Er I nervøse, når I møder løse hunde?

[Missing]

Generelt er jeg ikke nervøs for løse hunde, men det afhænger selvfølgelig af hundens fremtoning og adfærd - og til dels også størrelse.

 

What she said

 

Men jeg tror også det sidder mere i en, nervøsiteten, når man har/har haft en hund, der reagerede ret udfarende.

 

Min gamle hanhund var meget udfarende overfor bestemte typer hunde. Det var virkelig anstrengende altid at være så ekstra opmærksom på, hvilken type hund det var/køn/alder/størrelse/sind.

 

Men nu, hvor min ingen issues har, er jeg ret afslappet - men igen afhænger det naturligvis af hunden, der kommer. Hvis det er en schæfer, så skider jeg grønne grise og bliver rigtig arrig. Men dem har jeg dårlige erfaringer med 99 ud af 100 gange. Desværre.

[Anettesb]

What she said

 

Men jeg tror også det sidder mere i en, nervøsiteten, når man har/har haft en hund, der reagerede ret udfarende.

 

Min gamle hanhund var meget udfarende overfor bestemte typer hunde. Det var virkelig anstrengende altid at være så ekstra opmærksom på, hvilken type hund det var/køn/alder/størrelse/sind.

 

Men nu, hvor min ingen issues har, er jeg ret afslappet - men igen afhænger det naturligvis af hunden, der kommer. Hvis det er en schæfer, så skider jeg grønne grise og bliver rigtig arrig. Men dem har jeg dårlige erfaringer med 99 ud af 100 gange. Desværre.

 

det med erfaring tror jeg er meget vigtigt, heldigvis er der ikke mange racer jeg har haft direkte dårlige oplevelser med gentagende gange.... bortset fra chiuauer.... :hmm:

 

men da jeg var barn havde vi en old english sheepdog han hund... som var MEGET han hund.... alle tæver skulle kurtiseres alle hanner dræbes..... jeg fik aldrig lov at holde ham for var han løbet med 10 årige mig... ja så var han løbet med mig, mor kunne holde ham.

Det og så erfaringerne fra når jeg har redet er nok det der præger mig mest.

 

Jackie er ikke glad for små "hoppebolde" (tror de irritere hende) så dem er jeg blevet mere obs på

[Therese]

thja jeg har jo også fået at vide jeg skulle holde min tæve hjemme fordi hun var i løbetid, så genboes han hund ikke stak af.... hvad med et hegn?

 

nok den hund der genre mig mest her i nærheden, alle andre løse hunde har da trods alt haft deres ejere med, som så havde mere eller mindre kontrol over dem, og de fleste gjorde et ærligt forsøg - det tæller trods alt lidt.

Ja, folk er altså mærkelige nogle gange.

[PBC]

Nej, jeg er generelt ikke nervøs for løs gående hunde. Jeg møder ikke mange og når det sker, er min største bekymring, om de er i risiko for at blive kørt ned eller lignende.

 

Over de sidste 40 år, har jeg luftet hunde dagligt og har endnu ikke mødt andre hunde, hvor det er endt med alvorligt slagsmål. Altså, hvor en hund har bidt en anden, så den har taget skade fysisk - og så vidt jeg kan vurdere, heller ikke psykisk.

 

Jeg tror aldrig jeg har mødt en rigtig - for alvor aggressiv hund - altså en der virkelig ville slås for alvor. Jo jeg har mødt en del, der ser sådan ud i linen, men aldrig en løs.

