Hvad er god/etisk avl for dig?

[Gæst Trinus]

Ja, kort og godt, hvad er god og etisk avl for dig?

 

For mig er det avl på 2 sunde forældredyr, der er tjekket for og fundet fri for race relaterede sygdomme. Det er en parring, hvor begge hunde overholder racens avlsrestriktioner, og hvor hvalpene må formodes at kunne bidrage positivt til racens udvikling, både hvad angår sundhed, mentalitet og eksteriør.

 

Og hvad er så dårlig/uetisk avl?

 

For mig, i min race, er det avl med hunde med HD D ellerE, uanset om avlsparteren har A. Det er avl med hunde med AD 2 + 3, uanset partnerens status. Det er avl med hunde, der have givet sygt afkom og hvor tæven/hanhunden ikke bliver undersøgt/kendt fri inden videre avl. Det er avl med hunde med kendte arvelige/genetiske sygdomme. Det er alt avl hvor hensynet til tæven ikke kommer først. Fx er det for mig et no go at parre en tæve, der lige har ligget med et stort kuld, i den førstkommende løbetid. Det er indavl.

 

Hvad er din holdning til at bruge D/E hunde i avl? Eller AD 2+3? Er det no go eller ok i nogle situationer?

 

Hvad hvis man ved at ens hund er bærer af en genetisk sygdom? Er det ok at tage chancen hvis man ikke ved om partneren også er bærer? I mine øjne: nej

Vil gerne høre hvad tanker I gør jer om god/dårlig avl

[Doberfan]

Jeg tror, grunden til at du ikke har fået nogle svar er, at de kriterier du sætter op er noget man tager helt for givet. I hvert fald blandt HF brugere, og forhåbentligt også blandt de fleste seriøse opdrættere.

 

Men vil godt lige tilføje, at man kun avler hvis der er efterspørgsel. Tror det var Aussiepower der skrev, at hun kun ville lave et kuld, hvis hvalpene var afsat på forhånd. Det synes jeg er en god filosofi, taget i betragtning hvor mange hunde der er i overskud og bliver aflivet hvert år.

 

Og dog - der er også opdrættere som virkelig nørder med at forbedre racen og er villige til at beholde hvalpe de ikke får solgt. Det er også al ære værd.

 

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at avl på utestede, tilfældige individer er hovedløst og kun bidrager til antallet af hunde der må lade livet i en tidlig alder, enten pga. helbred eller temperament.

 

Og så er de hunde der må lade livet pga. hovedløse beslutninger fra deres største fjende og "bedste ven", mennesket.

[Gæst Spilop]

For mig er god avl

 

godt temp, gode arbejdsegenskaber og sundhed.

 

Svaghed hos den ene af partnerne SKAL opvejes af den anden.

Sundhedskrav kan være fravigelige, hvis der er god grund til dette ( ingen bagude har det OG lille race ELLER arbejdsegenskaberne er fantastiske) , og her skal partneren altid være fri.

 

Mine hunde bliver tilbudt mange parringer og har sagt ja to gange, der skal virkelig være gode grund til at lave flere hunde.

[Drentsche]

Alt det Trinus skrev, + at jeg brænder for at racen, stadig ligner, det det er, en stærk atletisk brugshund, der med saft og kraft kan støde fuglene, fra de mest vanskelige steder, og at de ikke bliver alt for pelsede, hvilket er en ulempe, når de skal udføre deres arbejde på jagt. Desværre er der ikke mange opdrættere, der har det for øje, de bliver smallere og smallere, får længere og længere halse og bliver højere og højere, ligner snart settere, en meget kedelig tendens og desværre bliver det præmieret på udstillinger, så mange opdrættere fortsætter deres deroute, som i så mange andre racer.

Og en anden ting er temperamentet, det er der desværre gået på kompromis med et sted.

Jeg var på en udstilling i Tyskland, hvor folk var forundrede, over vores hundes temperament, da de oftest så sky og bange welsh'er. Den ene fra udstillingsudvalget, blev ved med, at skulle over og hilse på min Carlos, og han nød hendes opmærksomhed. Liiebliing kaldte hun, når hun var på vej, så vidste han at hun kom, gensidig kærlighed, det var sjovt.

