Hop til indhold

Debat om begreber og holdninger til Alpha koncept og afrettelse af hund.


Engell
 Share

Recommended Posts

Jo, det gør de nu. Ingen af mine har noget problem med mig eller andre mennesker i nærheden af deres mad, men de vil altså ikke have at de andre hunde blander sig! Det er ikke noget jeg har "trænet" med dem overhovedet, som hovedregel synes jeg nemlig også at hunde skal have lov at spise i fred, men jeg har naturligvis afprøvet det, for at se hvad deres reaktion er, hvilket jeg kun synes er ansvarligt, når nu det er voksne hunde jeg har overtaget. Jeg vil sige at de alle har en grad af resourceforsvar med mad og godbider, overfor andre hunde, men forsvindende lidt (hvis overhovedet) overfor mennesker.

 

Meget enig i dette. Jeg har aldrig leget bytte købmand eller lign med mine hundes mad. Men ingen af dem har det fjerneste problem med at jeg / eller andre mennesker omkring dem når de spiser. Det samme gælder for kødben, kong o.lign. Heller ikke noget jeg egentlig har trænet, men de tillader alle at jeg tager det fra dem.

de forsvarer tilgengæld gerne overfor andre hunde, hvis de kommer for tæt på når de æder ben. Og det tillader jeg uden kvaler.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 296
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Jeg vil i hvert fald ikke have at mine hunde gøer og hyler op i bilen, når vi er til træning eller på jagt. De kører sig selv op, bliver stressede og urolige. Meget bedre,at de er vænnet til at slappe helt af indtil der bliver lukket op og der skal ske noget. Derudover er det da træls at høre på utålmodige hunde der skaber sig, hyler og gøer i bilerne, når man er på jagt.

 

Omkring Alfa begrebet, tror jeg egentlig bare det ligger dybt i hele min omgang med hundene, at jeg er den der bestemmer. Jeg har flest rettigheder og jeg fordeler opgaver, belønner og det er gennem samarbejde med mig alle de bedste oplevelser kommer.

 

Nu spiser mine hunde ude i hunderummet, så der er ingen sammenhæng med hvem der spiser først, men det er mig der bestemmer hvornår der spises og mig der severer maden og siger værsågod. Jeg tænker det øger min betydning og værdi i hundenes øjne, men ikke noget af meget stor betydning.

 

Flere af de spørgsmål som rejses herinde fra tid til anden får mig til at tænke at ikke alle er tydelige i omgangen med hundene omkring hvem der bestemmer og leder begivenhederne. Fx. Når hunden mener den skal bestemme hvilken vej man går. Det er jo fint, hvis man har delegeret denne opgave til hunden, men efter min mening et dårligt tegn, hvis man ikke har bedt hunden føre an og den så alligevel mener at den har ret til at bestemme. Blot et eksempel. Det kan også være hunde der mener de bestemmer hvornår man skal ud og gå eller hvornår man skal lege. Det er ok med opfordringer, endda ihærdige opfordringer fra hunden, men ikke hvis man fornemmer at den vil bestemme at man SKAL. Det er en hårfin grænse, men den tror jeg er vigtig. Hunde kan få lov at bestemme visse ting, men har ikke ret til det.

 

Mener nu heller ikke hunden skal skabe sig hele vejen. Har i en årrække kørt fra Lolland til kbh på arbejde med hund i bilen. Først når vi var fremme og han vidste der skulle arbejdes blev han ivrig. Samme den anden vej. Først når vi var hjemme og han vidste han skulle ud og have sin velfortjente mad og søvn, blev han ivrig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er helt vild med Debat kulturen på det her forum :-) den er for nice...

 

nå men, hvad bøger angår, så har jeg altså læst bøger der stammer tilbage fra 40'erne og frem til idag Lenschow ,

Jeg tager det til mig jeg mener jeg kan bruge, og resten lader jeg falde "ud" igen :-)....

mine holdninger og syn på dyr, er et resultat af mange forskellige ting, og der er ikke nogen enkeltstående idiologi

jeg kan tilslutte mig fuldt ud.

 

De henvisninger du lavede, er ja, interessante bøger i høj grad, har læst et par af dem. Der var en jeg ikke har læst,

som bestemt kommer på min læse liste :-).

 

Jeg kan ikke huske om det var dig, der sagde det med dominas tanken... men..

