Hund? kan det lade sig gøre?

[jonathansteen]

Hej

 

Jeg er en gymnasieelev som inden længe skal flytte væk fra familien pga. af studiemæssige årsager. Dengang jeg var mindre havde vores familie en Rottweiler, og jeg kunne godt tænke mig at have en hund af samme kaliber igen, når jeg flytter alene.

 

Problemet er at jeg er hunde allergiker, jeg kunne ikke tåle hundens skæl. Jeg var meget snottet dengang vi havde vores Rottweiler, men siden da har jeg ikke boet sammen med en hund i snart 12 år. Jeg har i mellemtiden været med i et medicinsk projekt hvor man bliver udsat for lige netop det man er allergisk overfor, for at forebygge resistens. Jeg blev sidst testet for hunde allergi denne sommer, jeg fik ingen symptomer på indsprøjtningen og tror derfor at jeg vil kunne tåle at bo sammen med en hund som ikke skæller helt vildt.

 

Findes den slags hunde? Er helt på bar bund.

 

Jonathan

[AnneMette09]

Bomulds hunde (f.eks. puddel) fælder ikke, og skæller derfor ikke. Gode til folk med allergi.

[AnneMangetal]

Det korte svar er nej, desværre. Du skal nok finde en hund med hår, ikke pels, og det findes ikke inden for brugshunde. Hvis du kigger efter de større hunde, kunne portugisisk vandhund eller storpudel være gode bud (lad dig ikke afskrække af pudelklippede pudler:blink:).

 

Men måske er tidspunktet ikke helt velvalgt. Jeg ville lige vente nogle år, indtil du ved hvor i verden du ender. Det er svært at klare en krævende uddannelse eller starte en karriere samtidig med en hund. Det er ikke altid nemt at finde et sted at bo med sådan en, med mindre man er langt væk fra studiemiljøet.

 

Men en måde at gøre gavn, og samtidig teste din allergi, kunne være at blive frivillig på et internat. Så kan du gøre en god gerning, og samtidig lære en masse spændende racer at kende:-)

[Shii]

Jeg vil også anbefale dig at vælge en allergi venlig hund.

 

Disse forsøg hvor man nærmest trænes til ikke at reagere på de ting man er allergisk overfor er faktisk rigtig gode; Dog virker de generelt ikke hvis man vælger en konstant påvirkning. Man vil derfor ofte efter f.eks. et års tid opleve at allergien kommer tilbage.

 

For ikke at risikere at du anskaffer en hund og efter et par måneder finder ud af at du ikke kan have den pga. allergi, ville jeg udelukkende vælge allergi venlige racer.

 

Der findes også andre allergi venlige racer end bomuldshundene.

 

F.eks. kerry blue terrier eller uden at jeg er 100% sikkert f.eks en curly coated retriever skulle også være allergi venlig.

[Gæst DorteDK]

Her er de mest allergi venlige hunde

 

http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr/article4077315.ece

[Amocca]

Jeg hopper på Annes vogn. Tidspunktet er ikke velvalgt. Der kommer til at ske så mange skift og brud i de næste 5-10 år af dit liv, at det ville være synd for både dig og hund at få den nu.

 

deruodver nej. I Rottweiler kaliber klassen finder du desværre ikke nogle allergivenlige hunde.

[pivpiv]

Jeg hopper med på annemangetals vogn.

Vent. Vent til du er faldet til og kan se om det passer ind i hverdagen at have hund.

Nogle unge er ikke på alverdens ture, druk, rejser og hvad nu ellers det kan indebære og nogle trives bedst med at være hjemme og lufte hund.

Men VENT. Det kan være svært at kombinere studier og hund samt også være svært at finde lejlighed hvor man må have hund (her i nærheden er der normalt LANG ventetid på dem hvor man må have husdyr).