[Umulia]

Jeg tror, grunden til at du ikke har fået nogle svar er, at de kriterier du sætter op er noget man tager helt for givet.

 

Eller at tråden blev startet medens de fleste af os sov

 

Ja, kort og godt, hvad er god og etisk avl for dig?

 

At man ikke avler flere hunde end man kan finde kvalificerede ejere til.

At man ikke udelukkende avler for egen vindings skyld (økonomisk, for konkurrence el. lign.)

At man ikke bevidst avler på dyr, der er syge, eller er bærere af sygdomsgener.

At man ikke bevidst anvender indavl eller "linieavl".

At man ikke avler på dyr, der ikke kan parre eller føde naturligt.

At man ikke overbelaster sine avlsdyr, dvs. trækker for mange kuld på samme tæve el. lign.

At man ikke anvender tvangsparring, planlagt kejsersnit eller andre metoder, der forårsager angst, smerte og ubehag hos avlsdyrene.

At man ikke medvirker til aflivning af sunde dyr (kuldreduktion, overproduktion el. lign).

At man avler med sundhed, godt temperament og brugsegenskaber som de primære kriterier.

At man tænker fremad, og ikke kun ser på de kortsigtede konsekvenser af sin avl.

At man giver sine hvalpe den bedst mulige start i livet.

At man tager ansvar for sit opdræt, også når hvalpene er voksne.

 

Og hvad er så dårlig/uetisk avl?

 

Stort set det modsatte af ovenstående.

 

Hvad er din holdning til at bruge D/E hunde i avl? Eller AD 2+3? Er det no go eller ok i nogle situationer?

 

Så længe de to sygdomme er et stort og stigende problem i mange racer, er det ikke ok, nej.

[Therese]

Ja, kort og godt, hvad er god og etisk avl for dig?

 

For mig er det avl på 2 sunde forældredyr, der er tjekket for og fundet fri for race relaterede sygdomme. Det er en parring, hvor begge hunde overholder racens avlsrestriktioner, og hvor hvalpene må formodes at kunne bidrage positivt til racens udvikling, både hvad angår sundhed, mentalitet og eksteriør.

 

Og hvad er så dårlig/uetisk avl?

 

For mig, i min race, er det avl med hunde med HD D ellerE, uanset om avlsparteren har A. Det er avl med hunde med AD 2 + 3, uanset partnerens status. Det er avl med hunde, der have givet sygt afkom og hvor tæven/hanhunden ikke bliver undersøgt/kendt fri inden videre avl. Det er avl med hunde med kendte arvelige/genetiske sygdomme. Det er alt avl hvor hensynet til tæven ikke kommer først. Fx er det for mig et no go at parre en tæve, der lige har ligget med et stort kuld, i den førstkommende løbetid. Det er indavl.

Jeg er enig med dig i alt det du nævner her. Derudover synes jeg det er vigtigt, at der er taget højde for hundens livskvalitet; at der ikke bliver avlet på hunde med så flade snuder, at de får problemer med at trække vejret, at hunden ikke har så meget hud i ansigtet, at den får svamp og at schæfere ikke skal kravle hen af jorden, fordi deres ryg er så skrå. Kort sagt synes jeg det er urimeligt overfor hundene, hvis man bare avler løs uden at tænke over hvordan et bestemt udseende påvirker hundene - og jeg bliver især lidt harm, når opdrætterene påstår, at problemet ikke eksisterer, men det er jo en helt anden diskussion

 

Så synes jeg også altid det er gode tegn, hvis opdrætter ikke sælger alle hvalpene i et kuld, men selv beholder dem han/hun vurderer som bedst egnede til videre avl - eller i hvert fald sørger for at have retten til avl på hunden, hvis man ikke kan have flere derhjemme. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er direkte uetisk, men jeg har altid undret mig over, at en opdrætter slet ikke beholder nogle hunde selv, for man avler vel for at forbedre racen og man forbedrer jo ikke ret meget, hvis man ikke beholder de formodede bedste avlsdyr.

 

 

Hvad er din holdning til at bruge D/E hunde i avl? Eller AD 2+3? Er det no go eller ok i nogle situationer?

Jeg kan ikke lige komme i tanke om en situation, hvor det er okay at avle på en hund med den status, nej.