 

Løse hanhunde, kan dog godt irritere mig, når en af tæverne er i løbetid - og lige den uge den er højløbs, tager jeg en hassel kæp med, når jeg går tur, hvis jeg husker det. Jeg har endnu ikke mødt en hanhund, hvor det har været nødvendig at gøre andet end læne sig godt frem og sige "gå hjem", men jeg er klar over, at der findes hanhunde, som måske ikke er så lette at skræmme væk. Tror også at kæppen giver mig lidt selvtillid, som så kan høres i min stemme

 

Vi havde en husejer og hundeejer i kvarteret for år tilbage. Han boede med haven grænsende op til vores fællesarealer, som er opdelt i en hundedel med vildvoksende græs og en boldbane. Hans hund var en stor doggelignende, Broholmerlignende hund, som så vidt jeg kunne bedømme, var temmelig opsat på at forsvare sit territorium. Den hed Bruno. Efter nogen tid omfattede dette territorium også fællesområdet - og hunden var altid løs i haven, men blev ikke i haven. Den var jeg ikke helt tryg ved, men der skete aldrig noget. Den gik som regel hjem, når jeg pustede mig op og sagde "Gå hjem".

 

En dag hvor jeg var nede med min hund og træne lidt på fællesarealet, begyndte Bruno at gø temmelig voldsomt inde i haven og jeg ventede, at nu dukkede han nok snart op, men det gjorde han nu ikke. Ejeren lukkeden ham ind, men så kom ejeren selv ud på fællesarealet. Han ville bede mig om at finde et andet sted, at lufte og træne hund, for jeg kunne jo nok høre, at det gav bøvl med Bruno - og som han sagde "Du risikerer jo også at han kommer ud en dag - og hvad sker der så?". Manden var meget høflig og talte pænt, som til et barn, der lige skulle forstå, at han ikke kunne komme her mere!

 

Jeg sagde pænt og høfligt, at jeg havde tænkt mig at fortsætte præcis som jeg havde gjort hele tiden og at det var hans opgave, at holde hunden inde og evt. lære den at lade være med at gø, hvilket jeg gerne ville hjælpe ham med, ved lige at SMS'e 5 minutter før jeg kom, så han kunne lave en træningssituation.

 

"Nå", sagde han, stadig meget høfligt: " Ja det tænkte jeg jo nok, men det var da værd at prøve". Vi havde ikke flere møder. Hunden blev hold mere inde. Jeg så aldrig at den blev luftet og et halvt års tid senere flyttede de.

[PinPoynter]

Det lyder som om at Brunos ejerfornemmelser var noget han havde arvet fra sin far :blink: Hvor frækt at bede dig blive væk fra fællesarealet!

[PBC]

Det lyder som om at Brunos ejerfornemmelser var noget han havde arvet fra sin far :blink: Hvor frækt at bede dig blive væk fra fællesarealet!

 

Ja, men frækhed belønnes somme tider og som han sagde: "Det var da værd at prøve". Der kunne måske godt være dem, der havde fortrukket (man vil jo ikke genere nogen vel?) og så havde han jo været glad.:slem:

[Ascha]

Jeg møder mindst 20 løse hunde om dagen og er da generelt ikke nervøs, men der er 3 situationer der kan gøre mig forsvarsberedt.

 

1. En hund der stivner, går lidt i knæ og sniger sig frem med et fikseret blik. Egentlig er det noget pjat, da jeg godt ved at de fleste hunde bare ser situationen an på den måde og egentlig bare vil lege (min egen inklusiv),.. jeg kan bare ikke lide det og synes det ser skummelt ud.

 

2. Professionelle hundeluftere undgår jeg (vender simpelthen om og flygter) og flokke med mere end 3-4 hunde bliver set meget nøje an. Det kræver kun at en enkelt hund springer en sikring, så er fanden løs, og den risiko vil jeg ikke løbe.

 

3. Fordomsfulde mig møder helst ikke kamphunde eller hundetyper/ racer jeg har dårlige erfaringer med. Det kan f.eks. være karelsk bjørnehund, Akita, store dogger og bordercollies. Jeg vender ikke om, men kan godt mærke at jeg ikke er helt tryg før hundene lige mødes og jeg kan se at der ikke sker noget.

 

Men har i andre aldrig prøvet at jeres hund er løbet hen til andre (mennesker eller hunde) hvor den ikke skulle og i følte behov for at berolige med at den ikke gør noget? Og hvad har i så sagt?

