Folks møde med hvalpen, et surt opstød

[Gæst kleo]

Det er sjovt at se at de af medlemmerne som er varmt fortaler for at så mange som muligt skal gramse hvalpe er ejere af racer som generelt er kendt for at være meget sociale, de som gerne vil begrænse gramseriet er ejere af racer med en god portion reserverthed måske et sammenhæng? Min Pjevs elsker alle uden forbehold, Kleo og Alfen kunne nemt blive skræmt af pludselige bevægelser og folks overdrevent glade klappers og gramseriet;) nogle racer bør afgjort skærmes og hjælpes i forhold til fremmede, andre som lab, cocker m.m klarer normalt let hvad som helst;)

[Dina]

Men hvis du lader folk uhæmmet gramse på din hvalp, risikerer du at dens grænser bliver overskredet. Sådanne dårlige oplevelser kan også medfører reservation senere i livet.

 

Jeg læser ingen steder at der er nogen der aldrig lader deres hvalp hilse, derimod at de gerne vil have bare en smule kontrol med hvad der foregår og hvilken indlæring hvalpen får ud af møderne. Derfor er det, i mine øjne, smart nok at afvise folk, hvis man i det øjeblik ikke lige har overskuddet til at sikre hvalpen en god oplevelse.

Men når du så har givet grønt lys til klapning og sød snak, så kan folk jo stadig gramse uhæmmet?

 

Jeg har personligt kun afvist folk, hvis de var berusede eller åbenlyst ikke helt normale. Alle andre har fået lov til at falde i hugstilling og nusse og kysse alt det, de bare gad. Det vil sige - det har jeg gjort med Sofus' to forgængere og det fungerede fint. Men Sofus har fra ganske lille været til den reserverede side og så har han selv fået lov til at bestemme. Kunne jeg se, at han ikke ønskede nærkontakt af 3. grad, så afviste jeg kontant folk. Var han derimod nysgerrig, så sagde jeg ingenting.

 

Min måde at gøre tingene på er bestemt ikke den eneste forkromede rigtige måde.....men den er min.

[sagapigen]

Men når du så har givet grønt lys til klapning og sød snak, så kan folk jo stadig gramse uhæmmet?

 

Jeg har personligt kun afvist folk, hvis de var berusede eller åbenlyst ikke helt normale. Alle andre har fået lov til at falde i hugstilling og nusse og kysse alt det, de bare gad. Det vil sige - det har jeg gjort med Sofus' to forgængere og det fungerede fint. Men Sofus har fra ganske lille været til den reserverede side og så har han selv fået lov til at bestemme. Kunne jeg se, at han ikke ønskede nærkontakt af 3. grad, så afviste jeg kontant folk. Var han derimod nysgerrig, så sagde jeg ingenting.

 

Min måde at gøre tingene på er bestemt ikke den eneste forkromede rigtige måde.....men den er min.

 

Nope, da jeg så at min hvalp var til den usikre side, sørgede jeg selvfølgelig for at styre de gramselystne mennesker, så det foregik på hans præmisser. Ligesom jeg instruerede børn i at det skulle foregå roligt for at undgå at han tissede på dem og i øvrigt at begge parter fik noget positivt ud af det. Han er da også endt ud med at elske alt hvad der kan kravle og gå.

 

Jeg har også indtrykket af at mange hvalpe har større overskud til hilsning, de første par gange på en tur, hvorefter de bliver trætte og det nemt kan gå op i hat og briller, senere på turen. Men det handler jo om at lære sin hvalp at kende og agere ud fra hvad den enkelte hvalp kan klare og har brug for.

