål.

 

I en anden diskussion har du givet udtryk for at dét mener du ikke det er. Dét mener jeg så ikke just giver nogen mening.

Øøøøh....du har faktisk helt tabt mig.

 

Selvom man parrer to hunde, som har "det", så tror jeg da ikke et øjeblik på, at samtlige hvalpe også ville arve det?

 

Du må vist desværre nok skære det lidt mere ud i pap for mig.

[DKWiechert]

Selvom man parrer to hunde, som har "det", så tror jeg da ikke et øjeblik på, at samtlige hvalpe også ville arve det?

 

Det er så heller ikke hvad jeg skriver.

 

Papudskæring må vente.

[Dina]

Det er så heller ikke hvad jeg skriver.

 

Papudskæring må vente.

Det er så bare okay.

[Siri]

Jeg ved intet om hyrdning, så der tier jeg pænt stille og slår ørerne ud. Men inden for redningshunde er det totalt ligegyldigt, hvilke linier en hund kommer af eller om det er underlige blandinger, der er tale om. Har hundene det drev, der får dem til aldrig at give op, uanset hvor svær en eftersøgning kan være - så er de egnede til det "job". Resten er - igen uanset linier - bare ikke egnede.

 

Jeg tror bestemt, at langt flere hunde via træning kan komme fint igennem både i lydighed og i nordisk, for der har de føreren til at støtte sig og dirigere.

 

Øog det drive du netop beskriver - det er det jeg mener i høj grad findes i arbejdslinjer. Og jeg tror det er årsagen til at hos Bc er det arbejdslinjer der ligger i top.

Og jeg taler ikke om at "komme fint igennem" jeg taler om at klare sig rigtig godt. Hvis man nu kigger på hulke bordere der ligger i top, så er det arbejdslinjer. Og det synes jeg er logisk. De er jo avlet til at have højt drive og god udholdenhed.

[Gæst Spilop]

du skriver godt nok uanset linjer.

 

 

Hvilket minder mig oim at vi faktisk har haft den diskussion, ganske vist om en anden race, tidligere.

 

 

Tænk nu hvis der var en opdrætter, der gjorde sig udi redningshundearbejde, og begyndte at opdrætte hunde med dette specifikke arbejde og formål for øje.

De hunde der blev brugt i avl ville være hunde der havde bevist at de havde "dét". Efter et par generationer, hvor nogle hvalpe besad de rette egenskaber, andre gjorde ikke, ville man have fundet ud af hvilken retning ens avl ville være bedst tjent med at gå, hvis redningshundearbejdet stadig er målet for avlen.

 

Kunne det tænkes at de avlslinjer der kommer ud af sådan en målrettet opdræt, rent faktisk ville være avlslinjer hvor der var kortere mellem hunde der besad de ønskede egenskaber til arbejdet, og hvor de ønskede egenskaber var tilstede i rigt mål.

 

I en anden diskussion har du givet udtryk for at dét mener du ikke det er. Dét mener jeg så ikke just giver nogen mening.

 

Nemlig. Hvis du parre to terrier, som er gode til at fange rotter og slå dem ihjel, er der større sandsynlighed for at få rottedræbende hundehvalpe, end hvis du parre to cavaliers, som bare kigger på rotterne. Og hvis du gør det generation efter generation, så vil du få flere og flere gode rottedræbere.

 

Hvad er det hos en redningshund, som du mener er tillært? Mere så jeg kan forstå præcis, hvad du mener.

 

Det, at man øjeblikkelig kan spotte hos en hvilken som helst hund, om den vil egne sig som redningshund, det er jo netop ikke tillært, eftersom man spotter det den allerførst gang, hunden bliver sendt op i en ruin? Hvor den ikke har lært en hujende skid endnu? Men den "gode" hund kan jo lugte, at der er nogen et sted, selvom den kan ikke SE nogen, og det gør den vild efter at lede og finde personen. Det er dét, man går efter, når man vil finde en kommende redningshund.

 

Hvis jeg slipper min golden retriever i en ruin, så vil han uden forudgående indlæring stå og glo på mig. Han kan apportere dummys, søge, markere og dirigeres. Jeg er sikke på at hvis jeg trænede lidt rundering med ham ville han gå igang med at finde mennesker, men hvis du tager en hundehvalp ud i en ruin og slipper den, så sker der intet.

