Lidt ekstra lækkert, til hund der ikke spiser i varmen?

[PBC]

Men din hund føler sig da netop alene og forladt når hun højlydt giver udtryk for det??

Kald mig bare pylret, men herhjemme trænes alene hjemme på hundens præmisser - ergo skal den ikke "bare lære det" - hundens grænser skal ikke overskrides, og det skal være en positiv oplevelse - altså skal hunden ikke nå til det punkt hvor den højlydt beklager sig, fordi den synes det er træls.

!

 

Klynker lidt er altså ikke at give højlidt udtryk for.

 

men dine hunde er så aldrig alene uden dig?

[Sitto]

Klynker lidt er altså ikke at give højlidt udtryk for.

 

men dine hunde er så aldrig alene uden dig?

Jo selvfølgelig er de da det, men vi har sørme også brugt lang tid på at lære to af dem det - de to sidste som kom til flokken som hhv nr 3 og 4 har været helt ligeglade. Og de giver ikke så meget som ét lille piv/klynk fra sig, de ligger sig til at sove, og dette afbrydes kun af få minutters leg/for at drikke vand i løbet af alenetiden, og ellers ligger de sig til at sove igen.

[PBC]

At de ikke giver et klynk eller et piv fra sig betyder ikke at de er ligeglade blot at de har accepteret et vilkår, som ikke står til at ændre. Det er aldrig på hundenes præmisser at de lades alene. De vil til enhver tid hellere være sammen i flokken, men kan vænnes fra at protestere over det.

 

Nu er det svært at vide hvad der foregår i hundenes hoved, men jeg tror langt de fleste hellere vil have et lille dask eller et ryk i linen end lades alene. Vi har bare ikke noget valg mht. til at lade dem være alene, mens vi sagtens kan undlade dask mv. Der må hundene acceptere vores præmisser. Det er jo netop derfor jeg stille og roligt træner Maggie i at være i hunderum og gård sammen med Bonnie - og senere også helt alene.

 

Mine hunde er jo i hunderum med adgang til løbegård fra 23-24 om aftenen til 7-8 om morgenen. De fiser glade derud (lokket af tørt kallun) og de giver ikke det mindste lille piv, men jeg tror da at de hellere ville ligge i det varme soveværelse sammen med resten af flokken - eller allerbedst at jeg lå i hunderummet, hvilket jeg har gjort et par gange, når vi har fået særlig følsomme hvalpe. Jeg har læst et par bøger i hunderummet.

[Ascha]

Ja fordomme har vi jo nok alle. Godt at vi erkender det er fordomme. Det er dog opløftende:lol:

 

Det absolut vigtigste for om en hund har et godt liv tror jeg at relaterer til dets sociale relationer. At være sammen i en flok med relationer. At vide den hører til og har en plads. At have og tilføre værdi i den sammenhæng. Aldrig at være - eller mere præcis, føle sig alene og forladt. Sagt mens jeg kan høre Maggie klynker lidt over at være efterladt med Bonnie i hunderum og løbegård og jeg sidder her 5 m fra. Men den skal jo vænnes til det.

Stort set enig, dog tror jeg sagtens en hund kan have et udmærket liv, selvom det er den der styrer sin familie. Forudsat at den ikke føler sig presset til det, selvfølgelig.

 

Godt foder, gode fysiske rammer og mange andre ting, som vi hundeejere går rigtig meget op i er sekundære ifht dette. Bla. derfor tror jeg at mange jagthunde - især der hvor ejeren har flere, lever et fantastisk godt liv. Jeg er 100% enig med dig i at mange jægere ikke behandler Deres hunde med stor indsigt i hundens sprog og også at fokus er på at hunden skal kunne udfylde den rolle den er tildelt på jagter - og vel egentlig også i hverdagen. Men det er oftest rigtig gode roller og herligt arbejde. Her er ofte faste og meget let forståelige rammer og struktur, hvilket jeg tror er en meget vigtig trivselsfaktor for hunde. Gode sociale forhold - man kender hinanden og er aldrig alene. Jo, man får et ryk i linen og et dask i hovedet, hvis man ikke er lydig, men er ryk eller dask er trods alt bedre end slet ingenting. Der er kontakt og man er med. Det kunne blive meget bedre, hvis jægerne forstod mere omkring hundens mere nuancerede rolle i teamet og øvrige behov, men det tager jo nok lidt tid at komme dertil.

