Hop til indhold

Recommended Posts

Jeg syntes der mangler et portræt at FT Spaniels som race, så derfor har jeg lavet dette. kommentarer, rettelser og spørgsmål, ris og ros er velkommen.

 

 

 

Præsentation af FT Spaniels

Du ser rigtige Jagt Spaniels på jagter. Det er disse relativt små energi bundter, der suser rundt for at finde fasanerne, snepperne og harerne og jage dem op så de kan skydes.

Det er tempoet og energien der skiller dem ud fra andre gode hunde. Og så, når de føres rigtigt, at de altid går kort og i god kontakt med føreren. Det gør de ikke altid, men de går altid på jagt og de finder altid småvildt som rejses.

Spaniels går på jagt som gælder det livet. Intet er vigtigere, intet er sjovere og intet er mere intens end at gå på jagt. Det er sprudlende livsglæde og man bliver, som jæger, glad ved at gå på jagt med sin FT Spaniel.

Spaniels Historie

Man har kendt Spaniels til jagt i mange hundrede år – ja mere end 1000 år faktisk. Før man havde skydevåben lod man Spaniels drive fugle ind i store net eller man lod en Spaniel støde fugle, hvorefter man sendte sin jagt falk efter den.

Men for ca. 500 år siden delte man Spaniels i 2 hovedtyper. Vand Spaniels (til apportering og arbejde i vand) og Land Spaniels. Land Spaniels blev yderligere opdelt efter brug. Nogle blev ”Setting spaniels”, som blev videre udviklet til vore dages Settere og andre blev til Springing og Cocking Spaniels. Vore dages FT Spaniels er efterkommere af disse typer af Land Spaniels.

Helt op til omkring år 1900 delte man Springere og Cockere simpelthen ud fra størrelsen. Over 25 engelske pund var Springere og under var Cockere.Herefter blev racerne opdelt. Man begyndte at føre særskilte stambøger i den engelske kennelklub og hermed var de 2 racer, vi kender som Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel, startet som selvstændige anderkendte racer.

Det var jægere der havde disse hunde og de blev brugt til jagt. Den engelske adel og hele den engelske tradition er jo at man også har et sundt forhold til at hundene skal kunne gå på jagt, men jo også, at de skal være en fryd for øjet og visse avlere udstillede da også deres hunde. Og som det også er tradition i England, ønsker man at lave det sublime og dette betød, at udstillere avlede i en retning, mens jægere avlede i en anden retning. I England talte man om Show Spaniels (eller breed) ogWorking Spaniels og efter midten af de tyvende århundrede krydsede man ikke ofte de to linjer. Sådan er det stadig i England.

Working Spaniels, der blev avlet til jagt og Markprøver (Field Trials), blev grundlaget for valget af hvilke hunde der førte slægten videre og forbedrede racen som jagthund. Udseendet blev styret af hvilke hunde der kunne gå på jagt og lignede Spaniels. Det har ført to 2 overmåde smukke Jagt Spaniel racer: Engelst Springer Spaniel og Cocker Spaniel.

 

Jagt Spaniels i Danmark

Der blev importeret Spaniels til Danmark fra tid til anden fra England men også fra Sverige. Det har dog nok været lidt blandet om det var af udstillingslinjer eller Working Spaniels linjer. Det blev ikke meget udbredt at gå jagt med Spaniels. De stående fuglehunde var dominerende over alt. Der var ikke tradition i Danmark for at gå på ”rough shooting”, hvor en stødende Spaniel går kort foran føreren og støder fugle, som jægeren selv kunne skyde. På de store godsjagter – drivjagter, brugte man landsbyens knægte og landarbejdere som klappere, så Spaniels var ikke rigtig nødvendige.

I 1990’erne indførte DKK (Dansk Kennel klub) en regel om, at en hund skulle have mindst en 2. præmie for at den kunne bruges i avl af stambogsførte hvalpe. De bedste Working Spaniels kunne ikke klare dette.

