Hvor bor jeg?

[AnneMangetal]

Hvorfor ville du ikke turde bo på landet med en springer eller flatter ? Synes da det er synd hvis folk vælger hund i frygt for overfald eller indbrud. Det har jeg godt nok aldrig skænket en tanke at gøre.

 

Det var jo grunden til at vi fik Bella. Jeg ville egentlig have en corgi dengang Malde, vores gamle schæferblanding, døde, men mand insisterede på en stor og vagtsom hund. Og nu har vi jo så fået corgien 3 år senere:-)

 

Og hånden på hjertet, Bella er den absolutte mester i at jage ubudne gæster væk fra matriklen, og jeg elsker når hun gør det:mrgreen: Tvivler på at der er særlig mange der har respekt for 17 kg pølsehund med kæmpeører:lol:

[MyCapau]

Hos os har det aldrig været noget vi har tænkt over med hvor vi bor. (Synes selvfølgelig også at vi er ret heldige at bo i udkanten af Svaneke lige op til skov/100 meter til vandet. ) Vi har været mere fokuseret på at få hunde som passer til vores familie.

 

Men havde vi boet i lejlighed, ja så ved jeg ikke om vi havde valgt anderleders. Ikke så meget fordi en Grand Danios fylder meget i hjemmet. Men pga af evt trapper. Men heldigvis så har det aldrig været en hindring :blink: Da mit hjerte absolut banker for den blide kæmpe :hjerte: ( og nu vores lille Corgi dreng )

[Birgitta]

Første hunde var blandinger. Jo billigere, jo bedre, for det var, som det var for mig dengang.. En hund var jo en hund. Den skulle bare have det godt, så blev den en god og sød hund.

 

Da jeg havde børn, var den ideelle hund en bernersennen eller to. De har det godt med at være i en familie og med at være både hjemme og i nærnaturen. Og økonomien var til det..

Jeg har altid boet på jorden -som voksen. Sikkert fordi jeg ikke måtte have hund som barn ---fordi vi boede på 2. sal.

 

Nu hvor jeg er alene, så har jeg i højere grad kunnet hellige mig naturen, som altid har været vigtig for mig. Og jeg har så skiftet fra berner sennen til golden, fordi den pleasende natur passer mig godt når jeg har masser af tid til at lave ting sammen med min hund. Jeg vil aldrig nogensinde have en hund, der ikke kan lære at gå løs når forholdene er til det. ---Snoren skal være en beskyttelse for min hund. Ikke en begrænsning.

---Og nu, hvor økonomien igen er knap, så sker det da, at jeg overvejer en internathund næste gang..

Men jeg tør ikke. Så hellere gå ned i størrelse.

Men det er stadig vigtigt for mig at min hund vil følge mig rent bogstaveligt i tykt og tyndt..

 

Det eneste, der kan få mig til at flytte herfra, det er hvis der bliver indført en hundeforbud. Selv om de nuværende hunde kunne blive boende resten af deres liv, så ville jeg slet, slet ikke bryde mig om at bo her, hvis der ingen hunde var i kvarteret.. Heller ikke hvis forbudet kom når jeg var 70 og jeg først lige havde anskaffet min sidste hund... Tanken om igen at bo som jeg gjorde som barn, i et hundefjendtligt område, den er mig så inderligt imod..

[Tonks]

well...jeg var studerende da jeg fik Izzie. 3'g. i gymnasiet, 3 mdr tilbage og ingen anelse om HVOR jeg skulle bo. Havde store overvejelser om hvor jeg skulle bo, i byen uden hund eller på landet med hund :hmm:

 

Jeg endte med at beslutte at jeg ville få hunden, og så tilpasse hunden til min verden og min verden til hunden :blink: og sådan har vi levet siden. Jeg trivedes ikke på landet, så vi flyttede til provinsen hvor jeg heller ikke trivedes. Og nu bor vi i storbyen i bitte lille lejlighed, men jeg er lykkelig så det mærker izzie vel også tænker jeg. Desuden kommer hun ud på så mange spændende ture heroppe, der er natur så det er latterligt og nok parker til at vi kan gå tur i en ny hver dag

Jeg tænkte at på landet kunne vi gå lange ture i naturen, men det blev hurtigt kedeligt for os begge for der var ikke mange hundevenlige ture at gå det meste var marker i provinsen var der skoven, hundeskoven og stranden. Super lækkert, men også lidt kedeligt i længden.

 

Faktisk synes jeg at ud af alle de steder jeg har boet med hund, så er Oslo den mest hundevenlige by nogensinde Der er enooormt mange hunde, og folk er så venlige og forstående :hjerte: Izzie har fået SÅ mange hundevenner heroppe

 

EDIT: nå ja, selvfølgelig var størrelsen en faktor, har aldrig haft bil så min hund skulle være lille så den kunne være i en taske eller i cykelkurven og komme med alle steder uden at fylde det hele :5up: Det er så ekstra praktisk nu hvor jeg må flyve, for at komme hjem til familien i helligdagene :blink:

[Miss_M]

Der blev tænkt meget over det.