 

Hvad hvis man ved at ens hund er bærer af en genetisk sygdom? Er det ok at tage chancen hvis man ikke ved om partneren også er bærer? I mine øjne: nej

Vil gerne høre hvad tanker I gør jer om god/dårlig avl

Nej, på ingen måde. Og det håber jeg da virkelig ikke, at der er nogen der gør :hmm:

[Ulla H]

Angående tvangsparring, så læste jeg netop ,at en mindre tæve i Norge var død pga fastholdesen under en tvangsparring. Og jeg har kendskab til, at en tæve herhjemme fik brækket sin hale.

Desværre er parringer noget , mange gerne ser overstået i en fart. Hanhundeejer er ofte bange for at få bidt hannen, og tør ikke lade hanhunden vente til der er sympati , fordi de også er bange for at han ophidses unødigt og får sædafgang udenfor tæven.

Det er bestemt ikke samme idyl, der foregår, som når 2 vovser , der er trygge ved hinanden får lov at hygge sig under opsyn.

[Drentsche]

Med til god og etisk avl, hører jo også, at man kan stå ved sit opdræt, og tager ansvar, hvis der opstår nogle fejl eller sygdom, i de linier man bruger, og så det ved siden af, som hører til, at være en god opdrætter, som jo også er ret vigtigt, at hjælpe hunde ejeren i resten af hundens liv, med stort og småt.

[Doberfan]

Eller at tråden blev startet medens de fleste af os sov

 

Men der var mere end 20 der havde læst den.

[anne-lise hansen]

jeg vil som andre også skriver sige at det er uetisk at avle på syge hunde , hundene skal være testede for arvelige sygdommme i racen - og IKKE have/ være bærer af dem , desuden skal de kunne trække vejret - bevæge sig og føde nomalt

i altfald som hovedregel, det vil for mig være etisk korrekt avl.

[Lab-lover]

At man ikke udelukkende avler for egen vindings skyld (økonomisk, for konkurrence el. lign.).

Al avl er for egen vindings skyld.

Selv om man beholder hele kuldet, så er det for egen vindings skyld. Det kan jo aldrig være for hverken tæve eller hanhund skyld

De fleste laver kuld ud fra at beholde den bedste. Til udstilling eller prøver. Igen for konkurrencens skyld

 

At man ikke bevidst avler på dyr, der er syge, eller er bærere af sygdomsgener..

 

Man er nødt til at avle på hunde, der er bærere af sygdomme.

Ellers står man til sidst tilbage med en race der måske er sund, men ligner røv og nøgler.

F.eks. er omtrendt halvdelen af DK's labrador, bærere af en genetisk sygdom. Heldigvis kan vi teste for dem og parre med en fri partner

 

At man ikke bevidst anvender indavl eller "linieavl"..

 

Hvis man har en stærk sund linje, med eksteriør og brugsegenskaber i orden. Hvorfor så avle ud af af de egenskaber og risikere at få katten i sækken?

For at undgå indavl% på måske 2-3%

Jeg har lagt hanhund til linjeavl (2,3% i 4 generationer) med hans oldemor som udgangspunkt.

En af de bedste tæver, vi nogensinde har haft i dansk labrador-avl. Super sundhed på afkom og mor til 13 champions.

 

 

At man ikke avler på dyr, der ikke kan parre eller føde naturligt..

 

Snakker vi pga udseende eller klodsethed?

Min hanhund har stadig problemer med at ramme selv og er så forsigtig at han skal ha hjælp til at mase på, så han svulmer op indeni.

 

 

Ellers er jeg enig med de fleste indlæg.

 

Kunne aldrig drømme om at lægge hanhunde til D-E hofter. 2-3 albuer

Og har tæven C-hofter, skal hun ha produceret et x antal hvalpe med A-B hofter, så hun har bevist at hun avler sundt.

Jeg skal ikke ha tørret dårlige resultater af på mine drenge

 

Min yngste er EIC-bærer og derfor skal tæven være testet fri. Ellers kan de glemme det..