Entusiaster, som stadig ønske de at bruge Spaniels til jagt, så sig om efter egnede hunde og dem var der bunkevis af i England, Irland og Skotland. Man importerede hunde, som var præmieret på Field Trials og kaldte dem i daglig tale FT Spaniels selvom de selvfølgelig stadig var og er Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel i stamtavlen. Da man i Danmark ikke kunne avle på dem og få stambogsført hvalpe i DKK, lavede man sin egen stambog DJR og sådan har det kørt i hen ved 20 år nu. Det har været en kæmpe succes. Der er mange tusind FT Spaniels, som hver dag giver deres ejere sublime oplevelser på tusindvis af jagter. Racerne bliver mere og mere udbredte og man avler stadig med Markprøver som det absolut vigtigste værktøj til udvælgelse af avlsdyr. Det har vist sig at være vejen frem. Det avler hunde som vil og kan gå på jagt.

Senest, fra 2014 har Klubben for FT Spaniels indgået aftale med DKK om at man nu godt kan stambogsføre FT Spaniels under DKK. Hermed er ringen sluttet og FT Spaniels er nu fuldt anderkendt og det betyder også at vi kan stille med vore FT Spaniels på udenlandske prøver samt at vi kan eksportere hunde hvis det er aktuelt.

To racer til jagt

Der findes 2 racer: Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Begge racer findes ren avlede til jagt og det er disse, som i daglig tale kaldes FT Spaniels.

FT Springer Spaniel er en mellemstor hund.Det er adrætte hunde, som er rektangulære og med meget bevægelig ryg. De findes hovedsagelig i 2 farver sort/hvid og brun/hvid. Man kan også en sjælden gang have tanfarvede markeringer ved øjenbryn, hale og ved poterne.

FT Cocker er lidt mindre og mere kompakt, men ellers ligner de hinanden bortset fra at Cocker findes i et utal af farver. Både ensfarvede, tofarvede og trefarvede.

Spaniels er skabt til at jage under bøssen som en stødende hund. Dvs. at de afsøger et område til siden og foran jægeren og støder (flusher) fugle og hårvildt spontant, men aldrig længere væk end at jægeren selv kan skyde de fugle eller det hårvildt det stødes. I praksis skal de søge indenfor ca 15 m. Når man bruger en Spaniel sådan kaldes det rough shooting og det er den traditionelle måde at anvende Spaniels på. Det er også sådan Markprøverne foregår. Som rigtig jagt, med flush, skydning af fugl og apportering.

Kravene til en jagthund som kan dette er mange. Spaniels skal være meget lette at træne. De skal have evne til at arbejde hurtigt, intens og med store energi udladninger i stadig kontakt med føreren og på kommando, udvise ro ved opfløj, ved skud og hvis de i øvrigt ønskes af jægeren.

Disse krav har gjort, at Spaniel også er yndede jagthunde for konsortie jægeren, som har en ideel hund til at finde vildt, når han ”går igennem” og en lige så ideel hund til apportering, når det kræves.At Spaniels er avlet til det korte søg i kontakt med føreren, kan udnyttes til at jægeren har en hund han altid ved hvor er, hvis han har trænet dette. Træner han det ikke, har han en hund, som går langt større, men stadig oftest holder sig i såten og finder fugle. Og ofte vender tilbage for lige at sikre sig at ”far er med”. På jagter, hvor der ikke er alt for mange fugle, kan dette være ok. En sådan Spaniel går dog nemt varmt på terræner hvor der er mange fugle, hvis den ikke kan holdes kort og i hånd.

Det er i høj grad Spaniels fortræffelige egenskaber på konsortie jagter, den gode kontakt til føreren, at den er let at træne samt den bekvemme størrelse, der har ført til den store succes.

Dog må vi aldrig glemme, at det er udvalgsavlen på Markprøvede hunde, der har skabt racen og for at bibeholde og udvikle de rette egenskaber er det også vejen frem.