Det får du nok ikke mange herinde til at indrømme, for det lyder jo til at flertallet aldrig slipper en hund der ikke er 100% styr på.

 

Før jeg læste med i debatterne herinde, vidste jeg ikke at der var problemer med den sætning. Jeg var vant til at det var noget man råbte hvis man f.eks. havde en unghund man ikke havde helt styr på og kan da stadig risikere at skulle bruge den selv. Heldigvis går jeg steder hvor flertallet lærer deres hunde at komme på indkald på samme måde, så folk er ret overbærende, da de jo selv har været der engang,.. og sikkert havner der igen.

 

Jeg sagde pænt og høfligt, at jeg havde tænkt mig at fortsætte præcis som jeg havde gjort hele tiden og at det var hans opgave, at holde hunden inde og evt. lære den at lade være med at gø, hvilket jeg gerne ville hjælpe ham med, ved lige at SMS'e 5 minutter før jeg kom, så han kunne lave en træningssituation.

Godt svaret.

[PinPoynter]

Jo, mine har da løbet op til andre hunde... hvis Sally slipper afsted med det, er jeg som regel alt for langt væk til at de ville kunne høre mig!! Og jeg tvivler på at mit "den gør ikke noget" ville være meget trøst, når min schæfer kommer stormende lige imod dem med 60 km/timen :damn: Så jeg har øjne på stilke med hende... hvis hun kan se hunden, vil hun prøve at løbe den op, uanset hvor langt væk den er.

Ellers lufter jeg mest hvor der ikke er så mange andre mennesker, Dexter kan ikke slippes i skoven af andre årsager, og Charles er nogenlunde velopdragen.

[Anettesb]

Løse hanhunde, kan dog godt irritere mig, når en af tæverne er i løbetid - og lige den uge den er højløbs, tager jeg en hassel kæp med, når jeg går tur, hvis jeg husker det. Jeg har endnu ikke mødt en hanhund, hvor det har været nødvendig at gøre andet end læne sig godt frem og sige "gå hjem", men jeg er klar over, at der findes hanhunde, som måske ikke er så lette at skræmme væk. Tror også at kæppen giver mig lidt selvtillid, som så kan høres i min stemme

 

 

den lokale donjuan her er ikke så let at skræmme.... tror dog han har fattet pointen med mig nu da jeg sidst jeg mødte ham bare kunne stirre og råbe gå hjem, så holdt han afstand... men gik ikke hjem.

[Anettesb]

apropos den der med "den gør ikke noget" sætning, så hader jeg også denne. I hvertfald hvis ejer ikke samtidig har fut i gummistøvlerne og er på vej hen for at hente sin hund = kan se at den generer mine.

 

Men har i andre aldrig prøvet at jeres hund er løbet hen til andre (mennesker eller hunde) hvor den ikke skulle og i følte behov for at berolige med at den ikke gør noget? Og hvad har i så sagt?

 

 

 

det helt klart anderledes hvis ejer samtidig reagere på at den er generende og kalder den tilsig/ går hen for at hente den.

 

indtil nu har jeg ikke rigtigt haft Jackie oppe i hovedet på andre hunde uden hun fik lov, men det kunne jo ske... tror dog at det er noget usandsynligt da hun normalt ikke gør forsøg på at løbe hen til andre hunde... eller mere end 5-10 meter fra mig, men vil ikke udelukke det.

hun har så gjordt forsøg på at eropre indkøbsposer hvor jeg pænt har undskyldt og kladt på hende... men det jo så også steder hun er i snor og folk er gået lige forbi

tror faktisk der er støre risiko for at hun vil forsøge at crashe en picnic :hmm:end løbe op til en anden hund

[Therese]

 

Men har i andre aldrig prøvet at jeres hund er løbet hen til andre (mennesker eller hunde) hvor den ikke skulle og i følte behov for at berolige med at den ikke gør noget? Og hvad har i så sagt?

