Giv mig jeres positive historier om epilepsi...

[Gæst DorteDK]

Kender ikke rigtig til epilepsi ved hunde, dog har vi en hund vi møder af og til som har epilepsi og han fungerer rigtig godt på sit medicin.

 

[PinPoynter]

Jeg har hørt om flere der har haft succes med at kastrere hanhunde med epilepsi. Men det er selvfølgelig kun relevant hvis han får flere anfald.

[Nollike]

Kender ikke rigtig til epilepsi ved hunde, dog har vi en hund vi møder af og til som har epilepsi og han fungerer rigtig godt på sit medicin.

 

 

Det er jeg glad for at høre Tak :kys:

[Nollike]

Jeg har hørt om flere der har haft succes med at kastrere hanhunde med epilepsi. Men det er selvfølgelig kun relevant hvis han får flere anfald.

 

Det har jeg godt læst lidt om, men jeg ville være rigtig ked af at kastrere ham, han er en lidt forsigtig hund, så jeg tænker at han har brug for al den testosteron han kan få Men det er klart at hvis det er det der skal til, så må vi jo overveje det.

[Ninjamor]

:ae:

 

Rasmus havde et anfald som unghund og da sagde dyrlægen, at det ikke var helt ualmindligt at se dette ene anfald og så ikke yderligere anfald.

 

Noget andet er, at vores første kiropraktor fortalte at epilepsianfald kan hænge sammen med noget "kiropraktisk" og derfor kan behandles kiropraktisk. En anden kiropraktor sagde det var noget vås, men det er da værd at tage en snak med Jane om, synes jeg

[Nollike]

:ae:

 

Rasmus havde et anfald som unghund og da sagde dyrlægen, at det ikke var helt ualmindligt at se dette ene anfald og så ikke yderligere anfald.

 

Noget andet er, at vores første kiropraktor fortalte at epilepsianfald kan hænge sammen med noget "kiropraktisk" og derfor kan behandles kiropraktisk. En anden kiropraktor sagde det var noget vås, men det er da værd at tage en snak med Jane om, synes jeg

 

Åhh Irene du er bare en skat :kys: Han er jo lige fyldt 1 år, så det kunne da nemt være sådan et unghundeanfald :klap:Ihh hvor ville det bare være skønt :banan:

Du så aldrig anfald senere?

 

Jeg har faktisk tænkt mig at ringe til Jane og høre om hun mener at hun kan gøre noget (og høre om hun kender en dyrlæge som er speialist i epilepsi) så det vil jeg gøre :5up:

[Anettesb]

Tak, det er sødt af dig

 

Tror nok min mor engang behandlede epilepsi hund, enten med massage, akupunktur eller hømopatisk/kinisisk urter, men måske var det mest at hjælpe med forbyggelse, evt afspænde/afstressende.

Anyway der mange muligheder for behandling.

samtidig må det vel som med mennesker hjælpe at finde evt tricker så man kan undgå dem. Måske prøve at huske hvad der skete lige før anfaldet?

[Nollike]

Tror nok min mor engang behandlede epilepsi hund, enten med massage, akupunktur eller hømopatisk/kinisisk urter, men måske var det mest at hjælpe med forbyggelse, evt afspænde/afstressende.

Anyway der mange muligheder for behandling.

samtidig må det vel som med mennesker hjælpe at finde evt tricker så man kan undgå dem. Måske prøve at huske hvad der skete lige før anfaldet?

 

Har du mulighed for at spørge hende? Jeg er meget interesseret i tips og tricks, så kan jeg forsøge mig med det jeg synes

 

Og ja, du har ret i det med triggeren, det er også derfor jeg vil lave en anfaldsdagbog som der blev anbefalet på en hjemmeside for hunde med epilepsi :5up:

[Anettesb]

Har du mulighed for at spørge hende? Jeg er meget interesseret i tips og tricks, så kan jeg forsøge mig med det jeg synes

 

Og ja, du har ret i det med triggeren, det er også derfor jeg vil lave en anfaldsdagbog som der blev anbefalet på en hjemmeside for hunde med epilepsi :5up:

 

Jeg kan prøve, men det snart 15 år siden hun arbejdede med det, måske mere effektivt at få fat i en der arbejder med det..... da alt ikke er lige klart i hendes hukommelse mere.