FT Spaniel som familiehund

Enhver jagthund skal også kunne fungere som familiehund. 90% af hundene holdes som jagt og familiehunde og en race vil aldrig kunne forblive udbredt og populær, hvis den ikke også er en dejlig familiehund.

FT Spaniels er kendt for at have det vi kalder et ”tænd og sluk” temperament. Dvs. at der er fuld knald på når man er ude og træne, lufte hund eller på jagt, men at de er rolige, når det kræves og når de er inde i boligen. Dette skal naturligvis støttes med træning, gode vaner og faste retningslinjer.

Ellers er FT Spaniels charmerende og livlige hunde som gerne deltager i familiens gøremål, modtager gæster med glæde og altid forstår at charmere sig ind til lidt nussen og kælen. Venlige, søde og kønne….

Og det er samtidig racens akilleshæl. Mange der møder sådan en hund i hjemmet hos jægere tænker: Den er da dejlig, sådan en må vi have. Og ja, hvis man går på jagt, vil træne og arbejde med hunden er det er godt valg, men gør man ikke det er FT Spaniel ikke det rette valg. Uden aktivering, træning, jagt og konsekvent opdragelse, kan den godt blive hyperaktiv og for anstrengende i huset.

En FT Spaniel er let at træne til jagt. Søg og apportering er noget der ligger meget let for den. Det skal naturligvis trænes, men det går ofte som en leg. Så det de skal lære er lydighed og grundtræning. Alle de klassiske discipliner: Sidde, komme når man kalder, gå pænt i snor og uden osv. Det med at gå pænt i snor, kan godt være noget af det vanskeligste at lære en Spaniel. Det er som om det er imod en FT Spaniels natur at gå og ikke lave andet end at gå. Den må undersøge alt og der er altid mere spændende længere fremme.

En FT Spaniel gør normalt ikke meget. Faktisk dumpes hunde der har lyd under markprøver og det betyder også ofte, at de tages ud af avlen. Men igen, dette skal naturligvis understøttes af opdragelse. FT Spaniel er ikke en god vagthund. Det bliver højest til lidt gøen, når nogen nærmer sig huset eller ringer på, men generelt er alle velkomne.

Redigeret af Amocca
Stavefejl i overskrift, rettet efter brugers ønske

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Synes det passer meget godt på det jeg ser rundt omkring. Der hvor jeg synes det går galt er, når en hund skal tåle stor smerte og skade sig selv i menneskets tjeneste, for at være en god hund. Det bryder jeg mig ikke om, men det er nok ikke nogen hemmelighed og det behøver vi heller ikke diskutere igen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Som en der er på vej ind i spanielsverdnen var det spændende læsning, også selvom jeg egentlig godt vidste det meste. :-)

 

bliver spændende om jeg vitterligt ender med at blive bidt af jagt og markprøver, det påstår "de kloge" jo, at man slet ikke kan undgå at blive når man få en sådan spanielsfyr i huset

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Synes det passer meget godt på det jeg ser rundt omkring. Der hvor jeg synes det går galt er, når en hund skal tåle stor smerte og skade sig selv i menneskets tjeneste, for at være en god hund. Det bryder jeg mig ikke om, men det er nok ikke nogen hemmelighed og det behøver vi heller ikke diskutere igen.

 

Enig, tænker du på halerne eller at de går så hårdt at det kan medføre skader eller?

 

Amocca, tak for rettelse og vi ses derude - først på træningspladsen senere på jagt :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes, din beskrivelse er superfin, selvom det jo heller ikke er nyt for mig.

Du skulle måske også lige have nævn field, clumber og sussex i opdeling. Formoder irsk vandspaniel og welsh er mere tidligt blevet såkaldte rene typer. Under endnu tidligere opdeling blev cavalier jo også en type.

Ft -erens førbarhed så jeg for år siden, da Dr. Ingrids sidste rejse til Roskilde med særtog skulle finde sted. Der var stor hundeopbud fra politi med masser af Ft-er og labber.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Enig, tænker du på halerne eller at de går så hårdt at det kan medføre skader eller?