 

Jeg vil så undlade at lufte mine fordomme (igen :slem:) omkring nysse pysse pyldre hundehold. Blot sige at også her er der super gode hundeejere og halvgode og dårlige. Præcis som i jægerkredse.

Men det er jo klart at man føler man sidder i den ene eller den anden "lejr", alt efter hvor man kan finde flest ting at være enige om. Jeg sidder i pysse-nysse-lejren men kan da sagtens læse tråde engang imellem hvor jeg nærmest skal binde mine fingre sammen for at forhindre mig selv i at skrive: Kan man virkelig lave et problem ud af det her,.. hvad med bare at sige til hunden: Så er det altså nok du, og mene det.

[PBC]

Sjovt nok føler jeg mig splittet mellem de to lejre. Tro det eller ej. Når jeg er ude med hundene sammen med jægere. På jagt og til træning føler jeg mig pysse nysse pylret.

 

Men 2 håndklæder, bone dryer, 3 lag liggeunderlag i hundekassen og oliefyr i bilen. Varm suppe på termo og energi bar. Fra tid til anden meddeler jeg jagtlederen at jeg ikke vil gå igennem endnu en såt fordi hunden skal have en pause og den har somme tider beskyttelsesvest på for at undgå slidskader på brystet. Jeg har dog ikke siddeunderlag med ud som hunden kan sidde på når vi står for.:blink:

 

Med til dette pysse nysse pyldret hører også at hundene skal være i topform uden overflødig fedt, så de overbelastes mindst muligt.

 

Jeg er sikker på at nogen af kammeraterne synes jeg er temmelig nysse pysse pylret, men de siger ikke noget for de ved godt at prinseserne kan præstere lidt ud over det sædvanlige (dirrigering og effektivt søg) når det kræves. Og når en jæger har lavet er dårligt skud, ved han godt hvem der har hundene som kan hjælpe - også sidst på dagen når de fleste er gået død.

 

Er jeg lidt stolt over hundene? Og praler jeg lidt?:banan: Det gør jeg da, men gode hunde er bare det jagt handler om for mig..

[Sitto]

At de ikke giver et klynk eller et piv fra sig betyder ikke at de er ligeglade blot at de har accepteret et vilkår, som ikke står til at ændre. Det er aldrig på hundenes præmisser at de lades alene. De vil til enhver tid hellere være sammen i flokken, men kan vænnes fra at protestere over det.

 

Nu er det svært at vide hvad der foregår i hundenes hoved, men jeg tror langt de fleste hellere vil have et lille dask eller et ryk i linen end lades alene. Vi har bare ikke noget valg mht. til at lade dem være alene, mens vi sagtens kan undlade dask mv. Der må hundene acceptere vores præmisser. Det er jo netop derfor jeg stille og roligt træner Maggie i at være i hunderum og gård sammen med Bonnie - og senere også helt alene.

 

Mine hunde er jo i hunderum med adgang til løbegård fra 23-24 om aftenen til 7-8 om morgenen. De fiser glade derud (lokket af tørt kallun) og de giver ikke det mindste lille piv, men jeg tror da at de hellere ville ligge i det varme soveværelse sammen med resten af flokken - eller allerbedst at jeg lå i hunderummet, hvilket jeg har gjort et par gange, når vi har fået særlig følsomme hvalpe. Jeg har læst et par bøger i hunderummet.

Jeg har på intet tidspunkt påstået at hunde hellere vil være alene end sammen med flokken - selvfølgelig vil de da ikke det! Men der er stor forskel på om hundene ER ligeglade når de er alene og føler sig så trygge at de bare sover, fordi de ved vi kommer hjem igen, eller om de er utrygge/kede af at være alene.

 

Og nej, jeg tror absolut ikke hunde hellere vil have et dask end være alene! Hvis vi indimellem råber højt efter en af hundene, kan vi sagtens se på dem at de ikke synes det er fedt - de dask Liva fik med en avis som hvalp, gjorde at vi fik en 6 mdr gammel hund som krøb hen af gulvet og generelt var vildt utryg. Dét er de altså ikke over at være alene. De går glad og gerne ud i vores entre og sætter sig på én af alle de mange puder de får fundet frem når de er alene, får deres godbid og ligger sig trygt til at sove når jeg går, fordi de ved jeg kommer igen.

