Hop til indhold

Er jeg gal på den eller skal jeg gøre som min træner siger?

James Bond
 Share

Recommended Posts

Min træner og jeg er ikke enig hvordan jeg skal komme videre med min hund.

Min hund er en boxer han på 1,5 år. Han suger alle indtryk til sig og bliver nemt overtændt/stresset og så ryger kontakten. Vi går på et aspirant til C-klassen hold i DCH og alle hundene er ca. samme alder (ca. 10-12stk). Dog flere forskellige racer, med overvægt af labber og golden.

En almindelig træningsaften starter med at vi går på en lang linje og laver lineføring efter trænerens dirigent stok, med nogle dæk og sit øvelser ind imellem. Plus noget slalom imellem hinanden. Derefter bliver delt op i 2 hold. Det ene hold laver for eksempel spring med den ene træner og det andet fremad sendelse med den anden træner. Kun 1 hund laver noget af gangen. Efter pausen laver vi det hele en gang til, bare hvor de 2 hold bytter træner.

Mit problem er, at jeg ikke rigtigt får noget ud af træningen, fordi min hund stresser. Jeg kan på intet tidspunkt slippe ham, jeg skal hele tiden have en lang line i ham ved indkald, apport ol. Ikke så meget fordi øvelse måske skulle mislykkes. Men fordi at når han er så meget oppe og køre, så syntes han at nogle af de andre hanhunde, specielt en, er nogle idioter og skal mules. Til dette problem, som har været der siden jeg startede på holdet i sommers. Har jeg ikke fået et eneste råd eller noget.

Så i går da vi skulle til at træne, sagde jeg til træneren, at jeg ikke trænede med, men at jeg ville selvtræne på afstand ca. 30-50m fra de andre.

Det kunne han så ikke forstå. Han mente at mit problem var, at jeg ikke havde fortalt hunden at det var mig der bestemte....

Jeg valgte at træne på afstand. Er jeg gal på den eller skal jeg gøre som min træner siger?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes, du gjorde det rigtige. Hvis din hund vitterligt er stresset, er det jo ikke noget, den selv kan styre. Hormonproduktionen sker jo i kroppen og det kan man ikke kontrollere. Så det ville ikke hjælpe ret meget, hvis man irettesætter en stresset hund. Så jeg havde helt klart gjort det samme som dig, så hunden over tid kan lære at stresse ned på træningspladsen i stedet for at blive straffet og måske stresse endnu mere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes, DU har helt ret ... bortset måske for dit valg af træningssted. :hmm:

Det hjælper IKKE en stresset og måske utryg hund at sætte den direkte og konfronterende i de situationer, som udløser den reaktive adfærd. De kan ikke altid undgåes - f.eks. ved dyrelægen, møde på fortovet etc. , men det er der, afledning og måske en kontaktkommando af en art er super.

Afstand, succeser, tålmodighed, positiv forstærkning og masser af kontaktøvelser med en masse lækre godbidder er - tænker jeg - nøglen til at genopbygge hans tillid til, at det at være tæt på andre hunde ikke er spor farligt og derfor ikke noget, han behøver at forholde sig til.

Er bestemt ikke selv ekspert, men taler desværre alligevel af erfaring. Og det kræver virkelig tålmodighed og små skridt, men så skal det nok lykkes!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder som røv kedelig træning, hvad er grunden til at du bliver på det hold?

Jeg syns det lyder helt fornuftigt at bruge træningsholdet som forstyrrelser og så ellers arbejde på din hund i det tempo og sværhedsgrad, der fungerer for jer. Det lyder ikke umidelbart som om det er øvelserne der er udfordrende for jer, men det at samarbejde på trods af forstyrrelser.

Jeg har selv gennem tiden brugt en træningsplads på den måde, jeg arbejdede med det der var sværest for min hund, og brugte pladsen og dens deltagere som forstyrrende elementer. Glimrende træning efter min mening.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg startede med min hund Tanja på B-holdet, da hun var 9 mdr. Hun var ganske forfærdelig umulig, jeg kunne slet ikke få kontakt med hende, når der var andre hunde i nærheden. Jeg gik for mig selv langt fra de andre og trænede med hende.