Så hendes svar vil nok mest være, ja jeg har, eller nej det har jeg ikke men man kan/man kan måske, eler det kan jeg ikke huske.... også måske en behandler der måske er aktiv.....

hvor er du i landet hvis hun vil anbefale en behandler?

[Nollike]

Jeg kan prøve, men det snart 15 år siden hun arbejdede med det, måske mere effektivt at få fat i en der arbejder med det..... da alt ikke er lige klart i hendes hukommelse mere.

 

Du må meget gerne høre hende om hun kan huske hvad der virkede, det ville jeg være meget glad for

[LUNITA]

Min Luna har epilepsi, hun fik første anfald som 14md. hun bliver 8år til sommer, hun har anfald ca. 2 gange om md.

hun har fået medecin, fra hun var ca 1,5år. Det er kun sket nogle få gange at hun har fået anfald, når hun ikke har været

i hvile, vi har aldrig kunde se hvad der udløste anfaldene, kun når vi har det meget varmt, her på Kreta, så skal hun ikke ud,

ellers er hun en glad hund der leger med de andre hunde, og har været med til Rally træning i flere år. Det tager lidt mere tid

for hende i dag at komme sig efter et anfald end tidligerer

[Anettesb]

Du må meget gerne høre hende om hun kan huske hvad der virkede, det ville jeg være meget glad for

 

Det vil jeg prøve...

 

Så du mine tilføjelser før, tror jeg har postet samtidigt med dig

[Nollike]

Min Luna har epilepsi, hun fik første anfald som 14md. hun bliver 8år til sommer, hun har anfald ca. 2 gange om md.

hun har fået medecin, fra hun var ca 1,5år. Det er kun sket nogle få gange at hun har fået anfald, når hun ikke har været

i hvile, vi har aldrig kunde se hvad der udløste anfaldene, kun når vi har det meget varmt, her på Kreta, så skal hun ikke ud,

ellers er hun en glad hund der leger med de andre hunde, og har været med til Rally træning i flere år. Det tager lidt mere tid

for hende i dag at komme sig efter et anfald end tidligerer

 

Det er virkelig betryggende at anfald som regel kommer i hvile, det er også det dyrlægen siger og hvad jeg har kunnet google mig til. Dejligt at høre om hunde der har et aktivt liv alligevel, det skulle vi også gerne have Tak fordi du skrev

[Nollike]

Nej dem så jeg ikke. Jeg starter med at forhøre mig hos Zaros kiropraktor og ellers googler jeg lidt om de forslag du kom med og ser om andre har erfaringer i den retning, så du behøver ikke at spørge hende Tak fordi du sporede mig i den retning

[Ninjamor]

Åhh Irene du er bare en skat :kys: Han er jo lige fyldt 1 år, så det kunne da nemt være sådan et unghundeanfald :klap:Ihh hvor ville det bare være skønt :banan:

Du så aldrig anfald senere?

 

Jeg har faktisk tænkt mig at ringe til Jane og høre om hun mener at hun kan gøre noget (og høre om hun kender en dyrlæge som er speialist i epilepsi) så det vil jeg gøre :5up:

 

Nej, kun dette ene anfald

[Siri]

Jeg forstår godt at du gerne vil have positive historier, men det er jo desværre sådan at det er en hyppig lidelse i racen og at det oftest er sådan at et anfald ikke kommer alene. Med det sagt, så lever rigtig mange hunde et dejligt og aktivt liv på medicin. Der er mange forskellige typer medicin og tilskudsprodukter, men det første du skal gøre er, som du har gjort, at få taget blodprøver og herefter eventuelt en scanning. Herefter vil jeg anbefale at finde en rigtig dygtig dyrlæge, der kan hjælpe med medicineringen. Gerne en med erfaring indenfor epilepsi.

