Kemisk kastration, hvad kan jeg forvente

[Louisen]

Nu har jeg været til dyrlægen to gange, og haft hundekyndige mennesker ude. Dommen er klar - Taiki er ikke syg, han er rent ud sagt meget, meget liderlig.

 

Siden vi flyttede, har han haft to længere perioder hvor han har været umulig, stresset, humpende, savlende, ingen kontakt, deprimeret.

Og der har været tæver i løbetid, i vores blok og nabo-blokken.

 

Jeg har prøvet det før, da vi boede på Nørrebro, så jeg kender tricks og øvelser til at distrahere m.m. Men det hjælper bare ikke en dyt, selvom jeg har været i gang i 2 måneder.

Nu synes jeg faktisk bare, at det er skide synd for min hund. Og han har brug for et afbræk - det har jeg sådan set også.

 

Jeg kan se på nettet, at man kan få en kemisk kastration, der kun varer ½ år og jeg har faktisk allerede besluttet, at vi afprøver den. Jeg kender risici m.m., men det her kan jeg sgu heller ikke byde Taiki - det er jo hans natur, han er kun 2 år og 4 måneder og derfor meget viril, og han skal ikke bruges til avl eller noget. Og nu bor vi altså bare et sted, hvor vi er omringet af lækre tæver, selvom der er plads nok at boltre sig på.

 

 

Men jeg vil gerne høre - hvad kan jeg forvente i tiden lige efter? Og hvor meget tid skal jeg afsætte, til evt. at gå hjemme med ham efter, og hvad får han behov for?

 

Jeg ved godt, at stofskiftet ændrer sig, appetitten, pelsen kan også. Men er det sandt, at de bliver lidt ekstra følsomme de første 2-3 uger efter og hvornår kan den reelle effekt forventes at vise sig, sådan cirka?

 

 

 

Mit håb er, at give Taiki en pause fra hormonerne og falde til ro. Så vil jeg bruge de næste måneder på, at skabe nogle super gode rutiner, med det mål for øje, at når den kemiske effekt forsvinder, så har vi måske ikke brug for mere af den slags, fordi træningen har haft tid til at sætte sig "på rygsøjlen" så at sige.

 

Samtidig vil jeg ikke give ham for en længere periode, fordi han jo har lidt problemer med andre hunde i forvejen - og selvom træningen her går ret godt, aner jeg jo ikke om kastration vil gøre det bedre eller værre. Lige nu er jeg villig til at lade dét vige, til fordel for at Taiki får noget RO PÅ rent hormonelt.

 

 

 

Så ja, hvad kan jeg forvente og skal jeg afsætte tid, og hvor meget.

[Shii]

De første 2-3 uger efter fik vi at vide at vi kunne forvente en øget aktivitet rent testosteron mæssigt. Dog havde det ikke nogen ønsket effekt på Dexter, altså han gjorde ikke Penny drægtig, men hans adfærd var på ingen måde påvirket.

 

Vi valgte at få Dexter kastreret, og der så vi en super effekt.... Hvis Taiki ikke skal bruges til avl ville jeg nok vælge at få ham kastreret i stedet for sprøjten.

[Louisen]

De første 2-3 uger efter fik vi at vide at vi kunne forvente en øget aktivitet rent testosteron mæssigt. Dog havde det ikke nogen ønsket effekt på Dexter, altså han gjorde ikke Penny drægtig, men hans adfærd var på ingen måde påvirket.

 

Vi valgte at få Dexter kastreret, og der så vi en super effekt.... Hvis Taiki ikke skal bruges til avl ville jeg nok vælge at få ham kastreret i stedet for sprøjten.

 

Jeg er skide bange for narkosen, og har mest lyst til bare at være ude hos dyrlægen mens Taiki er bevidstløs og vågner op. Tanken om, at han vågner op i et bur uden mig, er rigtig svær.

 

Hvilken effekt fik I, rent adfærdsmæssigt?

[AnneMangetal]

Jeg er skide bange for narkosen, og har mest lyst til bare at være ude hos dyrlægen mens Taiki er bevidstløs og vågner op. Tanken om, at han vågner op i et bur uden mig, er rigtig svær.

 

Hvilken effekt fik I, rent adfærdsmæssigt?

 

Jeg er enig med Shii. Men generelt mener jeg jo at alle hunde bør neutraliseres, med mindre der er eb god grund til ikke at gøre det, så jeg er ikke særlig objektiv.

 

Men hvis det kun er narkosen, og det at vågne op, så ved om lov til at være der (ikke under selve operationen, men under hele opvågningen).

[Shii]

Jeg er skide bange for narkosen, og har mest lyst til bare at være ude hos dyrlægen mens Taiki er bevidstløs og vågner op. Tanken om, at han vågner op i et bur uden mig, er rigtig svær.