I de frie øvelser, når hun var alene på banen, gik det meget godt.

Jeg gjorde det, at jeg trænede lydighed med hende alene hver dag, og ganske langsomt blev det bedre. I dag, hvor hun er 5 år, kan jeg gå lydighed med hende, selvom der er andre hunde i nærheden. Men jeg kan ikke passere en flok hunde med hende i løs line, jeg skal holde godt fast.

Du har et stort arbejde foran dig, det kræver sin mand.

Jeg synes, du har ret. Du skal lære din hund øvelserne, når du er alene.

Link til indlæg
Del på andre sites

En almindelig træningsaften starter med at vi går på en lang linje og laver lineføring efter trænerens dirigent stok, med nogle dæk og sit øvelser ind imellem. Plus noget slalom imellem hinanden. Derefter bliver delt op i 2 hold. Det ene hold laver for eksempel spring med den ene træner og det andet fremad sendelse med den anden træner. Kun 1 hund laver noget af gangen. Efter pausen laver vi det hele en gang til, bare hvor de 2 hold bytter træner.

Jeg troede et øjeblik, at jeg var fløjet 25 år tilbage i tiden. Jeg troede slet ikke, at man stadig bød hunde (og deres mennesker) så åndsforsnottet en træningsform?! Mystisk.

Selvfølgelig var det da et godt initiativ fra din side at sige fra over for sådan noget formålsløst pjank. Hvordan gik din selvtræning forøvrigt?

Er jeg gal på den eller skal jeg gøre som min træner siger?

Du skal altid kun gøre, som din træner siger, såfremt du er helt og aldeles enig med ham. Slut-prut.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg startede med min hund Tanja på B-holdet, da hun var 9 mdr. Hun var ganske forfærdelig umulig, jeg kunne slet ikke få kontakt med hende, når der var andre hunde i nærheden.

Sådan var Sofus' forgænger også. Han mente, at både hunde og mennesker var sat i verden for hans skyld, så derfor skulle ingen ignoreres. Vi selvtrænede derfor på for eksempel RET stor afstand af de andre. Han burde have startet i B-klassen, men jeg kunne med et halvt øje se, at det ville være totalt vanvittigt, så jeg "glemte" at give besked om, at han hørte til der. Fy mig!

Først da han blev omkring 3 år og efter adskillige konkurrencer, blev han en fornuftig hund, man sagtens kunne komme i kontakt med, selvom det hvirvlede med andre hunde på banen. Men der var da et tidspunkt, hvor jeg frygtede, at denne tilstand aldrig ville indtræffe.

Så jeg havde ikke de største forhåbninger med Sofus, da jeg startede i B-klassen med ham. Han var 4-5 måneder - og kunne til min store overraskelse og glæde sagtens gå både fri ved fod og rundere og lave feltsøg, selvom der var andre hunde tæt på. Jeg overvejede et kort øjeblik, om det monstro var mig, der pludselig var blevet temmelig genial, men jeg kom hurtigt til den konklusion, at det simpelthen er ret forskelligt, som hunde er indrettet oven i bærret.

Ak ja, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.

Men helt generelt, så skal trænere tages med et gran salt. Det er ved grød ikke ret mange, der er bedre til ens egen hund end - en selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du Godeste, jeg troede (håbede) at denne type træning ikke længere eksisterede i DcH!

Det er at dræne al motivation i en ung hund at træne, ja jeg vil sq ikke engang kalde det for træning, på den måde. Rækketræning er et ganske udmærket supplement til individuel træning, når hundene har lært øvelserne og skal provokeres lidt. Ellers har rækketræning ingen funktion overhovedet andet end at det er det nemmeste for trænerne!

Jeg sidder og bliver sådan #"#!§/&%¤??=¤#"§!! over din træners udmelding med at din hund ikke kan slappe af på holdet fordi han ikke ved, det er dig, der bestemmer. Bestemmer hvad i øvrigt??