 

Det bliver i mine øjne aldrig okay at lægge hånd på en hund, heller ikke selvom man kalder det "et dask". I mine øjne er det en falliterklæring - hvis man ikke kan finde ud af at få hunden til at lystre uden fysisk afstraffelse...

[Hofferne]

Det bliver i mine øjne aldrig okay at lægge hånd på en hund, heller ikke selvom man kalder det "et dask". I mine øjne er det en falliterklæring - hvis man ikke kan finde ud af at få hunden til at lystre uden fysisk afstraffelse...

 

Vi er vist ved at være lidt "out of topic" men jeg er 100% enig! Ikke mindst fordi et "dask" fortæller hunden hvad du ikke kan li' - men ikke hvad du ønsker af den, så den har ingen mulighed for at korrigere sin opførsel.

Jeg vil da hellere ha' en hund der gør hvad jeg ønsker, fordi den kan li' det vi laver og synes jeg er fantastisk , fremfor en hund der ikke tør lade være af frygt for afstraffelse.

Har personligt sagt nej tak til at træne bidearbejde, da figuranten mente at hunden lærte det hurtigere hvis han fik pighalsbånd på.

 

Min opfattelse er, at der desværre stadig er mange der opdrager/træner deres hunde med fysisk afstraffelse, der iblandt er så rigtig mange jægere.

[AnneMangetal]

Ja fordomme har vi jo nok alle. Godt at vi erkender det er fordomme. Det er dog opløftende:lol:

 

Så andres opfattelse af dig og dine er fordomme? Men din opfattelse af andre er faktum:vedikke:

 

Det absolut vigtigste for om en hund har et godt liv tror jeg at relaterer til dets sociale relationer. At være sammen i en flok med relationer. At vide den hører til og har en plads. At have og tilføre værdi i den sammenhæng. Aldrig at være - eller mere præcis, føle sig alene og forladt. Sagt mens jeg kan høre Maggie klynker lidt over at være efterladt med Bonnie i hunderum og løbegård og jeg sidder her 5 m fra. Men den skal jo vænnes til det.

 

 

Godt foder, gode fysiske rammer og mange andre ting, som vi hundeejere går rigtig meget op i er sekundære ifht dette. Bla. derfor tror jeg at mange jagthunde - især der hvor ejeren har flere, lever et fantastisk godt liv. Jeg er 100% enig med dig i at mange jægere ikke behandler Deres hunde med stor indsigt i hundens sprog og også at fokus er på at hunden skal kunne udfylde den rolle den er tildelt på jagter - og vel egentlig også i hverdagen. Men det er oftest rigtig gode roller og herligt arbejde. Her er ofte faste og meget let forståelige rammer og struktur, hvilket jeg tror er en meget vigtig trivselsfaktor for hunde. Gode sociale forhold - man kender hinanden og er aldrig alene. Jo, man får et ryk i linen og et dask i hovedet, hvis man ikke er lydig, men er ryk eller dask er trods alt bedre end slet ingenting. Der er kontakt og man er med. Det kunne blive meget bedre, hvis jægerne forstod mere omkring hundens mere nuancerede rolle i teamet og øvrige behov, men det tager jo nok lidt tid at komme dertil.

 

 

Et dask hvis den ikke er lydig??? Bedre end ingenting? Enig med Hofferne, det er en falliterklæring af rang!!

 

Mht. alene hjemme - en veltilpasset og velbalanceret hund kan sagtens være glad og tryg når den er alene hjemme, og vil underholde sig selv eller lægge sig til at sove. Ud fra det du beskriver, er din hvalp hverken glad eller veltilpasset. Det skal du nok arbejde lidt på.

[Nikolaj]

Jeg er ikke helt enig med at hunden altid er trist over man tager afsted. Nu har jeg ikke haft hund så længe som resten af jer, men har flere gange oplevet at han står og tripper af forventningsglæde, fordi han ved at det er tid til at lede efter godbider og løse opgaver når vi tager afsted. Andre gange er han dog mere klyngende ved afsked.