[CrazyDogLady]

Det er sjovt at se at de af medlemmerne som er varmt fortaler for at så mange som muligt skal gramse hvalpe er ejere af racer som generelt er kendt for at være meget sociale, de som gerne vil begrænse gramseriet er ejere af racer med en god portion reserverthed måske et sammenhæng? Min Pjevs elsker alle uden forbehold, Kleo og Alfen kunne nemt blive skræmt af pludselige bevægelser og folks overdrevent glade klappers og gramseriet;) nogle racer bør afgjort skærmes og hjælpes i forhold til fremmede, andre som lab, cocker m.m klarer normalt let hvad som helst;)

 

 

Ud af de 3 hunde jeg har, er Katla (labrador) den eneste jeg har haft fra hvalp. Men jeg har stadig sørget for at ALT nusning er med min accept. Katla skulle og skal ikke tage stilling til hvem der nusser, det mener jeg ikke er rigtigt. Det er ejeren der skal godkende og sørge for at hun ikke følte eller føler det som overgreb. Når hun var/er med på befærdede områder har jeg altid et øje på hende og klar til at springe ind hvis jeg synes der er behov...

[Ascha]

Det er sjovt at se at de af medlemmerne som er varmt fortaler for at så mange som muligt skal gramse hvalpe er ejere af racer som generelt er kendt for at være meget sociale, de som gerne vil begrænse gramseriet er ejere af racer med en god portion reserverthed måske et sammenhæng? Min Pjevs elsker alle uden forbehold, Kleo og Alfen kunne nemt blive skræmt af pludselige bevægelser og folks overdrevent glade klappers og gramseriet;) nogle racer bør afgjort skærmes og hjælpes i forhold til fremmede, andre som lab, cocker m.m klarer normalt let hvad som helst;)

Selvfølgelig er der raceforskelle, men som helt små er hvalpe af reserverede racer vel dårlig nok begyndt at udvikle den egenskab og så kan man jo tage den derfra.

 

Shandie er den eneste virkelig sociale hund jeg har haft. Thailo ville skide fremmede et stykke, Ascha skulle folk gøre sig fortjent til at blive hilst på og viste tydeligt at hun var ved at brække sig hvis folk forsøgte røre ved hende (jo, børn ville hun gerne snakke med og opsøgte dem aktivt), men jeg vil da sige at jeg har haft mere lyst til at skærme Shandie fra fremmede fordi hun kører fuldstændigt op, bare der er nogen der ser på hende. Sommetider er det da pi... irriterende at folk får min hund til at reagere sådan, men sådan er verden nu engang og så må man forsøge at få det bedste ud af det.

[Aussiepower!]

Jeg kan så se flere ulemper i at lade alle, tilfældige mennesker man møder, gramse sin hvalp, dels er der risikoen for at hvalpens grænser bliver overskredet og dels har jeg squ ikke brug for en voksen hund, der tror jeg den skal og må, snakke med alt og alle, fordi den har været vandt til som hvalp at snakke med alle, dels er det i mine øjne ikke skide praktisk, at ens voksne hund kaster sig for fødderne af alle og dels er der sjovt nok ikke så mange mennesker der synes at en fuldvoksen hund er lige så charmerende som en 8-10-12 ugers hvalp...

 

Personligt mener jeg ikke at socialisering kun går ud på at hvalpen skal snakke med alt og alle, i min verden går det lige så meget ud på at hvalpen lære at gebærde sig uden nødvendigvis at skulle snakke med og tage stilling til alle den møder... Men sådan er man jo så forskellige..

[Gæst Mimas]

Se på det positivt - den bliver socialiseret så det basker og derfor forhåbentligt vant til mange mennesker og fremmet mennesker. Mimas var også en af dem alle ville røre og snakke med, og hun har intet imod fremmede mennesker den dag i dag, og er vant til mange mennesker hvilket jeg syntes er utrolig rart

 

Men det negative er så at man fx ikke kan opretholde deres "må ikke hoppe op" hvis dem der hilser på ikke gør hvad man siger. Jeg siger altid til folk at de gerne må hilse, men de skal sige at hun skal sætte sig og først hilse når hun sidder ned. Samt at de skal komme ned til hende, fremfor at hun hopper op til dem.

