Den fedeste hundealder?

[Hopsa]

Hvilken alder er din absolutte favorit?

Hvilken er den værste?

 

Og hvorfor

[Hopsa]

Hæhæ jeg kan sgu meget godt li' når de begynder at få deres egen stålsatte holdning

[Gæst kleo]

Elsker ungdom og liv, har aldrig oplevet "lømmelalder" mine hunde er sjove og humoristiske hele tiden;) jeg elsker også min gamle hund men er glad for at Pjevs og Alfen sætter gang i den, ellers bliver det lidt kedeligt;)

[luckyluna]

VOksen til tidligt gammel er nok min favorit.

I den alder hvor hunden har fået en vis erfaring, men stadig kan alt.

 

DEn værste er alder er når hunden begynder at blive rigtig gammel og Det dermed lakker mod enden.

SÅ overskygger bekymringer lidt hvor skøn sådan en gammel hund er:)

[Hopsa]

Det har helt sikkert også sin charme og ved også godt at det er rigtig vigtigt fortsat at præge dem i den periode, men det der med hanhunde, der lige er blevet kønsmodne, og hormonerne farer rundt i kroppen på dem og de hyler så hjerteskærende, når der er en tæve i løbetid.. Ej, det kan jeg slet ikke have, det skærer i mit hjerte at høre på

 

Jeg kender slet ikke det der, og jeg har det vist som Kleo at jeg ikke oplever det som lømmelalder men bare som sjov og gang i den

Jeg synes man lærer en masse af sådan en størrelse, men det kan egentlig godt være at det handler en hel del om erfaring, hvordan man oplever de forskellige aldre hos hunden.

 

Jeg elsker i øvrigt gamle hunde, men den alder er samtidig osse så svær fordi man bruger energi på at bekymre sig, og man skal vænne sig til at ens gamle ven ikke længere kan være med i de samme aktiviteter på samme måde som tidligere.

[Gæst Janni privat]

Jeg elsker alle aldre... På nær lige de 2-3 dage når de er omkring 3 uger (+/- et par dage) hvor de hele tiden blvier væk fra hinanden og sig selv, og ikke kan huske hvordan de kom derhen hvor de nu er faret vild.. Så sætter de sig på røven og hyler... Og alle tæverne bliver helt stressede hvis de ikke er i samme rum som dem... Men det er heldigvis kun 2 dage *smiley der tørrer sved af panden*

[pivpiv]

Jeg hader alderen hvor man ved at det snart er slut. Åha jeg frygter den dag livet afsluttes Det bliver jeg aldrig god til.

 

Jeg elsker alderen hvor de vil arbejde og please deres familie.

På en måde så elsker jeg altså også lømmelalderen, hvor der bides i alt (selvom det giver grå hår) og hvor alt skal afprøves og hvor man skal lære sit navn og glæden over at man kommer når der kaldes - jamen det er jo fantastisk.

[anne-lise hansen]

gamle hunde - jeg elsker når de nærmest kan læse mine tanker - den værste ( mest bekymrende ) er indtil man har lært dem godt at kende som hvalpe , sådan noget som ( med Ollie ) er han syg ? har han nået at synke den ølkapsel ? - det havde han så ikke ! Heldigvis !

[Hopsa]

Alle de hunde jeg har i huset i dag er født her, jeg elsker at vi kender hinanden så godt og at de stadig finder på ting der ta'r røven på mig

[Ulla H]

For mig har hver alder sin charme.

Men for mig sætter ældre hunde en begrænsning i vort daglige liv. F.eks ville min gamle Molly blive dybt ulykkelig, hvis jeg gik en 6 km ´s tur med de unge uden hende. Også selv om en anden blev hos hende.En sådan tur tør jeg ikke udsætte hende for.

Jeg er næsten altid nød til at tage alle med, lige på nær træning eller udstilling med kun een hund med.Molly blive blive frygtelig ophidset og sikkert hyle huset ned.

Men når de er gamle , er man jo ofte så obs på dem og deres opførsel, at det indimellem overskygger glæden ved at bo med dem.