 

jeg tænker altså ikke ikke i dominas, bare fordi jeg bruger alfa begrebet, tvært imod.. for en alfa behøver ikke dominere.

så i min grund optik er det to modstridende syns på hunden.. hvis du mener du skal "dominere" den, så er du ikke en alfa

så er du bare en der ønsker at være det.....

Jeg kan heller ikke se dominans handlingen i de trænings metoder jeg har skrevet omkring madskålen, eller andre opslag her

inde... men skal jeg gå helt i "analus" petitesser... så er det vel i bund og grund en form for dominas at hunden lystre..

du bestemmer... sit, dæk, stå, fri, plads, søg,.... at hunden så har lyst til de ting grundet positiv indlæring ja det er bare dejligt,

men der er jo dig der bestemmer.. ja der er samarbejde i det... men det er et samarbejde dikteret af hundeejeren.

 

Jeg kalder så bare mig selv ejer i stedet for alfa men jeg er også så kedelig :) Tror ikke helt jeg forstå forklaringen med dominans, men det er jo i tråd med mit indlæg - folk kan ikke enes om en defination. James O´Heare har skrevet en bog, hvor han lister nogle og 20 mener jeg det er definationer. Når man ikke kan enes om, hvad en ting er, så kan man ikke rigtig bruge den heller er hans pointe, og jeg er enig. Siger jeg til en ejer som rådgiver, at hunden er dominant, så er det ikke sikkert vi forstår det ens. Siger jeg hunden er bange, stresset eller aggressiv, så er vi til gengæld ikke i tvivl, og hvis kan jeg let definere det. Så dit indlæg viser netop, at OHeare har ret.

 

De metoder du nævner stammer fra den gamle og forældede dominansmyte og alfateori, som jeg beskriver i artikelserien.

 

Ja hvis du træner efter kæft trit og retningsmetoden, så kan man godt sige, at ejeren dikterer osv. Det gør jeg så ikke - jeg klikkertræner. En metode, der bygger på frivillighed som det førende princip, så der dominere jeg heller ikke. Og jeg lærer ikke hunden ting, den ikke har lyst til. Jeg kan lære et dyr alt, hvad det dyr er fysisk og mentalt i stand til - det er korrekt - men jeg træner ikke kun hunde og dyret skal være mentalt med dvs motiveret. Jeg træner fx heste, geder, fisk, sumpskilpadder, køer, høns, kattedyr af forskellig slags - og forsøgte man sig med nogle af de metoder, som visse hundefolk slipper af sted med over for hunde mod fx de større kattedyr, var man død, og med de andre kan jeg fx ikke rigtig se, hvordan i alveden man skulle diktere dem noget fx en fisk... Og derfor anser jeg det ikke for nødvendigt med hunden, bare fordi den finder sig i det desværre, fordi det er så rart et dyr. Så det er ikke en del af min skole og mentalitet - og derfor heller ikke en tilgang, som jeg har taget med mig, da jeg tog hunde inde og uddannede mig i det dyr. Al min træning er lystbetonet, men det synes jeg da vi skulle tage en debat om herinde, for det tror jeg da mange har en mening om :)

 

At man guider sin hund gennem en menneskeskabt verden er ikke det samme som at dominere - det er at vise ansvar. Så der har vi igen en mudret defination

 

Jeg kan anbefale Anders Halgren Alfasyndromet. Den forklarer det også godt

Link til indlæg
Del på andre sites

JA!

selvfølgelig er vi da hævet over hunden? hvis en bygning brændte og du kunne enten redde et

menneske eller en hund, så håber jeg ved gud du vælger mennesket.

 

hvis et menneske bider en hund, så bliver de ikke aflivet som straf...

 

så ja, vores samfund har bestemt at hunden er underlegen mennesket.

 

Ja det mener vi vi er fordi vi har indrettet et samfund sådan, og fordi hunden er så afhængig af vores valg netop af den grund, og fordi vi har gjort den til det den er via domesticeringen, så mener jeg netop, at vi skylder dem at behandle dem ordentligt. Jeg anser iøvrigt tit mig selv som underlegen. Det afhænger helt af hvilket miljø du møder dyret i. I mørke på marken uden gevær er ulven dig overlegen. I junglen er leoparden dig overlegen, hvis den ser dig først osv - at mennesket skulle være en hund overlegen i enhver situation vil jeg også stille spørgsmålstegn ved, og igen er min opfattelse af hund/menneskerelationen simpelthen bare en anden.