 

Vi boede i et dobbelthus i hr og fru dk kvarter, med en lille bitte have og masser af grønne områder lige op og ned af huset.

Der var mange hunde i området, mindre børn og ældre sippede mennesker.

 

Så vi blev enige om, at en CKC ville være perfekt til det vi kunne tilbyde og de omgivelser vi boede i..... Og så fik vi Bamse

I ham fik vi alt det vi ikke skulle have

 

Vi fik også Kaia mens vi boede der, men af flere forskellige årsager så trives hverken vi eller hundene med naboer og sådan noget "lad-os-komme-hinanden-ved"-tam-tam der var en del af at bo der.

 

Så vi flyttede på landet.

Modsat andres oplevelser, så er gåturs mulighederne helt fantastiske herude.

Der er altid minimum et par brakmarker vi må gå på, der ligger kun et andet hus på grusvejen som er lukket og der er stort set aldrig trafik.

Vejen går direkte op i en kæmpe plantage - Jeg går dog som oftest derop langs markerne, for det er meget hyggeligere.

 

Hundene må løbe løs på alle markerne, fordi vi har en super sød landmand :5up:

 

Det var også en af årsagerne til, at vi gjorde alvor af at få en BC.

Jeg ville ikke gide gå tur med 3 hunde og har ikke tid nok til at gå så lange ture, som min bc kræver, hvis han ikke kunne løbe løs og selv bestemme tempoet.

Vi har derudover 5.000m2 hvor jeg har størstedelen udlagt som græs (læs træningsbane) med lys på og det meste af haven er indhegnet og hundene har fri adgang til den.

 

Vi kunne egentlig have hvad det skulle være af hund herude, men jeg ville nok fravælge huskyer, mynder osv. som kan være svære at styre på vildt.

For det er absolut nødvendigt at jeg kan gå med mine hunde løse - Jeg HADER gåtur i snor.

 

Vi skal ikke tage hensyn til andre hunde, særlige typer af mennesker eller gø-tendenser.

Så det gør godt nok livet meget lettere.

[jukl]

Jeg er opvokset på den sorte firkant i KBH N..Så hurtigt jeg og gemalen kunne flytte vi på landet...Hvilken overraskelse det var at det var helt mørkt om natten, og sikke flotte stjerne der var når gadelyset mangler..Ja jeg har altid haft med i overvejelserne når jeg købte hus hvordan omgivelserne passede os...Da jeg flytte for 5 gang her op hvor jeg nu bor, havde jeg stadigvæk skolesøgende børn, så der var det et must at der var transportmuligheder så de fortsat kunne gå på den privatskole som var deres valg..

[Ascha]

Hvorfor ville du ikke turde bo på landet med en springer eller flatter ? Synes da det er synd hvis folk vælger hund i frygt for overfald eller indbrud. Det har jeg godt nok aldrig skænket en tanke at gøre.

Synd for hvem?.

[Sitto]

Da vi købte hus var det bestemt med hundene i tankerne. Vi havde Ayo & Liva da vi købte huset. Men vi ville have et hus med ok stor have som var lukket og hvor haven lå bag huset og ikke foran, eller ud til sti el lign. Derudover ville vi gerne have lækre gåtur områder i nærheden, og ikke bo i en rigtig by - da vi godt kan lide IKKE at møde mennesker..

 

Vi har fået alt det vi gerne ville. 154kvm hus med 1100kvm lukket have. Der er hegn hele vejen rundt, så ikke engang en hæk hundene kan kigge igennem. Vi bor i en lille landsby med masse af helt igennem fantastiske gåtur områder, så vi har virkelig mulighed for at variere meget - især i kraft af at vi har bil selvfølgelig.

 

Nu har vi jo så ikke kun Ayo & Liva længere, men derimod fire skønne hundepiger. Så det er ingen hemmelighed at vi jævnlig tjekker boligsiden og venter lidt på at det helt rette landsted dukker op. Og det er helt klart for hundenes skyld! Ene og alene. Ellers skulle jeg sgu ikke bo ude på landet!! Men alle de positive ting der er i det for hundene, og os selv ifht hundene, så kan det klart opveje min "skræk" for at bo midt ude i ingenting.

[søster lagkage]

mit primære kriterie ift. hund og bolig var, at den skulle være så lille, at den kunne bæres op og ned fra 5. sal - det var ligesom helt nødvendigt. og så havde vi jo allemulige andre kriterier pg.a. andre ting, f.eks. allergi.

 

men ascha har helt ret i, at mange små hunde måske har andre egenskaber, der gør dem mindre velegnede til lejlighed, f.eks. har søde halfdan en lækker, sprød røst, som han er vild med at dele med verden ved alskens lejligheder (og ulejligheder)

 

næste gang ønsker jeg mig en hund, der er mindre gøende. og den må gerne være større, for nu bor vi på 1. sal og med elevator. og så gider jeg nok ikke intakt hanhund midt i københavn igen, der er simpelthen for mange sure hunde med åndssvage ejere, der lader dem gå uden snor - ikke at vi oplever forfærdelige overfald el.lign., men det er sgu lidt synd for halfdan, at han jævnligt skal forholde sig til den slags.