 

Hvilken effekt fik I, rent adfærdsmæssigt?

 

Altså ved den kemiske, fik vi ingen ændring. Han fik sprøjten 3 gange, og derefter valgte vi kastration. Efter kastration er han ikke nær så opmærksom på andre hanner, selv på sprøjten var han super opmærksom på andre hanner, og gik ofte meget stiv imod, og fik dermed ikke lov at hilse. I dag er han fin med andre både hanner og hunner. Han er ikke påvirket af løbetid, og han humper ikke mere. Det sker selvfølgelig men hvor han før humpede måske tre gange om dagen, så humper han nu måske 1 gang om måneden i gennemsnit... Han har været kastreret i lidt over et halvt år nu, vi har ingen pelsforandringer, en anelse vægtøgning, men ikke noget stort (1½ kg, han vejer nu 24 kg)...

 

Om det er alderen, han er lige blevet 3 år, og han er begyndt at være meget hvalpet når han leger med andre, hvor han for et år siden ikke kunne lege med fremmede hunde uden at ville bestemme lidt...Han er blevet MEGET mere rolig det sidste halve år.

 

MEN: Husk Dexter også har problemer med hofter og albuer, og derfor samtidig med kastration har startet behandling af dette, og det også kan have en betydning. (Dog har han aldrig haft problemer med tæver).

 

Med hensyn til narkosen er man altid urolig, men spørg om du må være der når han vågner, de fleste steder får man lov!

 

Og husk der er også rigtig slemme bivirkninger ved sprøjten. Ved selve kastrationen er der faktisk risiko for færre bivirkninger! (Det mest farlige er narkosen).

[PinPoynter]

hvorfor er du bange for narkosen, har der tidligere været problemer med Taiki i den sammenhæng?

[luckyluna]

Udfra erfaring med et par veninders hunde, så var der en stigning i stressniveauet de første par uger - sådan lidt mere irritabel og kortluntet og så vendte det.

 

Men klart bedre og mere stabil effekt af rigtig kastration. Du kan også forvente en voldsom sultstigning! Altså virkelig - jeg stjælder alt mad jeg kan komme til sult! Heller ikke så udtalt på en rigtig kastration ved de to jeg kender.

 

Og så udfra deres erfaringer med hundeomkring ti kilo, så ville jeg nok anbefale at du får taiko bedøvet let når han skal have staven lagt ind...det kan nemt gøre rigtig av, selvom dyrlægerne ikke siger det er noget. Den ene af vores hundevenner der, måtte dyrlægen stoppe forsøget, bedøve og så prøve igen.

[Ida_Asta]

Pajko blev kemisk kastreret inden jeg tog beslutningen om at kastrerer ham rigtigt… og den kemiske var ikke god for ham. Han blev enormt stresset i omgang med hundevenner og fløj to-tre gange på sin venindehund, fordi hun kom for tæt på HANS snuseplet. Han var hele tiden oppe på mærkerne og fandt ikke rigtig ro. Eller jo, i den månedstid ud af 6 hvor staven faktisk virkede som den skulle… Både før og efter rigtig effekt var det et helvede for både ham, mig og hans hundevenner.

 

Efter rigtig kastration har der ikke været noget, og han deler gerne snusepletter igen. Selvom vi er lidt påpasselige, så han ikke flyver på nogen igen...

[Jane]

Her var den kemiske kastration en succes. Fra at have en hund der stressede og forsøgte at humpe alle tæver, fik jeg en hund der hvilede mere i sig selv. Alt det jeg havde bøvlet med til træning, dukkede op i de små grå hos Oskar og jeg havde pludselig en lydig hund. Der var en verden til forskel på før og efter. Vi valgte efterfølgende at få Oskar rigtig kastreret.

Nu er tingene sjældent lyserød og de ulemper vi har oplevet, med kastration er øget appetit og en pels der nemt filtre. Det kræver man er konsekvent med hvad man putter i munden på hunden og han skal børstes oftere.

[Louisen]

hvorfor er du bange for narkosen, har der tidligere været problemer med Taiki i den sammenhæng?

 

Pyller.

[Louisen]

Jeg er ikke i tvivl om, at noget må gøres. Kastration har været oppe at vende - og nedstemt - tidligere, fordi han kunne distraheres fra tævelugtene når vi kom hjem. Med lidt ekstra træning, både fysisk og mentalt, og så en god gnave-dims derhjemme, så var den i vinkel.

 

Intet jeg gør nu, hjælper ham. Han er helt elendig. Det skal også siges, at vi er lidt "omringet" af tæver, der bor i samme blokke som os, og så snart vi går uden for en dør, lugter der altså af tæve.