 

Jeg ser ikke ned på dyr pga jeg er menneske, og det har faktisk vist sig at gøre mig til et større menneske ad åre. For mig burde Decartes have sagt Jeg respekterer - altså er jeg. Jeg ha stået over for vilde dyr, hvor den tilgang gør, at jeg sidder her og svare nu

 

I visse stater i USA og andre lande afliver man faktisk mennesker for at bide andre - eller spise dem. Og de steder man ikke gør, burer man dem i hvert tilfælde inde.

 

Ang det tænkte eksempel med en brand - jeg er ikke sikker på, at jeg ville redde mennesket først. Det ville helt afhænge af hvem jeg kom til først eller kunne komme til. Jeg ville gå efter at få alt levende ud, og var det mine egne dyr eller mand ville jeg tilsidesætte min egen sikkerhed for at gøre det - ganske som mange andre dyrearter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Flere af de spørgsmål som rejses herinde fra tid til anden får mig til at tænke at ikke alle er tydelige i omgangen med hundene omkring hvem der bestemmer og leder begivenhederne. Fx. Når hunden mener den skal bestemme hvilken vej man går. Det er jo fint, hvis man har delegeret denne opgave til hunden, men efter min mening et dårligt tegn, hvis man ikke har bedt hunden føre an og den så alligevel mener at den har ret til at bestemme. Blot et eksempel. Det kan også være hunde der mener de bestemmer hvornår man skal ud og gå eller hvornår man skal lege. Det er ok med opfordringer, endda ihærdige opfordringer fra hunden, men ikke hvis man fornemmer at den vil bestemme at man SKAL. Det er en hårfin grænse, men den tror jeg er vigtig. Hunde kan få lov at bestemme visse ting, men har ikke ret til det.

Vores hunde er vant til at de må vise hvad de gerne vil og tage initiativ som de har lyst til. Nogle gange efterkommer jeg det, andre gange gør jeg ikke. De kan godt finde på at vise at de ønsker at vi går en bestemt vej - nogle gange går vi så den vej, og andre gange gør vi ikke. Men altså - turen er for deres skyld - så hvis vi har tid til at gå den vej de gerne vil, hvorfor skulle vi så ikke gøre det? Turen er for mig netop et frirum for hundene - hvorfor skal det hele gå op i at vi skal vise at vi bestemmer?

 

Det gider jeg i hvert fald ikke :-) 9 ud af 10 gange tager jeg også imod deres opfordring til leg. De vil gerne lege med mig - hvorfor skulle jeg dog ikke efterkomme deres ønske og lege med dem? For mig har det intet at gøre med at de vil bestemme. Jeg elsker netop at de er så gode til at vise initiativ, og måske netop fordi de ved at de bliver hørt.

 

Men det er måske også fordi mit forhold til mine hunde på INGEN måde er baseret på lederskab. Som i overhovedet. Vi samarbejder, jeg guider dem og nogle gange trækker jeg en streg i sandet og beslutter at dét må de ikke - men sådan opdrager folk også deres børn. Det gør dem altså ikke til børnenes leder....

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo, det gør de nu. Ingen af mine har noget problem med mig eller andre mennesker i nærheden af deres mad, men de vil altså ikke have at de andre hunde blander sig! Det er ikke noget jeg har "trænet" med dem overhovedet, som hovedregel synes jeg nemlig også at hunde skal have lov at spise i fred, men jeg har naturligvis afprøvet det, for at se hvad deres reaktion er, hvilket jeg kun synes er ansvarligt, når nu det er voksne hunde jeg har overtaget. Jeg vil sige at de alle har en grad af resourceforsvar med mad og godbider, overfor andre hunde, men forsvindende lidt (hvis overhovedet) overfor mennesker.
Ja, sådan er Bobo da også og det tror jeg også er en meget almindelig reaktion, men nu sluttede jeg jo også sætningen af med at skrive, at jeg talte om hunde med ressoureforsvar. Med det mente jeg ikke helt almindeligt forsvar af sin mad, hvis andre kommer for tæt på, men ressourceforsvar, hvor hunden er virkelig utryg og nervøs for om andre tager dens mad og hvor det derfor kammer lidt over.

Det er to lidt forskellige ting og det er nu min erfaring, at hunde med voldsomt ressourceforsvar ikke skelner mellem hvem der kommer for tæt på.

Link til indlæg
Del på andre sites

nu synes jeg i køre debatten ud på et sidespor....