 

Og så lægger jeg ikke hanhunde til stald/ude-opdræt, hvis jeg kan undgå det. (Man kan ikke altid vide det og folk er jo ikke altid ærlige)

Der er visse personer, jeg aldrig ville lade bruge mine hunde, da jeg ved at det ikke er stueopdræt. De er født i stalde/hundegårde og kommer aldrig ind i huset

Så kan opdrætterne være nok så populære. I dont give a S...

[Therese]

Al avl er for egen vindings skyld.

Selv om man beholder hele kuldet, så er det for egen vindings skyld. Det kan jo aldrig være for hverken tæve eller hanhund skyld

De fleste laver kuld ud fra at beholde den bedste. Til udstilling eller prøver. Igen for konkurrencens skyld

 

Men det kan være for racens skyld?

[anne-lise hansen]

Men det kan være for racens skyld?

Men det kan da ikke være for racens skyld at nogen racer er blevet så ekstreme af udseende at de hunde ikke kan trække vejret ordentligt - føde eller bevæge sig ? !!!!!

[Therese]

Men det kan da ikke være for racens skyld at nogen racer er blevet så ekstreme af udseende at de hunde ikke kan trække vejret ordentligt - føde eller bevæge sig ? !!!!!

Nej, selvfølgelig ikke. Det skrev jeg heller ikke. Jeg skrev, at al avl ikke behøver være for egen vindings skyld. Jeg er selvfølgelig enig i, at avlen ikke bør gå i en retning, der går ud over hundens helbred og livskvalitet. Men det var heller ikke pointen.

[Lab-lover]

Men det kan være for racens skyld?

 

Tvivler på at nogen som helst lægger tonsvis af gennemtænkt arbejde i et kuld, kun for racens fremtids skyld og forære hvalpene væk til Hr. og Fru hakkebøf som familiehunde

 

Hvis man avler for racens skyld, så avler man på igen at lave flere hvalpe fremover

Det vil stadig være for igen at finde de bedste udstillings/prøve hunde.

 

I mine øjne vil det altid være pga penge, konkurrencer o.lign.

 

Jeg bruger ikke min ældste i avlen kun for racens skyld.

Selvom han er en af de allerbedste brune hanhunde herhjemme, måske i hele Skandinavien, og kan gi både sundhed og eksteriør videre i racens fremtid

 

Jeg får da en pæn del for sådan et hvalpekuld. Som så igen bliver brugt på udstilling

Hvis jeg skulle gøre det gratis, så ville jeg absolut ikke bruge tid og kræfter på det der avl.

Det er det alt for bøvlet til

[Therese]

Tvivler på at nogen som helst lægger tonsvis af gennemtænkt arbejde i et kuld, kun for racens fremtids skyld og forære hvalpene væk til Hr. og Fru hakkebøf som familiehunde

 

Hvis man avler for racens skyld, så avler man på igen at lave flere hvalpe fremover

Det vil stadig være for igen at finde de bedste udstillings/prøve hunde.

 

I mine øjne vil det altid være pga penge, konkurrencer o.lign.

 

Jeg bruger ikke min ældste i avlen kun for racens skyld.

Selvom han er en af de allerbedste brune hanhunde herhjemme, måske i hele Skandinavien, og kan gi både sundhed og eksteriør videre i racens fremtid

 

Jeg får da en pæn del for sådan et hvalpekuld. Som så igen bliver brugt på udstilling

Hvis jeg skulle gøre det gratis, så ville jeg absolut ikke bruge tid og kræfter på det der avl.

Det er det alt for bøvlet til

Til det markerede: Ja præcis! Det er derfor jeg heller ikke forstår de opdrættere, som sælger alle hvalpene. Hvis man er en god opdrætter (i mine øjne) så beholder man nogle af de gode hvalpe selv eller sørger for en udstationeringsaftale, så man har mulighed for at bruge pågældende hunde. Eller alternativt sælger til en anden opdrætter. Ellers avler man jo bare for at lave hvalpe og bidrager ellers ikke med noget ift. avlen og det forstår jeg ikke rigtigt.

 

Og jeg siger ikke, at man skal gøre det gratis. Selvfølgelig skal man have noget for alt den tid og energi, som man lægger i sådan et kuld + de udgifter der er forbundet med det. Jeg ser det lidt som sådan et slags døgnarbejde og det skal man selvfølgelig have nogle penge for Men jeg synes også der er forskel på at bede om penge for dét og så på at opdrætte udelukkende for at få en gevinst ud af det selv. Der skal gerne være en anden grund til det, synes jeg.