Begge dele. Hvis man primært selekterer på egenskaber der gør at hunde kan trænes til at tænde så voldsomt, at de f.eks. kan gå over glasskår uden at blinke, så er det klart at de egenskaber bliver stærkere/ mere udtalt med tiden. Samtidig bliver brugerne af hundene vant til at en god hund, er en hund der sætter sin selvopholdelsesdrift til side og det mener jeg personligt er ligeså uetisk (kunne godt have fundet et mindre flatterende ord) som når andre vænner sig til at se på hunde der har fysiske træk der invaliderer dem, uden at kunne se at det er utiltalende at avle dyr på den måde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Begge dele. Hvis man primært selekterer på egenskaber der gør at hunde kan trænes til at tænde så voldsomt, at de f.eks. kan gå over glasskår uden at blinke, så er det klart at de egenskaber bliver stærkere/ mere udtalt med tiden. Samtidig bliver brugerne af hundene vant til at en god hund, er en hund der sætter sin selvopholdelsesdrift til side og det mener jeg personligt er ligeså uetisk (kunne godt have fundet et mindre flatterende ord) som når andre vænner sig til at se på hunde der har fysiske træk der invaliderer dem, uden at kunne se at det er utiltalende at avle dyr på den måde.

 

Måske har det ikke nødvendigvis noget med selektiv avl at gøre... :vedikke: Min Karla kan man jo næppe påstå er skabt med nogen former for tanke bag (hul i hækken køterblanding af dsg/lab/cocker), men hun lever og ånder for sit arbejde (agility). Jeg vil sværge på, at hvis hendes ene ben faldt af, så ville hun stadig løbe videre på den bane... Den drift tror jeg du kan finde i nærmest alle hunde, såfremt motivationen for handlingen er høj nok? Eller hvad? Jeg tænker bare højt her...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Enig Ascha - alt kan overdrives. og vi kan godt diskutere om det overdrives i avlen af FT Spaniels. Jeg har selv lidt fokus på om man avler FT'ere med så højt drive at de går super voldsomt hårdt i kort tid og ikke klarer en hel jagtdag. Og også om det bliver så halsløs gerning at de konstant skader sig selv.

 

Mine fejlede aldrig noget (alvorligt) efter jagt de første år, men med alderen må jeg konstatere at de får flere skader. Steder på kroppen hvor pelsen slides helt væk. Forben, bryst, ved snuden/næsespejlet og øjenomgivelser. Når de er slidt, bløder de allerede efter 10 minutter i hårdt terræn. det forhindrer dem ikke i at ville jage videre men jeg har simpelthen været nødt til at begrænse brugen af dem - og det på trods af at jeg har 2 at fordele arbejdet på. Mange af de meget seriøse FT folk har jo så også 3-6 hunde i den aktive alder - og nogen har Retrievere derforuden. Tror ikke det er et problem som går på jagt 6-8 gange i jagttiden, men går man 2-3 gange om ugen fra september til februar, så er det jo ikke så godt.

 

Når alt det er sagt ved jeg ikke om dette hører med til et race portræt. Måske.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Måske har det ikke nødvendigvis noget med selektiv avl at gøre... :vedikke: Min Karla kan man jo næppe påstå er skabt med nogen former for tanke bag (hul i hækken køterblanding af dsg/lab/cocker), men hun lever og ånder for sit arbejde (agility). Jeg vil sværge på, at hvis hendes ene ben faldt af, så ville hun stadig løbe videre på den bane... Den drift tror jeg du kan finde i nærmest alle hunde, såfremt motivationen for handlingen er høj nok? Eller hvad? Jeg tænker bare højt her...

Selvfølgelig har træning og træningsmetoder også indvirkning, men der er racer man lettere kan stresse op til at være hårdføre end andre, så derfor må der jo også ligge noget genetisk i det. Tænker bl.a. på smerte-/ stresstærskler eller jagt-/ beskyttelsesinstinkt alt efter hvilken situation hunden står i.