Det er en forstokket holdning til hunde og træning og hører ingen steder hjemme i disse tider, hvor man ikke kan undgå at lære en masse om adfærd og træning, hvis man interesserer sig bare en anelse for emnet.

En ung boxer kan og må ikke sammenlignes med retrieverne, din hund har brug for noget ganske andet end den træning retrieverne desværre ofte godt kan håndtere.

Din krudtimåsen hund har intet at gøre på dette hold så tillykke med at du tog ansvar for egen træning :5up:

Hvordan fungerede det så, kunne han koncentrere sig på afstand af de andre?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svaret alle sammen. Det var dejligt at høre at jeg gjorde det rigtige. Jeg var egentlig ikke tvivl da jeg besluttede mig for at gøre det. Men hans reaktion og min begrænsede erfaring gjorde mig i tvivl.

Grunden en til at jeg træner på dette hold, er at jeg går som føl hvalpetræner om onsdagen. Og så passede det med at jeg kunne træne på dette hold bagefter. Jeg har en 2 årig dreng og en kæreste med skiftende arbejdstider, så det er ikke så nemt at komme hjemme fra flere dage fast om ugen. Efter nytår bliver jeg så træner aspirant på et andet hold og kan så gå på vores andet aspirant hold. Som jeg ved ikke træner på denne måde.

Men træningen i går gik helt perfekt. Han kom i fuld fart til mig ved indkald, der var fuld kontakt ved lineføring og vi fik lavet en perfekt apport for første gang til træning. Han havde lang line på hele tiden, men den blev ikke stram en eneste gang. Der var et par gange hvor han stillede sig og kiggede op på de andre. Men han stod stille og bare kiggede. De gange gik jeg længere væk fra de andre og ham, til næsten fuld line længde. Vendte mig om og kaldte på ham. Han vendte øjeblikket på en tallerken og løb i fuld fart til mig.

Nu nu er der kun 5 onsdage tilbage på dette hold, men de komme alle til at foregå på afstand. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg glemte helt at skrive om det der måske ikke var helt perfekt. Min egen forberedelse. :hmm:Min træning blev meget tilfældigt. Vi træner på holdet i 1,5 time med en pause ca. midt i på et kvarter. Og det sgu længe, når jeg aldrig træner så længe derhjemme. Så gode ideer modtages med kyshånd hvordan man måske skal takle det. :5up:

Men det blev til en del lineføring og baglæns gang. Sit og dæk øvelser både med og uden indkald. Og så apporten, som jeg var helt høj over at den lykkes. Han plejer nemlig at være fuldstændig ligeglad med den. Han kan finde på at løbe ud og snuse til den. Men så heller ikke mere.

Træneren hverken kommenterede, spurgte ind til min træning eller for den sags skyld talte til mig en eneste gang, resten af aftenen. Hvilket jeg syntes virkede lidt tøsefornærmet.

Dog kom den assisterende træner og sagde at han havde holdt øje med os og at syntes det så godt.

Er det for "bøvlet" at træne i Boxergruppe Årslev, hvor du kan træne sammen med andre "Boxertosser"?

Der er rimelig langt til Årslev og så er det kun brugsprøve programmet de træner. Det skal udelukkes hvis jeg en dag får lyst til at tage brugsprøver med ham. Men lige nu syntes jeg DCH's lydighedsprogram, lyder mere tiltagende. Samtidig går jeg træner føl og skal jeg starte på DCH's "nyreviderede" træner uddannelse efter nytår. Hvilket allerede har givet mig en masse.

Jeg ville tænke meget på, at boxeren er en meget fysisk orienteret hund og at en ung hund som din, bør trænes i korte pas med mange "kedepauser", hvor pauserne ikke bliver mere spændende end træningen. Typisk 2 - 3 gentagelser af en øvelse og så 20 - 30 sekunders ingenting, hvorefter han kan igen. I alt ville jeg højst øve det samme moment 9 - 10 gange med disse pauser imellem.

For at give ham impulskontrol ville jeg veksle mellem øvelsesmomenter med fart på og de mere stillestående momenter.

