Hop til indhold

Jamen, sådan én har jeg altid haft........


AnneMangetal
 Share

Recommended Posts

Du er da hverken en streg i luften eller en der har anskaffet sig hund midt i baby:???: Din baby er nyfødt og hund er ca. 4 år???

 

Autch!!! Nok ikke en helt en streg i luften, men ikke vildt høj og heller ikke helt så meget røv da jeg fik min hund - og jeg er både blevet væltet af ham, trukket halvvejs hen over træningspladsen af ham! Og jeg kan på ingen måde fysisk holde ham hvis det kommer til stykket, hvor mange kan egentlig det, selv med en stor popo at stå i mod med :)

 

støt? Overhovedet ikke - jeg pjatter bare lidt modsat, vi ser og hører jo om alle omplaceringerne, men vi ser og høre jo ikke om alle de gode/glade tilfælde hvor det er godt :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Du er samme større som mig-ish, og jeg er altså ikke spinkel. Så sig du bare av, men jeg kalder det selverkendelse:-)

 

Selvfølgelig går det også godt. Men i de tilfælde har folk jo faktisk tænkt sig om, og gør et stort arbejde. Problemet er dem det IKKE tænker sig om, og som bare igen og igen vælger den samme race, uden at tænke på at egne færdigheder og fysisk formåen forsvinder på et tidspunkt.

 

Og hvis du og Biene vil putte jer selv i den boks, fint med mig:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har meget svært ved at se mig selv uden en doberman nogensinde, men kommer det dertil engang, at jeg ikke har fysikken eller på anden måde evne til at træne og aktivere den, så skal jeg selvfølgelig ikke have en til.

 

Men så tænker jeg, skal jeg så overhovedet have hund? Ikke fordi jeg ikke kan lide andre racer, jeg kan lide næsten alle racer og kan også godt lide små hunde, men jeg vil da mene, at de fleste racer kræver lige så meget som en doberman kræver.

 

Hvilke kriterier skal man dømme ud fra? Skal man kunne blive på benene, hvis hunden brager ind i en? Skal man kunne løfte/bære hunden? Eller skal man bare kunne træne den til at fungere normalt i hverdagen og kunne give den nok fysisk og mental aktivering?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har meget svært ved at se mig selv uden en doberman nogensinde, men kommer det dertil engang, at jeg ikke har fysikken eller på anden måde evne til at træne og aktivere den, så skal jeg selvfølgelig ikke have en til.

 

Men så tænker jeg, skal jeg så overhovedet have hund? Ikke fordi jeg ikke kan lide andre racer, jeg kan lide næsten alle racer og kan også godt lide små hunde, men jeg vil da mene, at de fleste racer kræver lige så meget som en doberman kræver.

 

Hvilke kriterier skal man dømme ud fra? Skal man kunne blive på benene, hvis hunden brager ind i en? Skal man kunne løfte/bære hunden? Eller skal man bare kunne træne den til at fungere normalt i hverdagen og kunne give den nok fysisk og mental aktivering?

 

Jeg har tænkt det samme. At jeg ikke behøver gå ned i hundestørrelse med alderen, fordi jeg ikke aktiverer, kontrollerer eller stimulerer med fysikken.

 

Men jeg er kommet frem til, at jeg vil kunne løfte min hund. Ikke at jeg bærer rundt på min, men f.eks da han skulle retur til bilen efter hd billeder, der var han ikke tilpas med at gå. Og jeg vil kunne løfte ham op på et bord til trimning (her kan en trappe af en art nok gå, men optimalt vil jeg gerne selv)

 

Det behøver ikke være samme kriterium for andre, men for mig er det vigtigt.