[Dina]

Angående tvangsparring, så læste jeg netop ,at en mindre tæve i Norge var død pga fastholdesen under en tvangsparring. Og jeg har kendskab til, at en tæve herhjemme fik brækket sin hale.

Desværre er parringer noget , mange gerne ser overstået i en fart. Hanhundeejer er ofte bange for at få bidt hannen, og tør ikke lade hanhunden vente til der er sympati , fordi de også er bange for at han ophidses unødigt og får sædafgang udenfor tæven.

Det er bestemt ikke samme idyl, der foregår, som når 2 vovser , der er trygge ved hinanden får lov at hygge sig under opsyn.

Vores første airedale var avlshund og en af tæverne nægtede at lade sig parre. Opdrætteren tog det som en selvfølge, at jeg tog til dyrlægen, som så kunne inseminere tæven. Hun var yderst forundret (altså opdrætteren) over, at jeg blankt nægtede det. Jeg havde ikke nogle indviklede og kloge argumenter, blot en fornemmelse af, at hvis tæven ikke ville "giftes", så var der s'gu nok en grund til det og så skulle jeg ikke være den, der tvang noget igennem.

 

Så de legede hyggeligt i vores have i flere dage, men hvalpe kom der ikke ud af det.

[Dina]

Man er nødt til at avle på hunde, der er bærere af sygdomme.

Ellers står man til sidst tilbage med en race der måske er sund, men ligner røv og nøgler.

F.eks. er omtrendt halvdelen af DK's labrador, bærere af en genetisk sygdom. Heldigvis kan vi teste for dem og parre med en fri partner

Jeg er ikke opdrætter, men blot hundeejer, så jeg kan kun sige: Gud sikke noget forfærdeligt noget at sige! Man må s'gu da ikke avle på hunde, som man ved er syge?! Uanset om deres partner så har det bedste helbred nord for Alperne?

 

Hvis valget står mellem en syg hund og en rask hund, der ligner røv og nøgler, så vælger jeg til enhver tid den raske.

[bernerazuro]

Jeg er ikke opdrætter, men blot hundeejer, så jeg kan kun sige: Gud sikke noget forfærdeligt noget at sige! Man må s'gu da ikke avle på hunde, som man ved er syge?! Uanset om deres partner så har det bedste helbred nord for Alperne?

 

Hvis valget står mellem en syg hund og en rask hund, der ligner røv og nøgler, så vælger jeg til enhver tid den raske.

 

Helt klart til en hver tid den raske. Jeg er SÅ bedøvende med udseendet, så længe det ikke halter på sundhedsmæssige punkter (ryg, bevægelser, benvinkling o.lign.)

 

Men bærere er altså også raske! Man skal bare ikke parre dem med en bærer, for så går det galt (25% syge hvalpe)! Hvis sygdommen er recessiv og avlshunden har det ellers absolut bedste helbred, men er "affected" - så kan man også parre den til en fri = sunde hvalpe, der alle er bærere, som så igen kan parres til en fri = 50% frie hvalpe.

 

Man skal have en yderst stor population af hunde, hvis man skal være så restriktiv, at man går uden om bærerne. Ellers står man bare med et nyt problem på grund af indavl. Sygdomme, der er DNA-test for, ved vi heldigvis hvor vi har (så længe der testes).

[Lab-lover]

Jeg er ikke opdrætter, men blot hundeejer, så jeg kan kun sige: Gud sikke noget forfærdeligt noget at sige! Man må s'gu da ikke avle på hunde, som man ved er syge?! Uanset om deres partner så har det bedste helbred nord for Alperne?

 

Hvis valget står mellem en syg hund og en rask hund, der ligner røv og nøgler, så vælger jeg til enhver tid den raske.

 

Hvis man så gider bare sætte sig en anelse ind i genetiske sygdomme, så ved man at der skal 2 bærere til at afkommet kan udvikle sygdommen.

 

Så nej.. Det er ikke noget forfærdeligt at udtale.

Fordi en labrador er bærer af en gen-sygdom. PRA, EIC, CNM HNPK, så er den ikke syg. Den BÆRER et defekt gen.