Man anbefaler i dag at starte medicinering relativt tidligt. Allerede når hunden har haft 2-3 generaliserede anfald. Det bedste man kan starte dem på er Pexion, da det har langt færre bivirkninger end fenemal. Hvis Pexion ikke er effektivt, kan man supplere med kaliumbromid eller eventuelt Keppra. Ved siden af dette kan man give hunden tilskud, som eksempelvis Dorwest Scullcap and Valerian eller Seizure guard. Gå endelig i gang med tilskud allerede nu!

[Siri]

Og en ting mere - bed jeres dyrlæge om at udlevere 10mg (hvis man kan få det, nogle gange kan man kun få 5 mg) stesolid klyx. Hvis han får et anfald mere kan I stoppe anfaldet med det samme med stesoliden og dermed skåne både hans krop og hjerne. Det er virkelig godt hvis man kan nedbringe anfaldstiden, plus det giver en vis tryghed, at man kan kontrollere det på den måde. Hav gerne en stak liggende, så I eksempelvis både har I bilen og hjemme.

[Nollike]

Nej, kun dette ene anfald

 

Jeg har talt med Jane i dag (til andre: Jane Otto er Zaros kiropraktor og er helt fantastisk ) og hun siger at kiropraktik sagtens kan hjælpe på epilepsi :banan:

Vi har i forvejen en tid hos hende på mandag, så jeg har bedt om ekstra god tid så han kan blive grundigt undersøgt og vi kan tage en snak om hvordan jeg forholder mig til det her. Jeg er SÅ glad, jeg har kæmpe tillid til Jane, hun ville ikke sige at det kunne hjælpe hvis det ikke passede :hjerte: Med det sagt, så er der selvfølgelig ingen garantier for at det lige hjælper på Zaro, men det er skønt bare at kunne gøre et eller andet i stedet for at forholde mig passivt og bare veeeente... Jeg kommer selvfølgelig med en update når vi har været hos Jane på mandag

Jane sagde i øvrigt også (til andre: Jane er også dyrlæge) at det nemt kunne være at der ikke kommer flere anfald, men omvendt så var der en dag hvor der var tisset i den ene stol, oppe i sidehynden. Jeg var ikke hjemme og Heino havde gået og arbejdet i et andet rum, så hvad der præcist er sket er ikke til at vide, men det kan jo desværre godt have været et anfald og hvis det er det, så er vi oppe på 2 med ca. en måneds mellemrum Jane syntes også at det kunne lyde som et anfald, det er et meget mærkeligt sted at tisse selv om han har været svær at gøre renlig Men altså, ingen har set hvad der er sket og i princippet kan det også være en af de andre, men havedøren stod åben, så den teori er nok ikke så sandsynlig...

Men jeg er lykkelig for at Jane siger at kiropraktik kan hjælpe, så jeg glæder mig til på mandag!! :banan:

[Ulla H]

Min elskede Victor fik pludselig epilepsianfald i 6-7 års alderen. De startede efter et overfald begået af en stor schæferhan, der ruskede ham voldsomt. Anfaldene kom om natten med ca. 2 mdr´s mellemrum. Dengang var diagnosen en udelukkelsesdiagnose, hvor hunden blev grundig undersøgt + diverse blodprøver. Kun én gang fik han anfald om dagen og da var min datter kommet og nok vækket hundene. Tror jeg havde nyfødte hvalpe, der skulle tilses + tæven skulle i haven og rense sig. Victor gik ud mod haven og faldt om på terrassen.

Han var stadig på lange ture uden anfald.

Som ca. 8 årig blev han kastreret og hurtig efter blev han anfaldsfri.

[Nollike]

Jeg forstår godt at du gerne vil have positive historier, men det er jo desværre sådan at det er en hyppig lidelse i racen og at det oftest er sådan at et anfald ikke kommer alene. Med det sagt, så lever rigtig mange hunde et dejligt og aktivt liv på medicin. Der er mange forskellige typer medicin og tilskudsprodukter, men det første du skal gøre er, som du har gjort, at få taget blodprøver og herefter eventuelt en scanning. Herefter vil jeg anbefale at finde en rigtig dygtig dyrlæge, der kan hjælpe med medicineringen. Gerne en med erfaring indenfor epilepsi.