Uden at kende din hund, for eksempel.:

sit

fremsendelse

øjenkontakt

zig zag mellem dine ben

øjenkontakt

dæk

spring

øjenkontakt

give me 5 (så er øjenkontrakten der)

stå

indkald

øjenkontakt

twist og så fremdeles, altså et mix af tempo og med indlagte "for sjov" øvelser som skaber kontakt og glæde

Lineføring kunne øves kort mellem de forskellige "stationer" hvor øvelsesmomenterne tages

Bruger du klikker?

Hvad anvender du som belønning? En boxer vil som regel synes det ville være fedt med en klud eller lignende at ruske som belønning?

Mht. kedepauser. Er det øjenkontakt du mener? Eller mere hvor han bare står og kigger for eksempel på de andre hunde?

Han stod en gang imellem i onsdags og bare kiggede på de andre på pladsen. Det lod jeg ham gøre i et kort stykke tid og med det samme jeg kaldte på ham for at genoptage træningen, så var han klar.

Jeg bruger klikker som markør. Men jeg klikker træner ikke i den forstand, med at alt mere eller mindre er fri sharping. Jeg bruger også lokning afhængig af hvad jeg syntes passer bedst på den enkelte øvelse.

Normalt derhjemme bruger jeg mange forskellige former for belønning. Alt afhængig af øvelse og hvor langt vi er med øvelsen. Oftes bruger jeg godbider i indlæring for at få en masse gentagelser. Senere bruger jeg mere bold, trække leg eller en skål med lidt kattemad som han kan løbe hen til når jeg klikker.

Men på træningspladsen har jeg længe kun brugt godbider, da han ikke har gidet legetøj der. Egentligt et godt tegn på at det har været lidt for meget for ham. I onsdags, da vi passede os selv, havde jeg også succes med at belønne ham med lidt snus i det høje græs langs kanten af træningspladsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst 1stkholm

Ang. pauser så hver 5.-10. min laver jeg en pause hvor jeg leger som belønning. Dette gør jeg "impulsivt" for hunden. Hunden kører op i gear og den har super god fokus på mig hele tiden. - han venter jo på at bolden bliver trukket frem.

Hvis jeg var dig, ville jeg tage nogle gæste træninger i boxerklubben engang i mellem. Du vil få en masse gode fif fra boxer-folk og du vil nok også se at træning kan være meget anderledes end den klassiske DCH træning.

Hvilken DCH træner du i? evt. kan du svare i en pb. Har selv trænet i DCH engang(og kommer aldrig tilbage) og det lyder som samme metode.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror den vigtigste ting man kan lære som hundefører er at vælge til og fra, når det gælder de råd instruktøren kommer med. For det er jo OS SELV der er træneren af hunden.

Der er nogle ting jeg vælger at gøre med min hund(af og til selvom det ikke lige var den måde jeg selv ville løse en problemstilling på, men hvis det ikke skader hunden eller det den har lært, skader det jo ikke at forsøge, bagefter kan jeg jo så vurdere om jeg vil gentage det eller ej), og så er der nogle ting hvor jeg bare synes det giver så lidt mening, så det skal jeg bare ikke med min hund.

Fx sagde jeg i søndags nej tak til at træne fvf mellem hinanden, da jeg ved min hund kan blive utryg, og fordi hun er i slutningen af hendes løbetid, så hun er så snerpet(=hun kan se sig meget gal på nogle hunde). Det er der ingen grund til at kaste sig ud i. Min hund arbejder ganske med sin fvf under de forhold der er til en konkurrence, og det er i hvert fald ikke forstyrrelserne der trække point fra os.

Personligt havde jeg valgt at sige "F*** træning på hold" indtil jeg kunne komme tilbage på det hold jeg gerne ville være på, og så træne selv med min hund, når jeg havde haft hold.

Jeg undrer mig så over hvad klassisk DcH-træning efterhånden dækker over. Jeg synes da efterhånden jeg kan se en enorm spredning i hvordan det foregår i de enkelte klubber, og tit inden for den samme klub også.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht. kedepauser. Er det øjenkontakt du mener? Eller mere hvor han bare står og kigger for eksempel på de andre hunde?