 

Hvis jeg tager en af mine brombærrusker (Cocker) slipper dem, så vil de gå (uden tillæring) et søg som tilgode ser vindretning, de vil støde og lede efter fasaner, ud over det er der en masse vi skal arbejde på, og når jeg kaster en ting til en af mine Cocker, så kommer de automatisk tilbage med den. Pt har jeg en Cocker hvalp på 8 uger, når jeg slipper ham på min mark hvor der går dyr, så går han straks igang med at zigzagge foran mig, når jeg kaster noget til ham, laver han lige en kort op standsning og henter fluks hjem til mor.

 

Hvis jeg tager minkene (BC) ud på en flok får, så vil de straks forsøge at samle (ikke jage, ikke sprede) fårene og opholde sig mellem mig og fårene hele tiden, de vil per automatik holde sig lidt bag dem, og bruge alle deres evner for at forudse hvor de er på vej hen. Dette er helt uden træning, dette er første gang de se en udltot, altså hvis de er avlet efter det.

 

Mine hunde har ingen forudsætninger eller passion for at finde fremmede mennesker, det er ikke et instinkt i dem, men at se en stående hundehvalp tage stand når noget er stille, se en bc gå i balance med fårene, se en ft. Cocker søge i deres zigzag mønster, se en retrieverhvalp tage en and for første gang er fantastisk. Det ligger i dem, vi træner, vi forfiner, men hvis det ikke er der, så kan du ikke finde det.

[Therese]

Øøøøh....du har faktisk helt tabt mig.

 

Selvom man parrer to hunde, som har "det", så tror jeg da ikke et øjeblik på, at samtlige hvalpe også ville arve det?

 

Du må vist desværre nok skære det lidt mere ud i pap for mig.

Nej, alle hvalpene ville selvfølgelig ikke arve det Men nogle af hvalpene ville, og efter nogle generationer vil du så naturligt nok få flere og flere hunde, der ville egne sig perfekt som redningshunde.

[Dina]

men hvis du tager en hundehvalp ud i en ruin og slipper den, så sker der intet.

Jeg mødtes for sjov i anlægget med en hundefører, jeg tidligere havde trænet i Beredskabet med, da min forrige airedale var ca. 3 måneder. Hun gjorde, som man plejer, nemlig at hoppe lidt op og ned for at få hvalpens opmærksomhed, hvorefter hun forsvandt ind i ruinen - og helt ureglementeret ud på den anden side og i hul. Min hund havde aldrig sat sine poter i anlægget før, men han var vild og gal og trak for at komme ind i ruinen. Da han ikke kunne finde figuranten, stak han snuden i gulvet og fes ud af ruinen og hen til hullet, hvor han stod og logrede glad. Bagefter fik han en mere regelret eftersøgning, hvor han ikke så figuranten forsvinde, men han vidste præcis, hvad han skulle deroppe. Han skulle finde figuranten, skulle han. Og det gjorde han så.

 

Han viste helt klart, at han ville være værd at satse på.

 

Han kunne naturligvis ikke støde fasaner, men smed jeg fx en bold ind i det tætteste krat, så kom han ikke ud, før bolden befandt sig i hans hvalpegab. Og det er den der selvstændige vedholdenhed, der skal være tilstede.

 

Så JO - man kan se "lysten" ret tidligt, selvom man jo normalt ikke starter, før hunden er fyldt 1 år, medmindre man har haft en redningshund før og ved, hvad der skal til.

 

Airedales er ikke avlet til at finde mennesker, men til at finde og dræbe oddere og andet småkravl. Men det må så være lysten til at finde, der slog igennem.

 

Hvis han derimod blev udsat for jagt- eller hyrdetræning, så tror jeg ikke, at han ville kunne opføre sig hverken som en cocker eller en border collie.

 

Hvis jeg tager minkene (BC) ud på en flok får, så vil de straks forsøge at samle (ikke jage, ikke sprede) fårene og opholde sig mellem mig og fårene hele tiden, de vil per automatik holde sig lidt bag dem, og bruge alle deres evner for at forudse hvor de er på vej hen. Dette er helt uden træning, dette er første gang de se en udltot, altså hvis de er avlet efter det.