Her er det vanskeliger hvis hunden er lidt tilbagetrukket i sind, så er det vanskeligerer at vurderer deres livsglæde.Molly er jo en altid PÅ HUND, der følger med i alt, hendes kusine Laura er lidt modsat, sådan lidt ,"lad mig ligge i fred i mit sofahjørne lige nu.Jeg kommer når maden er færdig."

[Shii]

Jeg elsker også alle aldrene... Dog mest... at de er der...

 

Jeg elsker at se dem bitte små og nuttede og deres helt uskyldige tilgang til verdenen, og se hvordan de ændre sig til at være frække og selvsikre... Og dernæst hvordan den indre ro finder dem, og de bare bliver voksne og mere fornuftige... Jeg synes det er skønt Der er ingen alder jeg ville ønske de altid havde... Jeg ville ikke undvære nogen af dem.

 

MEN, jeg synes fra de er 10-16 uger er helt fantastisk spændende, men også fordi det jo er et helt nyt familie medlem man har mødt og lært at kende og er blevet tryg ved...

[Gæst DorteDK]

Min favorit er helt klar hvalpe - unghunde stadiet - men også den voksne og den ældre.. der er bare en charme ved hver alder.

Men der er godt nok gang i hvalp/unghunden her i huset, det elsker jeg - selvom det kan være hårdt når man er træt men det er dejligt

 

Det jeg aldrig har prøvet før og som jeg IKKE ser frem til er "den sidste dag", jeg tror det bliver MEGET hårdt at sige farvel og vil helst ikke tænke på det, men sommetider kommer det lige op og til overfladen, dog er min den ældste kun 7,5 år så han har mange år endnu

Men alligevel - det sværeste bliver hvis det er MIG der skal tage beslutningen.

[NickiA]

Mit ynglingsstadie er helt klart tidligt voksenstadie, hvor hunden er voksen og mere hvilende i sig selv, men stadig er ung nok til spilopper

[PinPoynter]

Jeg elsker gamle hunde Ironisk nok, har jeg aldrig prøvet at eje en gammel hund, men har jo passet hundrevis af hunde i alle aldre, og pensionisterne er helt klart store favoritter hos mig.

[Gæst Beaglepack]

Jeg har hunde med hver deres alders stadie - jeg har ikke noget foretrukket stadie - jeg syntes om dem uanset hvor gamle de så er - hver alder sin charme:mrgreen:

[Hailey]

Jeg elsker gamle hunde Ironisk nok, har jeg aldrig prøvet at eje en gammel hund, men har jo passet hundrevis af hunde i alle aldre, og pensionisterne er helt klart store favoritter hos mig.

Jeg har også et blødt punkt for gråmulerne. Nu er mine hunde jo også "modne" hunde, men de har stadigvæk deres legelyst

 

De 2 yngste på 7 år samt hende på 9 år er mine træningsmakkere, og den ældste er min hyggetræningshund

 

Jeg vil gerne undvære hvalpe og unghundetiden, og få en veltilpasset hund på 2 år+

 

Der er ikke noget skønnere end at kigge i øjnene på en gammel hund og næsten se sjælen :hjerte:

[luckyluna]

Jeg elsker gamle hunde Ironisk nok, har jeg aldrig prøvet at eje en gammel hund, men har jo passet hundrevis af hunde i alle aldre, og pensionisterne er helt klart store favoritter hos mig.

 

Dine piger blev da gamle gjorde de ikke? Eller Akita gjorde da?

 

Gamle hunde ER fantastiske, det er bare ikke altid en særlig sjov periode pga alle bekymringerne.

[tjikson]

Gamle hunde, livskloge og den måde man kender dem 100% på.. og de hurtigt kan ge nnemskue en:lun:

[PinPoynter]

Dine piger blev da gamle gjorde de ikke? Eller Akita gjorde da?

 

Gamle hunde ER fantastiske, det er bare ikke altid en særlig sjov periode pga alle bekymringerne.

 

Lexi blev 11 og Akita 12, men de døde af sygdom, ikke alderdom, og var begge enormt aktive, og slet ikke på nogen måde gamle i opførsel eller sind, dvs ingen forskel fra da de f.eks var 5 eller 6 år. Indy, som kun blev 7, var faktisk mere "gammel" pga hjernesvulst, og den måde hendes sygdom udviklede sig på.