Nej, egentlig bare pauser uden noget han kan hygge sig med, så selve træningen kommer til at betyde mere. Men hvis det fungerer fint nu, er der ingen årsag til at ændre på det.

Han stod en gang imellem i onsdags og bare kiggede på de andre på pladsen. Det lod jeg ham gøre i et kort stykke tid og med det samme jeg kaldte på ham for at genoptage træningen, så var han klar.

Flot!

Jeg bruger klikker som markør. Men jeg klikker træner ikke i den forstand, med at alt mere eller mindre er fri sharping. Jeg bruger også lokning afhængig af hvad jeg syntes passer bedst på den enkelte øvelse.

Okay

Normalt derhjemme bruger jeg mange forskellige former for belønning. Alt afhængig af øvelse og hvor langt vi er med øvelsen. Oftes bruger jeg godbider i indlæring for at få en masse gentagelser. Senere bruger jeg mere bold, trække leg eller en skål med lidt kattemad som han kan løbe hen til når jeg klikker.

Men på træningspladsen har jeg længe kun brugt godbider, da han ikke har gidet legetøj der. Egentligt et godt tegn på at det har været lidt for meget for ham. I onsdags, da vi passede os selv, havde jeg også succes med at belønne ham med lidt snus i det høje græs langs kanten af træningspladsen

Hvilken belønning siger ham mest?

Afstandsbelønning, som med kattemaden, ville jeg mene passede rigtig godt til en boxer, for så er han i gang. Afstandsbelønning er i det hele taget fantastisk til at motivere en hund :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 months later...

Det lyder til din hund ikke er vant til at være sammen med andre hunde siden du intet tidspunkt slippe ham, du skal hele tiden have en lang line i ham ved indkald, apport ol. Ikke så meget fordi øvelse måske skulle mislykkes.jeg syndes at det er vigtig en hund kan gå uden snor uden den smutter, for det lyder til din hund ikke for nok motion og er sammen med andre hunde .Hvad med godbidder hvordan har den det med mad nogle hunde lære hurtig med godbidder.Jeg ville finde et hold hvor man max er 4 på holdet man lære jo ikke noget af at være på afstand, det kan stresse hunden meget mere ved alle de andre hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 months later...

Jeg har haft samme problematikker - har stadig ind i mellem - med min egen hanhund. Jeg går også på c konkurrence - DCH Slagelse - med halv oprydning sidste år. Jeg kan kun varmt anbefale dig, at kontakte Erling Nielsen som er konsulent ved DCH. Jeg kan ikke vedhæfte linket til ham, men hvis du går ind på DCH Slagelse (eller andre DCH klubber) vil du finde ham under konsulent fanen.

Han er ikke mindre end genial og har et ubeskrivelig fantastisk kropssprog i forhold til hundetræning. Han er dygtig til, at forklare og er klædt godt på til, at kunne råde og vejlede. Jeg træner selv hos ham - han har et hyggehold for alle hunde (mange af disse er hunde med angst og andre problematikker) hvor vi træner alverdens ting for, at styrke kontakten hund og ejer imellem.

Erling ville bekræfte dig 100% i, at når du vælger med hensyns tagen til din hund og dennes behov, så gør du det rigtige. Du skal vide, at når du træner på afstand af de andre fordi du mærker, at kontakten jer imellem ikke er til stede eller stabil nok, så er det fuldkommen rigtig vurderet. Du skal finde dig en træner, som forstår sig på hundens kropssprog, adfærd og som har den rette timing og føling og som i øvrigt kan give sin viden videre til dig....

Er i øvrigt blevet gjort opmærksom på dit navn i forbindelse med salg/omplacering af min egen hanhund. Men kan se, at du vist har rigeligt i hænderne ;)

Hilsen herfra, Nanna

TS's boxer er nu aflivet pga sygdom, det er derfor han leder efter en ny hund.

Jeg fik også anden træner og fik arbejdet sammen med en konsulent. Desværre viste det sig at meget af det skyldes smerte grundet sygdom. Og til sidst tog vi det svære valg at aflive ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...