 

Snakker vi dårlige albuer, patella eller i den dur. Så er snakken en hel anden. Men det er heller ikke det jeg skriver.

I hvert fald ikke det jeg mener..

[Ascha]

Er enig i det meste der skrives, men der er racer jeg ikke synes at en opdrætter kan lave kuld med etikken i behold, uanset hvad de gør. Det drejer sig om racer der ikke kan trække vejret uden at larme, racer der træder på deres egne ører, racer der har øjenlåg der hænger løst så man tydeligt kan se slimhinderne og racer der har hudfolder der er så dybe at huden støder på sig selv, så at sige. (det er vist lige hvad jeg kan komme i tanke om nu, midt om natten).

 

Jeg kunne aldrig finde på at købe en hund med det udseende og da slet ikke at være med til at lave flere af dem.

[Dina]

Hvis man så gider bare sætte sig en anelse ind i genetiske sygdomme, så ved man at der skal 2 bærere til at afkommet kan udvikle sygdommen.

Eller en enkelt hund, som man ved er syg selv. Og det var faktisk en sådan hund, jeg troede, at du mente, at der kunne avles på. Jeg læste lidt hurtigt din sætning: "Man er nødt til at avle på hunde, der er bærere af sygdomme". Du skriver også, at "omtrendt halvdelen af DK's labrador, bærere af en genetisk sygdom. Heldigvis kan vi teste for dem og parre med en fri partner".

 

Jamen, hvad så med at bruge den raske halvdel af populationen og parre den med udenlandske raske hunde, der heller ikke er bærere af en sygdom? Verden er stor, internettet er opfundet og sæd kan fragtes rundt i termokander.

 

Fordi en labrador er bærer af en gen-sygdom. PRA, EIC, CNM HNPK, så er den ikke syg. Den BÆRER et defekt gen.

Næ, den er bestemt ikke selv syg, men hvis den indgår i avlen, så videreføres det defekte gen jo i én uendelighed, uanset om man parrer den med en helt rask hund. Det problem forekommer ikke, såfremt parringen finder sted mellem to helt raske individer og det er vel trods alt at foretrække......eller?

 

Og så lige en ting til sidst - du må hjertens gerne være uenig med mig og jeg lader mig glad og gerne belære om arvelighedslære, men jeg har normalt en tendens til ikke at spilde tid på at lytte, hvis folk ryster på hovedet eller vender sveskestenene.

[Lab-lover]

Eller en enkelt hund, som man ved er syg selv. Og det var faktisk en sådan hund, jeg troede, at du mente, at der kunne avles på. Jeg læste lidt hurtigt din sætning: "Man er nødt til at avle på hunde, der er bærere af sygdomme". Du skriver også, at "omtrendt halvdelen af DK's labrador, bærere af en genetisk sygdom. Heldigvis kan vi teste for dem og parre med en fri partner".

 

Jamen, hvad så med at bruge den raske halvdel af populationen og parre den med udenlandske raske hunde, der heller ikke er bærere af en sygdom? Verden er stor, internettet er opfundet og sæd kan fragtes rundt i termokander.

 

 

Næ, den er bestemt ikke selv syg, men hvis den indgår i avlen, så videreføres det defekte gen jo i én uendelighed, uanset om man parrer den med en helt rask hund. Det problem forekommer ikke, såfremt parringen finder sted mellem to helt raske individer og det er vel trods alt at foretrække......eller?

 

Og så lige en ting til sidst - du må hjertens gerne være uenig med mig og jeg lader mig glad og gerne belære om arvelighedslære, men jeg har normalt en tendens til ikke at spilde tid på at lytte, hvis folk ryster på hovedet eller vender sveskestenene.

 

Ja, man kan hente sæd i udlandet og meget andet. Men det koster kassen. Tapning og forsendelse + betaling til hanhund. Så nærmer vi os 12-13.000,-

Så er der ingen garanti for at man for valuta for pengene. Tæven kan gå tom eller der kommer 3 hvalpe.

 

Det er ret begrænset, hvor mange kuld labber der kommer hvert år, fra udenlandske hunde.

Og der bliver altså født +2000 labbedeller om året.

 

Hvis man har hovedet med i avlen, så betyder det ingenting.