[Shii]

Jeg hopper på Annes vogn. Tidspunktet er ikke velvalgt. Der kommer til at ske så mange skift og brud i de næste 5-10 år af dit liv, at det ville være synd for både dig og hund at få den nu.

 

deruodver nej. I Rottweiler kaliber klassen finder du desværre ikke nogle allergivenlige hunde.

 

Kunne man ikke, med lidt god vilje stoppe en curly coatet retriver i ca. samme klasse? Altså mere end en bomuldshund i hvert fald.... Jeg er forresten også helt enig i at mdet nok er bedst at vente til man ved sin fremtid. Men måske man ved f.eks. de næste fem år vil være studie, så er det måske fint nok... Jeg mener ikke alle har en turbulent studie tid, og mange studerende har jo faktisk tiden til at have en hund. Så jeg synes ikke nødvendigvis man kan sige det ikke er det rette tidspunkt. (Er det nogensinde det? Kan man nogensinde spå om fremtiden nok til at sige man ikke måske går fra hinanden, eller skal flytte eller får et barn der kræver et eller andet ekstra? Vi kan ikke vide det, og hvis man ved at intentionen er korrekt og man har lagt en plan for sit og hundens fremtidige liv, så er det vel okay, også selvom man er studerende?)

 

 

(Jeg har startet min karriere for to år siden, vil jeg mene, og lige nu er den ved at tage kæmpe fart. Samtidig har jeg besluttet at starte et opdræt op, det er måske heller ikke smart timing, men det fungere da nogenlunde, og kan lade sig gøre hvis det er det man vil).

[bernerazuro]

Jeg hopper med på annemangetals vogn og taler ud fra erfaring.

 

Jeg fik min berner som 20 årig og havde netop kun lige just afsluttet STX hm, hvad, 5 dage forinden?

 

Jeg fortryder som sådan ikke jeg fik hund, men set i bagklogskabens skinbarligt klare og objektive lys, så var det en rigtig skidt ting - hvis man ser bort fra, at han selvfølgelig er mit et og alt og derudover gav mig nogle erfaringer, der hjalp mig ift. netop lige min karrierevej (dyrepasser - takket være min interesse i hunde, havde jeg en hel del viden på forhånd, har prøvet at side i bestyrelse, arbejdet frivilligt som hundetræner og været afsted på kurser og en trænings-/berigelseskonference - hvor jeg mødte den person, der skaffede mig en elevplads. Så i grunden kan jeg nok takke Møffe for at jeg har en dyrepasserelevplads, fordi det har givet mig nogle erfaringer inden for dyrefeltet).

 

Jeg troede aldrig, jeg skulle flytte fra ham - jeg skulle da nok finde en løsning! Men nu sidder jeg i England i 1 år (elevplads) og Møffe er i DK. Og føler mig som en lousy hundeejer, fordi jeg blev nød til at prioritere min fremtid efter ham også. Jeg har en drøm om at få ham herover, men om det sker? Heldigvis kunne mine forældre tage ham. Men for helvede, det er ikke sjovt! En hund har ikke så mange år igen at leve i, så det er sgu forfærdeligt at gå glip af næsten et helt år på den konto :-

 

Du tror måske du ved hvad du vil nu, men når du er halvvejs gennem studiet finder du måske ud af, at det er noget andet du brænder for? Og den uddannelse kan du måske kun tage i den anden ende af landet, hvor du ikke må have hund på kollegiet og der er lange ventetider til lejligheder, hvor du kun måske må have hund? Hvad hvis du skal i praktikophold undervejs? Elevophold? Kender selv en, der nåede 4 år igennem biologi-studiet på universitetet i Sverige, hvorefter hun fandt ud af, at det var det praktiske arbejde med dyrene hun var interesseret i. Hun droppede ud og begyndte på dyrepasseruddannelsen i DK. Så fra et studie, der ikke "flyttede" sig, er hun nu i gang med en uddannelse, hvor hun studerer i DK og har forskellige elevpladser i Sverige. Hun havde heldigvis ingen hund, men havde hun haft, havde hun enten måtte droppe sin drømmeuddannelse eller omplacere hunden.

