Hop til indhold

Skal hunden have en fridag?


Doberfan
 Share

Recommended Posts

Det er første gang, jeg har haft en hund, der både trænes i lydighed og agility, og jeg synes det ville være svært at være med og gøre fremskridt i alle de forskellige øvelser hvis vi ikke træner lidt hver dag.

 

Med heste mener de fleste at det er vigtigt med en fridag, så de ikke kører sur i det, og samtidig har tid til at hvile musklerne. Men det er jo vidt forskelligt hvilke muskler hunden skal bruge i de forskellige discipliner - og nogle gange er det nærmest kun hjernen der bliver motioneret.

 

Leah nærmest tigger om at arbejde hver dag. Er lidt i tvivl om hun skal have en ugentlig fridag hvor hun ikke laver andet end at lege, snuse og bare "være hund".

 

Hvordan gør i andre?

Link til indlæg
Del på andre sites

uden at have specielt meget at have det i, da Loui kun er nået til lydighed, så ville jeg træne det på skift, så der egentlig var en fridag hele tiden fra enten lydighed og agility. Lidt alm lydighed bliver vel alligevel trænet hver dag?

 

måske ville hun så være ekstra "sulten" efter at træne, når det ikke var ens hver dag?

 

jeg har kun set agility, men jeg kunne forestille mig at det ikke er optimalt at træne det hver dag - skal musklerne ikke som hos mennesker have hvile for at blive opbygget?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det kommer an på rigtig mange ting. Hvilken hund har man, hvad er ens ambitioner, hvad træner man med hunden, er der tale om ny indlæring eller vedligeholdelse af øvelser hunden allerede kan.

 

Jeg tror det er sandt for hunden at den får pauser, så den mentalt kan summe over det den har lært. Også selvom det er en hund der tigger efter arbejde.

 

Jeg kan bruge lille Carla som eksempel. Jeg har trænet med hende fire gange med en uge mellem hver gang. Hun søger forhindringerne selvstændigt, kan den grundlæggende handling og det er selvom jeg jo ikke som sådan har haft noget med hende at gøre.

 

Omvendt var cassi nærmest en måned om at fange sammenhængen mellem balje øvelsen og bakke på plads. Først efter en uges pause hvor den slet ikke blev brugt forstod hun budskabet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Fridag!

 

Dels af den årsag Camilse beskriver (der er laver studier som viser, at pauser i træningen gavner indlæringen) dels for bare at være hund og lave hundeting.

 

Når hun nærmest tigger om træning, kan det være hun tror, hun kun kan få dækket sine aktivitets- og fællesskabsbehov gennem træning.. Behovet for træning kan være kunstigt opbygget.

 

Tidligere var stort sagt al aktivitet lagt i træning og jeg er sikker på, mine hunde har været lykkelig og ikke føler de har manglet noget, men i de senere år er jeg blevet meget, meget bevidst om, at dele hundes aktiviteter op i træning og i aktiviteter som dækker hundens behov for at udvikle sig som hund, uden jeg styrer løjerne, og at give dem mulighed for at være helt sig selv uden at skulle udføre noget for at glæde mig. Jeg mener, at relationen mellem hund og menneske udvikles og bliver dybere af det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har som oftest også en ugentlig fridag eller 2, hvor der slet ingen træning er. Karla ville gerne hver dag og flere timer, men det er et behov jeg har fået skabt og jeg har brugt lang lang lang tid på at få det pillet af igen! På fridage går vi fx på musejagt steder hvor de kan grave, eller strandtur hvor de bare skal fræse rundt.

 

nb! Her taler vi om normalen og ikke som i øjeblikket, hvor vi kun har træningsdag ca 1 gang om ugen og fri resten :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det kommer an på flere ting. Hvis al hundens energi bliver brugt på træning anser jeg det næsten for at være et overgreb, da man bør have respekt for at hunde har andre behov end lige at tilfredsstille en ambitiøs ejer. Navnlig hvis man kun har en enkelt hund, har man imo pligt til at forsøge at dække dens sociale behov og det kan jeg ikke se hvordan skulle foregå på en træningsbane.

 

Jeg tror også man skal tænke over hvordan hunden bruger sin krop til træning og sørge for at den jævnligt kommer ud i naturen og får lov til at gå rundt med hovedet nede, og i det hele taget får brugt sine muskler på en naturlig måde. På den anden side træner jeg min hund hver dag uden at mene at hun tager skade af det, så det drejer sig vel om at finde en god balance ligesom med børn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Leah bor jo sammen med to andre hunde, som hun leger med dagligt, og de går på egernjagt sammen på vores syv tdr. land, plus at hun får en god gåtur udenfor matriklen, hvor det kun handler om at snuse og opleve.