Man må også godt parre en affected hund. Men kun med en partner, der er testet fri.

Man skal ikke blive hysterisk og udelukke bærere fra avlen. Så giver man racen dødsstødet i stedet.

 

Og der dukker altid nye genetiske sygdomme op, og til sidst kan man kun parre med en lille håndfuld hanner. Hvor er vi så henne..??

 

Vi har kun haft vores EIC og CNM at arbejde med i 4 år. Tørnæsen (HNPK) siden Maj sidste år.

 

Og til sidst: Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad hvad tid du bruger på at lytte, når folk vender sveskestenene.

Du udråber selv at det er noget forfærdeligt at sige.

 

1: Du læser ikke indlægget ordenligt, før du udtaler dig.

2: Du ved tydeligvis ikke meget om fri-bærer-affected og hvorledes i avlen. Så hvorfor ikke spørger mere ind til det, inden du udtaler at jeg er forfærdelig i mine udtalelser?

 

Jeg deler med glæde min viden..

 

Jeg har sat mig ret godt ind i al den genestik, eftersom jeg har en avlshan.

Det er min pligt at kunne rådføre interesseret tæve-ejere, så der kommer sunde og raske hvalpe ud.

I øvrigt overholder mine udtalelser alle avlsanbefalinger, som er vedtaget af et fornuftigt sundhedsudvalg og som de har kæmpet med DKK om

[Ulla H]

Jeg synes det er svært at vurderer, hvem der bør avles på. Når så meget kan analyseres nu om dage, og vi kun kigger på dem med super sunde linier, lang levetid og god pzyke, findes nok alligevel kun gange få helt uden fejl . F.eks. med ekstra øjenhår, der kan forekomme på mange spaniel. I visse racer vist op til 65 % af dyrene, der øjenlyses.

På spaniels er disse øjenhår normalt bløde og skader som regel ikke hornhinde eller giver gener. Og nok sjældent de må fjernes pga gener.

Jeg vil så foretrække at få en hvalp med lidt ekstra øjenhår og med godt exteriør, korrekt bid osv , et HD index lang over 100, lang levetid på anerne, og en racetypisk pzyke.

Og selvfølgelig parre man ikke en PRA bærer med en , der ikke er Dna testet fri.

Og hvor mange hunde er 100 % fejlfri, hvis flere DNA test var mulig.????

Ansvarlig avl må i mine øjne være, at bruge den viden vi har idag.????

[bernerazuro]

Dina, hvis man udelukker alle bærere, så er man hurtigt ude af det problem. Men hvor er racen så måske så henne ad? Hov, kom man til at indavle lidt på nogle bestemte linier måske, fordi det lige virkede så godt? For der er jo nok linier, der har mere tendens til at være bærere end andre. Eller andet.

 

Jo større genpol, dets absolut bedre. Så hellere tage den lange, men sikre vej, hvor man hele tiden bruger det bedste. I stedet for måske at kassere det, fordi hvalpene ikke absolut bliver fri. I sidste ende vil man stå med noget bedre, sundere og mere genrigt.

 

Nu har jeg jo selv en race, hvor man har fundet et par gentests "over there" og at udelukke bærere og eventuelt måske endda også "affected" hunde, kan blive katastrofalt. Racen har så mange issues, at man, når man har en sygdom, man kan styre 100%, også kan tage den "knap så alvorligt" (i gåseøjne, fordi man ikke behøver at avle efter det perfekte - frie - for man ved jo hele tiden, hvor man har sygdommen og kan derfor jonglere bedre med avlsdyrene - ift. tænkte scenarie uden test, alle tiders hunds far døde af arvelig sygdom som 5-årig, moren er sund og lever stadig, 9 år, begge forældres familie + hund er alle tiders sunde dyr på alle punkter - undtagen farens sygdom - alle tideres brugsdyr, super godt bygget, lækkert temperament. Men ville man turde avle på hunden? Man ved jo ikke, om den er carrier eller affected, så imo nej. Havde man vidst den var carrier, så var det jo bare at parre til frie dyr).

 

Men selvfølgelig skal man stræbe efter at alle avlsdyr bliver frie på et tidspunkt. Det skal bare ikke være hovedmålet, når nu man rent faktisk KAN styre det.