Man anbefaler i dag at starte medicinering relativt tidligt. Allerede når hunden har haft 2-3 generaliserede anfald. Det bedste man kan starte dem på er Pexion, da det har langt færre bivirkninger end fenemal. Hvis Pexion ikke er effektivt, kan man supplere med kaliumbromid eller eventuelt Keppra. Ved siden af dette kan man give hunden tilskud, som eksempelvis Dorwest Scullcap and Valerian eller Seizure guard. Gå endelig i gang med tilskud allerede nu!

 

Og en ting mere - bed jeres dyrlæge om at udlevere 10mg (hvis man kan få det, nogle gange kan man kun få 5 mg) stesolid klyx. Hvis han får et anfald mere kan I stoppe anfaldet med det samme med stesoliden og dermed skåne både hans krop og hjerne. Det er virkelig godt hvis man kan nedbringe anfaldstiden, plus det giver en vis tryghed, at man kan kontrollere det på den måde. Hav gerne en stak liggende, så I eksempelvis både har I bilen og hjemme.

 

Allerførst: Tak for dine input Det er rigtigt at epilepsi som sådan ligger til racen, men ikke i de linier Zaro kommer fra. Zaros opdrætter har netop gjort et kæmpe arbejde for at undgå det og hun har en epilepsi-procent på 2-3% hvor andre opdrættere ligger på 15-18%, så det her er bare sort uheld

 

De positive historier jeg efterlyser er ikke "det går væk og kommer aldrig igen" (men det var da rart at høre at det KAN være en enlig svale), men historier om at hunde med epilepsi lever godt, aktivt og længe på trods af epilepsien og det bidrager du jo også til, så tak for det

Hvor har du din viden om at der skal startes hurtigt op i epilepsimedicin fra? Jeg kan nemlig ikke finde så meget om det (og jeg HAR forsøgt, for jeg synes at det er vildt utrygt at han ikke er medicineret ), de fleste steder står der at det afhænger af antallet af anfald og det var også det min dyrlæge sagde, men det er måske hvis man bruger de gamle medikamenter? Kender du en dyrlæge som har speciale i epilepsi her på Sjælland. Jeg ved at der er en som har forsket i det, men hende skal det ikke være.

Tak for tip om tilskud, dem vil jeg helt sikkert kigge nærmere på!! :5up: Ved du om der er noget af det der virker bedre end andet?

 

Vi har allerede fået stesolid-klyx, det har givet lidt ro i sindet at vi kan gøre noget. Men min store skræk er hvis han får anfald når vi ikke er hjemme, allerværst status epilepticus Men det er vel den skræk man må leve med når man har en hund med epilepsi Stesolid-klyx skal opbevares under 25 grader, så jeg havde egentlig droppet at have dem i bilen, men ellers må jeg bare have en lille taske som jeg tager med mig når vi skal ud, så de ikke ligger der fast.

 

Tak fordi du skrev, det var en stor hjælp :kys:

[Nollike]

Min elskede Victor fik pludselig epilepsianfald i 6-7 års alderen. De startede efter et overfald begået af en stor schæferhan, der ruskede ham voldsomt. Anfaldene kom om natten med ca. 2 mdr´s mellemrum. Dengang var diagnosen en udelukkelsesdiagnose, hvor hunden blev grundig undersøgt + diverse blodprøver. Kun én gang fik han anfald om dagen og da var min datter kommet og nok vækket hundene. Tror jeg havde nyfødte hvalpe, der skulle tilses + tæven skulle i haven og rense sig. Victor gik ud mod haven og faldt om på terrassen.

Han var stadig på lange ture uden anfald.

Som ca. 8 årig blev han kastreret og hurtig efter blev han anfaldsfri.

 

Årh hvor forfærdeligt :megaked:Men rart at høre at han levede godt alligevel Og det der kastraktion, hmmm :hmm:Altså, som udgangspunkt må det være det sidste vi griber til, men hvis det bliver slemt med anfald og det hjælper så... Hvad er det lige der sker ved at kastrere så det hjælper på epilepsien? Ved du det?