 

Men det forandrer vel ikke ved tingene, at man får hunde der er mere tilbøjelige til at opføre sig på en bestemt måde, hvis man hele tiden vælger de avlshunde, hvor egenskaberne der får det til udtryk, er mest udbredte. Og det forstår jeg er sådan man avler FT spaniels: hurtige, hårdføre hunde, der går igennem hvad som helst med konstant, energisk haleaktion.

 

....Og jeg tænker også bare højt, for egentlig ved jeg ikke en skid om opdræt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Det er din tråd, så slut herfra.

 

Din og min tråd. Alt kan diskuteres ellers skal man da ikke lægge det på et åbent forum. Jeg diskuterer gerne hvordan FT Spaniels avles. det jeg mente var mere og det var noget jeg skulle skrive noget om i race portrættet - at man skal være opmærksom på dette ved racen. Men måske skulle man.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

det er jo ikke det at halen bevæger sig der giver problemet. I så fald skulle det jo også være et problem i hjemmet.

 

Det har været nævnt før, i de mange andre debatter om emnet, men vi tager den da bare igen: Det er dét at hundene går igennem det terræn de nu engang går igennem, der giver haleskaderne.

Og det sædvanlige modargument: "så kan i jo bare lade være med at bruge hundene de steder"

 

Ja. det kan vi da bare.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
det er jo ikke det at halen bevæger sig der giver problemet. I så fald skulle det jo også være et problem i hjemmet.

 

Det har været nævnt før, i de mange andre debatter om emnet, men vi tager den da bare igen: Det er dét at hundene går igennem det terræn de nu engang går igennem, der giver haleskaderne.

Og det sædvanlige modargument: "så kan i jo bare lade være med at bruge hundene de steder"

 

Ja. det kan vi da bare.

 

Haleproblemer kender jeg. Begge mine hunde er nemlig blevet haleamputeret efter blodige skader i en ret ung alder - før de blev et år. Herefter har der ikke været problemer.

 

Vi ser på jagt ustandselig FT Spaniels med røde flanker... som kommer fra blodige haler. Jeg har aldrig helt forstået at visse racer godt må kuperes, men netop de racer hvor behovet er allerstørst må ikke. Og jeg forstår ikke at dette lille "av" som millioner af smågrise udsættes for rutinemæssigt forbydes for hunde, som altså så måske skal have halen amputeret senere. I min verden skal vi enten slet ikke have FT Spaniels eller vi skal kupere dem. Alt andet er uetisk. Jeg har overvejet at skifte race af samme grund, men der er "hager" ved alle racer, så jeg blev ved det jeg kender.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
det er jo ikke det at halen bevæger sig der giver problemet. I så fald skulle det jo også være et problem i hjemmet.

Løber de da baglæns rundt i krattet?.

 

Det har været nævnt før, i de mange andre debatter om emnet, men vi tager den da bare igen: Det er dét at hundene går igennem det terræn de nu engang går igennem, der giver haleskaderne.

Og det sædvanlige modargument: "så kan i jo bare lade være med at bruge hundene de steder"

 

Ja. det kan vi da bare.

Ja, det kan I da,.. eller man kunne avle på nogle hunde der gik knap så voldsomt til værks. Eller avle hunde med korte haler eller lavere haleføring,.. mulighederne er jo uanede hvis man ikke lukker øjnene fuldstændigt for at også udseendet kan have en betydning.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke man kan avle halerne kortere, men man kan avle efter mere beskyttende pels.

 

Man kan avle efter stumphaler, men det er af forskellige grunde ikke aktuelt. Jeg kan ikke historien udenad, men har googlet en del på det og det medfører andre og større problemer.

