Helt specielt for DEN race - eller er det?

[tuclaya]

Jeg har så to af samme race, som er SÅ forkellige. Den ene er så lig den beskrevne racestandard, at man skulle tro, den var skrevet efter ham.

Den anden er næsten så langt fra, at man forstår hundens frustration: tænk at være en ung lab/ springer/ border/ rotte/ terrier fanget i en lillebitte krop med skævt bækken og sløjfe i håret:damn:

Redigeret December 29, 2013 af tuclaya
Stavefejl

[Ascha]

Jeg har så to af samme race, som er SÅ forkellige. Den ene er så lig den beskrevne racestandard, at man skulle tro, den var skrevet efter ham.

Den anden er næsten så langt fra, at man forstår hundens frustration: tænk at være en ung lab/ springer/ border/ rotte/ terrier fanget i en lillebitte krop med skævt bækken og sløjfe i håret:damn:

 

Nåårh, det lyder heller ikke nemt.

 

Min nye flatter rammer helt plet men min gamle flatter må have været ret skuffet. Hun var en selvbevidst berner sennen spæret inde i en spinkel krop med lange tynde ben og måtte gå halvskaldet igennem livet, mens hun lyttede til alle de dumme kommentarer om hvor doven hun var.. og så helt uden de smukke aftegn. Sørgeligt.

[Ulla H]

Jeg læser ofte på facebook, at i USA er gravhunden den farligste hund, der oftest bider. Hvor mange den skambider vildsomt står der intet om. Nu kan avl i forskellige verdensdele give hunde af varierende egenskaber, men har aldrig fattet, at de skulle være så arrige. Mine 3 var usædvanlig tolerante og måske atypiske.

[luckyluna]

måske det handler om at vi skal prøve at skelne mellem arbejdsegenskaber og personlighed. Der er selvfølgelig nogle generelle træk ved en bestemt race, der er ønskeligt for netop den race og så der er arveligt og som derved er tilfælles hos mange af hundene i den samme race. Men også her ER der jo variationer - ellers ville der jo ikke være noget at selektere efter.

 

Personlighed er jo et produkt af gener OG miljø og der kan jo så være himmelvid forskel på to hunde af samme race.

 

Det er lige nøjagtig derfor jeg ikke har låst mig fast på en race jeg kan kalde MIN. Jeg har en hundepersonlighed jeg gerne vil have og denne personlighed har jeg fundet i alt muligt lige fra yorkshire terrier til Rottweiler. Men eftersom jeg har mødt endnu flere af samme racer som ikke havde den personlighed jeg gerndig meget e vil have, så kan jeg jo konkludere at det for mange af racerne ikke er sådan denne race ER som oftets. Og derfor har jeg fundet nogle få racer, hvor den personlighed jeg kan lide oftets optræder og dermed også større sandsynlighed for at jeg får det jeg vil have;) Af samme grund er jeg stadig meget hooged på at få en unghund næste gang igen, da jeg så netop kan vurdere personligheden bedre;)

[luckyluna]

Jeg har gennem årene oplevet at utallige hundeejere har forklaret mig, at et generelt træk ved hunde er helt specielt for deres race. Som regel når jeg har spurgt hvorfor de mener det, har svaret været, at det er noget opdrætteren har fortalt om racen.

 

Mit gæt er, at opdrætterne har haft som har haft en race i mange år ikke har kikket ud over den og derfor har troet at det var racespecifikke egenskaber/træk de beskrev og ikke generelle egenskaber/træk.

 

Selv oplevede jeg det, da jeg arbejdede på en kennel ½ år, her blev almene træk også beskrevet som racespecifikke.

 

 

Præcis,

 

Jeg oplever også mange der henviser til at det har opdrætteren sagt omkring noget ved deres hund, som slet ikke er racespesifikt men bare hundsk;)

[PinPoynter]

 

Det er lige nøjagtig derfor jeg ikke har låst mig fast på en race jeg kan kalde MIN. Jeg har en hundepersonlighed jeg gerne vil have og denne personlighed har jeg fundet i alt muligt lige fra yorkshire terrier til Rottweiler.