 

Derudover, så er man ikke rig som studerende og den fritid man har, skal prioriteres til hund - dvs. en biindtægt er ikke rigtig muligt, medmindre vi snakker nogle få timer i weekenden. Hvis du så oven i købet vælger en stor hunderace, så er alt bare meget dyrere dyrlægemæssigt, da intet er skabt til størrelse 45kg+ klassen (så hvis du fx skal have Frontline, mener jeg det er, så skal du købe til både små hunde og størrelse 45kg ca. og bruge begge to!). Og hundetræning, hvilket er et must + godt foder og måske specialfoder/tilskud, hvis hunden ender ud med nogle problemer.

 

Beklager for min sortseenhed, men selvom jeg selv fik hund som 20-årig og dengang mente at det var fuldt ud forsvarligt (for jeg havde jo planlagt det hele), så ville jeg i dag personligt aldrig selv sælge en hvalp til mig selv i den situation jeg stod i dengang - når jeg kigger tilbage med de øjne jeg har i dag.

 

Men uanset hvad du vælger, så held og lykke. Jeg har ingen erfaring med allergihunde, da jeg ikke selv har nogen problemer, men der synes jeg annemangetals idé med frivilligt arbejde lyder rigtig god til at tjekke det ud :5up:

[Lenschow]

Jeg synes det er meget interessant at mange rådet til at vente pga usikker fremtid, for hvem kan reelt spå? Jeg må indrømme blankt, at det er ganske sjældent, at jeg i mit liv har kunnet se mange år frem. Det kan jeg se, når jeg ser tilbage. Men det er nu gået alligevel, og nogle gange har jeg omplaceret dyr - og de stortrives alle i dag også selvom de ikke længere kunne netop bo her. En af dem var min elskede Ace, der i dag er hyrdehund på fuld tid.

 

Jeg anskaffer mig altid et dyr for livet. Men nogle gange sker der ting i livet, som jeg ikke kan styre - faktisk ret ofte har jeg erfaret. Reelt kan jeg kun til en meget begrænset grad styre noget som helst andet end mig selv.

 

Og selvom omplaceringer ikke er noget man som ejer stræber efter, så er jeg personligt glad for at det også sker for andre, for det har indtil nu givet mig selv glæden ved tre fantastiske hunde også

 

Ang Allergi - jeg kender efterhånden en del, der får diagnosen "hundeallergi" men som faktisk let kan tåle dem. Jeg ved ikke om det er fordi hund og kat altid nævnes først af lægerne eller om det er medicinen... Men jeg ville overveje at teste det

 

Alternativt - så lån dig til en families hund. Der er masser der gerne vil modtage en ekstra hånd i dagligdagen. Så behøver hunden ikke bo hos dig og du kan hente den hos dens ejer og træne osv

[AnneMangetal]

Jeg synes det er meget interessant at mange rådet til at vente pga usikker fremtid, for hvem kan reelt spå? Jeg må indrømme blankt, at det er ganske sjældent, at jeg i mit liv har kunnet se mange år frem. Det kan jeg se, når jeg ser tilbage. Men det er nu gået alligevel, og nogle gange har jeg omplaceret dyr - og de stortrives alle i dag også selvom de ikke længere kunne netop bo her. En af dem var min elskede Ace, der i dag er hyrdehund på fuld tid.

 

Jeg anskaffer mig altid et dyr for livet. Men nogle gange sker der ting i livet, som jeg ikke kan styre - faktisk ret ofte har jeg erfaret. Reelt kan jeg kun til en meget begrænset grad styre noget som helst andet end mig selv.