 

Og, ja man kan avle Spaniels, som ikke går som Spaniels skal på markprøver i dag og det ville måske også løse problemet på sigt, hvis man gjorde det. Det gør man så nok ikke af forskellige grunde. Så jeg tror "dyreelskeren" må være realistisk og tage stilling til:

 

Vil man tillade kupering

Eller vil man se til at bunker af Spaniels slår halen i stykker og har smerter og skal gennem amputeringer, for at holde et princip i hævd - samtidig med at milioner af grise får klippet halen

 

Det er let at være hellig, men hvad med realiteterne? Det er hundene der lider fordi dyre "elskere" kan sige "vi holder på vores". Synd for hundene. Og dyreelskerne har sammen med os Spaniel ejere et ansvar for den uholdbare situation. Dyreelskere er med andre ord medskyldige i at mange, mange hunde lider.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tror ikke man kan avle halerne kortere, men man kan avle efter mere beskyttende pels.

 

Man kan avle efter stumphaler, men det er af forskellige grunde ikke aktuelt. Jeg kan ikke historien udenad, men har googlet en del på det og det medfører andre og større problemer.

Okay, det stoler jeg så på. Jeg ved jo reelt heller ikke noget om det, tænkte bare højt.

Og, ja man kan avle Spaniels, som ikke går som Spaniels skal på markprøver i dag og det ville måske også løse problemet på sigt, hvis man gjorde det. Det gør man så nok ikke af forskellige grunde.

Hvilke grunde?.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Fordi det høje tempo og den store aggressivitet på terræn er det det låser fuglene først og får dem på vingerne kort efter og det er der kort sagt ingen andre hunde der rigtigt kan. Uden på nogen måde at devaluere Retrievere skubber de fuglene for an sig. Fuglene løber. De flyver ikke. Det kan være til at leve med på fællesjagter (hvor fuglene så kommer op når skyttekæden mødes) men er helt uanvendeligt til rough shooting. Og det vil nogen altså nok ikke undvære.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Fordi det høje tempo og den store aggressivitet på terræn er det det låser fuglene først og får dem på vingerne kort efter og det er der kort sagt ingen andre hunde der rigtigt kan. Uden på nogen måde at devaluere Retrievere skubber de fuglene for an sig. Fuglene løber. De flyver ikke. Det kan være til at leve med på fællesjagter (hvor fuglene så kommer op når skyttekæden mødes) men er helt uanvendeligt til rough shooting. Og det vil nogen altså nok ikke undvære.

Jeg er med på at en spaniel arbejder anderledes end andre jagthunde, men det er spændende at høre dig fortælle.

 

Så at du skrev: "som ikke går som spaniels skal på markprøver i dag", betyder ikke at måden man bruger spaniels er blevet anderledes end den var førhen da man f.eks. ikke havde FT udgaverne?.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er mig det skriver forkert. Jeg skulle have skrevet at makrprøver gennemføres på den måde man klassisk bruger Spaniels på på jagt og selve prøven afholdes som jagt.

 

hvis du vil se hvordan er der rig mulighed for på FT Klubbens hjemmeside. http://www.ftspaniels.dk/film/

 

spol lidt frem. Sådan går Spaniels på jagt og til prøver. Og det kan deres haler altså ikke holde til.

 

Som du kan læse i mit portræt bruges spaniels også som drivere på fællesjagter. Det kan halerne heller ikke holde til. Ærlig talt. Det er næsten til at blive deprimeret af at man har hunde, som man ved, får hale problemer. Men det er altså min race.

 

Jeg har virkelig forsøgt at finde ud af om Welch Springer, alm. Engelsk Springer vil kunne klare de jagtlige udfordringer jeg har brug for. Jeg må blot konstatere at selv om et par avlere påstår at lave dual purpose Spaniels, har de altså ikke imponerende jagt prøve resultater på begge forældre. Det er udstillingshunde som godt kan gå lidt på jagt. Ikke godt nok.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tror ikke man kan avle halerne kortere, men man kan avle efter mere beskyttende pels.

 

Man kan avle efter stumphaler, men det er af forskellige grunde ikke aktuelt. Jeg kan ikke historien udenad, men har googlet en del på det og det medfører andre og større problemer.