 

Jeg har det på samme måde :5up:

[bernerazuro]

Til gengæld sidder jeg og ved ikke helt hvad jeg skal gøre med begreber som f.eks. selvstændig og egenrådig. Umiddelbart tænker jeg jo selv spids, terrier, støver og i den dur, men synes samtidig at det har været en label jeg har kunnet sætte på samtlige af egne mine hunde, der jo har været samarbejdende jagthunde og ellers aldrig kommer på tale når man taler om den type egenskaber. Lidt underligt at man kan synes at et begreb kan have flere betydninger når det egentlig er indenfor samme emne.

 

Hurtlen ligger vel netop i dette - fortolkningen af begreberne

 

Jeg siger jo oftest, at en berner er selvstændig. Den føler sig som sådan ikke afhængig, er ikke behagesyg. Men hvis du spørger en spidshundeejer - så ville de nok mene omvendt! For en berner vil for det meste altid holde sig tæt til dig og ikke stikke af - den vil også være til at arbejde med og kan sagtens gøre sig i LP, endog på rimelig højt niveau, hvis ejerne gider.

 

Når man siger, at den også gerne vil være tæt og hygge - så kan forskellige racer også være det og det vil de fleste jo nok. Men jeg må indrømme, at bernere i særlig grad er slemme til at gå mlm. benene på folk og sætte sig på fødderne Det har jeg altså ikke mødt andre racer, der gjorde i samme grad som de bernere jeg kender! Men sikkers du kan finde andre racer, der har samme karaktertræk - og nogle har måske nogle andre, særegne "hyggetræk", hvor man så siger, at de er hyggesyge osv..

 

Men det er vel netop at man lægger noget bestemt i ordet, når man siger det - og mener dermed noget andet, end samtalepartneren måske forstår ved det. Fordi det er for besværlig bare lige sådan... At udpensle?

[Ninjamor]

jeg tror meget det også hænger sammen med hvad de forskellige racer er lavet til , nogle er jo avlet til at arbejde meget selvstændigt - terriere og jagthunde fks. mens andre er lavet til at arbejde mere sammen med mennesket - hyrdehunderacer feks.

 

De forskellige arbejdsegenskaber ændrer ikke på, at en hundeejer f.eks. siger om sin irske ulvehund at den elsker at blive kløet på brystet og at dette er specielt for den race. Det er sådanne, helt almindeligt adfærd og ting hos arten hund jeg oplever bliver betegnet som specialiteter for en race.

[Gæst Stella]

Jeg tror faktisk ikke at jeg fatter spørgsmålet ?

Så måske er følgende svar ikke brugbart.

 

Men jeg plejer at tænke at en cocker har 3 ting, jeg synes er særligt for den race, som jeg ikke ser i samme grad hos andre hunde, men dog stadig ses hos springer og andre spaniels type,så om det er direkte race specifekt eller " type" specifekt, ved jeg ikke.

 

Jeg synes cockeren er en "vimse " hund, en hund som " er over det hele " og altid kører i temmelig højt gear og det skal man nok være indstillet på når man anskaffer en cocker eller spaniel, ellers bliver man sindsyg, hvis ikke man er til den " type ". Når andre så påstår at deres labrador eller løwcen også kører i højt gear, så står jeg og tænker " ja ja den er god med dig ".

 

Så synes jeg også cocker er svære at gå i snor med. Fordi de trækker, går med snuden i jorden og zigzagger og helst skal mase sig ind i alt tæt krat og buskas. Nogen ville kalde det elendig opdragelse, men jeg ville sige at det altså ligger til racen. Jeg har set og mødt mange cocker i mit liv og synes det var helt gennemgående træk og 8 ud af 10 gik med grime, antitræk eller andet.

 

til sidst synes jeg at en cocker har brug for at være tæt med sin ejer, en rigtig skøde hund som helst putter i sengen og sidder oven på en. Men der er der helt sikkert også mange andre racer der gør og hunde ville som regel helst være tæt på flokken.