 

for det første var mit eksempel et fast eksempel, der var mulighed A og mulighed B, at nogen så går ind og laver mulighed C i det eksempel, gør jo bare at det er værdiløst....

Ja mennesker er hævet over hunde, selvfølgelig er de det... og lige meget hvad i skriver, tror jeg ikke på at noget normalt tænkende menneske ville vælge en hunds liv

over et menneskes...

 

Desuden har jeg på intet tidspunkt skrevet at en hund ikke må give hals, jeg har skrevet at hunde under et bestemt forudsat eksempel, er mere tilbøjelige til det...

det betyder ikke at en hund ikke må gø. Eksemplet var endvidere ment i forhold til kendte gæster i et hjem... men man vælger synes jeg at fortolke eksemplet for

at komme frem med en anden holdning.

 

Her, ligesom når man ser 15 biler holde side om side med hunde... du kan næsten altid hører hvor schæferne sidder... de hyler, brummer og gøer... det har intet formål...

hvorfor ikke lære hunden dette? det er ikke engang særligt svært....

 

Min hvalp på 6 mrd har allerede lært at den ikke skal gø af hverken mig eller gæster der kommer i hjemmet, derfor kan han godt finde ud af at gø hvis der render uvedkommende i haven.

men det er noget helt helt andet, end den debat hvor jeg bragte ligenetop det med gøen på banen.

 

 

Jeg føler mig altså ikke hævet over min hund? Eller andre dyr, for den sags skyld? Vi er forskellige, men jeg er ikke som menneske mere værdifuld end andre fyr på planeten?

Se bare på, hvor meget skade mennesker gør i forhold til hunde?

 

Og de allerfærreste af os kommer reelt i den situation, at vi skal vælge mellem at redde en hund eller et menneske?

JEG kan ikke forestille mig et ekempel, hvor jeg måtte ofre min hund for at redde et menneske?

Min hund er mit ansvar.. Et fremmed menneske KAN være mit ansvar. Men ikke pr. automatik...

 

At sige, at jeg ikke er "normalt tænkende" fordi jeg ville vælge at redde min hund frem for at redde et fiktivt menneste i en ubestemt tænkt situation, det er lidt hovent, er det ikke?

 

Det hele drejer sig jo om, at nogle mennesker måske sætter deres hund højest. Andre sætter måske et fremmed menneske højest. Det er altså ikke "rigtigt" eller "forkert". Det er, hvad vi vælger ud fra hvad vi hver især mener.

Vi er forskellige...

Og for nogle betyder det ingenting at deres schæferhund gøer i bilen. Andre bruger tid på at lære dem at lade være?

 

Vi bliver hele tiden udsat for valg, når vi får en ny hundehvalp, der skal lære alting...

 

Og jeg går ind for, at de valg er reelle. Det er de ikke, hvis vi SKAL vælge en bestemt vej..

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, sådan er Bobo da også og det tror jeg også er en meget almindelig reaktion, men nu sluttede jeg jo også sætningen af med at skrive, at jeg talte om hunde med ressoureforsvar. Med det mente jeg ikke helt almindeligt forsvar af sin mad, hvis andre kommer for tæt på, men ressourceforsvar, hvor hunden er virkelig utryg og nervøs for om andre tager dens mad og hvor det derfor kammer lidt over.

Det er to lidt forskellige ting og det er nu min erfaring, at hunde med voldsomt ressourceforsvar ikke skelner mellem hvem der kommer for tæt på.

Charles havde meget resourceforsvar da vi fik ham, han voksede op i kennelmiljø og de første par mdnr indtil han og hans bror blev skildt ad, kom de op at slås, hvis de troede der lå så meget som en enkelt foderpille i boksen (de blev fodret helt seperat!), de bed huller i hinanden og alting, og allerede dengang var han ok med at mennesker var omkring hans mad, så jeg er stadig ikke enig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kalder så bare mig selv ejer i stedet for alfa men jeg er også så kedelig :) Tror ikke helt jeg forstå forklaringen med dominans, men det er jo i tråd med mit indlæg - folk kan ikke enes om en defination. James O´Heare har skrevet en bog, hvor han lister nogle og 20 mener jeg det er definationer. Når man ikke kan enes om, hvad en ting er, så kan man ikke rigtig bruge den heller er hans pointe, og jeg er enig. Siger jeg til en ejer som rådgiver, at hunden er dominant, så er det ikke sikkert vi forstår det ens. Siger jeg hunden er bange, stresset eller aggressiv, så er vi til gengæld ikke i tvivl, og hvis kan jeg let definere det. Så dit indlæg viser netop, at OHeare har ret.