[Aslan]

Jeg nyder Aslan nu, 5 år gammel, han er færdig med lømmel alderen og lytter til hvad jeg siger.

Dernæst overvejer han om han gider gøre det jeg ber ham om, eller om det er det værd

 

En herre morsom alder, specielt fordi han stadig får hvalpe lege flip.

 

 

Jeg savner ikke 6-12 mdr det var ulideligt, og alt for mange ødelagte ting SUK!

[Maria84]

Min favoritalder er den alder Anton har nu, nemlig 5 år. Han er voksen og vi kender hinanden godt, men alligevel er han stadig ung, kan det hele endnu og har mange år tilbage.

 

Den værste alder er når de bliver gamle. Jeg synes også gamle hunde er det mest charmerende der findes. De virker så kloge og som om de nærmest kan se lige igennem én. Men jeg kan virkelig bekymre mig om alt og en gammel hund vil give mig grund til rigtig mange bekymringer.

[Ascha]

Jeg skal indrømme at jeg egentlig slet ikke er til de helt små hvalpe. De ved ikke en skid og man skal have et øje på hver en finger for at de ikke skal miste livet inden første uge er gået. Jeg bekymrer mig fra morgen til aften, når jeg har en lille hvalp, men joeh,... de er da nuttede.

 

Jeg synes bedst om tiden efter 4-5 mdr.s alderen, hvor hvalpen har lært lidt rutiner at kende og hvor man har fået godt styr på alene-hjemme træningen og hvor man er begyndt at kunne forudsige visse ting ang. personligheden (f.eks. hvornår kræet ikke har tænkt sig at komme når der bliver kaldt) og så indtil ca. 10-11-års alderen (inden man begynder at se for mange svaghedstegn). Så kommer bekymringernes tid igen og det er endnu værre end da hunden var hvalp, for til den tid er man jo følelsesmæssigt stærk forbundet til den lille pelsede personlighed.

[Sammy]

Hver alder sin charme

 

Men er også helt enig i Hailey's citat her:

Der er ikke noget skønnere end at kigge i øjnene på en gammel hund og næsten se sjælen :hjerte:

 

Der er bare noget ekstra skønt at kigge i de gammelkloge øjne :lun: Men ja som flere også har skrevet, så kan det også være en rigtig svær tid, når det begynder at lakke mod enden.

 

Men egentlig er der ikke en alder jeg ikke bryder mig om. De helt små hvalpe er super nuttede, unghundene har også deres charme med liv og glæde over alt og mere eller mindre sjove påfund, elsker alderen mellem unghund og gammel hund, hvor hundene er godt aktive og man kan gå langt, træne meget, være meget aktive, kender hinanden bedre og bedre, som årene går osv.

 

Så ja, hver alder sin charme

[Gæst Janni privat]

KAn jeg ombestemme mig?

 

Jeg kan allerbedst lide de hudne der har en alder hvor de går ud i en overdækkede gård og kigger ud af lågen til de ikke overdækkede gårde og tænker "fuck manner hvor det regner..Vores stakkels mor skal gøre rent efter os..Vi venter" og hvalpene/unghundene bare styrter ud i regnen og finder det bedste hul-projekt og starter gravning i vand til knæene. De sidste kan jeg ikke lide :slem:

[Gæst kleo]

KAn jeg ombestemme mig?

 

Jeg kan allerbedst lide de hudne der har en alder hvor de går ud i en overdækkede gård og kigger ud af lågen til de ikke overdækkede gårde og tænker "fuck manner hvor det regner..Vores stakkels mor skal gøre rent efter os..Vi venter" og hvalpene/unghundene bare styrter ud i regnen og finder det bedste hul-projekt og starter gravning i vand til knæene. De sidste kan jeg ikke lide :slem:

Jeg må indrømme at jeg de sidste dage har fortrudt min cocker hvalp den bader i mudder for pokker da, det gør en yndig tervueren tæve altså ikke!