 

Har ikke de vilde ambitioner om konkurrence, det er bare super sjovt at se ens hund være så tændt på at arbejde. Men det giver god mening at have nogle fridage.

Link til indlæg
Del på andre sites

Enig med Camilse og Ninjamor. Hundene har rigtig godt af "summe tid" for at tingene falder på plads. Især unge hunde som hele tiden lære nyt på både træningsbanen, på det sociale og opdragelsesmæssige plan.

 

Har selv prøvet at få proppet for meget i hovedet på Yoda over en uges tid og selvom det var indenfor både rally, lydighed og hyrdning så det var forskellige ting, så brændte han sammen til sidst og kunne bare ikke rumme mere.

 

Ascha, på træningspladserne er der ofte pænt mange hunde der ligesom ens egne skal lufted før/efter træning, så mon ikke der er andre dersom jeg, indlægger leg og hygge med nogle af de hunde som en del af lufteturen ;)

Træningpladsen er i hvertfald et godt sted at finde faste og gode legekammerater.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Helt klart fridag.

 

Her har vi lige oplevet den positive effekt.

Inden vinterferien har vi trænet ret intensivt ( skal på konkurrencehold her når vi går over til sommertræning) så ville jo godt at hun kunne noget mere. så vi har trænet og trænet med det resultat at hun faktisk ikke gad mere til sidst og var rigtig svær at trække op , af forskellige årsager er vi så først nu kommet igang på holdet igen (1½ mdr fri), og har stort set ikke trænet hjemme, men nøj en oplevelse vi havde i går en hund der gik koncenteret , fint fri ved fod alle øvelser kom bare promte, en enkelt smuttede (hun løb over til en anden hund istedet for et tilbage spring), men hvor er det bare lækkert at se det så gik den rigtige vej, så her er der blevet bestemt at mandag og onsdag og lørdag er fast hviledag for hende vi skal fremover træne på hold (tirsdag og torsdag) Samt søndag går vi ikke helt vildt meget op i det priotere at komme ud på fritløbsområderne i stedet for.

 

Håber det kan holde gejsten oppe på hende , de dage hvor hun holder træningsfri kan vi dog sagtens lave noget spor/søg /mental aktivering i stedet for .

 

Så her helt klart fridag ind i mellem det er nemmere at holde gejsten oppe frem for at skulle have den tilbage hvis den forsvinder, hvorfor jeg ikke lige har tænkt over det noget før ærger mig faktisk da jeg altid har haft hest og der har det jo været helt naturligt med faste folddage,men det er så blevet skrevet ind i vores træningsplan så om et par mdr så skulle det gerne ligge helt naturligt ved hundene også

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er meget forskelligt, men det er minimum 1 gang i ugen, nogle gange 2 og 3 hvile/fridage, uden træning.

Hvor vi så bare går i skoven, er i svømmehallen eller lign.

 

Jeg træner agility, og jeg har næsten altid 1 dag imellem træningerne, fx. idag har vi været i klubben så er det først igen tirsdag vi træner agility igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror også klart på fridage, og når Ludwig ex. har haft "weekend" med måske både lydighed og AG, så forsøger jeg at være opmærksom på, at an "bare" kommer på tur om mandagen og får snust og brugt hovedet på en anden måde.

 

Men jeg synes det kommer meget an på hvordan og hvorledes. Nu bor vi i lejlighed, så vi skal jo ud hver dag og kan ikke bare blive i haven, så der er jo træning/opdragelse hver dag. Og der kan også sagtens trænes vedligeholdelse af eks. "slalom mellem ben", "bliv", "plads" og lignende på turen. Selvom det er en afslapningsdag.

Jeg tror ikke at hundene tager skade af at træne hver dag når det er ultra korte sessioner som en del af en gåtur, men tror de har brug for ikke at bruge flere timer hver dag på nyindlæring af diverse ting. Alt afhængig af hund og race.

 

Men igen, arbejdshunde (ex. hyrdehunde) vil vel arbejde de fleste dage (men også slappe af) i løbet af dagen. Så måske er hunde ikke så "skrøbelige" som vi nogle gange gør dem til....!?!? :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke på, at daglige træningslektioner er sundt for hunde. Fordi de føler et stort tilvænnet behov for at være så meget på, at de altid forventer træning,træning. .Og man kan godt blive så meget på , at almindelig mere naturlige aktiviteter fortrænges. Vil formode at en snuseskovtur sætter en mere naturlig spænding i kroppen, der skal til for at dæmpe den samarbejdende træning, og hermed bringe dem ned på et mere afslappet niveau.

I naturen ville alle dage jo ikke være med højtgearede aktiviteter, kun vild ophidselse ved fællesjagt pga sult og så lige de måneder med brunstige tæver.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...