 

 

Jeg tror mere at ting er generelt for en type hund end en race. Spidshunde er på en måde, terrier på en anden måde, spaniel på en tredje måde osv. Men i bund og grund er alle bare skønne hunde og hvert individ er sin egen, dog ofte med gennemgående træk fra sin race.

[Jane]

Det er vel med hunde som med mennesker. Det ligger i generne. Tager vi det danske herre håndboldlandshold, de er alle gode til at spille håndbold. De har arvet de gener der gør at de har talentet, men kun gennem de rette betingelser, som forældre der har bakket dem op, gode håndboldtrænere, de rette faciliteter m.m. Har gjort at de er blevet gode. Men deres personlighed er lige så forskellige som mellem resten af befolkningen. Jeg tror det er ligedan med hunde. Med hunde har man arbejdet målrettet gennem avl at frembringe de bedste inden for hver deres arbejdsegenskab og delt dem op i racer. Men derfor kan hunde indenfor samme race sagtens have forskellige personlighed. Ligesom et barn af to håndboldspillere kan være født uden evne til at spille bold, kan en hund også være race atypisk.

[Gæst 1stkholm]

Der findes ingen særlige racer, selvom nogle gerne vil gøre deres race til noget helt særligt. Selv det jeg ser på min egen race(dobermannen) så har den store ligheder med rotten, schæferen og muligvis riesen og SRT. To racer jeg "kan se" i min egen hund er schæferen og rotten - nok mixet sammen.

[PinPoynter]

stella, alle de ting du nævner, ser jeg lige så ofte (his ikke oftere) hos springeren.

[Hopsa]

Der findes ingen særlige racer, selvom nogle gerne vil gøre deres race til noget helt særligt. Selv det jeg ser på min egen race(dobermannen) så har den store ligheder med rotten, schæferen og muligvis riesen og SRT. To racer jeg "kan se" i min egen hund er schæferen og rotten - nok mixet sammen.

 

Hmm interessant, jeg har aldrig mødt en rotte som jeg syns mindede om doberen. Hvad er det i doberen du synes minder dig om de racer du nævner?

[PinPoynter]

Hmm interessant, jeg har aldrig mødt en rotte som jeg syns mindede om doberen. Hvad er det i doberen du synes minder dig om de racer du nævner?

 

jeg kan se ligheder mellem schæfer og dober, men ikke nogen af de to med rotten, synes jeg.

[Gæst 1stkholm]

Det jeg ser hos doberen som jeg også ser i rotten er den der lidt tungnemme-ting de kan have.

[Hopsa]

Det jeg ser hos doberen som jeg også ser i rotten er den der lidt tungnemme-ting de kan have.

 

tungnem er vist egentlig det sidste jeg vil kalde en dober, men har så heller ikke mødt en rotte med den "egenskab".

[luckyluna]

Er tung nem ikke igen noget som er individuelt specifikt og ikke racerspecifikt?

[Aslan]

Indimellem når man hører folk beskrive deres race, lægges der stor vægt på specifikke egenskaber eller tendenser, som opleves som helt specielt for netop den race. Som læser kan man sidde og tro det er ens egen race der beskrives, indtil man kommer til enden af beskrivelsen hvor det går op for en at det er en race man måske ikke har det store kendskab til.

 

Jeg oplever det lidt som at læse horoskoper, der kan man osse finde ting i hver beskrivelse som man passer ind i, underordnet om man er skytte eller løve

 

Hvad tror I det er der foregår, er det menneskets behov for at skille sig ud, der gør at vi dyrker og elsker en race i en grad, at vi glemmer at kvaliteterne den besidder måske i højere grad hører til det at være hyrde/vogter (osv) eller måske oven i købet bare til det at være hund?

 

 

*selvfølgelig er der raceforskelle, det er jeg klar over, jeg regner med I kan se hvad jeg prøver at beskrive

 

 

Det er egentlig sjovt jeg lige falder over din tråd.