[Siri]

Allerførst: Tak for dine input Det er rigtigt at epilepsi som sådan ligger til racen, men ikke i de linier Zaro kommer fra. Zaros opdrætter har netop gjort et kæmpe arbejde for at undgå det og hun har en epilepsi-procent på 2-3% hvor andre opdrættere ligger på 15-18%, så det her er bare sort uheld

 

De positive historier jeg efterlyser er ikke "det går væk og kommer aldrig igen" (men det var da rart at høre at det KAN være en enlig svale), men historier om at hunde med epilepsi lever godt, aktivt og længe på trods af epilepsien og det bidrager du jo også til, så tak for det

Hvor har du din viden om at der skal startes hurtigt op i epilepsimedicin fra? Jeg kan nemlig ikke finde så meget om det (og jeg HAR forsøgt, for jeg synes at det er vildt utrygt at han ikke er medicineret ), de fleste steder står der at det afhænger af antallet af anfald og det var også det min dyrlæge sagde, men det er måske hvis man bruger de gamle medikamenter? Kender du en dyrlæge som har speciale i epilepsi her på Sjælland. Jeg ved at der er en som har forsket i det, men hende skal det ikke være.

Tak for tip om tilskud, dem vil jeg helt sikkert kigge nærmere på!! :5up: Ved du om der er noget af det der virker bedre end andet?

 

Vi har allerede fået stesolid-klyx, det har givet lidt ro i sindet at vi kan gøre noget. Men min store skræk er hvis han får anfald når vi ikke er hjemme, allerværst status epilepticus Men det er vel den skræk man må leve med når man har en hund med epilepsi Stesolid-klyx skal opbevares under 25 grader, så jeg havde egentlig droppet at have dem i bilen, men ellers må jeg bare have en lille taske som jeg tager med mig når vi skal ud, så de ikke ligger der fast.

 

Tak fordi du skrev, det var en stor hjælp :kys:

 

Det var en dyrlæge fra England, der fortalte mig om forskning i tidlig medicinering. Han var på klinikken, hvor jeg kommer, for at fortælle om forskellige behandlingsmuligheder og fortalte i den sammenhæng om, at forskning tyder på at tidlig medicinering kan være med til at nedbringe antal af anfald. Altså at jo før hunden får medicin, jo bedre behandlingsmuligheder.

Jeg ved ikke om noget af tilskudsfoderet er bedre end andet, men har hørt godt om Scullcap and Valerian.

Jeg ved ikke rigtigt hvem der er god på sjælland, men skal nok lige spørge mig for. Det er vildt vigtigt at det ikke er en der bare sætter på en slags medicin og så er det det - det kan nemlig være lidt af en trial-and-error proces at finde den rigtige kombination til den rigtige hund. Til sammenligning kender jeg en hund, der var dage fra at blive aflivet efter at have prøvet alt muligt - anfaldene eskalerede i hyppighed og den havde til sidst 7 på en weekend og var voldsomt påvirket. Og pludselig - som et lyn fra en klar himmel - fandt de den rigtige kombination og hunden har været komplet anfaldsfri i 2 år! For denne hund var det rigtige en kombination af Pexion og flydende kaliumbromid. Kaliumbromid i pilleform (libromdi) blev også afprøvet, men virkede ikke. Så det var netop de to specifikke produkter der tilsammen virkede for hunden. Den er aktiv og frisk i dag!

[Nollike]

Det var en dyrlæge fra England, der fortalte mig om forskning i tidlig medicinering. Han var på klinikken, hvor jeg kommer, for at fortælle om forskellige behandlingsmuligheder og fortalte i den sammenhæng om, at forskning tyder på at tidlig medicinering kan være med til at nedbringe antal af anfald. Altså at jo før hunden får medicin, jo bedre behandlingsmuligheder.

Jeg ved ikke om noget af tilskudsfoderet er bedre end andet, men har hørt godt om Scullcap and Valerian.