[soegaard]

Tjaaaa, aktiv hyrdehund på 2. sal i Kbh...!?!?

 

Mange vil synes det er synd.....men det føler vi nu ikke at det er.

 

Der er elevator, så vi behøver ikke tænke trapper. Der skal ikke løbes rundt indendøre så 110 kvm. er rigeligt når man alligevel helst hygger i sofaen.

Fine gå-muligheder i baghaven. Og så hjælper det at have bil, men det er nu ikke fordi vi SÅ ofte kører ud og går tur. Vi kører ud og træner

 

Men ja, vi overvejede det da da vi kiggede racer, men har på intet tidspunkt været til hund under 15 kg.

[Louisen]

Jeg flyttede by og studiested, fordi det var her at jeg kunne finde en betalelig ungdomsbolig i et område, der var godt og hundevenligt. Men jeg havde jo Taiki i forvejen.

 

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, omkring det kvarter jeg boede i, da vi anskaffede ham, havde jeg nok ikke fået hund.

[Trei]

Da vi fik Ozzie boede vi midt i byen på 1. sal i toværelses lejlighed - for mange ville schæfer nok ikke være det oplagte valg, men i området var der ikke noget særligt over en større, aktiv hund på første. Der boede rigtig mange forskellige hunde, hvoraf de fleste også boede en eller flere etager oppe i små lejligheder. Der var en masse grønne områder tæt på. I.f.t. hvordan de fleste andre så på en schæfer, da vi boede der, så var det faktisk meget positivt, og det betød noget for os at folk flest var positive overfor Ozzie, da hun vadede ind i kvarteret 8 uger gammel. Men nu er det nok også svært at se skævt til lille schæferhvalp. Og når folk først er faldet for hvalpen og ser at den også vokser sig til en stor sød hund, ja, så er de jo vundet over. Faktisk når vi ind imellem besøger kvarteret igen, så er der altid nogen der skal hilse på Ozzie, de kan ikke huske hvad vi hedder, men Ozzie, uha, hende skal de liiiige nusse og spørge ind til. :hjerte:

 

Da vi boede det sted var der mange problemer med nogle bestemte hunde... hvoraf de fleste var en bestemt type. Hvis kærestedamen og jeg havde villet have en sådan en type hund ville vi have overvejet racevalget meget mere. Hvis vi da ikke nærmere havde fundet en anden type hund, det tror jeg faktisk vi ville. Til sammenligning var der flere andre schæfere i området, hvor stort set alle var søde og venlige hunde, med ejere der havde styr på dem og tog hensyn, på den måde havde vi det jo nemt med valget af schæferdyr.

 

Da vi fik Casino var vi jo flyttet på landet med hus og have - og det var igen med i overvejelserne at vores nye hund var en som folk flest er positive overfor. Til gengæld var der en del, der var bange for Ozzie, da vi flyttede herud - udelukkende p.g.a. hendes udseende, og der har vi heldigvis kun fået positive tilkendegivelser efter de har lært hende at kende.

[Sammy]

Nej, jeg har ikke som sådan tænkt bolig ind i forhold til racen jeg har valgt (og så alligevel takkede jeg nej tak til en lejlighed på 4. sal uden elevator, da min gamle schæferhund ikke kunne gå op af alle de trapper hans sidste leveår, så helt uden betydning er det bestemt heller ikke). Men ellers har vi boet mange steder i tæt bebyggelse, inde i byen, i lejlighed, et stykke udenfor byen - med og uden have osv. Så bolig har ikke været nr 1. Jeg har altid gerne ville have en have til mine hunde - men det har ikke kunne lade sig gøre (ud fra SU-hensyn og ikke mindst ledige boliger, der var til at betale sig fra). Så har gået på kompromis med bolig, men ikke ture/træning/stimulering/tid osv. Selvom jeg altid gerne har ville have en have - så STORNØD min gamle schæferhan at sidde på altanen og kigge ned på verdenen under ham. På underboens børn, der legede i haven, på hundene og kattene og menneskerne, der passerede forbi på stien. Det kunne han få timer til at gå med og hyggede sig rigtig meget med det.

 

Kønnet på naboernes hunde er for mig helt ligegyldigt. Naboer flytter (især da når man som jeg bor til leje). Jeg har heller aldrig oplevet problemer med at have en stor hund i lejlighed/tæt bebyggelse. Men prøver også tage hensyn til at ikke alle er vilde med hunde - og gør mit bedste til at mine hunde fremstår velopdragne (et eller andet gik dog galt med ham Enzo-Benzo (dog ingen problemer med naboer osv som syn's han er sød og velopdragen) og under kontrol, så folk der ikke er vilde med hunde, kan se at der er styr på dem.