Tidligere var det mere de steder, vi gik hen (parken, kirkegården osv.) at der lugtede godt - men det her er massivt.

 

Jeg har snakket med dyrlæge og træneren, som også er adfærdshalløj (den sidste har SET Taiki i hans elendighed) og begge siger - "Det der, er liderlig hanhund".

 

Jeg har haft eksamensperiode hvor jeg studerede hjemme, så det har slet ikke været et problem for mig at afsætte MEGET tid, til at forsøge at støtte ham igennem det. Jeg fik også træningsredskaber fra træneren til at forsøge, at tage mere kontrol med situationen og skabe bedre rutiner, for at se om det hjalp. Nogle gange kan man jo støtte hanhunden i at være mere afslappet, via træning, og fjerne generne.

 

Men nu er jeg kommet til et punkt, hvor der skal ske noget... for han er ikke glad. Jeg har dog fundet noget naturstykke på en villavej, hvor der ikke lugter af tæve, og hvor jeg kan komme i kontakt med ham og træne.

Ellers pisker han rundt på turene og er helt eks'et... og vores nærmeste genbos tæve, kommer nok snart i løbetid - dét bliver sjovt.

 

 

Jeg har ikke pengene lige nu, til en rigtig kastration, det kan først blive til maj. Men, det er måske fint nok, fordi jeg kan give den en skalle med træningen og lige trække den lidt, og finde ro i min beslutning.

Det er ærgerligt, at han bliver så stresset og opkørt, for udover dette, ELSKER vi at bo her på landet. Og han er ved at få hundevenner, og bliver langsomt en supermand med andre hunde, ikke flere dumme issues, fordi vi ikke oplever skod-situationer med hundeejere der ikke har tjek på dem selv.

[Shii]

Som du beskriver det ville jeg altså også bare vælge at få ham kastreret, når det er så voldsomt og i er omgivet af tæver, så synes jeg at det ville være bedst for ham... Så hold ud til du får pengene, og få det ordnet, og selvfølgelig hold til træningen.

 

Jeg er så glad for at vi fik Dexter kastreret, og har på intet tidspunkt fortrudt!

[Louisen]

Som du beskriver det ville jeg altså også bare vælge at få ham kastreret, når det er så voldsomt og i er omgivet af tæver, så synes jeg at det ville være bedst for ham... Så hold ud til du får pengene, og få det ordnet, og selvfølgelig hold til træningen.

 

Jeg er så glad for at vi fik Dexter kastreret, og har på intet tidspunkt fortrudt!

 

Jeg tror også, det er sådan det ender, men tiden viser vejen tænker jeg.

 

Træningen virker godt, men bare ikke optimalt - hvis den slet ikke virkede eller kun ringe, ville jeg tro at jeg missede noget eller bare skulle træne mere. Men den virker okay, bare ikke nok til at jeg synes det er godt nok.

 

I dag brugte vi havedøren da vi skulle på tur og det virkede bedre, måske der lugter mindre af tævetis dér end den fælles udgang, alle benytter. Døren kan bare hverken lukkes eller låses udefra, så det er bestemt ikke optimalt.

[Vivi1]

Nu ved jeg ikke hvor gammel din hund er.

Min hanhund er 5 år. Da han var teenager og et par år frem blev han voldsomt påvirket når der var løbetidstævedufte i kvarteret. Og da der for enden af min villavej er et godt gåtursområde, er der et jævnt flow af hunde fra de omkringliggende kvarterer, som dagligt passerer forbi mit hus.

Jeg syntes det var slemt at leve sammen med en hund, der kun tænkte på lir, og på at komme ud af døren, og allerhelst ville bo derude på fortovet. Men jeg har hele tiden ikke turdet vælge kastration, da han er typen som let blev usikker som hvalp, men fik et bedre sind, mere selvtillid, efter kønsmodningen.

 

Så jeg valgte at prøve nogle homeopatiske dråber, som hedder Ho-exil.

Man giver 10-20 dråber 1-3 gange dagligt. Det har simpelten kunnet holde min hunds trang til at være horny nede så han ikke har været forpint af det, han har kunnet spise og være nogenlunde normal, selv når genboens tæve, hvis hoveddør han har udsigt til gennem vores entrévindue, har været højløbsk.

 

Jeg ved ikke om det virker lige godt på alle hunde, men jeg tænker at det måske var et forsøg værd at prøve? Det er en billigere løsning end de andre der er på tale, og det er ikke kemi.

 

Lige nu har jeg glemt hvor jeg har købt dem, men jeg kan sikkert finde ud af det, hvis der ikke er andre herinde, som ved det (Ninjamor?)