 

Heldigt for mig, så vejer min hund ikke så meget, så jeg burde kunne holde mig til racen i mange år, forudsat at jeg holder mig lidt i form :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Man skal vel bare være frisk nok til at tage sig af hunden? Der bor en dame her som har en cocker. Damen er omkring 85-90, og hunden er nu efterhånden 10 år. Hun har aldrig selv kunnet lufte den, så hendes søn luftede den et par gange om ugen og har altid gjort. Den var simpelthen frygtelig da vi flyttede herop. Den var ca. 4 år, og levede sit liv i en have og blev luftet 30-45 min. et par gange om ugen. Det er altså ikke fair!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er også rimelig god fornuft i at kunne håndtere sin hund fysisk vil jeg nok sige... Uanset hvor meget mental kontrol der er over hundene, så har vi altså at gøre med levende individder og det er vigtigt at kunne tage fysisk over hvis det andet glipper. Synes jeg.

Ret beset kunne jeg da på ingen måde holde Kleo ;) hun viste det bare ikke, det fungerede da fint i de 9 år;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er også rimelig god fornuft i at kunne håndtere sin hund fysisk vil jeg nok sige... Uanset hvor meget mental kontrol der er over hundene, så har vi altså at gøre med levende individder og det er vigtigt at kunne tage fysisk over hvis det andet glipper. Synes jeg.

 

Men så er der vel ikke mange, der bør have mastiff, f.eks.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har tænkt det samme. At jeg ikke behøver gå ned i hundestørrelse med alderen, fordi jeg ikke aktiverer, kontrollerer eller stimulerer med fysikken.

 

Men jeg er kommet frem til, at jeg vil kunne løfte min hund. Ikke at jeg bærer rundt på min, men f.eks da han skulle retur til bilen efter hd billeder, der var han ikke tilpas med at gå. Og jeg vil kunne løfte ham op på et bord til trimning (her kan en trappe af en art nok gå, men optimalt vil jeg gerne selv)

 

Det behøver ikke være samme kriterium for andre, men for mig er det vigtigt.

 

Heldigt for mig, så vejer min hund ikke så meget, så jeg burde kunne holde mig til racen i mange år, forudsat at jeg holder mig lidt i form :lol:

 

Og heldigt nok kan du bare gå ned i størrelse uden egentlig at skifte race:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan godt være at jeg har en GD som jeg absolut ikke kan løfte, men hun har tilgengæld aldrig trykket mig i nogen retninger, selv om hun til hver en tid ville vinde. :slem:

Hun er roligheden selv, har ikke det vilde motions behov og er ældre venlig og klappe,så tænker at det vel ikke udelukkende handler om størrelse på hunden. Det mentale og behov må vægte mest.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan sagtens følge Annes tanker! Der er simpelthen alt for mage hunde, der lever en kummerlig tilværelse til trods for at deres ejere er glade for dem. Men kærlighed til sin hund er bare ikke nok til at den trives.

 

Jeg tror at vi hundefolk, der til daglig er aktive med vores hunde nok mere er tilbøjelige til at vurdere hvad der skal til ved valg af ny hund. Hvorimod dem der bare har "nusse-/hyggehunde" måske mere er tilbøjelige til at vælge det de plejer at ha'. Og så er det, at de pludselig er blevet 70+ og stadig anskaffer sig en schæfer, jagthund eller lign.

 

Der ligger også et stort ansvar hos opdrætterne, de burde sige nej til at sælge hvalp i den situation....meeeen, så er det jo at de køber på den blå avis, hvor det bare gælder om at komme af med sine hvalpe :evil:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan sagtens følge Annes tanker! Der er simpelthen alt for mage hunde, der lever en kummerlig tilværelse til trods for at deres ejere er glade for dem. Men kærlighed til sin hund er bare ikke nok til at den trives.

 

Jeg tror at vi hundefolk, der til daglig er aktive med vores hunde nok mere er tilbøjelige til at vurdere hvad der skal til ved valg af ny hund. Hvorimod dem der bare har "nusse-/hyggehunde" måske mere er tilbøjelige til at vælge det de plejer at ha'. Og så er det, at de pludselig er blevet 70+ og stadig anskaffer sig en schæfer, jagthund eller lign.