 

Jeg kan huske en enkelt gang, hvor Bobo løber hen til en tæve, der kommer gående i snor. Jeg har ikke nået at opdage hende og hendes ejer og lige den dag kunne jeg ikke få kaldt Bobo tilbage. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg sagde. Jeg tror bare jeg undskyldte og sagde, at han gerne bare ville hilse på - altså med andre ord, at han ikke gør noget.

 

Jeg ved ikke, om hun hader den sætning, men lige i øjeblikket følte jeg, at det var det eneste rigtige at sige, så hun vidste, at han i hvert fald ikke som udgangspunkt ikke var aggressiv og ikke kom løbende for at slås. Og jeg ville nok sige det samme, hvis det skete en anden gang.

[PBC]

Selvfølgelig undskylder man hvis det sker. Idioterne lader som om det ok og slet ikke noget problem, at lade hunden løbe hen til en anden hun uden at have "aftalt" det. Og så forsøger de at flytte problemet over på den der går med hunden i snor.

 

Det er sket for mig i et upomærksomt øjeblik, hvor jeg ikke har sen en hunde ejer med hund i snor, som er kommen ind på det ludteareal, hvor jeg lufter hundene uden snor og så er en hvalp løbet hen til dem. de voksne ved godt at de ikke må, men fx. Maggie er ikke helt klar over det endnu, så hun skal stoppes eller kaldes hjem, men det er jo afhængig af at jeg ikke går og sover - og det kommer man let til - det samme sted hver dag

[Anettesb]

Jeg kan huske en enkelt gang, hvor Bobo løber hen til en tæve, der kommer gående i snor. Jeg har ikke nået at opdage hende og hendes ejer og lige den dag kunne jeg ikke få kaldt Bobo tilbage. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg sagde. Jeg tror bare jeg undskyldte og sagde, at han gerne bare ville hilse på - altså med andre ord, at han ikke gør noget.

 

Jeg ved ikke, om hun hader den sætning, men lige i øjeblikket følte jeg, at det var det eneste rigtige at sige, så hun vidste, at han i hvert fald ikke som udgangspunkt ikke var aggressiv og ikke kom løbende for at slås. Og jeg ville nok sige det samme, hvis det skete en anden gang.

 

men der jo også en forskel når du handler på det, for du sagde noget og gik vel hen efter ham... stod ikke bare og gloede

og det er jo rart nok at vide den fremmede hun ikke er agrasivt normalt.... du kan jo ikke bare sige ingen ting og så hente din hund uden at sige noget... ordet undskyld først betyder jo også en del

 

Selvfølgelig undskylder man hvis det sker. Idioterne lader som om det ok og slet ikke noget problem, at lade hunden løbe hen til en anden hun uden at have "aftalt" det. Og så forsøger de at flytte problemet over på den der går med hunden i snor.

 

 

desvære er der en del idioter

[Therese]

men der jo også en forskel når du handler på det, for du sagde noget og gik vel hen efter ham... stod ikke bare og gloede

og det er jo rart nok at vide den fremmede hun ikke er agrasivt normalt.... du kan jo ikke bare sige ingen ting og så hente din hund uden at sige noget... ordet undskyld først betyder jo også en del

Ja ja, jeg hentede ham skam

[Monty86]

Jeg bliver oftest også nervøs når jeg møder løse hunde.

 

Synes oftest det er store løse hunde, hvor ejeren går og glor den anden vej og er blæsende ligeglad, og hundene kommer flyvende efter os..

min kæreste har oplevet en hund der angreb Simba, så siden da har vi været ekstra på vagt.

 

Er generelt imod løse hunde hvis ikke der er 100% styr på dem, og det synes jeg ikke der er så mange der har, her i det område vi bor i..

[pivpiv]

apropos den der med "den gør ikke noget" sætning, så hader jeg også denne. I hvertfald hvis ejer ikke samtidig har fut i gummistøvlerne og er på vej hen for at hente sin hund = kan se at den generer mine.