 

Noget andet er at alderen også har hjulpet på min hund, han var i den grad mere påvirket af løbetidsdufte da han var teenager, end han er nu.

[Vivi1]

Du kan finde ho-exil (eller Homeo Exil, som det åbenbart også hedder) her på listen, det er noget Bachs Blomsterdråber http://www.hundeadfaerdscentret.dk/sider/natur.html Der står: HOMEO EXIL - løbetid handyr: Virker brunstnedsættende på handyr. Behandlingen fortsætter indtil bedring af symptomerne indtræffer. Faldt også over en tråd på hundegalleri, hvor en rottweilerejer har god virkning af dråberne...eller hans hund har :blink:

[Shii]

En ting som jeg måske får huk for at sige er:

 

Træning er et super godt redskab, og det er fantastisk at man kan træne en hund til at abstrahere fra sin trang til en dejlig løbetids tæve. Men det som jeg altid selv tænker er, at det jo netop er det man gør. Man træner den til at abstrahere. Lysten og instinktet vil altid være der, og de hanhunde hvor det virkelig er så stort et problem, selvom de kan trænes til at abstrahere fra det, vil jo stadig skulle kæmpe med det, og være påvirket af det. Så hvorfor ikke vælge at kastrere og fjerne dette?

 

Jeg kan sagtens forstå at man er bange for operationen, men i mine øjne er en af de vigtigste opgaver som hundeejere at vi kan tilsidesætte vores følelser og træffe den rigtige beslutning for det liv vi nu engang har påtaget os ansvaret for.

[Louisen]

En ting som jeg måske får huk for at sige er:

 

Træning er et super godt redskab, og det er fantastisk at man kan træne en hund til at abstrahere fra sin trang til en dejlig løbetids tæve. Men det som jeg altid selv tænker er, at det jo netop er det man gør. Man træner den til at abstrahere. Lysten og instinktet vil altid være der, og de hanhunde hvor det virkelig er så stort et problem, selvom de kan trænes til at abstrahere fra det, vil jo stadig skulle kæmpe med det, og være påvirket af det. Så hvorfor ikke vælge at kastrere og fjerne dette?

 

Jeg kan sagtens forstå at man er bange for operationen, men i mine øjne er en af de vigtigste opgaver som hundeejere at vi kan tilsidesætte vores følelser og træffe den rigtige beslutning for det liv vi nu engang har påtaget os ansvaret for.

 

Det er præcis de tanker, jeg har gjort mig. Jeg kan jo mærke, at han stadig er påvirket og jeg vil ikke tænke på, hvordan det føles at have lyster, uden at kunne udleve dem. Nu har hunde ikke kognition nok til at tænke hverken tilbage eller frem, men det må da præge ham i en eller anden grad, på trods af manglende minder om det, at han i længere perioder "længes".

 

Når jeg alligevel trækker det ud, handler det om, at jeg gerne vil kunne tage fri og selv pusle om ham efter operationen - så det skal lige times med studiet. Derudover det økonomiske aspekt, jeg kommer til at bruge af mine feriepenge på det, da jeg ikke tør bruge af min hundeopsparing, som er til akutte ting. Hvad skal jeg gøre, hvis han bliver syg inden maj og feriepenge, og jeg allerede har brugt opsparingen på kastration? Ja, så skal jeg jo låne i banken, det er bare heller ikke smart.

 

Han er en dejlig dreng, så han fortjener ikke at have det sådan her. Og når vi skal bo her i yderligere et år eller mere, jamen, på Nørrebro var det ok og kun lidt slemt periodevis, herude er det værre og noget, jeg er nødt til at tage hånd om.

[PinPoynter]

kastration af hanhund er et ret lille indgreb, og de fleste hunde er friske igen hurtigt efter, så du behøver nok ikke medregne lang ferie osv.

[Shii]

kastration af hanhund er et ret lille indgreb, og de fleste hunde er friske igen hurtigt efter, så du behøver nok ikke medregne lang ferie osv.

 

Dexter var frisk og sigselv igen efter ganske få timer faktisk... Det som var værst for ham var kraven Men han havde den på når han var alene. Men ellers var han helt frisk med det samme faktisk!

[Louisen]

Hvor længe skal de gå med kraven?

[Missing]

Det er svært at svare på. Jeg har slet ikke brugt krave på min. Det var ikke nødvendigt. Nogle hunde er bedre end andre til at lade det være

[Shii]

Hvor længe skal de gå med kraven?

 

Dexter havde kun krave på når han var alene hjemme. Og tror vel vi brugte den i 14 dage. Men vi kunne nok faktisk have stoppet efter en uge. Men det afhænger af om de slikker i såret.