 

Og, ja man kan avle Spaniels, som ikke går som Spaniels skal på markprøver i dag og det ville måske også løse problemet på sigt, hvis man gjorde det. Det gør man så nok ikke af forskellige grunde. Så jeg tror "dyreelskeren" må være realistisk og tage stilling til:

 

Vil man tillade kupering

Eller vil man se til at bunker af Spaniels slår halen i stykker og har smerter og skal gennem amputeringer, for at holde et princip i hævd - samtidig med at milioner af grise får klippet halen

 

Det er let at være hellig, men hvad med realiteterne? Det er hundene der lider fordi dyre "elskere" kan sige "vi holder på vores". Synd for hundene. Og dyreelskerne har sammen med os Spaniel ejere et ansvar for den uholdbare situation. Dyreelskere er med andre ord medskyldige i at mange, mange hunde lider.

 

Nu har jeg cocker (standardtypen), og jeg har til dato ikke haft en haleskade. Jeg ser det faktisk yderst sjældent hos cockerne, men oftere hos springerne. Det er ikke fordi jeg ser færre energiske cockere på jagt/prøver, snarere tværtimod. Der er helt klart noget konstruktionsmæssigt omkring halen man kunne arbejde i, jeg tvivler på det er pelsen der gør det, for mine, og jeg har trods alt nogle stykker, har meget varierende mængde pels på halen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Det er mig det skriver forkert. Jeg skulle have skrevet at makrprøver gennemføres på den måde man klassisk bruger Spaniels på på jagt og selve prøven afholdes som jagt.

 

hvis du vil se hvordan er der rig mulighed for på FT Klubbens hjemmeside. http://www.ftspaniels.dk/film/

 

spol lidt frem. Sådan går Spaniels på jagt og til prøver. Og det kan deres haler altså ikke holde til.

 

Som du kan læse i mit portræt bruges spaniels også som drivere på fællesjagter. Det kan halerne heller ikke holde til. Ærlig talt. Det er næsten til at blive deprimeret af at man har hunde, som man ved, får hale problemer. Men det er altså min race.

 

Jeg har virkelig forsøgt at finde ud af om Welch Springer, alm. Engelsk Springer vil kunne klare de jagtlige udfordringer jeg har brug for. Jeg må blot konstatere at selv om et par avlere påstår at lave dual purpose Spaniels, har de altså ikke imponerende jagt prøve resultater på begge forældre. Det er udstillingshunde som godt kan gå lidt på jagt. Ikke godt nok.

 

Om du vil synes om welshen eller den engelske springer er jo svært at udtale sig om. Der går jo desværre ikke mange på prøver, og "fremragende jagthund" er desværre meget subjektivt. Nogle af dem der så har hunde der klarer sig ok vælger ofte at parre i udlandet. Jeg har set hunde gå rigtig godt på prøver, men som er begrænset af ejerens formåen, men også hunde som egentlig havner ret højt oppe i præmieringen som jeg ikke synes er selvstændige nok og som jeg ikke ville have præmieret højt.

 

Jeg hører dog fra flere som i dag har ft at hvis de skulle vælge mellem standard cocker og springer som jagthund, så er det cockeren der har bevaret flest jagtmæssige egenskaber.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har også kigget på Cockere. Og talt med FT Spaniel folk om det. Standard Cockere har ikke så mange problemer med halen som FT Cockere generelt. Går man lidt tættere på, hører jeg at mange Standard Cockere kommer på jagt 6-8 gange på en sæson, mens mange FT Cockere er afsted 2-3 gange oftere.

 

Det er rigtigt at FT Cockernes popularitet er stigende, men niveauet er nu stadig langt fra springerne - og kigger man på filmen fra markprøvemesterskabet tror jeg roligt man kan sige at Springerne gør det godt. Cockerne er mere selvstændige og ganske stærke og seje ifht deres størrelse.

 

De FT folk jeg har tal med som har både Cockere og Springere mener haleproblemerne er ret ens for de 2 racer.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...