 

De metoder du nævner stammer fra den gamle og forældede dominansmyte og alfateori, som jeg beskriver i artikelserien.

 

Ja hvis du træner efter kæft trit og retningsmetoden, så kan man godt sige, at ejeren dikterer osv. Det gør jeg så ikke - jeg klikkertræner. En metode, der bygger på frivillighed som det førende princip, så der dominere jeg heller ikke. Og jeg lærer ikke hunden ting, den ikke har lyst til. Jeg kan lære et dyr alt, hvad det dyr er fysisk og mentalt i stand til - det er korrekt - men jeg træner ikke kun hunde og dyret skal være mentalt med dvs motiveret. Jeg træner fx heste, geder, fisk, sumpskilpadder, køer, høns, kattedyr af forskellig slags - og forsøgte man sig med nogle af de metoder, som visse hundefolk slipper af sted med over for hunde mod fx de større kattedyr, var man død, og med de andre kan jeg fx ikke rigtig se, hvordan i alveden man skulle diktere dem noget fx en fisk... Og derfor anser jeg det ikke for nødvendigt med hunden, bare fordi den finder sig i det desværre, fordi det er så rart et dyr. Så det er ikke en del af min skole og mentalitet - og derfor heller ikke en tilgang, som jeg har taget med mig, da jeg tog hunde inde og uddannede mig i det dyr. Al min træning er lystbetonet, men det synes jeg da vi skulle tage en debat om herinde, for det tror jeg da mange har en mening om :)

 

At man guider sin hund gennem en menneskeskabt verden er ikke det samme som at dominere - det er at vise ansvar. Så der har vi igen en mudret defination

 

Jeg kan anbefale Anders Halgren Alfasyndromet. Den forklarer det også godt

 

Ingen.. må jeg sige læs hvad jeg har skrevet igennem denne tråd. Jeg nævner flere gange i denne tråd, henvisninger til træning... alt sammen handler hverken om at konfrontere hunden eller dominere den diktator stil. Nej jeg skriver .. lege ind i hunden... positiv indlæring.... påpeger et par gange i løbet af den lange tråd det er vigtigt at hunden har lyst.

 

Men... så kald mig gammel dags eller hvad nu end. Men hvis du over for et andet væsen til hver en tid kan sige "nej der går grænsen." Eller "der trækker jeg stregen i sandet" så er du altså dens leder.... dens herre og i min optik en Alfa. ....

Link til indlæg
Del på andre sites

Ingen.. må jeg sige læs hvad jeg har skrevet igennem denne tråd. Jeg nævner flere gange i denne tråd, henvisninger til træning... alt sammen handler hverken om at konfrontere hunden eller dominere den diktator stil. Nej jeg skriver .. lege ind i hunden... positiv indlæring.... påpeger et par gange i løbet af den lange tråd det er vigtigt at hunden har lyst.

 

Men... så kald mig gammel dags eller hvad nu end. Men hvis du over for et andet væsen til hver en tid kan sige "nej der går grænsen." Eller "der trækker jeg stregen i sandet" så er du altså dens leder.... dens herre og i min optik en Alfa. ....

eller ligeværdige? Ligeværdige mennesker/dyr/skabninger kan godt sige fra overfor hinanden, og blive respekteret uden at den ene er "leder".

Link til indlæg
Del på andre sites

eller ligeværdige? Ligeværdige mennesker/dyr/skabninger kan godt sige fra overfor hinanden, og blive respekteret uden at den ene er "leder".

 

ja, men det kan en hund heller ikke...

 

hvis jeg ikke vil have min hund til at rende og sniffe alle folk i skridtet*måsen i gågaden, så er det altså et nej.... der er intet ligeværdigt over det... jeg beder hunden gøre noget andet, end det den egentlig naturligt ville gøre...

 

der er intet ligeværdigt ved at jeg bestemmer om du skal aflives, hvis ikke jeg længere mener det er "fair" at lade dit liv fortsætte...

 

der er intet ligeværdigt over at jeg bestemmer hvor meget mad du får, om jeg så vælger at lade det være op til dig.. ja det er så en helt anden sag.. men det er mit valg om du selv bestemmer det eller ej.