[Sitto]

Jeg er ikke helt enig med at hunden altid er trist over man tager afsted. Nu har jeg ikke haft hund så længe som resten af jer, men har flere gange oplevet at han står og tripper af forventningsglæde, fordi han ved at det er tid til at lede efter godbider og løse opgaver når vi tager afsted. Andre gange er han dog mere klyngende ved afsked.

Jeg tror ikke hunden er direkte trist ved det, hvis den ellers er vænnet til at være alene på ordentlig vis.

Vores hunde, og især den ene af dem, ligger meget mærke til vores rutiner og kan tydeligt se hvilke dage vi skal afsted på arbejde - og min mand kører alt mellem 15-75 minutter før mig de forskellige dage, og de dage hvor jeg har 75 minutter ekstra herhjemme, de kan godt være liiiiidt lange indimellem. Ayo bruger nemlig en del tid på at jage mig ud af døren, fordi hun ved hun skal have sin tyggeting

 

Så triste over at være alene vil jeg absolut ikke mene vores er. De er meget rolige, og trygge ved det - men jeg er da slet ikke i tvivl om at kunne de frit vælge, så ville de da helst at vi blev hjemme hos dem (og dét ville jeg også!! :hjerte:)

[PBC]

AnnaMangetal, jeg sagde vi i erkendelse af at vi alle har fordomme også jeg selv. Mange endda. Jeg mener det positivt i den forstan at vi godt ved at vore meninger og det vi opfatter som fakta ikke nødvendigvis er det.. Ellers er fordomme jo ikke positive idet de forhindrer os i at se et klart og objektivt billede.

 

jeg bruger nu heller ikke dask til mine hunde, men jeg tror mange overvurderer betydningen af at blive fysisk tilrettevist. Jeg ser min gamle tæve fortælle min hvalp hvad den ikke vil have. Jeg har aldrig set den vise hvad den gerne vil have. Den sætter grænser. Knurrer lidt, men hvis det ikke er nok markerer den med et lynhurtigt markeret bid, så nok kan mærkes, vil jeg tro at nu er du over grænsen. Og det er den helt sikker med mellemrum. Når den lige i kådhed har glemt hvor den gik.

 

En del jægere og andre hundefolk bruger stadig fysisk korektion som ryk i line, hånd ned over snuden, nap i øret eller dask på bagpart eller snude. Det er ikke kønt, men jeg tror nu ikke sunde og mentalt normale hunde tager skade af det, hvis det altså ikke noget man gør hele tiden.

 

På den anden side ser jeg mange hunde som uhjælpeligt søger grænser, men ikke får dem og derfor frustrerede søger videre.

 

Ingen af delene er godt.

[Ascha]

AnnaMangetal, jeg sagde vi i erkendelse af at vi alle har fordomme også jeg selv. Mange endda. Jeg mener det positivt i den forstan at vi godt ved at vore meninger og det vi opfatter som fakta ikke nødvendigvis er det.. Ellers er fordomme jo ikke positive idet de forhindrer os i at se et klart og objektivt billede.

 

jeg bruger nu heller ikke dask til mine hunde, men jeg tror mange overvurderer betydningen af at blive fysisk tilrettevist. Jeg ser min gamle tæve fortælle min hvalp hvad den ikke vil have. Jeg har aldrig set den vise hvad den gerne vil have. Den sætter grænser. Knurrer lidt, men hvis det ikke er nok markerer den med et lynhurtigt markeret bid, så nok kan mærkes, vil jeg tro at nu er du over grænsen. Og det er den helt sikker med mellemrum. Når den lige i kådhed har glemt hvor den gik.

 

På den anden side ser jeg mange hunde som uhjælpeligt søger grænser, men ikke får dem og derfor frustrerede søger videre.

 

Ingen af delene er godt.

Her kan jeg godt følge dig. Tror faktisk at en del hunde ville være bedre tjent med lige at få et lille klask i røven i ny og næ, end at skulle zig-zagge sig igennem livet uden guidence. Det samme gælder for børn i mine øjne, for man kan ligefrem se at de bliver forvirrede over den afhandling forældrene beder dem tage stilling til, hvor et: "fordi jeg siger det" ville hjælpe barnet langt bedre. Der er visse ting børn ikke skal behøve tage stilling til, ligesom der er visse ting hundene ikke bør.