 

Og selvom omplaceringer ikke er noget man som ejer stræber efter, så er jeg personligt glad for at det også sker for andre, for det har indtil nu givet mig selv glæden ved tre fantastiske hunde også

 

Ang Allergi - jeg kender efterhånden en del, der får diagnosen "hundeallergi" men som faktisk let kan tåle dem. Jeg ved ikke om det er fordi hund og kat altid nævnes først af lægerne eller om det er medicinen... Men jeg ville overveje at teste det

 

Alternativt - så lån dig til en families hund. Der er masser der gerne vil modtage en ekstra hånd i dagligdagen. Så behøver hunden ikke bo hos dig og du kan hente den hos dens ejer og træne osv

 

Har du læst hvad TS skriver? Han skal flytte fra famile og netværk af studiemæssige årsager. Han kommer til en ny by, skal opbygge et netværk, få et liv til at fungere alene. Han skal givetvis læse noget universitetsagtigt. Det er, helt uden at overdrive, en fuldtidsbeskæftigelse. Ofte har man studiedage fra 8-17. Og de fleste er nødt til at have et job ved siden af, typisk 10-15 timer om ugen. Afhængigt af hvor TS kommer til at bo, vil det snildt give en arbejdsuge på 50 timer, plus transport (mindst 30 min hver vej).

 

Fester, udlandsophold, praktikophold mm. er imo ikke noget der skal nedprioriteres i studietiden. Han har resten af livet til at få en hund. Hvad betyder et par år mere?

[Amocca]

Nej, ingen kan spå om fremtiden. Men hvis du tager et gennemsnitligt 18 årigt menneske og et gennemsnitligt 30 årigt menneske så er det ret let at se nogle tendenser i de næste 5 år af det menneskes liv, baseret på den generelle befolkning.

 

Tag mig, et utroligt kedeligt og helt igennem almindeligt og gennemsnitligt menneske. Da jeg var 18 (1996) blev jeg færdig med gymnasiet, tog et fuldtidsjob i butik, flyttede ud af min studiebolig, slog op med min kæreste, købte en flybillet til england. Der boede jeg så i 4 år i mange forskllige små skodlejemål, flyttede hjem til DK, startede på studie, flyttede ind i en studiebolig, fandt en kæreste der boede i en anden by, kørte frem og tilbage mellem byer efter skoletid, flyttede sammen med kæreste i studieby, blev gift med kæreste, blev indlagt over flere omgange og var i mange behandlingsforløb af forskellige årsager, flyttede til anden by med mand, købte hus (2007) fik fast job (2008)

 

så min base var først fast 10-12 år senere. Og da fik jeg hund. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men der er bare 90% chance for at ens livssituation kommer til at ændre sig igen og igen i de år fra 18 og frem...

 

efter jeg blev 30 har mit liv ændret sig een gang. Det var da jeg blev skilt i 2013. Her var hundene 6 og 3 og jeg havde heldigvis både ressourcer og mulighed for at kunne købe et hus selv og flytte med dem. For at finde en lejebolig med mulighed for 2 hunde er pænt umuligt.

[nr 49]

jeg er også med "sortseerne" i den her sag...

 

nu fremgår det ikke hvor TS skal flytte hen men lad os nu tage udgangspunkt i Aarhus eller Kbh

 

min ældste på 25 har indtil nu boet 3 steder i Kbh og ingen af stederne var hund tilladt. hun kunne nok godt finde et sted, men så ville hun få meget langt til studiestedet (det ligger først på Amager) og/eller studiejobbet (på Østerbro)

hun arbejder de to dage, hvor der ikke er undervisning - de andre dage er hun ikke meget hjemme pga forelæsninger og gruppearbejde.

 

i forbindelse m studiet tog hun næsten et år til Australien for at læse og tage praktikperiode - hverken det ene eller det andet hold forældre kunne have haft en ekstra hund i så lang tid.