Du siger det egentlig selv: altså hvis de er avlet efter det. Instinktivt at kunne samle får må være en fremavlet specialadfærd, hvorimod det at vise gode takter i eftersøgning nok er noget mere alment. Det underbygges jo også af, at også blandingshunde kan være fantastisk gode.

[Gæst Spilop]

Jeg mødtes for sjov i anlægget med en hundefører, jeg tidligere havde trænet i Beredskabet med, da min forrige airedale var ca. 3 måneder. Hun gjorde, som man plejer, nemlig at hoppe lidt op og ned for at få hvalpens opmærksomhed, hvorefter hun forsvandt ind i ruinen - og helt ureglementeret ud på den anden side og i hul. Min hund havde aldrig sat sine poter i anlægget før, men han var vild og gal og trak for at komme ind i ruinen. Da han ikke kunne finde figuranten, stak han snuden i gulvet og fes ud af ruinen og hen til hullet, hvor han stod og logrede glad. Bagefter fik han en mere regelret eftersøgning, hvor han ikke så figuranten forsvinde, men han vidste præcis, hvad han skulle deroppe. Han skulle finde figuranten, skulle han. Og det gjorde han så.

 

Han viste helt klart, at han ville være værd at satse på.

 

Han kunne naturligvis ikke støde fasaner, men smed jeg fx en bold ind i det tætteste krat, så kom han ikke ud, før bolden befandt sig i hans hvalpegab. Og det er den der selvstændige vedholdenhed, der skal være tilstede.

 

Så JO - man kan se "lysten" ret tidligt, selvom man jo normalt ikke starter, før hunden er fyldt 1 år, medmindre man har haft en redningshund før og ved, hvad der skal til.

 

Airedales er ikke avlet til at finde mennesker, men til at finde og dræbe oddere og andet småkravl. Men det må så være lysten til at finde, der slog igennem.

 

Hvis han derimod blev udsat for jagt- eller hyrdetræning, så tror jeg ikke, at han ville kunne opføre sig hverken som en cocker eller en border collie.

 

 

Du siger det egentlig selv: altså hvis de er avlet efter det. Instinktivt at kunne samle får må være en fremavlet specialadfærd, hvorimod det at vise gode takter i eftersøgning nok er noget mere alment. Det underbygges jo også af, at også blandingshunde kan være fantastisk gode.

 

Men hvis du tager en hundehvalp ud til en ruin uden at gøre noget, så finder den ikke mennesker.

Det du gerne vil have er den vedholdenhed en jagthund efter en anskydning har, eftersætter og bliver ved indtil de opnår det de gerne vil. Tror de flest brugshunde af brugshundelinjer indeholder dette du søger, men det er ikke et instinkt, som dette vi bruger på får eller jagt, det er vel vilje, vedholdende hed og troen på at det nok skal lykkes. Det findes i cavalier og border collies, men tror størstedel af de hunde jeg har, har det du søger, og tror man har større held med at finde det i f.eks en jagtgolden end i en cavalier.

[Dina]

Tror de flest brugshunde af brugshundelinjer indeholder dette du søger, men det er ikke et instinkt, som dette vi bruger på får eller jagt, det er vel vilje, vedholdende hed og troen på at det nok skal lykkes. Det findes i cavalier og border collies, men tror størstedel af de hunde jeg har, har det du søger, og tror man har større held med at finde det i f.eks en jagtgolden end i en cavalier.

Hvad betegnelsen er, aner jeg ikke, men at det er et instinkt, siger nok sig selv, eftersom man ikke skal træne det. Har hunden det, kommer det op til overfladen med et dunk, når omstændighederne kalder på det. Det må man vel nok kunne kalde et instinkt?

 

Hvorvidt en cavalier har det.....jeg tvivler. Jeg tror ikke, at man let finder det i en selskabsrace, hvor jagtlyst af enhver art er avlet væk.

[Gæst Spilop]

Hvad betegnelsen er, aner jeg ikke, men at det er et instinkt, siger nok sig selv, eftersom man ikke skal træne det. Har hunden det, kommer det op til overfladen med et dunk, når omstændighederne kalder på det. Det må man vel nok kunne kalde et instinkt?