Jeg ved ikke rigtigt hvem der er god på sjælland, men skal nok lige spørge mig for. Det er vildt vigtigt at det ikke er en der bare sætter på en slags medicin og så er det det - det kan nemlig være lidt af en trial-and-error proces at finde den rigtige kombination til den rigtige hund. Til sammenligning kender jeg en hund, der var dage fra at blive aflivet efter at have prøvet alt muligt - anfaldene eskalerede i hyppighed og den havde til sidst 7 på en weekend og var voldsomt påvirket. Og pludselig - som et lyn fra en klar himmel - fandt de den rigtige kombination og hunden har været komplet anfaldsfri i 2 år! For denne hund var det rigtige en kombination af Pexion og flydende kaliumbromid. Kaliumbromid i pilleform (libromdi) blev også afprøvet, men virkede ikke. Så det var netop de to specifikke produkter der tilsammen virkede for hunden. Den er aktiv og frisk i dag!

 

Åhh Siri, hvor ER jeg glad for at have "fanget" dig her :klap: Sikke en succeshistorie :banan:

Kan du huske hvad den dyrlæge hed? For så kan jeg måske selv finde noget han har skrevet eller sætte dyrlægen på sagen hvis ikke jeg finder en specialist Du må meget gerne forhøre dig omkring hvis du gider :kys:

Jeg tror at jeg prøver det der Scullcap and Valerian, jeg kan se at det også skulle hjælpe mod køresyge (som han stadig lider af ) uden at sløve, så det kunne da være et rigtigt godt bud, så er det to fluer med et smæk :klap:

[Nollike]

Det har virkelig været et hit med denne tråd, jeg er så taknemmelig med alle de gode råd og historier jeg får. Jeg er ved at dø af skræk ved tanken om at skulle miste min lille sorte bandit, men det her giver virkelig håb :hjerte: Tusind tak til jer alle, bliv endelig ved!

[KimC]

To af mine hunde har eller har haft epilepsi. Når man oplever det første gang er man bare helt ude i tovene, og man vænner sig aldrig til det.

Der er nogen ting man kan gøre. Det første er at holde roen mens anfaldet står på. Sørge for at hundens kramper ikke bevirker at legemsdele beskadiges, altså væk fra bordben og andre hårde genstande. Så skal man også holde omgivelserne i ro, og sørge for at der ikke opstår uro med tilstedeværende dyr og mennesker.

En af mine hunde fik en gang et anfald i et tog, je gklarede situationen ved at sige: "Der sker ikke noget, hunden er lige ved at genindlæse Windows, som i ved kan det tage et par minutter, men så er han her igen."

Det næste man skal er at granske hvad der skete i minuttet/sekunderne inden anfaldet. Det kan man ikke klarlægge på baggrund af et enkelt anfald, men efterhånden danner der sig et mønster. Hjernen har ikke godt af disse anfald, og det gælder om at undgå dem. Hvis der findes en sammenhæng mellem hvad der skete lige inden anfaldene, skal man undgå disse situationer. Der findes dog også epilelsitilfælde hvor anfaldene bare kommer når de kommer, uden relation til hvad der er sket umiddelbart forinden.

 

Feks fik min ene epihund anfald når han uventet så en legekammerat tæt på uden forvarsel. Anfaldene kunne undgås ved at aftale med ejerne af kameraterne at vi undgik disse situationer, og sørgede for at hundene så hinanden på lang afstand inden de mødtes.

Den anden har tendens til anfald i forbindelse med overgang fra søvn til vågen tilstand, især hvis en opvågning sker unormalt. Han havde et meget voldsomt anfald der varede en halv time midt om natten. Jeg fandt ud af at han ved at vende sig i søvne var faldet ned fra sofaen. Når vi står op om morgenen går jeg nu helt stille rundt og trækker gardinerne fra, og tænder lidt lys. Når jeg så kan se at jeg har øjenkontakt til ham kan jeg godt starte dagen med at åbne døren ud til haven, og lade hundene mylre ud. Epihunden skal lige have et kvart minut til at få hjernen i fart, så ingen brat opvågning. På den måde kunne jeg - næsten - undgå epianfald uden brug af medicin.