 

når de faste udgifter er betalt har hun vel ca 3000 kr til mad, tøj, fornøjelser, uventede udgifter osv - et dyrlægebesøg på typisk 1000 kr skal der ikke være for mange af og hundemad koster snildt 300/ måned.

 

hun ved godt at der ikke er plads til en firbenet lige nu, så derfor bliver Loui voldnusset når hun ser hende - dette er bare et eksempel på hvordan et ungt menneskes liv kan være skruet sammen

[NannaSoko]

Jeg ville undersøge racer som sort russisk terrier, bovier des flanders, riesenschnauzer, airedale terrier eller briard. De er, med undtagelse af airedale terrier, vogtende hunde som rotweileren og har en helt anden pels. Ihverfald riesen og airedale har en ruhårspels, som tåles af nogen.

Om du vil kunne tåle en eller anden race er der ingen der kan svare dig på, det må du besøge nogen med racen og se hvordan du reagerer. Selv om du gør det, kan det vise sig efterfølgende at du ikke kan tåle hunden ved den massive påvirkning du får når du bor sammen med hunden konstant.

 

Som de andre ræser dig til, ville jeg også tænke meget grundigt over om tidspunktet er det rigtige for at anskaffe en hund af den kaliber.

Det tager meget tid at have hund og der er ting man ikke bare kan gøre uden at have en god hundepasser (fredagsøl efter skole, introtur, studietur mm).

En god hundepasser er svær at finde, men det er letter at finde en pensionist eller et ungt menneske, der kan passe en mellempuddel end det er at finde en der har kræfter og lyst til at lufte en sort russisk terrier.

 

Sidst men ikke mindst vil jeg opfordre til, at hvis du kaster dig over en af de store vogtende racer: køb med stamtavle. For det første kan du ikke være sikker på at hunden har den allergivenlige pels du ønsker, hvis der er blandet noget andet i. For det andet er det meget lettere, hvis der viser sig at det ikke går, at komme af med en stambogsført hund af de store racer end en der ikke er.

[Missing]

Lige mht allergien, så ville jeg spørge familie/venner med hund, om jeg måtte bo hos dem i en uge. For der er himmelvid forskel på at møde en hund og så bo med en hund i forhold til at blive udsat for allergenerne. Vi har i forbindelse med min ældste datters allergi fået forbud mod at passe pelshund/fældehund, da det vil kunne forværre hendes allergisymptomer fremadrettet. Hun var også udpræget værst ramt af sine andre allergier, da vi over ca 3 mdr passede en lille hund, der fældede en del.

 

Udover den del, så ville jeg vente med projekt hund til du har en bolig, har boet der noget tid og fået en hverdag op at køre. Derefter kan du se, om der er plads til en hund i dit liv - såfremt du kan tåle at bo med en hund. Ellers kan du sikkert finde nogen, der vil være glade for at få hjælp til luft og pasning af deres hund, så du stadig får noget hund i din hverdag, men ikke er så bundet/bliver syg.

[Gæst DorteDK]

Jeg er med Jer andre, jeg ventede med at få hund til jeg var 32 år gammel - ja lyder måske dumt, men først ville jeg ha studier overstået, ville ha fast bopæl - job og en mand der gerne ville ha hund, det er så ikke så vigtigt for så havde jeg levet alene nej pjat, jeg har ønsket mig en labrador siden jeg var 10 år - men som 32 årig synes jeg, jeg var klar med alt - og ja det var så mit valg.

 

Så jeg ville også sige nej, det er så synd at omplacere fordi man alligevel ikke får tid til hunden.

[Shii]

Jeg synes det er lidt ligesom dem der er imod at få børn som ung. Er der ikke bare altid for og imod?

 

Min veninde fik hund som 18 årig, og den har været hendes 100% fokus og alle hendes beslutninger har været med hunden i første række. Hun har uddannelse og et stabilt liv den dag i dag næsten 10 år senere. Og har stadig hunden.

