Hop til indhold

Børn og "seriøs" hundetræning


Kalokagathia
 Share

Recommended Posts

Jeg er i den heldige situation, at jeg både er mor til Dana på 4,5 år og ejer af to dejlige hunde :lun:

 

I det daglige går det fint. Min kone og jeg har lavet nogle rutiner, som betyder, at der er god tid til både Dana og hundene, alle bliver tilgodeset og der er ingen stress.

 

Min udfordring er, at jeg gerne vil være mere "seriøs" med min træning. Dvs. at jeg gerne vil deltage i konkurrencer, undervisning og kurser. Det går der jo en masse tid med, særligt i weekender, og den tid går jo fra Dana (og min kone - men det er jo lidt noget andet :engel:).

 

Indtil videre har jeg derfor ikke rigtigt fået gjort noget ved mine hunde-ambitioner. Jeg er vel af sted en eller to weekender om året og et par timer lørdag formiddag.

 

Mange af de hundefolk, jeg møder, har enten ingen børn eller voksne børn. Men jeg tænker, at der da må være andre, der gerne vil noget med deres træning, samtidig med, at der også skal være plads til børn? Eller er jeg bare en håbløs jubeloptimist, der både vil have i pose og i sæk?

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige umiddelbart tænker jeg, at børnene da godt kan komme med til stævner. Selvfølgelig skal de lære det og selvfølgelig er man ikke 100% på, når man så ikke er på banen, fordi man også skal tage hensyn til, at man har et barn med - men børn kan jo godt lære, at de 2-3 minutter mor eller far er på banen, der kan de ikke kontaktes.

 

Træningsweekender og den slags er selvfølgelig noget andet ... men hvor mange er der egentlig af dem, sådan hen over året?

 

Men altså kan du både få din kone og din datter med til stævner - så gik der ikke tid fra nogen ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg holdt træningspause fra min søn blev født til han var 7 - 8 år og kunne sidde i bilen med noget Lego eller en bog.

Men jeg var også enlig mor. Jeg tænker at når man er to, må man da skabe rum for hinanden, så begge kan dyrke deres fritidsinteresser medens den anden passer barnet.

Men det er måske kun fordi jeg ikke har prøvet det :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er noget som hedder "fodboldenker". :fornaermet:

I andre sportsgrene er der vist en accept af at en partner prioriterer sin hobby (eller arbejde) meget højt i perioder. :hmm:

Jeg tror også at det har været tidligere har været normalt indenfor hundeverdenen da der var flest mænd indenfor hundesporten og hustruen passede hjem og børn. :hjerte:

I nogle familier er det en opgave at støtte det familiemedlem som er topidrætspersonen uanset om det er ham, hende eller et barn.

Nogle finder sin partner gennem idrætten, men mange er "partnerløse" mens de prioriterer deres egne mål (hobby eller arbejde) meget højt. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har været en meget dedikeret konkurrenceudøver med mine hunde og haft mand og to børn samtidig.

Det er min overbevisning, at man skal give sig lov til at dyrke en interesse som ikke involverer resten af familien, noget hvor man ikke er enten kone/mand eller mor, men bare sig selv. Det er ren mentalhygiejne.

 

Da min datter var lille, gik jeg til træning i Beredskabet om søndagen og da var min mand hjemme alligevel.

 

Jeg kunne sagtens have haft mine børn med på træningspladsen, da jeg startede i DcH, men er skruet sådan sammen at jeg er 100% på hunden, når jeg træner. Så enten kunne jeg ikke være fuldt på hunden eller også kunne jeg ikke holde øje med min søn, så for mig var det enten eller. Ingen børn med til træning for mig, ikke før de blev så store at de kunne bruges som figuranter ;-) og ikke behøvede et øje på sig konstant.

Indtil da passede min mand eller mor dem de få timer det drejede sig om.

Den daglige træning lagde jeg ind som det passede bedst.

 

Hvis begge parter vil, kan man godt få det passet ind.

Link til indlæg
Del på andre sites

Helt enig med Ninjamor...

 

Jeg går gerne til kurser og konkurrencer, og det er uden min søn på 1 år han har været med men så har jeg også min mor med som følge :-)

 

ellers passer hans far ham, jeg er nok lidt priviligeret med jeg bare har Jonas og min mor til at passe så jeg kan komme afsted til mine stunder med hundene :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror det kommer lidt an på hvilken sportsgren man dyrker med sin hund. Hvis man fx er ude i DcH's eliteklasse, så er det altså svært at have lille Anton med ude til konkurrencer(også selvom far/mor) er med, for man er så meget "ude" omkring.