 

Men har i andre aldrig prøvet at jeres hund er løbet hen til andre (mennesker eller hunde) hvor den ikke skulle og i følte behov for at berolige med at den ikke gør noget? Og hvad har i så sagt?

 

 

.

 

Meget meget flov i fuld fart råbt" undskyld undskyld hun gør ikke noget" Den sætning fik jeg sagt mange gange imens jeg tog min hund ud af naboens gæsters bil.

Luna så en åben bil, løb forbi vores og hoppede elegant ind i deres *PINLIGT*

 

MEN til spørgsmålet fra ts

Går jeg bare med Luna og hun er i snor bliver jeg ikke specielt nervøs. Opmærksom men ikke nervøs.

Men med Sassy så er jeg på stikkerne. Hun vil meget gerne passe på mig/os og hun er typen der larmer meget (hun mener kun "hej jeg har set dig" men hun råber det bare så højt og så kan folk let misforstå hende) og så smitter det begge veje i snoren (mellem hende og mig)

Hun er godheden selv (bare vi ikke lige nævner at hun var sur bestemt kælling overfor siris to yngste vapser*GG*) og så længe hundene behandler hende pænt så leger hun gerne.

 

forskellen på de to er at Luna kaster sig og er underdanig og Sassy puster sig op og passer på os tobenede.

[søster lagkage]

jeg er. men det går som regel stille og roligt, faktisk er det værre, når jeg ikke når at undvige en hilse-lysten ejer med en hund i snor. det ender altid i noget anspændt rod - eller total kluddersnor, hvis det er en tæve når vi er i fritløbsområder, er jeg til gengæld ikke nervøs. der har jeg til gode at have en dårlig oplevelse. men herinde i byen er løse hunde lidt en plage, især fordi de næsten altid akkompagneres af totalt apatiske ejere, der ikke kan se et slagsmål under opsejling, selv om det er lige for øjnene af dem.

[Louisen]

jeg er. men det går som regel stille og roligt, faktisk er det værre, når jeg ikke når at undvige en hilse-lysten ejer med en hund i snor. det ender altid i noget anspændt rod - eller total kluddersnor, hvis det er en tæve når vi er i fritløbsområder, er jeg til gengæld ikke nervøs. der har jeg til gode at have en dårlig oplevelse. men herinde i byen er løse hunde lidt en plage, især fordi de næsten altid akkompagneres af totalt apatiske ejere, der ikke kan se et slagsmål under opsejling, selv om det er lige for øjnene af dem.

 

Præcis min oplevelse og derfor det var en stor lettelse for os, at flytte fra Nørrebro og ud på landet.

 

Det har faktisk fjernet så mange spændinger, fra både Taiki og jeg, at jeg ikke længere er så nervøs for løse hunde. Her hvor jeg bor, er det sjældent fejlagtigt at antage, at folk har godt indkald på deres løse hunde og at man bare kan råbe "Vi hilser ikke!" eller "Nej!" (til hunden), så får de styr på deres hunde med det samme.

 

Men jeg vil da gerne indrømme, at med vores oplevelser i bagagen, er hverken Taiki eller jeg kæmpe fans af løse hunde, hvor ejeren ikke af sig selv og i god tid, kalder hunden ind. Men det er langt, langt bedre end dengang vi var storbymus.

[Pernille og Lucca]

Jeg er indimellem nervøs - jeg har en tæve der kan blive gal på andre hunde og jeg er selv under 1,50 m så hvad kan jeg gøre hvis det er en stor hund

[Lenschow]

Nej - men jeg har haft en hund, hvor jeg var nervøs for andres løse hunde, når de lod dem løbe hen til min i snor selvom jeg frabad mig det.

[Sille12]

Hej

 

Jeg møder heldigvis sjældent løse hunde. Som udgangspunkt er jeg dog ik vild med det,især hvis jeg ikke kan se ejer.

 

heldigvis er mine to generelt positivt indstillet overfor fremmede hunde, men de ville ikke finde sig i hvad som helst.

 

V.H. Sille