På Fb i en broholmer gruppe læser jeg ofte: Jamen det er en broholmer ting at sove på ryggen - men jeg er bare stødt på så mange hunde som gør det - som ikke er en broholmer.

alt fra chivovvov () til jagthunde.

 

Forleden skrev vi om det at mule hoved på ens ben.

Aslans mor gjorde det, og Aslan gør det også.

 

Igen stødte jeg på "det er en broholmerting" - dagen efter så jeg et program om tamme hyæner...... de gør det også

 

 

Men ja, hunde er vel bare meget ens inderst inde tænker jeg

[Dorte]

Det er egentlig sjovt jeg lige falder over din tråd.

På Fb i en broholmer gruppe læser jeg ofte: Jamen det er en broholmer ting at sove på ryggen - men jeg er bare stødt på så mange hunde som gør det - som ikke er en broholmer.

alt fra chivovvov () til jagthunde.

 

Forleden skrev vi om det at mule hoved på ens ben.

Aslans mor gjorde det, og Aslan gør det også.

 

Igen stødte jeg på "det er en broholmerting" - dagen efter så jeg et program om tamme hyæner...... de gør det også

 

 

Men ja, hunde er vel bare meget ens inderst inde tænker jeg

 

Maggie sover også gerne på ryggen med alle fire stænger lige i vejret.

Jeg tror, at det har noget med tryghed at gøre - ikke race-relateret

[Aslan]

Maggie sover også gerne på ryggen med alle fire stænger lige i vejret.

Jeg tror, at det har noget med tryghed at gøre - ikke race-relateret

 

 

Enig :5up:

 

 

 

 

Jeg er faktisk lidt bange for at vores næste hund ikke bliver lalleglad - derfor håber jeg egentlig lidt at Aslan ikke er racespecifik - men "os specifik" sådan at den næste hund bliver ligeså glad og fyldt med humor som Aslan er.

Men nu må vi jo se hvad vi ender op med når den tid melder sig

[Gæst 1stkholm]

Tungnem var ikke rette ord/beskrivelse efter jeg lige slog den præcise betydning op . Det er vel det med at Doberen og rotte ikke gider bliver ved med at lave det samme igen og igen, hvilket schæferen jo "gerne" gør.

[Maria84]

Både Anton og Kato ligger også gerne på ryggen og slapper af. Ellers må i få en hund mere snart, så Aslan kan lære den nye hvordan man gør :blink:

[Hopsa]

Tungnem var ikke rette ord/beskrivelse efter jeg lige slog den præcise betydning op . Det er vel det med at Doberen og rotte ikke gider bliver ved med at lave det samme igen og igen, hvilket schæferen jo "gerne" gør.

 

OK jamen det er så en helt anden oplevelse jeg har, specielt af doberman, den blir ved og ved og ved, ihf. dem jeg har haft.

Det har så været brugslinjer, og jeg ved ikke om din måske er en udstillingsmodel?

Jeg har trænet et sted med sådan en, den var noget mindre energisk end min, så måske forskellen ligger der?

 

Jeg har aldrig selv arbejdet med rotter men har boet sammen med en, og den var langt mindre behagesyg og virkede mere egenrådig og det kan måske godt opfattes som at den ikke gider blive ved at gentage det samme.

[Missing]

Hov, jeg kom i tanke om noget, som vist er ret specifikt for pudlen. Fjedergangen i trav. Min gør det mest, når han er sammen med andre pudler (generelt har de jo indbyggede fjedre, men mange hunde hopper højt op og ned. Men fjedergangen har jeg ikke set andre steder)

[Ragdoll]

Hov, jeg kom i tanke om noget, som vist er ret specifikt for pudlen. Fjedergangen i trav. Min gør det mest, når han er sammen med andre pudler (generelt har de jo indbyggede fjedre, men mange hunde hopper højt op og ned. Men fjedergangen har jeg ikke set andre steder)

 

Så har du aldrig set en glad greyhound eller afghaner i trav De går præcist også som om de har tigerdyrs fjedre under poterne.....