[Ascha]

Jeg kan så se flere ulemper i at lade alle, tilfældige mennesker man møder, gramse sin hvalp, dels er der risikoen for at hvalpens grænser bliver overskredet

 

En hvalp dør ikke af at dens grænser bliver overtrådt engang imellem, det gør mine da også for det er en del af at være til. Og jeg vil mene hunden bliver stærkere af det (med mig i baghånden selvfølgelig) når den finder ud af at den selv kan gøre noget for at slippe ud af situationer der virker grænseoverskridende.

 

og dels har jeg squ ikke brug for en voksen hund, der tror jeg den skal og må, snakke med alt og alle, fordi den har været vandt til som hvalp at snakke med alle, dels er det i mine øjne ikke skide praktisk, at ens voksne hund kaster sig for fødderne af alle og dels er der sjovt nok ikke så mange mennesker der synes at en fuldvoksen hund er lige så charmerende som en 8-10-12 ugers hvalp...

Men det ene behøver da ikke udelukke det andet. Man møder jo tonsvis af folk der ikke ønsker kontakt til ens hvalp og så kan man jo træne at ignorere fremmede i de situationer. Desuden er det sjældent at man ikke lige kan nå at redde situationen ved at fyre et "hilse!" af, inden der opstår kontakt med den fremmede.

 

 

Personligt mener jeg ikke at socialisering kun går ud på at hvalpen skal snakke med alt og alle, i min verden går det lige så meget ud på at hvalpen lære at gebærde sig uden nødvendigvis at skulle snakke med og tage stilling til alle den møder... Men sådan er man jo så forskellige..

Ja, der er mange forskellige måder at tænke på og den ene er nødvendigvis ikke mere rigtig end den anden. Jeg bruger socialiseringsperioden til at få lagt en masse oplevelser "i banken" hvor min hvalp har opnået succes, så det behøver ikke være udelukkende positive oplevelser, bare hvalpen er kommet ud af det med opfattelsen af at vi to kan klare alt sammen. Personligt synes jeg det giver hunde der også har en plan B parat hvis der opstår noget uforudset.

 

Jeg gider heller ikke have en hund der skal hilse både her og der hele tiden, og så kommer træning ind i billedet, ligesom jeg vil have at min hund er høflig og venlig (også i leg med andre hunde), men det anser jeg ikke for at være socialisering. Det er at man via opdragelse og træning styrer hunden til at blive en god samfundsborger. de skal socialiseres så de kender andres kommunikationsformer/ virkemidler og opdrages så de kan lære at interagere fornuftigt med andre levende væsner.

 

Med min hund f.eks. er det tydeligt hvor langt vi er nået i træningen. Møder hun mennesker i skoven reagerer hun ikke på dem (så skal vi rykke ud i rabatten og stå stille til de er forbi), Hvis de "tiltaler" hende hilser hun på alle 4 ben (98 % af tilfældene) men møder vi derimod folk der tiltaler hende når hun er i snor bliver hun som en vildhest der kaster sig frem og tilbage i luften og skraber folks arme, nikker skalder osv.,.. men Rom blev jo ikke bygget på 1 dag. Det har dog imo ikke noget med socialisering at gøre, men opdragelsen der hænger lidt.

[Aussiepower!]

En hvalp dør ikke af at dens grænser bliver overtrådt engang imellem, det gør mine da også for det er en del af at være til. Og jeg vil mene hunden bliver stærkere af det (med mig i baghånden selvfølgelig) når den finder ud af at den selv kan gøre noget for at slippe ud af situationer der virker grænseoverskridende.

 

Okay, så lad mig omformulere fra "overskredne grænser" til decideret "dårlige oplevelser".. En voksen, veltilpasset hund kan som regel godt ryste en enkelt decideret dårlig oplevelse eller to af sig, uden de store problemer, men en hvalp behøver IMO ikke at have dårlige oplevelser med i bagagen..

 

 

Men det ene behøver da ikke udelukke det andet. Man møder jo tonsvis af folk der ikke ønsker kontakt til ens hvalp og så kan man jo træne at ignorere fremmede i de situationer. Desuden er det sjældent at man ikke lige kan nå at redde situationen ved at fyre et "hilse!" af, inden der opstår kontakt med den fremmede.