 

Hvorvidt en cavalier har det.....jeg tvivler. Jeg tror ikke, at man let finder det i en selskabsrace, hvor jagtlyst af enhver art er avlet væk.

 

Det er ikke det jeg kalder et instinkt, men kald det hvad du vil.

 

Dette er instinkter for mig. instinkter

 

Jagt og flok instinkt er det vi bruger på jagt og til hyrdning. Hyrdning er hæmmet jagt. At finde ens egen flok kan også være et instinkt, men en fremmed, I don´t know.

[Dina]

Det er ikke det jeg kalder et instinkt, men kald det hvad du vil.

 

Dette er instinkter for mig. instinkter

 

Jeg foretrækker stadig at kalde det for et instinkt og jeg er heller ikke i tvivl om, at det har noget med noget jagt-noget at gøre. Dit link om instinkter taler faktisk om præcis det samme:

 

Instinkthandlinger er medfødte, færdige handlinger som hunden ikke skal lære - de er programmeret ind i hunden og ulven fra fødslen. Til hver eneste instinkthandling hører en "nøgle" - en nøglestimulus - som låser instinkthandlingen op og starter instinktet. Alt dette kører automatisk, da det er programmeret ind i hunden fra før fødslen.

 

Det passer faktisk ret godt til, hvad jeg skrev, nemlig at hvis hunden havde "det", så dukkede det svøp-op til overfladen uden forudgående træning, så snart der blev kaldt på det.

[Therese]

Men hvordan kan noget være et instinkt, når der ikke er avlet specifikt efter det?

 

Som jeg ser det, handler det om at der skal være nogle specifikke egenskaber til stede for at en hund kan blive en god redningshund såsom vedholdenhed og tilpas meget selvstændighed til at kunne udføre opgaven på egen pote. Men det er vel ikke egenskaber man som sådan avler efter, fordi man skal bruge det til noget eller hvad?

 

Når man avler en hyrdehund eller en jagthund, er der vel nogle bestemte egenskaber man avler efter, så det bliver instinktivt hvad hunden skal gøre, når den ser et får eller bliver sendt ud for at hente nedskudt vildt. Men mig bekendt er der da ikke nogen, der decideret avler redningshunde og derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvordan det kan være instinktivt at finde en fremmed i en ruin.

 

For mig svarer det lidt til at sige, at man avler LP-hunde. Man kan avle hunde, der er førerorienterede og elsker at træne, så de derfor har vist, at de klarer sig godt på banen. Men man avler det jo ikke frem som et instinkt, så hunden på forhånd bare ved hvad den skal på en lydighedsbane.

 

Og det er egentligt det der gør forskellen for mig; om hunden bare gør det eller om den skal trænes til det først.

[Ninjamor]

Som jeg ser det, handler det om at der skal være nogle specifikke egenskaber til stede for at en hund kan blive en god redningshund såsom vedholdenhed og tilpas meget selvstændighed til at kunne udføre opgaven på egen pote. Men det er vel ikke egenskaber man som sådan avler efter, fordi man skal bruge det til noget eller hvad?

 

Det er det da... Hvis du tager netop terrier, så er der i århundreder avlet specifikt på præcist disse egenskaber + en årvågenhed/parathed som får hunden til at reagere prompte med handling, når den oplever at noget stikker af mod omgivelserne. Dette kan være en bevægelse, en lyd eller en duft, som hunden straks handler på.

 

Egenskaberne, som relaterer til overlevelsesinstinktet, nu der bliver talt om hundens tre instinkter, bliver der avlet på med henblik på jagt og jagt inddeles så i forskellige intentionsadfærd, hvoraf aktiv opsøgning er den ene.

[Therese]

Det er det da... Hvis du tager netop terrier, så er der i århundreder avlet specifikt på præcist disse egenskaber + en årvågenhed/parathed som får hunden til at reagere prompte med handling, når den oplever at noget stikker af mod omgivelserne. Dette kan være en bevægelse, en lyd eller en duft, som hunden straks handler på.