 

Der ligger også et stort ansvar hos opdrætterne, de burde sige nej til at sælge hvalp i den situation....meeeen, så er det jo at de køber på den blå avis, hvor det bare gælder om at komme af med sine hvalpe :evil:

 

Præcis! En af mine naboer, hende som har en cocker/FT golden blanding, har jo altid haft golden. Før i tiden var hun bare dels yngre, dels havde hun en mand der hjalp og dels var det en udstillingsbamse hun havde sidst. Den lille nye er simpelthen så aktiv at JEG mister pusten over hende. Damen er vel midt/slut 70'erne, og er tit sengeliggende grundet dårlig ryg. Det er jo ikke fordi hunden ligefrem trives.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan sagtens følge Annes tanker! Der er simpelthen alt for mage hunde, der lever en kummerlig tilværelse til trods for at deres ejere er glade for dem. Men kærlighed til sin hund er bare ikke nok til at den trives.

Jeg tror at vi hundefolk, der til daglig er aktive med vores hunde nok mere er tilbøjelige til at vurdere hvad der skal til ved valg af ny hund. Hvorimod dem der bare har "nusse-/hyggehunde" måske mere er tilbøjelige til at vælge det de plejer at ha'. Og så er det, at de pludselig er blevet 70+ og stadig anskaffer sig en schæfer, jagthund eller lign.

 

Der ligger også et stort ansvar hos opdrætterne, de burde sige nej til at sælge hvalp i den situation....meeeen, så er det jo at de køber på den blå avis, hvor det bare gælder om at komme af med sine hvalpe :evil:

 

Nu er jeg hverken 90, spinkel eller sart på andre på andre måder, men kommenterer lige alligevel :mrgreen:

 

Vi har faktisk mange gange herhjemme haft oppe og vende om Tacco overhovedet trives her ved os. Vi havde kun ham til at starte med og han fik alt den fysiske og mentale aktivering en dalmatiner har brug for. Nu har vi to små børn på 5 og 1 år og Tacco bliver forsømt som aldrig før, for tiden er bare ikke timelange gåture eller arrangeret træning flere gange om ugen.

 

Vi går ved en alternativ dyrlæge som behandler blandt andet hans allergi og hun sagde meget fint til mig sidste gang at det ikke er lykken for alle hunde at komme ud mange gange om dagen og bliver trænet hver eneste dag. Nu kommer Tacco ud når han selv beder om det, kommer med til træning hvis han melder sig ved døren og thats it. Og jeg har smidt min dårlige samvittighed væk.

 

Voers næste hund skal så være lidt mindre, men det er ikke for min skyld, men for ungernes :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg hverken 90, spinkel eller sart på andre på andre måder, men kommenterer lige alligevel :mrgreen:

 

Vi har faktisk mange gange herhjemme haft oppe og vende om Tacco overhovedet trives her ved os. Vi havde kun ham til at starte med og han fik alt den fysiske og mentale aktivering en dalmatiner har brug for. Nu har vi to små børn på 5 og 1 år og Tacco bliver forsømt som aldrig før, for tiden er bare ikke timelange gåture eller arrangeret træning flere gange om ugen.

 

Vi går ved en alternativ dyrlæge som behandler blandt andet hans allergi og hun sagde meget fint til mig sidste gang at det ikke er lykken for alle hunde at komme ud mange gange om dagen og bliver trænet hver eneste dag. Nu kommer Tacco ud når han selv beder om det, kommer med til træning hvis han melder sig ved døren og thats it. Og jeg har smidt min dårlige samvittighed væk.

 

Voers næste hund skal så være lidt mindre, men det er ikke for min skyld, men for ungernes :mrgreen:

 

Jeg ser det heller ikke som et problem så længe man som ejer er opmærksom på hvorvidt hunden trives, og om mulighederne for at den gør det tages op til overvejelse. Dér hvor filmen knækker er når folk anskaffer en hund, som de ikke magter, og hunden derfor tydeligt viser mistrivsel, og man så ikke har mulighed for at ændre på det f.eks. ældre ejer og ung/livlig hund.

 

Der er jo en årsag til, at det for det meste er store, uregerlige, unghunde der står på internaterne og ønsker sig en ny ejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...