 

 

 

Ja, der er mange forskellige måder at tænke på og den ene er nødvendigvis ikke mere rigtig end den anden. Jeg bruger socialiseringsperioden til at få lagt en masse oplevelser "i banken" hvor min hvalp har opnået succes, så det behøver ikke være udelukkende positive oplevelser, bare hvalpen er kommet ud af det med opfattelsen af at vi to kan klare alt sammen. Personligt synes jeg det giver hunde der også har en plan B parat hvis der opstår noget uforudset.

 

Jeg gider heller ikke have en hund der skal hilse både her og der hele tiden, og så kommer træning ind i billedet, ligesom jeg vil have at min hund er høflig og venlig (også i leg med andre hunde), men det anser jeg ikke for at være socialisering. Det er at man via opdragelse og træning styrer hunden til at blive en god samfundsborger. de skal socialiseres så de kender andres kommunikationsformer/ virkemidler og opdrages så de kan lære at interagere fornuftigt med andre levende væsner.

 

Med min hund f.eks. er det tydeligt hvor langt vi er nået i træningen. Møder hun mennesker i skoven reagerer hun ikke på dem (så skal vi rykke ud i rabatten og stå stille til de er forbi), Hvis de "tiltaler" hende hilser hun på alle 4 ben (98 % af tilfældene) men møder vi derimod folk der tiltaler hende når hun er i snor bliver hun som en vildhest der kaster sig frem og tilbage i luften og skraber folks arme, nikker skalder osv.,.. men Rom blev jo ikke bygget på 1 dag. Det har dog imo ikke noget med socialisering at gøre, men opdragelsen der hænger lidt.

 

Her er vi så i det store hele bare ikke særligt enige, men vi ønsker nok også bare to helt forskellige ting af vores hunde -og bor i helt forskellige omgivelser tror jeg

[Dina]

Jeg kan så se flere ulemper i at lade alle, tilfældige mennesker man møder, gramse sin hvalp, dels er der risikoen for at hvalpens grænser bliver overskredet og dels har jeg squ ikke brug for en voksen hund, der tror jeg den skal og må, snakke med alt og alle, fordi den har været vandt til som hvalp at snakke med alle, dels er det i mine øjne ikke skide praktisk, at ens voksne hund kaster sig for fødderne af alle og dels er der sjovt nok ikke så mange mennesker der synes at en fuldvoksen hund er lige så charmerende som en 8-10-12 ugers hvalp...

Det er så ikke min erfaring, at en hvalp udvikler sig til som voksen at kaste sig for fødderne af alle, blot fordi den har mødt et hav af nussende mennesker, da den var hvalp. En (rigtig) voksen hund tager normalt møder på en roligere og mere fornuftig måde end en lille hvalp.

 

Og så kan det i øvrigt godt være, at jeg er for gammeldags, men jeg kan overhovedet slet ikke fatte, at en hvalps grænser kan blive spor overskredet, blot fordi fremmede mennesker glade sætter sig på hug og fortæller hvalpen, at den vel nok er noget af det mest nuttede, de længe har set. Godt nok forstår hvalpen ikke ordene, men den burde vel forstå, at der ikke er tale om et overgreb, men derimod en slags kærlighedserklæring? Og hvem siger nej til sådan én?

 

Jeg tror, at der måske er ved at komme en lidt for stor "forsigtighed" ind i nutidens hundeejere - og jeg tager gerne de verbale tæsk, der kommer ved den bemærkning. Men allerede med Sofus' forgænger snakkede man i DcH om de nye hvalpeejere, der skovlede hvalpene op, bare der var en anden hvalp, der kiggede lidt for interesseret i deres retning. Den almindelige mening hos flere af trænerne var, at disse hvalpe virkede overdrevent nervøse under træningen.

 

Det tror pokker. De får jo hele tiden at vide, at verden er et farligt sted og at eneste sikre plet er i favnen på mor.