 

Selvfølgelig kan man ikke spå, men hvis man laver en velovervejet beslutning, har planlagt hvad man vil og går i den retning, hvorfor så ikke bare springe ud i det?

[NannaSoko]

Jeg synes det er lidt ligesom dem der er imod at få børn som ung. Er der ikke bare altid for og imod?

 

Min veninde fik hund som 18 årig, og den har været hendes 100% fokus og alle hendes beslutninger har været med hunden i første række. Hun har uddannelse og et stabilt liv den dag i dag næsten 10 år senere. Og har stadig hunden.

 

Selvfølgelig kan man ikke spå, men hvis man laver en velovervejet beslutning, har planlagt hvad man vil og går i den retning, hvorfor så ikke bare springe ud i det?

 

Enig, jeg fik selv min første hund som 21-årig og selv om alle sagde at det var en dårlig ide, lyttede jeg overhovedet ikke. Jeg ville have hund og jeg vidste udmærket hvad det krævede. Det gjorde jeg også, bare ikke at jeg ikke kunne tage til alt det min medstuderende kunne uden at have en barnepige.

 

Synes sagtens unge mennesker kan være super hundeejere, men man skal gøre sig en del overvejelser om ens hverdag inden man anskaffer en hund, ung som voksen. Som mere voksen har man måske lidt bedre forudsætninger for at vurdere hvor meget tid man har, end som ung der lige er flyttet hjemmefra og har startet nyt studie.

[luckyluna]

Tja jeg fik også hund da jeg var 19. Og hest da jeg var 14. Begge dyr har jeg endnu, men har så sandelig også tilrette lagt mit liv efter at kunne beholde dem, hvilket har betydet afkald på en hel masse.

 

Og her taler i vi ikke fester eller lignende.

 

Men valg af uddannelse, bopæl, rejser og mange flere større beslutninger.

 

Man skal virkelig ville det, hvis man skal have ansvaret for dyr så tidligt.

[Agnete87]

Hold da op, det kommer jo til at lyde som raketvidenskab at holde hund som nogle beskriver det...

 

og jeg er af den overbevisning at trådstarter ikke lige går ud og køber en hund som noget af det første når han flytter hjemmefra. Men overvejer det, siden han faktisk spørger til råds herinde..

 

Nå men her er mine 5 potter pis om det: Før det første skal boligen være i hus, og vel og mærke et sted man gerne må holde hund, og de er af bitter erfaring ikke noget man lige støver op. Så er der studiet, hvor meget tid kommer det til at tage fra en, er der meget gruppearbejde og alt det der. Kan økonomien klare det. Der er mange spørgsmål der skal besvares og stilles til sig selv i den sag...

 

Så mit råd til dig vil nok være, vent. Vent til at du er igang med studie og er i en bolig (hvor det er tilladt at have dyr), og sæt dig så ned og lav en liste både over hvad du laver i løbet af en uge og for og imod at få en hund. I mellemtiden kan du så tilbyde at være hundepasser for for folk, når de har behov for det. Så kan du både finde ud af om allergien stadig er der, og om det er noget du ville kunne se dig selv leve med. Og der er ingen der siger at du skal have en hvalp, der er mange voksne og ældre hunde derude der søger et nyt hjem..

 

Det er kun så besværligt at have hund, som man gør det til..:blink:

[NickiA]

Altså jeg var 22 da jeg fik Aya, og jeg fik hende bevidst mens jeg stadig studerede. Det kommer i min verden an på hvor meget engagement man lægger i hunden. Men jeg hopper samtidig også lidt på sortseer vognen, for jeg mener man skal have haft noget erfaring med at bo ude og klare sig selv og se hvor meget personligt og økonomisk overskud man har i hverdagen inden man anskaffer sig et ekstra ansvar. Jeg var godt nok 22 da jeg fik hund, men jeg flyttede hjemmefra som 17 årig, så det var ikke direkte fra mor og far og så ud og være hundejer.