 

Umiddelbart tror jeg at hvis man vil agility eller rally, så er det lettere at have børnene med, da man kun er aktiv i meget kort intervaller og man derfor har mulighed for at være på. Jeg ved ikke hvordan det er med LP:vedikke:

Fordelen her er jo også at alt er samlet og det er nemt at familien kan følge med i hvad der sker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min kæreste har en interesse (ikke hunde) der tidligere har fyldt rigtig meget, da vi mødtes var han væk nok hveranden weekend hele sommerhalvåret + et par hele uger + kurser, møder m.m. resten af året. Samtidig med et job hvor han er hjemmefra 12 timer hver dag og ofte på konferencer i udlandet.

 

Den holdt altså ikke da vi fik barn for 2 år siden. Men jeg synes vi har fundet et fint kompromis hvor han kigger på kalenderen og finder de stævner han allerhelst vil og så bakker jeg op om at han kommer afsted til dem. Vi er nogle gange med, men det er ærlig talt pænt kedeligt :lol: og jeg tror også vi distraherer ham for meget.

 

Vi har så en aftale om at han er ekstra på ift vores datter i de weekender han er hjemme, så får jeg lidt aflastning og de får noget kvalitetstid sammen, på den måde er alle glade :-)

 

Min pointe er lidt at man er nødt til at prioritere, man kan ikke være den bedste i alt. Og hvis hundesporten er noget du gerne vil satse på og have opbakning til hjemmefra, så hjælper det nok hvis du ikke også har en milliard andre ting du gerne vil gå til. Og lyt til din kone, vi havde lidt skænderier i starten fordi han prøvede at nå alt det han gjorde før vi fik barn, og den holder bare ikke hvis familien også skal være der når sæsonen er slut. Men selvfølgelig bør man have mulighed for at forfølge sin interesse og forvente opbakning hjemmefra, så længe der er balance i tingene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til agilitystævner - især de store hvor vi camperer - er der en hel del børn og påhæng med... Jeg tror det afhænger af hvilken familie man har. Man behøver ikke være udøver for at være med til stævner. Flk er enormt snakkesalige - ihvertfald til agilitystævner - og det er ikke alt sammen hund...

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for alle jeres svar - det lyder ikke som om mine ønsker til træningsdeltagelse etc. er helt urimelige :-) Nogle gange kan det godt føles sådan, fordi alle de mennesker omkring, der har små børn, ikke rigtigt laver andet - i hvert fald ikke på ugentlig basis - end at passe job, hjem og børn.

 

Min kone er også meget støttende, men samtidig er jeg også bange for at drive "rovdrift" på velviljen. Hun er ikke som sådan hundeinteresseret nemlig. Hun vil næppe have lyst til at tage med til stævner sammen med vores datter.

 

Jeg må prøve mig lidt frem og håbe, at min datter får lyst til selv at træne hund, så vi kunne tage af sted sammen om en fælles interesse ligesom jeg gør med min mor nu :klap: Gad egentlig vide, hvorfor der ikke er særlige konkurrencer for børn? Jeg kommer oprindeligt fra hesteverdenen, hvor "ponymødre" rask væk giver 5-7-årige børn ponyer og drager land og rige rundt med dem, så de kan komme til stævner. Hvorfor ser man ikke rigtigt hundesport som noget for børn, mens børn sagtens forventes at kunne tumle 300 kg+ pony fra de er meget unge? :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

I agility har vi juniorklasser - for børn under 17? Ved ikke om man har det i nogen af de andre sportsgrene... Der er dog ret få der løber junior, så i år har de forsøgt med et tiltag om at lave juniorklasserne gratis - hvis mor eller far alligevel deltog - for at få flere juniorløbere...

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for alle jeres svar - det lyder ikke som om mine ønsker til træningsdeltagelse etc. er helt urimelige :-) Nogle gange kan det godt føles sådan, fordi alle de mennesker omkring, der har små børn, ikke rigtigt laver andet - i hvert fald ikke på ugentlig basis - end at passe job, hjem og børn.

 

Min kone er også meget støttende, men samtidig er jeg også bange for at drive "rovdrift" på velviljen. Hun er ikke som sådan hundeinteresseret nemlig. Hun vil næppe have lyst til at tage med til stævner sammen med vores datter.

 

Jeg må prøve mig lidt frem og håbe, at min datter får lyst til selv at træne hund, så vi kunne tage af sted sammen om en fælles interesse ligesom jeg gør med min mor nu :klap: Gad egentlig vide, hvorfor der ikke er særlige konkurrencer for børn? Jeg kommer oprindeligt fra hesteverdenen, hvor "ponymødre" rask væk giver 5-7-årige børn ponyer og drager land og rige rundt med dem, så de kan komme til stævner. Hvorfor ser man ikke rigtigt hundesport som noget for børn, mens børn sagtens forventes at kunne tumle 300 kg+ pony fra de er meget unge? :hmm:

 

Hesteverdenen er altid langt foran hundeverdenen både hvad indstilling til foder, træning, behandlingsformer mm. angår.