[Dina]

Jeg har ikke spor imod at folk hilser på Ollie - bare de lige spørger først , især hvis jeg går og træner med ham , for han har rigeligt svært ved at koncentrere sig - men jeg synes ikke det er rimeligt at han bliver kaldt aggressiv bare fordi han reagerer som en hvalp ved at hoppe ud efter hånden.

Hvorfor? Når de spørger, så afbryder de jo alligevel din træning?

 

Du kan ikke forvente, at folk kan gennemskue, at du er i gang med at træne din hvalp. Jeg er selv blevet afbrudt midt i et spor?! Så man må nok ud i at tilgive folk, for de ved ikke, hvad de gør. :slem:

 

Hvis jeg var dig, ville jeg tage afbrydelserne med godt humør - og så ellers finde et fredeligt sted at træne min hvalp.

[Aussiepower!]

Det er så ikke min erfaring, at en hvalp udvikler sig til som voksen at kaste sig for fødderne af alle, blot fordi den har mødt et hav af nussende mennesker, da den var hvalp. En (rigtig) voksen hund tager normalt møder på en roligere og mere fornuftig måde end en lille hvalp.

 

Og så kan det i øvrigt godt være, at jeg er for gammeldags, men jeg kan overhovedet slet ikke fatte, at en hvalps grænser kan blive spor overskredet, blot fordi fremmede mennesker glade sætter sig på hug og fortæller hvalpen, at den vel nok er noget af det mest nuttede, de længe har set. Godt nok forstår hvalpen ikke ordene, men den burde vel forstå, at der ikke er tale om et overgreb, men derimod en slags kærlighedserklæring? Og hvem siger nej til sådan én?

 

Jeg tror, at der måske er ved at komme en lidt for stor "forsigtighed" ind i nutidens hundeejere - og jeg tager gerne de verbale tæsk, der kommer ved den bemærkning. Men allerede med Sofus' forgænger snakkede man i DcH om de nye hvalpeejere, der skovlede hvalpene op, bare der var en anden hvalp, der kiggede lidt for interesseret i deres retning. Den almindelige mening hos flere af trænerne var, at disse hvalpe virkede overdrevent nervøse under træningen.

 

Det tror pokker. De får jo hele tiden at vide, at verden er et farligt sted og at eneste sikre plet er i favnen på mor.

 

Det er så bare hvad jeg høre at andre har haft problmer med, men det er så en mindre detalje, det vil jeg da gerne medgive, for det kan man jo træne eller opdrage sig ud af..

 

Til det med grænser/dårlige oplevelser, så lad mig bare sige at jeg personligt ikke ikke har særligt meget tiltro til tilfældige ikke-hundemennesker man møder på gaden... Det er så muligvis mit problem, men heldigvis kender jeg så mange hundemennesker og kan finde ud af at opsøge steder spækket med hundemennesker, når jeg ønsker at min hvalp skal overgramses og belæsses med gode oplevelser, men ude på åben gade blandt helt tilfældige mennesker, har JEG ikke brug for at min hvalp skal snakke med Gud og hver mand og jeg kan heller ikke se at min hvalp har brug for det -og jeg regner ellers ikke mig selv, blandt "nutidens" hundeejere og mine hunde er afgjort heller ikke projkter, jeg tager de fleste ting omkring mine hunde rimeligt køligt, hvis jeg selv skal sige det, men lige det der med alverdens tilfældige mennesker på gaden, der står jeg lidt af..

[Dina]

 

Til det med grænser/dårlige oplevelser, så lad mig bare sige at jeg personligt ikke ikke har særligt meget tiltro til tilfældige ikke-hundemennesker man møder på gaden...

Jeg har også altid selv et øje på hver finger og er parat til at afbryde kommunikationen, men det har jeg faktisk kun været nødt til et par enkelte gange.

 

Min bemærkning om lidt overnervøse hvalpeejere var en generel betragtning og bestemt ikke møntet på nogen herinde.