 

det er mit valg, at min hund gerne må sove på min hovedpude sammen med mig og jeg synes det er skide hyggeligt.... men derfor er det stadig mit valg. Det er mit valg at indlære min hund lydighed igennem

leg og lyst principper, og undgå konfrontationer men istedet bruge afledning. Men det er mit valg til en hver tid, det er ikke noget hunden har nogen bestemmelse over for på nogen måde... der er også dig som

hunde ejer der bestemmer hvor grænserne går mellem frihed og "skal" opgaver.

 

some hunde ejer bestemmer du, hvad din hund bestemmer... et valg som hunden ingen indflydelse har på. Om du så er den mest frisindet-hippie-type eller kæft-trit-og-retning er egentlig ligegyldigt....

du køber hunden, den bliver handlet... hvis den var din ligeværdige var det hundens valg om den ville have dig som ejer eller ej.

 

Ja, min hund kan godt sige fra over for mig... eks. når den tydeligt kører træt i træning... at jeg så straks vælger at stoppe og lege med hunden istedet er Mit valg, ikke hundens....

alting vil altid vende tilbage til dig som ejer.... et hvert valg, samarbejdsform eller træningsmetode eller tilgang... når hunden ingen indflydelse har på dette så er den ikke din ligeværdige...

 

Jeg kan ikke se nogen måde hvorpå hunden er din ligeværdige, for var den din ligeværdige havde den samme rettigheder og muligheder som dig, og det har en hund langt fra.

 

alt overstående sagt, så er det i min optik faktum at du som hunde ejer har bestemmelses retten, hvordan du bruger den.. hvordan du forvalter den,.... hvordan du ikke bruger den... altså det er dig der bestemmer.

så kan man kalde det hvad man vil...

 

så rent faktuelt... Jeg afgør grænserne for din frihed, jeg afgør grænserne for vores samarbejde, jeg afgør grænserne for dit liv... så er vi ikke ligeværdige om jeg så vælger i høj grad at behandle dig således eller ej.

Link til indlæg
Del på andre sites

nå men det er nu ikke min holdning at vi er "bedre" end hunden vi er bare noget andet.

 

Vi er nemlig noget helt andet og blandt andet derfor er et lige nedadgående hieraki ikke velegnet i vores relation til hunden.

 

Når nogen mener at et 3 års barn "er over" en hund i et hieraki, bliver jeg ret trist. Hund og barn skal lære at leve sammen i harmoni, men når man pålægger hunden det største "ansvar", degraderer man barnet til en ikketænkende ting.

Hvis en hund ikke tillades at knurre ad et meneske, er det det samme som at sige, at hunden ikke må vise sine følelser, for det er jo det den gør gennem knurren. Hunden viser at den ikke er tryg ved situationen og det er set gang på gang at hunde som ikke må knurre går direkte til bid i stedet for.

 

Jeg ønsker heller ikke, at mine hunde knurrer fordi det viser mig at de er utrygge i en situation, hvor jeg gerne så, at de var trygge.

Derfor øver jeg de situationer hundene vil knurre i på en positiv facon, så de får tillid il den person/situation de er utrygge ved.

 

Det er ikke min opfattelse, at hunde tænker i at ville bestemme over os f.eks. ruten på turen osv. men naturligvis kan de lære at de kan gå den vej de vil, hvis vi altid bare følger efter. det er dog os som tillægger hunden at ville bestemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Charles havde meget resourceforsvar da vi fik ham, han voksede op i kennelmiljø og de første par mdnr indtil han og hans bror blev skildt ad, kom de op at slås, hvis de troede der lå så meget som en enkelt foderpille i boksen (de blev fodret helt seperat!), de bed huller i hinanden og alting, og allerede dengang var han ok med at mennesker var omkring hans mad, så jeg er stadig ikke enig.

Jamen, du må selvfølgelig også godt være uenig og holde fast i, at hunde skelner. Min oplevelse er bare en anden, men jeg tager det selvfølgelig til efterretning, at der er forskel på hvordan hunde reagerer. Men derfor tror jeg nu stadig ikke, at alle hunde kan finde ud af at skelne mellem hunde og mennesker. Min mors Charlie kunne jo f.eks. ikke og jeg tænker ikke, at han var/er et enkeltstående tilfælde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen, du må selvfølgelig også godt være uenig og holde fast i, at hunde skelner. Min oplevelse er bare en anden, men jeg tager det selvfølgelig til efterretning, at der er forskel på hvordan hunde reagerer. Men derfor tror jeg nu stadig ikke, at alle hunde kan finde ud af at skelne mellem hunde og mennesker. Min mors Charlie kunne jo f.eks. ikke og jeg tænker ikke, at han var/er et enkeltstående tilfælde.