 

Egenskaberne, som relaterer til overlevelsesinstinktet, nu der bliver talt om hundens tre instinkter, bliver der avlet på med henblik på jagt og jagt inddeles så i forskellige intentionsadfærd, hvoraf aktiv opsøgning er den ene.

Ja, det var så heller ikke det jeg mente. Som jeg skrev, er der mig bekendt ikke nogen, der avler specifikt efter at en hund skal være redningshund på samme måde, som man bevidst avler efter at få gode jagthunde eller gode hyrdehunde.

 

I princippet kan du vel komme med en hvilken som helst race eller blanding og bruge den, hvis den har det der skal til. Det kan du ikke på samme måde, hvis du vil hyrde med din hund eller gå på jagt med den - eller andet, som er mere racespecifikt. Der er nogle racer, der er kendt for at kunne nogle bestemte ting, men jeg har aldrig hørt om bestemte racer, der var bedre egnede end andre som redningshunde.

Og dog, for det er selvfølgelig klart at nogle racer ER bedre egnede end andre, men som jeg skrev, er det jo ikke egenskaber, som man helt bevidst avler efter, fordi man planlægger at hunden skal bruges som redningshund. Ikke på samme måde, som man gør med en labrador eller en border collie.

[Ninjamor]

Ja, det var så heller ikke det jeg mente. Som jeg skrev, er der mig bekendt ikke nogen, der avler specifikt efter at en hund skal være redningshund på samme måde, som man bevidst avler efter at få gode jagthunde eller gode hyrdehunde.

 

I princippet kan du vel komme med en hvilken som helst race eller blanding og bruge den, hvis den har det der skal til. Det kan du ikke på samme måde, hvis du vil hyrde med din hund eller gå på jagt med den - eller andet, som er mere racespecifikt. Der er nogle racer, der er kendt for at kunne nogle bestemte ting, men jeg har aldrig hørt om bestemte racer, der var bedre egnede end andre som redningshunde.

 

Så må det være fordi du ikke kommer i de kredse?

 

Der er racer, såvel som individer, der er langt bedre egnede som redningshunde, vandsøghunde, servicehunde, besøgshunde etc. end andre.

Der skal nogle bestemte egenskaber til, ligegyldigt hvilket felt en hund skal gebærde sig indenfor.

 

Og dog, for det er selvfølgelig klart at nogle racer ER bedre egnede end andre, men som jeg skrev, er det jo ikke egenskaber, som man helt bevidst avler efter, fordi man planlægger at hunden skal bruges som redningshund. Ikke på samme måde, som man gør med en labrador eller en border collie.

 

Det tror jeg så du tager fejl i. Jeg ved der er opdrættere der decideret går efter at lave velegnede servicehunde og lur mig om ikke det samme gælder hundesport.

Jeg kender til mindst en opdrætter som gik efter at lave hunde der var velegnede til lydighedskonkurrence og de er vel også netop det emnet her viser.

[Gæst Spilop]

Så må det være fordi du ikke kommer i de kredse?

 

Der er racer, såvel som individer, der er langt bedre egnede som redningshunde, vandsøghunde, servicehunde, besøgshunde etc. end andre.

Der skal nogle bestemte egenskaber til, ligegyldigt hvilket felt en hund skal gebærde sig indenfor.

 

 

 

Det tror jeg så du tager fejl i. Jeg ved der er opdrættere der decideret går efter at lave velegnede servicehunde og lur mig om ikke det samme gælder hundesport.

Jeg kender til mindst en opdrætter som gik efter at lave hunde der var velegnede til lydighedskonkurrence og de er vel også netop det emnet her viser.

 

Jeg kender masser opdrætter der sælger hunde til servicehunde, men de avler alle efter gode familie eller jagthunde. Jeg kender også masser af BC opdrætter som decideret opdrætter efter sport, men instinkt synes jeg nu ikke det har noget med at gøre. Samarbejdsevner og driv. Det er afgørende for sportshunde.

 

Det nogle af mine hunde bruges til har været med til at skabe racen. Alle deres træk, hængeøre etc er lavet for at hunde kunne bruge til dette formål.

 

Der er rigeligt jagt i mine spaniels, men menneskejagt er ikke en del af det de er avlet til.