[Birgitta]

Jeg kan så se flere ulemper i at lade alle, tilfældige mennesker man møder, gramse sin hvalp, dels er der risikoen for at hvalpens grænser bliver overskredet og dels har jeg squ ikke brug for en voksen hund, der tror jeg den skal og må, snakke med alt og alle, fordi den har været vandt til som hvalp at snakke med alle, dels er det i mine øjne ikke skide praktisk, at ens voksne hund kaster sig for fødderne af alle og dels er der sjovt nok ikke så mange mennesker der synes at en fuldvoksen hund er lige så charmerende som en 8-10-12 ugers hvalp...

 

Personligt mener jeg ikke at socialisering kun går ud på at hvalpen skal snakke med alt og alle, i min verden går det lige så meget ud på at hvalpen lære at gebærde sig uden nødvendigvis at skulle snakke med og tage stilling til alle den møder... Men sådan er man jo så forskellige..

 

Hver ting til sin tid. Og først kommer socialiseringen i forhold til mennesker og dyr.

Alt det andet kan man fylde på senere.

 

---Silke og jeg tog med bus ned til gågaden da hun var 8 uger og 2 dage som en del af hendes tilvænning til vores dagligdag. Satte os på en bænk og kikkede på verden.

NØJ! hvor hun blev kikket på og hilst på og også nusset på.

 

Jeg havde en stor taske med som hun kunne gemme sig i hvis hun trængte til en lur.

Også da vi skulle hjem igen kunne vi kun gå få skridt af gangen.. Men vi havde altså heller ikke spor travlt.

 

--Da hun blev ældre blev omgivelsernes interesse mindre til stor skuffelse for Silke. Men så lavede vi bare lidt "træning", altså lidt forskellige helt simple lydighedsøvelser med sjov og leg indimellem. Og MASSER af ros. Silke kunne godt klare at blive afvist af andre mennesker fordi hun ved at jeg tilbeder og elsker hende som kun en "mor" kan tilbede og elske sin hvalp.

 

---Silke endte med at bestå DKK lydighedsprøverne i klasse 1-2 og 3. Vi var netop begyndt at træne eliteklassen da vil stoppede på grund af tiltagende problemer med Silkes forben. Hun var da 5 år. Hun bestod retrieverprøven da hun var 10 mdr.

 

En del af den træning jeg har lavet med mine sidste 2 hunde, er netop foregået på kirkepladsen eller i gågaden. Eller på en togperron mens vi ventede på et tog. Til tider har vi ligefrem haft begejstrede publikummer... Både Ramses og Silke (og jeg:lun:) har elsket det.

Silke adlyder i dag hvorsomhelst og nårsomhelst. Uanset om der er mennesker og dyr eller ej. Det er også derfor hun næsten altid går uden snor.

 

Ramses, der var bernersennen, nåede kun til klasse 2. Vi stoppede med at gå til prøver da han var omkring 3, på grund af sygdom.

Han blev 4½.

 

Men det kan da godt være, at hvis en hund ikke har noget særligt indhold i sit liv, så vil den forsøge at få opmærksomhed fra fremmede mennesker.. Jeg har bare aldrig oplevet det med mine hunde..

[Gæst Sus&Siku]

Nu er min datter og jeg ofte i Tivoli og DjursSommerland, hvor vi møder alle slags hunde, både hvalpe og voksne hunde.

Det skal lige nævnes, vi ikke selv har vores hund med.

 

Vi spørger altid ejerne, om vi må hilse på deres hund. Samtidigt forklare jeg, at vi selv har hund og min datter er vandt til hund. Der plejer ikke være nogen, der siger nej... De fleste vil gerne fortælle lidt om deres hund, mens min datter siddende aer hunden.

 

Når vi hjemme går tur med vores hund, må andre gerne klappe og hilse på hunden. Det ser jeg intet problem i. Vi var fx på Himmelbjerget forleden, der var flere små-børn forældre, som kom hen, for at aee hunden. De spurgte alle inden

Jeg siger altid ja -og at hunden kan finde på at hoppe op(af voksne)og evt slikke(kysse)barnet. Så er barn og forældre advaret... Ellers holder hunden sig i ro siddende.