Zazu har haft tendens til voldsomt ressourceforsvar i perioder hvor hun har haft ondt/været stresset heraf - men kun overfor de andre hunde/hunde generelt. Aldrig overfor os. Hun skelner også meget tydeligt mellem hunde/mennesker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ingen.. må jeg sige læs hvad jeg har skrevet igennem denne tråd. Jeg nævner flere gange i denne tråd, henvisninger til træning... alt sammen handler hverken om at konfrontere hunden eller dominere den diktator stil. Nej jeg skriver .. lege ind i hunden... positiv indlæring.... påpeger et par gange i løbet af den lange tråd det er vigtigt at hunden har lyst.

 

Men... så kald mig gammel dags eller hvad nu end. Men hvis du over for et andet væsen til hver en tid kan sige "nej der går grænsen." Eller "der trækker jeg stregen i sandet" så er du altså dens leder.... dens herre og i min optik en Alfa. ....

 

Og i min verden er du bare en hundeejer. En blandt mange hundeejere. Det andet er forældet populærviden - som skader mange hunde. Kan du lide hunde, bør du derfor lægge dine begreber om

Link til indlæg
Del på andre sites

Herhjemme sover alle fire hunde for øvrigt også i sengen og jeg bliver både jaget væk fra hovedpuden og tvunget til at løfte dynen, når de vil under den, ved at de dasker mig i hovedet med en pote. Er det fordi de vil bestemme over mig? Eller er det mon ikke bare fordi de har fundet ud af at det virker? ;-) Jeg synes det er så trist et syn på hundene, at se det hele som lederskab og tolke hundenes handlinger som om at de vil bestemme over os hvis de gør sådan og sådan. Jeg ELSKER når Zazu kommer trissende op til min hovedpude op natten, for at daske mig i hovedet, så jeg kan flytte mig og hun kan ligge på hovedpuden. Bagefter putter jeg mig nemlig helt ind til hende, og det er SÅ hyggeligt. Og det samme er det når de vil sove under dynen - de ligger sig HELT op af mig og jeg elsker det! :hjerte:

 

Hver gang vores hunde insisterer på at vi ligger ipad, mobil el.lign. væk, ved at de enten bliver ved med at daske til det eller sætter sig oveni det, hvis vi fx sidder i sofaen - så tolker jeg det ganske simpelt som et ønske om opmærksomhed og nærhed fra hundenes side. Og hvorfor i alverden skulle jeg ikke opfylde det ønske? De gør det da ikke fordi de vil bestemme - de vil bare gerne snakkes med. Og selvfølgelig vil jeg da også gerne snakke med dem. Jeg har absolut intet behov for at være hævet over dem. Vi kan sagtens være lige herhjemme - og indimellem har jeg ønsker til hvad de skal og så må de selvfølgelig også omvendt have ønsker til hvad jeg skal: gå en tur med dem, lege, putte osv. Den går begge veje herhjemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men... så kald mig gammel dags eller hvad nu end. Men hvis du over for et andet væsen til hver en tid kan sige "nej der går grænsen." Eller "der trækker jeg stregen i sandet" så er du altså dens leder.... dens herre og i min optik en Alfa. ....

Så børn har altså ingen forældre - men derimod en leder/herre/alfa?? :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Og i min verden er du bare en hundeejer. En blandt mange hundeejere. Det andet er forældet populærviden - som skader mange hunde. Kan du lide hunde, bør du derfor lægge dine begreber om

 

Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal ændre mine begreber Lenschow. Hvorfor? Når det er begreber der dækker over samme ting.

 

Jeg anser intet af det jeg har skrevet eller givet udtryk for som skadeligt for hunden. I hænger jer i et fastlåst og "gammelt" værdi sæt fordi ordet Alpha bruges... og begynder straks at køre i dominans.... jeg mener mangeS opfattelse af hvad en Alpha er, er forældet og kunne trænge til en ny vinkel.

Folk køre straks tilbage i gamle holdninger og indstillinger uden egentlig at læse det der skrives.