[Ascha]

Her kan jeg godt følge dig. Tror faktisk at en del hunde ville være bedre tjent med lige at få et lille klask i røven i ny og næ, end at skulle zig-zagge sig igennem livet uden guidence. Det samme gælder for børn i mine øjne, for man kan ligefrem se at de bliver forvirrede over den afhandling forældrene beder dem tage stilling til, hvor et: "fordi jeg siger det" ville hjælpe barnet langt bedre. Der er visse ting børn ikke skal behøve tage stilling til, ligesom der er visse ting hundene ikke bør.

 

Og inden den kommer: så er hundes hjerner udviklet som et barn i 2-3 -årsalderen når det drejer sig om kognitive færdigheder og man kan derfor godt sammenligne hvordan de lærer om livet.

[Doberfan]

Denne tråd er godt nok kommet vidt omkring! Fra fodring til disciplinering til alene hjemme.

 

Men siden den allerede er røget helt af sporet vil jeg gerne kommentere på "dask i hovedet" som åbenbart er OK hos nogle brugere. Mine hunde er enormt hårdhudede og kan løbe ind i et marmorbord med 100 km/t og bare ryste det af sig. De kan også løbe ind i mig, eller jeg kan snuble over dem og alt er fint. Men de er også så fin-tunede til mig psykologisk, at hvis jeg nogensinde slog dem med vilje, som straf, så ville det være et kæmpe tillidsbrud. Jeg kan slet ikke forestille mig at vi ville have det samme forhold.

[Gæst DorteDK]

Ja det er vist løbet lidt af sporet jeg behøver ikke bruge dask til mine, en bestemt tone og hvis det ikke hjælper så er "sur" tone, ikke råb og skrig men går vi over i en sur tone - så gør de hvad jeg siger... jeg har aldrig lagt hånd på mine... den gamle behøver bare en bestemt tone, den lille er lidt mere "hård" han behøver sommetider en sur tone før han stopper men de har nu aldrig fået dask.

[luckyluna]

Der er vel heller ingen der siger at det er ok med dask. Det jeg ser pbc skrive og som jeg godt kan følge er at hvis en hund bor i et hjem hvor den behov bliver tilfredstillet både socialt og med et arbejde den er skabt til, så gør et ryk i snoren eller et dask bagi hvis man tager mad fra bordet ikke en ulykkelig hund i det store billede kontra samme hund i et hjem hvor den er alene alt for meget, ingen brugbar aktivering oplever og ingen rammer har.

 

Forstnævnte scenarie uden klask og ryk er selvfølge optimalt. Og fysisk afstraffelse påvirker altid relationen. Men det gør mangel på nærvær også.

[PBC]

Der er vel heller ingen der siger at det er ok med dask. Det jeg ser pbc skrive og som jeg godt kan følge er at hvis en hund bor i et hjem hvor den behov bliver tilfredstillet både socialt og med et arbejde den er skabt til, så gør et ryk i snoren eller et dask bagi hvis man tager mad fra bordet ikke en ulykkelig hund i det store billede kontra samme hund i et hjem hvor den er alene alt for meget, ingen brugbar aktivering oplever og ingen rammer har.

 

Forstnævnte scenarie uden klask og ryk er selvfølge optimalt. Og fysisk afstraffelse påvirker altid relationen. Men det gør mangel på nærvær også.

 

Jammen helt præcist, det var det jeg forsøgte at sige.

[Petrine]

Har en enkelt hede-faster. Har fodret ved 2-3 tiden om natten og nogle gange tilsat peanutbutter (fik det anbefalet af amerikaner, aner ikke om det er giftigt / farligt, men det er virkeligt effektivt og skal bare lidt til)

[susanne pedersen]

Min hvalp er begyndt at spise mere normalt igen de seneste par dage og har haft mere appetit, da det har været overskyet, lidt regn og køligere i vejret.

Er din ikke også det Amocca?

[Amocca]

Jo, hun er fin igen. Appetitten vendte tilbage for ca halvanden uge siden og nu er hun pæn og slank uden synlige hofteknogler