 

Kan godt forstå hundeejere, hvis de fx træner "gå pænt", at det er irreterende, hvis der kommer utallige børnefamilier, som gerne vil hilse på hunden.

Men generelt ser jeg det som en fordel, at hunden lære at holde sig i ro, når børnefamilierne kommer og vil aee hunden.

[Gæst kleo]

Nu er min datter og jeg ofte i Tivoli og DjursSommerland, hvor vi møder alle slags hunde, både hvalpe og voksne hunde.

Det skal lige nævnes, vi ikke selv har vores hund med.

 

Vi spørger altid ejerne, om vi må hilse på deres hund. Samtidigt forklare jeg, at vi selv har hund og min datter er vandt til hund. Der plejer ikke være nogen, der siger nej... De fleste vil gerne fortælle lidt om deres hund, mens min datter siddende aer hunden.

 

Når vi hjemme går tur med vores hund, må andre gerne klappe og hilse på hunden. Det ser jeg intet problem i. Vi var fx på Himmelbjerget forleden, der var flere små-børn forældre, som kom hen, for at aee hunden. De spurgte alle inden

Jeg siger altid ja -og at hunden kan finde på at hoppe op(af voksne)og evt slikke(kysse)barnet. Så er barn og forældre advaret... Ellers holder hunden sig i ro siddende.

 

Kan godt forstå hundeejere, hvis de fx træner "gå pænt", at det er irreterende, hvis der kommer utallige børnefamilier, som gerne vil hilse på hunden.

Men generelt ser jeg det som en fordel, at hunden lære at holde sig i ro, når børnefamilierne kommer og vil aee hunden.

En fordel for hvem?

Jeg er egentlig ikke særlig interesseret i at alle kan klappe min hund;) så jeg ser ingen fordel i gramseriet, mine hunde skal egentlig helst bare ignorere fremmede, hvis jeg kunne bestemme så gik folk bare videre og jeg fik min hund lært at fremmede mennesker de passerer bare det behøver vi ikke tage os af;) at hvalpe/ hunde skal lære at finde sig i at blive gramset på af alle mulige og umulige vi møder på vores vej, det har jeg på ingen måde brug for;) og mine hunde har da slet ikke;)

[Gæst Sus&Siku]

Jeg ser det som en fordel for hunden Især de mindre hunderacer, som børn bare skal aee.

 

Vores hund kan sagtens gå forbi folk uden han forventer, at der skal hilses, aes og klappes. Han ignoere fint folk og andre hunde(det har vi trænet). Men når jeg vælger, at tage min hund med til fx Himmelbjerget, ved jeg næsten påforhånd, at der vil være enkelte folk/børn, som gerne vil aee hunden. I de situationer synes jeg, at det er fint, at min hund kan sidde stille pænt, mens børnene aer. Det er positivt opmærksomhed fra børnenes side.

 

Nu skriver du gramset på, på alle mulige/umulige måder? Det gør de fleste børn altså ikke?! De aer stille hunden på hovedet/nakken og ned af ryggen. De giver evt et kys på hundens pande eller nakken. Jeg har ihvertfald aldrig oplevet børn, der gramser på min hund...

[Gæst kleo]

Hvorfor syntes du egentlig at hunden skal lære at ordholdne sig i ro så fremmede kan røre den? Jeg har virkelig svært ved at forstå det må jeg indrømme;) jeg kan sagtes følge at voksne og børn føler trang til at hilse på hvalpe, det er der ikke så meget at gøre ved men mine hvalpe hopper op og slikker og bider, sådan er det og gider folk det ikke så må de jo holde lapperne væk, mine hunde skal ikke lære at stå stille for at fremmede skal kunne røre dem;) hvorfor skal de da det?? Vil de røre så må de finde sig i hunde der slikker,hopper op m.m

[Gæst Sus&Siku]

Det er jeg generelt slet ikke enig i...