 

Når det så er sagt, er det ikke ualmindeligt at et barn får en pony, som allerede har nået et stykke i konkurrence. En pony "bruges" mere end en hund gør og ponyen er ofte en aflagt konkurrencepony, som barnet skal lære af.

 

Hunde er lidt vanskeligere at have med at gøre hvad træning angår, da barnet ville skulle starte fra bunden med hunden. Man køber ikke bare en konkurrencehund til sit barn, som man gør med heste :-)

 

Konkurrencer for børn kommer snart er jeg helt sikker på. Børn er rigtigt dygtige til at træne hund, når de får den rette vejledning, ofte langt dygtigere end voksne :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hesteverdenen er altid langt foran hundeverdenen både hvad indstilling til foder, træning, behandlingsformer mm. angår.

 

Når det så er sagt, er det ikke ualmindeligt at et barn får en pony, som allerede har nået et stykke i konkurrence. En pony "bruges" mere end en hund gør og ponyen er ofte en aflagt konkurrencepony, som barnet skal lære af.

 

Hunde er lidt vanskeligere at have med at gøre hvad træning angår, da barnet ville skulle starte fra bunden med hunden. Man køber ikke bare en konkurrencehund til sit barn, som man gør med heste :-)

 

Konkurrencer for børn kommer snart er jeg helt sikker på. Børn er rigtigt dygtige til at træne hund, når de får den rette vejledning, ofte langt dygtigere end voksne :-)

 

 

Jeg har i hvert fald tit oplevet, at børn er mere lydhøre over for vejledning end voksne ... og på en eller anden måde mere ... intuitive i samværet med hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hesteverdenen er altid langt foran hundeverdenen både hvad indstilling til foder, træning, behandlingsformer mm. angår.

 

Når det så er sagt, er det ikke ualmindeligt at et barn får en pony, som allerede har nået et stykke i konkurrence. En pony "bruges" mere end en hund gør og ponyen er ofte en aflagt konkurrencepony, som barnet skal lære af.

 

Hunde er lidt vanskeligere at have med at gøre hvad træning angår, da barnet ville skulle starte fra bunden med hunden. Man køber ikke bare en konkurrencehund til sit barn, som man gør med heste :-)

 

Konkurrencer for børn kommer snart er jeg helt sikker på. Børn er rigtigt dygtige til at træne hund, når de får den rette vejledning, ofte langt dygtigere end voksne :-)

 

Jeg synes afgjort ikke at hesteverdenen er foran hvad angår træning - straf (inkl. slag og spark) er stadig helt ok i den almindelige omgang med hesten og folk er ofte ikke sarte i deres brug af pisk, sporer, tøjler etc. under ridning :megaked: (Jeg ved godt at der også sker grimme ting i hundeverdenen, men overordnet set er vi noget blidere ved vores hunde)

 

 

Men ellers er jeg helt enig, børn får ofte en erfaren pony, som de så kan lære noget af og det gør det selvfølgelig nemmere. Hvis min datter nu skulle blive interesseret havde jeg også overvejet, om hun skulle have lov til at "få" min mest rutinerede hund, så der ikke ville være så langt til succesoplevelserne. (Hun er ikke gammel nok endnu, pt. kan hun få ham til at lave sit og dæk, men hun vil hellere belønne ham for at hoppe op efter godbidden end for at sidde pænt, så der går nok liiige lidt tid :mrgreen:)

 

Men lidt større børn kan sagtens træne hund og være super dygtige! Og hundetræning er jo også en mere overkommelig sport end ridning (i hvert fald hvis man har egen hest) hvad angår tid og økonomi, så umiddelbart burde det være ret oplagt med en masse fremtidig børne-hundesport :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

igen kan jeg kun tale for agilityverdnen, men her starter rigtigt mange juniorer ved at overtage mors eller fars seniorhund og løbe med den. Så får de blod på tanden og får derefter lov at få egen hund at træne op.

 

Jeg har også indtryk af at agilityverden er mere familievenlig, men agility bliver nok bare aldrig min helt store interesse... Jeg synes det er lidt voldsomt med al den løben rundt og hunde der gør og fuld fart og store armbevægelser :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Som Amocca må jeg også sige at der er en del børn der kommer igang med agilityen ved at overtage far eller mors dygtige hund. Og jeg synes det er rigtig fornuftigt, for de der gamle, rutinerede hunde giver børnene en masse positive oplevelser, og det er jo dem der skal bygges videre på.

 

Om der kommer mere målrettet konkurrence mod de unge. Jeg tvivler på at det er noget der sker inden for de næste 5 år. Her på Sjælland er der i DcH regi vist kun to juniorhandlere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...