 

Jeg mangler at se argumentet der modbeviser at hundeejerne altid er den der står med valget.... uanset tilgang.

 

At nogen mennesker misbruger Alpha begrebet til at forsvare en oldnordisk behandling af dyr er trist men intet at gøre med noget af det jeg har skrevet.

 

Jeg læste en hamrende god engelsk artikel om det sande Alpha begreb... vil prøve at finde det til deling. Det tager udgangspunkt i både ulve, vild hunde racer og der handler Alpha eller flok leder ikke om dominans i den arkæiskpatriarkalske betydning.

Det handler om meget mere end det.... men der for er der stadig en som har det endelige ord. Lige som du har som hunde ejer.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Ingen overføres menneske til menneske handling til hund... andet har jeg ikke at sige til det.

Et barn er vel også et væsen - og dermed holder dit begreb jo ikke vand, for så ville barnet netop have en leder fremfor en forælder. Og det er jo netop helt forkert. Derfor kunne man måske også se forholdet hund/menneske anderledes end at være leder overfor den...?

Link til indlæg
Del på andre sites

Et barn er vel også et væsen - og dermed holder dit begreb jo ikke vand, for så ville barnet netop have en leder fremfor en forælder. Og det er jo netop helt forkert. Derfor kunne man måske også se forholdet hund/menneske anderledes end at være leder overfor den...?

 

Hvis du sammenblander børneopdragelse og hunde træning tænker jeg du må klare dig lige dårligt i begge dele... og med det sagt tror jeg at jeg vil vælge at overse fremtidige indlæg i nogen tråde der blander de to.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal ændre mine begreber Lenschow. Hvorfor? Når det er begreber der dækker over samme ting.

 

Jeg anser intet af det jeg har skrevet eller givet udtryk for som skadeligt for hunden. I hænger jer i et fastlåst og "gammelt" værdi sæt fordi ordet Alpha bruges... og begynder straks at køre i dominans.... jeg mener mangeS opfattelse af hvad en Alpha er, er forældet og kunne trænge til en ny vinkel.

Folk køre straks tilbage i gamle holdninger og indstillinger uden egentlig at læse det der skrives.

 

Jeg mangler at se argumentet der modbeviser at hundeejerne altid er den der står med valget.... uanset tilgang.

 

At nogen mennesker misbruger Alpha begrebet til at forsvare en oldnordisk behandling af dyr er trist men intet at gøre med noget af det jeg har skrevet.

 

Jeg læste en hamrende god engelsk artikel om det sande Alpha begreb... vil prøve at finde det til deling. Det tager udgangspunkt i både ulve, vild hunde racer og der handler Alpha eller flok leder ikke om dominans i den arkæiskpatriarkalske betydning.

Det handler om meget mere end det.... men der for er der stadig en som har det endelige ord. Lige som du har som hunde ejer.....

 

"Alfa", "hierarki" og "afrette" er eksempler på ord der simpelthen er blevet forgiftet. Uanset om du vil det eller ej, så hænger de uvægerligt sammen med det "gamle værdisæt" hvor de har sin oprindelse, og den eneste måde at undgå misforståelser er IMO simpelthen at ikke bruge dem i forbindelse med forhold hund/menneske... Jeg må indrømme at når jeg selv hører/læser nogen bruge de udtryk, så er vedkommende allerede stemplet i mine øjne. Fordomsfuldt - helt sikkert. Men så forgiftede er de ord for mig - og for mange med mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Børneopdragelse er vel også ændret der henad i dag, at man prøver på at vejlede sine børn med omsorg og kærlighed, så de træffer nogle valg, der i det mindste ikke skader dem... Og med lidt manipulation måske ligefrem gavner dem for resten af livet :mrgreen:. Man undgår i dag helst at "trække grænsen" og være den bestemmende og kontrollerende forælder...

 

både børneopdragelse og hundeopdragelse har ændret sig rigtig meget og mange gange de sidste 50 år..

 

--- ikke lige meget for alle. Sådan fungerer udvilkling jo ikke.. Det kommer lidt efter lidt. Og samtidig kommer der endnu nyere ideer, som nogle vælger at følge.. Andre vælger de nye ideer fra.

 

Det vil aldrig lykkes, at ALLE skal følge de samme ideologier på een gang.

 

Så ville der jo heller ingen debat være. Vi kommer allesammen til at stå og forsvare noget, der "var engang", fordi noget nyere har overhalet os.. :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...