 

Jo hvalpe er vilde, vil slikke, hoppe op m.m. Nu vælger de fleste små-børnefamilier små/mindre hunde at aee...

Og de vælger også voksne hunde og netop i de tilfælde, mener jeg, det er mest hensigtsmæssigt, at hunden holder sig i ro. At hunden har lært det. Hundeejerne samt børneforældrene må derimod standse barnet, hvis det bliver for voldsomt. Har dog aldrig selv oplevet, at et barn rykker hunden i halen, ørene eller slår. Knus og kram synes jeg heller ikke sker... Måske har jeg bare været heldig?

 

Jeg ser det som en rigtig go træningssituation. At hunden lære at være i ro, når der skal aes.

 

Det er jo ikke alle hunde der er lige tosset med små-børn, der siger hundeejerne vel nej til at hilse på fremmede.

[Gæst kleo]

Det er jeg generelt slet ikke enig i...

 

Jo hvalpe er vilde, vil slikke, hoppe op m.m. Nu vælger de fleste små-børnefamilier små/mindre hunde at aee...

Og de vælger også voksne hunde og netop i de tilfælde, mener jeg, det er mest hensigtsmæssigt, at hunden holder sig i ro. At hunden har lært det. Hundeejerne samt børneforældrene må derimod standse barnet, hvis det bliver for voldsomt. Har dog aldrig selv oplevet, at et barn rykker hunden i halen, ørene eller slår. Knus og kram synes jeg heller ikke sker... Måske har jeg bare været heldig?

 

Jeg ser det som en rigtig go træningssituation. At hunden lære at være i ro, når der skal aes.

 

Det er jo ikke alle hunde der er lige tosset med små-børn, der siger hundeejerne vel nej til at hilse på fremmede.

jeg forstår bare ikke hvorfor? Jeg har da ikke brug for at lære min hund at være stille medens ANDRES børn klapper den, hvorfor skulle hundeejerne da det, hvis folk vil have deres børn til at klappe mine hunde må de da finde sig i at de slikker, hopper op og hopper rundt;) det er da ikke for andres skyld jeg har hund;)

Jeg må indrømme at jeg slet ikke fatter det;)

[Gæst Sus&Siku]

Det handler vel lidt om almen opdragelse af hunden? Respekt for andre, både børn og voksne?

 

Hvis en børnefamilie kommer hen til dig, spørger pænt om barnet må hilse på hunden, hvad svare du så?

Hvis du svare ja, så forventer børnefamilien vel også, at hunden er venlig og rolig mod børn? Ligesom du forventer, at barnet opfører sig pænt overfor hunden? Børn kan også være lige så uforudsigelige som hvalpe, men dem opdrager man på!

 

Tror bare vi skal blive enige om at være uenige

[Buddha]

Tænk at ingen har kommenteret på at trådstarter hedder Penis!

 

Er det hunden som bliver kaldt det?? Det kunne virkelig være morsomt

[pivpiv]

Tænk at ingen har kommenteret på at trådstarter hedder Penis!

 

Er det hunden som bliver kaldt det?? Det kunne virkelig være morsomt

 

Det er kommenteret en smule da trådstarter startede herinde Nej hunden hedder ikke penis, meeeeeeen lysten til at kalde hunden det var der vist

[Eris]

Det er lidt sjovt. For mig er det slet ikke Suki's grænser der bliver overskredet, når folk hilser på hende, men derimod mine egne grænser Suki hilser gerne på Gud og hver mand.

Jeg synes det er frygteligt grænseoverskridende, at folk jeg ikke kender kommer så tæt på.

Bare det at folk siger "åårh en sød hvalp", det er vildt pinligt for mig

Min næste hund skal være tudegrim

[Umulia]

Tænk at ingen har kommenteret på at trådstarter hedder Penis!

 

Er det hunden som bliver kaldt det?? Det kunne virkelig være morsomt

 

Eller plat og smagløst. Det kommer åbenbart an på hvem man er